Tak for dit svar - jeg håber du også har læst min mega-undskyldning - what a
flop!
Nå, nok om det! That's life!
En privat ordning, som jeg kun har hørt godt om, er SR-bistand
>
http://www.sr-bistand.dk/ og så er der jo handicaporganisationerne,
> som ofte har dygtige rådgivere ansat.
>
Min idé er, at vi evt. kunne samle de allerbedste
www.adresser, og så liste
dem op i folderen.
> Det kan være uhyggelig svært, især hvis man også er igang med at
> bearbejde årsagen til man har brug for hjælpen og helt ærligt,
> så hænder det også vi har urealistiske forventninger, når vi søger
> hjælpen, eller vi er for dårlige til at formulere vores behov.
>
Helt rigtigt, da jeg allerførste gang for ca. 1 år siden kom op på kommunen,
var jeg faktisk ved at kravle derind med hatten over hovedet! Og med det
naive spørgsmål: Og hvad kan I så hjælpe mig med? Og det er ikke fordi, at
kommunen ikke har været sober over for mig, det har de!
Og når man ikke engang selv kan få ordet HANDICAPPET ud af sin mund, også
fordi man slet ikke er nået så langt, så ved man endnu ikke, hvad man
egentlig har brug for.
> Det er en god ide at være velforberedt, når man skal tale med
> rådgiveren i kommunen - især at gøre sig klart, hvad det præcist
> er man ønsker at få hjælp til. Det er som regel lettere at opnå et
> samarbejde med rådgiveren, hvis man formulerer det problem,
> man ønsker hjælp til, i stedet for at kræve en bestemt løsning.
> Og så er det ofte en god ide at medbringe en bisidder, for 2 par
> ører hører bedre end et par.
Ja, men her er det faktisk også vigtigt, at man er klar over, at det er
vigtigt. Så når man første gang får en indkaldelse til en samtale var det så
min idé, at folderen blev medsendt, hvor alle disse oplysninger så stod i,
bl.a. at det var en idé at der var en bisidder med. Også fordi man både er
nervøs, ked af det, bange og alle de andre følelser der kommer, når man
sidder i situationen.
>
> Hvad er det for en kommune og hvordan griber i sagen an - har i
> forsøgt at søge midler til projektet?
Det er Esbjerg kommune, og vi er lige på begynderstadiet, jeg har mailet til
uendelig mange politikere angående ovennævnte, inden for det sidste ½ år, da
det først er her jeg er begyndt at få personlig overskud til at kunne
arbejde med det. Men det er først nu at jeg har fået respons, da der er
kommet en ny socialudvalgsformand, og han måske skal vise kræfter, eller
hvad ved jeg. Men en positiv respons vel at mærke, så det er helt fint. Det
kan godt være, at vi finder ud af, at der allerede ud i
handicaporganisationerne sidder nogle rådgivere, der kan benyttes, men det
er det at få det kanaliseret ud til de handicappede/syge, der er vigtigt, så
man ikke sidder, som jeg, når det hele er overstået, og man har kæmpet sin
egen kamp, selv om det da har været uendelig lærerigt, men det vil det
bestemt ikke være for alle, da nogen jo vil gå psykisk ned på det, og det er
lige præcis de mennesker, vi skal have fat i så hurtigt som muligt.
Eva.
>
PS Jeg har selv i den tid jeg har været handicappet - 2 år - tænkt på at få
oprettet sådan en hjemmeside/nyhedsgruppe, så kom min veninde og gav mig
udklippet fra Politiken den anden dag. Serveret på et sølvfad?>
>
>