erik.dalgas@mail.dk
ssm <cfp13653@vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3A3C4036.2228FB92@vip.cybercity.dk...
>
> Hvorfor gør man spørgsmålet om treenigheden til så stort et spørgsmål?
> Vi ved at både Fader, Søn og Helligånd eksisterer..
> Om de er samlet til ét eller de eksisterer hver for sig er fuldstændig
> ligegyldigt for et menneske.
> Det er kun en strid om ord. Spørg dig selv hvilken betydning det har for
Spørsmålets traditionelle "stridspunkt" er om Jesus Kristus, er Gud selv.
Altså om han høre til det "skabte" eller om han er skaberen selv. Det har
*afgørende* betydning, for frelsen, at vi på dette punkt er i
overenstemmelse med *sandheden*. Der står jo skrevet :
Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror,
at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« Joh.8,24.
Den tro, der tales om i skriften, er altså en tro på *sandheden*, som er
åbenbaret os i *ordet*. Dette Ord, er levende og virkende, fordi det dybest
set, er *lig med* en person, nemlig Kristus selv :
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i
begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til
af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset
skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Joh.1,1-4.
Jesus Kristus, *er Gud selv*, tror vi ikke på det, er *frelsen* ikke,
tilgængelig.
Mvh
Erik Dalgas
|