Jeg har ikke selv prøvet det ...... og vil da ikke påstå at jeg kan holde
mig fri af den slags når mit barn når en vis alder.
Jeg har dog hørte flere "historier" om forældre der bliver "hysteriske" når
deres barn ikke vil spise eller ikke vil spise det som er på bordet; og det
giver jo grobund for en del konflikter.
Det skulle være yderst virkningsfuldt at have en periode på 1 uger til 14
dage hvor man serverer noget mad for barnet som der er stor sandsynlighed
for at det vil kunne lide - og selvfølgelig helst så sundt som muligt -
sætte
det på bordet hver dag INDEN barnet sætter sig og siger IKKE EN LYD om alt
det andet dejlig mad som står på bordet .......
Hvis barnet ikke vil spise det er er sat specielt til ham/hende (og ikke
giver udtryk for at ville spise det andet der er på bordet), må han / hun gå
i seng uden mad. KONSEKVENT, men afhængig af alderen på barnet !
Det er den samme mad der skal serveres for barnet dag efter dag (forudsat at
barnet tidligere har villet spise lige netop dén slags mad !) og der skal
fortsat ikke siges en eneste lyd om at skulle smage noget andet og det
skulle altså bevirke at barnet pludselig begynder at bede om noget af det
som forældrene og evt. andre søskende spiser; fordi det ikke længere bliver
et objekt for stor opmærksomhed hver gang der skal spises. Men selvom barnet
begynder på dét, skal man ikke spørge om det vil have noget andet også -
simpelthen lade det bede om tingene selv. Dvs. begynder han/hun at bede om
de frikadeller som står på bordet, så begynd endelig ikke at tilbyde
kartoflerne, grøntsagerne og/eller sovsen også - det skal han/hun selv bede
om. Når han/hun begynder at spise normalt kan man så forsøge at lokke lidt.
Ved kræsenhed skal man sørge for at barnet prøver at smage maden - også
temmelig konsekvent ellers ingen mad - men skal samtidig gøre sig selv og
barnet klart at det er tilladt ikke at ville spise noget bestemt hvis man
ikke kan lide det, men at man SKAL smage det før man kommer med den
konklusion. Kan man derefter stadig ikke lide det, jamen så må det være
ok - tilladt !
Jo mere man pådutter / påtvinger barnet - jo mere vil det i flere
sammenhænge gøre lige det modsatte ...... indtil man ikke længere gør noget
stort ud af det.
Min egen søn kan jeg ikke gør det samme ved ifb. med mad (endnu!), fordi han
kun er 3 år og ikke så strid som en ældre. Vil han ikke komme til bordet
tvinger jeg ham ikke til det, men siger konsekvent nej hvis han kommer hen
til bordet og beder om noget andet end det der står dér og ikke vil sidde og
spise. Men inden man gør sådan noget, skal man jo også lige være sikker på
at der står mad på bordet som passer sig for een i hans alder ! Vi forældre
spiser eks. tit meget krydret mad og det vil jeg da ikke forlange at han
også skal have ned ... Jeg har ikke noget mod at lave mad specielt til ham
de få gange om ugen det sker, men det er mig som bestemmer hvad det er !!
Han kommer pga. sin alder heller ikke i seng uden mad hvis han senere på
aftenen beder om det - men konsekvent står den KUN på rugbrødsmadder om
aftenen - enten sundt eller ingen ting !!! Og der skal mindst været gået 1
time efter aftensmaden (gerne længere tid) inden det kan komme på tale.
Det kan være uhyggeligt svært at være totalt konsekvent over for sit barn,
men så længe man ikke påfører sit barn smerte skal man passe på ikke at være
for eftergiven ... Man skal være klar over at barnet ved lige nøjagtig
hvilke knapper det skal trykke på, for at få forældrene til at hænge oppe
under loftet eller lignende og i visse aldersgrupper kommer det til udtryk
bl.a. ved spisebordet ! Når de ved at forældrene har vundet i een sag,
finder de en ny ..... I sidste ende er det til barnets fordel, at det er
forældrene der vinder hver gang der er konflikt. Det vil ellers føre til
grimmere konflikter med tiden og skabe forvirring for barnet idet det uden
klare grænser vil føle at forældrene ikke holder nok af det og vil skulle
klare tingene selv udover at det også vil føle at det er stærkere end
forældrene. Man kan ikke se op til sine forældre og lære af dem hvis ikke
man har respekt for dem - og respekten kommer gennem grænserne .....
Det er ingen leg at have børn og jeg selv er i al fald rigtig glad for at
der findes en gruppe som denne, hvor jeg kan spørge mig for i dvs.
situationer eller læse mig frem i andre indlæg.
Iben
