---

Hvor Gud på de første fire skabelsesdage skabte rammerne for menneske- og
dyrelivet, så fyldes nu rammerne ud. På den femte skabelsesdag skaber han
dyrene og til sidst på sjettedagen som kronen på værket mennesket som mand
og kvinde - som ligeværdige og lige værdifulde skabninger. Mennesket
indtager en særstilling i forhold til det øvrige skaberværk. Tre ting skal
vi lægge mærke til:

1. Som den eneste skabning skabes mennesket i Guds eget billede. Det er
udtrykt med dybder, som kan være svære at se til bunds i. Men af teksten
fremgår det, at mennesket på en særlig måde ligner Gud og afbilder hans
væsen og egenskaber. Mennesket er ikke gud, men bærer på en særlig måde sin
skabers præg.

2. Gud indsætter mennesket som forvalter over det øvrige skaberværk. En
forvalter er netop en, der med fuldmagt forvalter en andens ejendom. Naturen
er ikke menneskets besiddelse, men dets forvaltningsområde. I denne
forvaltning står vi til ansvar over for Gud.

3. Gud skaber mennesket som mand og kvinde, og han velsigner dem og gør dem
frugtbare. Det intime fællesskab mellem mand og kvinde - sexlivet er ikke
noget, der først kommer til efter syndefaldet. Det er noget
gudvelbehageligt, og Gud knytter slægtens videreførelse netop til denne
forening.
Overvej denne dag, hvor stort det er, at du, og alle du møder, er skabt i
den almægtige Guds billede. Alle mennesker har ufattelig stor værdi for Gud.
Ethvert menneske er et afbillede af Gud! Overvej, hvilken betydning det må
have for, hvordan du ser på dine medmennesker i hverdagen!

Nøgleord: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! (v26)

--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke : http://www.cfan.org/uk/