"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c3d260c$0$62884$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Ernst Pedersen" <tingvej@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c3cd015$0$201$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> >
> > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3c3b53ed$0$239$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > "Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:3c3b4489$0$38001$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > > Taget fra min side
http://move.to/getright
> > > >
> > > > Helbredt for angstneuroser
> > > > Hej, Jeg hedder Ole. Jeg er 32 år og har det mest af mit liv gået på
> > > skole.
> >
> > klip klip
> >
> > > Dog er jeg bare skeptisk over om det er så smart at søge hjælp i
> religion,
> > > hvis man har psykiske problemer af den ene eller anden slags.
Problemet
> er
> > > at det jo desværre også kan gå den anden vej.
> > >
> > > --
> > > Mvh
> > > Anders Peter Johnsen
> >
> > A.P.J. du er dog den fødte kristne/religiøse pessimist. Det er lige før
> man
> > fornemmer, at din tro på Gud er, at for Gud er ingen ting muligt. Hvad
vil
> > du
> > egentlig med din tro? Prøve at fratage andre i NG deres glæde, når Gud
> > handler
> > og læger, hvad enten det er psykisk eller fysisk eller åndeligt.
> >
> > Gud er stor. Priset være hans navn for hvad han har gjort for Ole.
>
> Ja, det er selvfølgelig godt for Ole. Dét kan jeg under ingen
omstændigheder
> være uenig i, og som sagt glæder det mig da også oprigtigt at høre.
>
> Forstå mig ret, jeg taler ikke om Ole, men om andre, der muligvis har
været
> eller er i samme situation som Ole har været med sin angst:
> Overdreven eller misforstået religion er bare ikke nødvendigvis konsekvent
> godt for folk, der har problemer på den ene eller anden måde, for hvis nu
> man søger hjælp de forkerte steder og IKKE bare lige bliver helbredt lige
> pludselig, hvad så?
>
> Er det så ens egen skyld?
>
> Denne tankegang kan desværre trække folk længere og længere ned i skidtet,
> især hvis de kommer i den forkerte slags menigheder, nemlig dem, der
> desværre synes at lukrere på folks svagheder snarere end at afhjælpe dem.
>
> Jeg vil være så grov at mene, at der desværre findes folk som misbruger
> Kristendommen til egen magt og vindings skyld og jeg kan levende
forestille
> mig, hvor farligt det er, hvis en person med denne slags problemer ryger i
> kløerne på eventuelle karismatiske mirakelmagere, der ikke umiddelbart kan
> helbrede vedkommende, for så bliver forklaringen jo hurtigt at det er
fordi
> vedkommende på den ene eller anden måde ikke gør nok og det er ikke særlig
> smart således at føje yderligere skyldfølelse til en i forvejen tynget
sjæl.
>
> Jeg kan også levende forestille mig, hvordan vedkommende så reelt holdes
> uden for "inderkredsen" i menigheden og bliver gjort til en slags
> skræmmebillede, ikke ulig "klassens uartige dreng", der sættes i
> skammekrogen af læreren, her prædikanten.
>
> Jeg er bare bekymret over visse beskrivelser jeg har fået af den slags
> ukristelige magtspil, og det skulle jo nødig gå ud over de svageste?
>
> Jeg mener at der er en slags elasticitet i Kristendommen, hvor de fleste
> kristne på den ene side glædes ved Evangeliet og håbet om Frelsen, men
netop
> på den anden side også godt er klar over at de muligvis er omvendte, men
> endnu ikke nødvendigvis "frelste" (enten i ordets hverdagsnegative
forstand
> eller blot i regulær kristen helgenforstand) og desværre stadig synder.
Men
> hvad så med den, der har en ringe selvtillid og som således vender
> udeblivelsen af en mirakuløs helbredelse imod sig selv uden at have nogen
> form for selvtillid at stå imod disse selvanklagelser med? Så bliver
drømmen
> om den søde frelse jo ligepludselig det modsatte, nemlig
> rædselsforestillinger om at være så ugudelig en synder at Gud ikke vil
> hjælpe een, fordi man ikke "har gjort sig fortjent?", en terminologi, der
> IMHO overhovedet intet har at gøre i kristen sammenhæng.
>
> Jeg er meget bekymret for den form for karismatisk kristendom, hvor
antallet
> af BMW'er i carporten, mængden af penge i tegnebogen og især ens helbred
> tages som direkte udtryk for "hvor godt et menneske man er."
>
> De fleste kan jo sige sig selv at det nok snarere hænger omvendt sammen:
For
> et "komme frem" i Verden og have succes i form af materiel rigdom er det
jo
> desværre ofte nødvendigt at være et dumt svin over for konkurrenterne
eller
> i det mindste at have en "live and let die"-holdning.
> Det er kun i ekstremt få tilfælde, hvor mennesker ved hårdt arbejde og
efter
> "perfekte" kristne doktriner kan komme til at tjene rigtig mange penge.
>
> Hele denne holdning til ens tro som ressource til godt helbred og materiel
> rigdom er nok snarere noget, jeg selv mener hører hjemme i "trossamfund"
som
> f.eks. Scientology, der så vidt jeg kan se er en slags "religion" for
> hensynsløse egoister, der blot lærer at blive endnu stærkere i kampen for
at
> overleve.
>
> Dèr mener jeg at Kristendommen netop ikke lover den troende ret meget
andet
> end et fællesskab med andre mennesker i Guds Navn, et fællesskab der netop
> ikke bygger på verdslige materielle og/eller helbredsmæssig rangorden, men
> hvor alle er lige som brødre og søstre under Gud, uanset hvor
> marginaliserede og udstødte de ellers er ude i Verden.
> Sådan læser jeg i hvert fald Bjergprædikenen.
>
> Og derfor har jeg ikke ret høje tanker om de grupper, som jeg enten
opfatter
> som kristne "bedsteborgere" (hvor er trompeterne?) eller som
> "buisnessmindede" "kristne" med "smarte" "mirakelløsninger", der grænser
til
> Simoni. Det er IMHO en meget "amerikaniseret" fortolkning af
Kristendommen,
> der går igen i disse trosopfattelser, nemlig den grundliggende tro på at
man
> er suveræn herre over sit eget liv, og så er der jo egentlig ikke ret
meget
> spillerum for Gud, vel?
>
> Jeg mener at man fuldstændig glemmer den grundliggende ydmyghed over for
> både Gud og andre mennesker ved indirekte at tage sig selv til indtægt for
> sin frelse, ikke at Ole på nogen måde gør det, men det mener jeg så bare
at
> der er andre, der gør, om end indirekte.
>
> Jeg ser nok snarere forholdet mellem at være en god kristen og ens
> verdslige - helbredsmæssige og økonomiske - situation som værende omvendt
> proportionalt, idet jeg er så naiv at tro på ideen om det ærlige, men
> fattige menneske. Og på at mennesker, der gennemgår meget ondt også ofte
er
> de mennesker, der faktisk er de bedste, ganske enkelt fordi de virkelig
har
> taget nogle alvorlige stød, men samtidig - i de heldigste tilfælde -
vender
> det til det positive i deres omgang med andre.
> Dèt er en ydmyghed affødt af en ikke nødvendigvis kristenbevidst sjælelig
> udvikling, som ikke alverdens rigdom eller et langt liv kan give folk, der
> måske synes at gå for let gennem tilværelsen? Det er dèr, jeg selv ser de
> virkelig Hellige mennesker i hverdagen.
>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
Kære Anders, det er jo ikke Jesus der er noget i vejen med, fordi kristne
personer/menigheder misbruger Guds Ord til at lægge byrder på folk istedet
for at lette dem - det er ubibelsk og heri er jeg enig med dig.
At have en ydmyg holdning over for Frelseren, burde alle have. At stole på
hans løfter burde være lige så selvfølgeligt. Du kan da ikke for alvor mene,
at vi som kristne "bare" skal leve vort liv til ende, og så håbe/tro/vide,
at vi er frelst. At leve sit kristne liv uden håb og tro på at Gud kan
helbrede og udvirke mirakler, det kalder jeg en fattig tro.
Jeg giver dig fuldstændig ret i, at vi ikke kan vride armen om på Gud og
forlange dit og dat. Med henvisning til Matt. 7,13-14, vil jeg mene der er
to grøfter at falde i. Den ene, at fornægte summen af Guds Ord som sandhed
og plukke enkelte skriftsteder ud til vildledelse for sig selv og andre. Den
anden, at forkaste Jesus som den levende, forvandlende, helbredende, etc.
Frelser. Den samme igår, idag og til evig tid. Hvad er værst? Mon ikke vi
skal stræbe efter at holde os midt på Vejen.
mv.
Ernst