---

Her vil jeg fortælle om en stærk oplevelse jeg havde med Gud på en møde for
11 år siden.

Det var en trist lørdag sidst i november. En af mine venner havde inviteret
mig til et møde i kristne forretningsfolks regi ; det var Josef Kristensen
der skulle tale. Jeg sad foran fjernsynet og var opgivende, træt og orkede
næsten ikke at tage afsted, mine forventninger til at Gud ville hjælpe mig
var nærmest nul. Men jeg tog afsted alligevel, og sagde "Gud nu lægger jeg
det hele over til dig".

Mødet startede og Josef Kristensen sagde at han følte at Guds kraft var
tilstede, især med hjælp til mennesker med psykiske problemer. Nå, den
udtalelse studsede jeg ikke så meget over og da der var forbøn gik jeg
stille over og blev bedt for - en mand jeg ikke kendte bad meget stille for
mig, jeg kunne næsten ikke høre hvad han bad, mens han holdt sin hånd for
min pande dog uden at røre mig. Pludselig kom der som et mægtigt sus og jeg
blev kastet bagover så kraftigt at jeg ramte en overheadprojekter og dernæst
landede fladt på gulvet. Da jeg lå på gulvet var hele min krop meget tung,
fra fodsål til isse lå jeg som klistret til gulvet og selv mine arme var som
jern der blev fastholdt af store magneter. "Halleluja" skreg jeg, mens jeg
lo. Det var så herligt og jeg tænkte "endelig gør Gud noget - NU sker der
noget".

Efter at have ligget lidt begyndte jeg at ralle og komme med en masse
underlige forvirrende lyde og Josef drev en forvirringsdæmon ud af mig,
dernæst begyndte jeg at få opkastningsfornemmelser og det begyndte at blive
ubehageligt. Så sagde Josef "fyld ham med kærlighed" og gud fyldte mig og
det blev herligt igen.

Jeg ved ikke hvor længe jeg lå klistret til gulvet, men måske 10-15 minutter
og da jeg endelig rejste mig var det som om jeg var 3 meter høj og så fyldt
af kraft og glæde at jeg var som et andet menneske.

Da jeg kørte hjem i min bil råbte jeg højt og da jeg kom hjem i lejligheden
følte jeg mig tilskyndet til at slå op i bibelen på en tilfældig side, et
tilfældigt sted - det sted min finger ramte var : "Men denne Abrahams
datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af
denne lænke på sabbatten?« Luk 13,16. "Det er fantastisk" tænkte jeg , det
var jo lige det som var sket for mig, en lænke var blevet brudt, rent
psykisk kunne jeg rejse mig op igen.

Jeg fik ikke sovet meget den nat og var helt oppe at køre. Næste dag gik dog
ikke så godt og det var som om jeg mistede noget af den helbredelse senere.
Men den aften på Herlev kro glemmer jeg aldrig, og selvom jeg mistede noget
af det Gud gjorde, viste Gud mig at ingen lænke er for stor til at Han kan
bryde den og fylde en med usigelig kraft og glæde.


jørgen.