"villy kjaer" <villykn@greennet.gl> mælte sligt:
> "Faderens synder nedarves i 7 slægtsled" og lignende trusler.
>Hvis man tænker lidt over ideen om arvesynd, så må det jo betyde, at de
>dårlige egenskaber som min oldefars oldefar tilegnede sig, nedarves til mig
>og min søn.
Narj? Jeg synes da det fremgår de fleste steder, at det er faderns skyld
- ikke hans dårlige egenskaber - der nedarves. Men rent sociologisk kan
der være noget om, at dersom faderen drikker, da er der også større
sandsynlighed for, at sønnen kommer til det.
>Hvorfor er det umuligt at acceptere evolutionsteorien, når man altid har
>haft den samme tanke i kristendommen?
Arvesyndstanken er nu noget lidt andet. Lad mig citere Gads Bibel
Leksikon (sic!):
"Arvesynd er ikke et bibelsk, men et dogmatisk begreb, som beskriver
syndens universalitet, se 'Synd'. Begrebet har rod i Rom 5, hvor Paulus
anvender en fortolkning af 1 Mos 3 i sin redegørelse for forholdet
mellem synd og nåde. Adam ses her som prototypen for alle mennesker og
hans overtrædelse som udtryk for ethvert menneskes fremmedhed i forhold
til Gud. Adams synd og døden som dens konsekvens modstilles nåden og
livet i Kristus. Blandt kirkefædrene var det navnlig Augustin, som
udviklede en egentlig lære om a. Anledningen var striden mod Pelagius og
hans tilhængere omkring år 400, hvor pelagianerne hævdede menneskets
frie vilje og mulighed for at leve et syndfrit liv. Synspunktet
medførte, at der blev rejst tvivl om barnedåbens nødvendighed, og
heroverfor betonede Augustin med grundlag i Paulus, at menneskets
syndighed siden Adam er nedarvet gennem forplantningen. I Sl 51,7 i GT
tales om et bestemt individs synd fra undfangelse og fødselstidspunkt,
ikke om en universel a. (se Klagesalmer). KFP"
Arvesynden er altså ikke det, at vi arver vore færdres synd, for det gør
man nemlig ikke i den nye pagt, men den er et udtryk for menneskets
grundlæggende fremmedhed fra det guddommelige - synden er indlejret i
menneskets natur og vi kan derfor ikke undgå at synde.
Desuden indebærer tanken ovenfor, at menneskeslægten forværres, medens
evolutionstanken indebærer, at mennesket som race bliver bedre (til at
overleve).
> Måske kom Darwin slet ikke først med sin ide.
Det gjorde han som sådan ikke. Der var mange evolutionsteorier førend
Darwin kom på banen, men fælles for dem var, at de ikke kunne forklare
den mekanisme hvorved evolutionen foregik og hvorfor den foregik. En af
disse blev fremført af franskmanden Jean-Baptiste-Pierre-Antoine de
Monet, Chevalier de Lamarck (Jep, man havde seje navne dengang!), der
fejlagtigt antog - som du ovenfor - at erhvervede træk er arvelige. Han
havde den hypotese, at enhver organisme havde en "indre trang" mod
perfektion, og at dette fik dem til at udvikles.
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hobbes@post1.tele.dk <>
http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=