/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
1 Mosebog - indledning
Fra : Live4Him


Dato : 03-01-02 16:52

Første Mosebog består af to hoveddele: Urhistorien (kap 1-11) og
patriarkhistorien (kap 12-50). Urhistorien igen beskriver de fire store
begivenheder: Skabelsen, syndefaldet, syndfloden og menneskeslægtens
historie frem til og med Babelstårnet.

1 Mos handler om altings begyndelse. 1 Mos er Bibelens grundvold, hvorpå alt
andet hviler. Den er forudsætningerne for menneskets liv og historie. 1 Mos
1-2 er en majestætisk portal til hele menne- skeslægtens historie og til
Bibelens verden. Den kristne skabertro har sin basis i Bibelens første
kapitler. Skabelsens krone og afslutning er mennesket, som Gud skabte i sit
billede, til fællesskab med sig til at herske over verden. Den, som vil
vide, hvad det efter Guds ord vil sige at være menneske, må tilbage til
Bibelens første kapitler. Der finder vi vor identitet. Der lærer vi, hvem vi
er. Skabelsen viser os Guds suverænitet og magt, hans godhed og hans visdom.
Al velsignelse kommer fra ham. Alle mennesker er hans skabninger og er
afhængige af ham, som er den store livgiver.

1 Mos fortæller om, hvordan synd, død og forbandelse kom ind i verden. Dette
behandles i syndefaldsberetningen (kap 3). Al synd under himlen er synd mod
Gud, mod skaberen. Samtidig viser urhistorien den ubrydelige sammenhæng
mellem synd og straf i menneskers liv. Straffen har altid sin klare baggrund
i menneskets synd. Straffen er Guds retfærdige dom. Synden er en ødelæggende
magt i Guds skaberværk, en magt som sprænger de grænser, Gud har sat. Men
allerede på syndefaldets dag gav Gud løf- tet om den kommende Frelser
(3,15).
Det var den første begyndelse til en åbenbaret religion. Siden udvalgte Gud
sig et folk, der skulle bære åbenbaringen, og i dette folk skulle Frelseren
en dag træde frem - ikke blot for dette folk, men for alle mennesker.

I dette hæfte skal vi læse udvalgte tekster fra 1 Mos om skabelse, syndefald
og Guds udvælgelse og pagtslutning.


(Fra "Bibelnøglen")

--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke : http://www.cfan.org/uk/



 
 
docjacobsen (03-01-2002)
Kommentar
Fra : docjacobsen


Dato : 03-01-02 17:16

Og hvad går spørgsmålet ud på ??

Mvh. Dr. Ole Jacobsen

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Andreas Falck (03-01-2002)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 03-01-02 18:15

"docjacobsen" <docjacobsen.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:Jl%Y7.11456$Zm5.1087739@news000.worldonline.dk...

> Og hvad går spørgsmålet ud på ??

Spørgsmål? Hvem stillede et spørgsmål? Jørgen fremlagde en udlægning,
en undervisning, om skabelsen og skabelsens betydning, - og det gjorde
han godt, og det er i fuld overensstemmelse med hvad der rent faktisk
står i Bibelen.

Tak Jørgen, bliv endelig ved med at poste disse undervisende indlæg
(selv om jeg da ikke på forhånd vil kunne love dig at være enig med
dig i det hele)! Det er dejligt med sådanne undervisningsindlæg i
kontrast til de politiske om folk der går og slår hinanden i hovedet
fordi de er uenige om et hus!

Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
"Skabelse og Syndflod" - http://www.syndflod.dk
"Det Evige Evangelium" - http://www.sda-net.dk
"Bibelsk lære om sjælen" - http://www.sda-net.dk/~tror/


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste