/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Retsplejeloven §786
Fra : Buck


Dato : 03-01-02 12:43

Hej,

Retsplejelovens §786 lyder således:

§ 786. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i
meddelelseshemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af
telefonsamtaler m.v., ved at give de i § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
oplysninger samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.

Dette må jo gælde alle offentlige udbydere af Hotmail lignende webmail
tjenester o.l.
Men hvad med private virksomheder?
Hvis en privat virksomhed opretter en webmail tjeneste og tilbyder denne til
sine medarbejdere til privat brug, gælder ovenstående lov så også i det
tilfælde?
Vil det betyde at man som privat virksomhed også er forpligtet til at gemme
logbøger el.lign. til efterforskningsbrug?

/Buck



 
 
Peter G C (03-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 03-01-02 17:17

"Buck" <buck@sol.dk> wrote in message
news:3c3443b7$0$99219$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

Du får lige Karnovs kommentarer til bestemmelsen:

§ 786. (3048) Det påhviler post- og telegrafvæsenet,
telefonselskaberne(3049) og andre tilsvarende offentlige og private
virksomheder(3050) at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i
meddelelseshemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af
telefonsamtaler mv, ved at give de i § 780, stk 1, nr 3, nævnte oplysninger
samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser mv.
Stk 2. Uden for de i § 780, stk 1, nr 3, nævnte tilfælde kan retten efter
begæring fra politiet med samtykke fra indehaveren af en telefon eller andet
kommunikationsapparat give de i stk 1 nævnte selskaber mv pålæg om at
oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse med det pågældende
apparat.(3051)
Stk 3. Bestemmelsen i § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden
lovlig grund undlader at yde den bistand, som er nævnt i stk 1, eller at
efterkomme et pålæg, som er givet efter stk 2.
Stk 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om økonomisk godtgørelse til
de i stk 1 nævnte virksomheder for udgifter i forbindelse med bistand til
politiet til gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.(3052)

(3048) Som ændret ved L 1999 229.
(3049) Jf L 1997 398, § 3 h, der pålægger udbydere af offentlige telenet og
teletjenester at sikre aflytningsmuligheden.
(3050) F eks private pakkeservicefirmaer, såfremt bestemmelserne om
brevåbning måtte finde analog anvendelse på forsendelser gennem sådanne
firmaer.
(3051) Jf note ad § 780, stk 1, nr 3. U 1996 18 (ikke antaget, at § 786, stk
2, omfatter tilfælde, hvor der er tale om en offentlig telefon). U 1996 169U
1996 169 (teleselskab forpligtet til at udlevere ukodet samtalespecifikation
for stjålet mobiltelefon, da oplysningerne angik samtaler ført fra
telefonen, hvis ejer havde meddelt samtykke til udleveringen, og
oplysningerne var af væsentlig betydning for efterforskningen).
(3052) De administrativt fastsatte regler kan omfatte såvel betingelserne
for at yde godtgørelse som størrelsen heraf; det forudsættes, at
godtgørelsen alene skal dække de udgifter, der er forbundet med indgrebet. -
Smh den tilsvarende § 804, stk 5 om edition.
(3053) Ønsker advokaten at benytte adgangen, må han af hensyn til
viderebefordring af forsendelsen være rede til at møde med kort varsel, bet
1984 1023 s 218.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Henning Makholm (03-01-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 03-01-02 19:48

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Buck" <buck@sol.dk> wrote in message

> Du får lige Karnovs kommentarer til bestemmelsen:

> § 786. (3048) Det påhviler post- og telegrafvæsenet,
> telefonselskaberne(3049) og andre tilsvarende offentlige og private
> virksomheder(3050)

> (3048) Som ændret ved L 1999 229.

"Buck"s ordlyd er nyere end Karnovs. I LBK 2001/809, som ifølge
Retsinfo er den seneste, starter paragraffen

 §786. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af offentlige telenet
eller teletjenester at bistå politiet ...

Ordlyden er ændret ved lov nr. 465 af 7. juni 2001, §2 nr 5.
Lovforslaget havde i Folketinget nummer L194. Bemærkningerne kan
læses på

http://www.ft.dk/Samling/20001/lovforslag_som_fremsat/L194.htm

I bemærkningerne står bl.a. (afnsnit 4.5.4):

| Justitsministeriet er enig med udvalget i, at formuleringen af
| retsplejelovens § 786, stk. 1, (om telefonvæsenets, postvæsenets og
| andres pligt til at medvirke ved indgreb i meddelelseshemmeligheden)
| bør tilpasses den terminologi, der i dag anvendes vedrørende post- og
| televirksomhed, således at bestemmelsen omformuleres som foreslået af
| udvalget.

"Udvalget" er "Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet (»Brydensholt-udvalget«)" og der henvises til
betækning nr. 1377/1999, som kan findes hos Justitsministeriet:

http://www.jm.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=56926

Der står:

| Med hensyn til retsplejelovens § 786, stk. 1, foreslår udvalget, at
| "post og telegrafvæsenet, telefonselskaberne og andre tilsvarende
| offentlige og private virksomheder" ændres til "postvirksomheder og
| udbydere af offentlige telenet eller teletjenester". Ændringen bringer
| terminologien i overensstemmelse med lov nr. 89 af 8/2 1995 om
| postvirksomhed og med den nyere telelovgivning, jfr. herved f.eks. §
| 1, stk. 5, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren,
| jfr. lovbekendtgørelse nr. 860 af 4/12 1998.

Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren er siden ophævet
(og erstattet af lov nr 2000/418 om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet), men den definerede

| §1 stk 5. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne
| lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

Man må derfor konkludere at RPL §786 også gælder private udbudere af
offentlige telenet og teletjenester.

Imidlertid mente Justitsministeriet ved udvalgsbehandlingen af
lovforslaget ikke at det omfattede indgreb i chatrooms (betænkningens
bilag 10, svar på spørgsmål 26):

| Ved opkald til f.eks. en internetudbyder sættes telefonen teknisk set
| ikke i forbindelse med bestemte internetsider, chatrooms eller
| lignende, men med den server, der giver forbindelse til
| Internettet. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet
| teleoplysning, vil således alene give politiet oplysning om, at der
| fra en telefon i det pågældende geografiske område er foretaget et
| opkald til et nummer, der efterfølgende kan vise sig at tilhøre en
| vinternetudbyder.
|
| Med den nuværende teknologi vil kun telekommunikation via fastnet
| eller mobilnet være omfattet af den foreslåede
| bestemmelse. Udtrykket "andre tilsvarende kommunikationsapparater"
| svarer til den gældende formulering i retsplejelovens § 780, stk. 3,
| om teleoplysning og sikrer, at bestemmelsen - udover sædvanlig
| telefoni (mobil og fastnet) - også omfatter eksempelvis opkald til
| eller fra et telefaxapparat, en personsøger eller P>

Det ser ud som om at loven ikke dækker det specifikke forbrug af
email-tjenester.

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

Jakob Paikin (03-01-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Paikin


Dato : 03-01-02 17:53

On Thu, 3 Jan 2002 12:43:20 +0100, "Buck" <buck@sol.dk> wrote:

>§ 786. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af offentlige telenet eller
>teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i
>...
>Dette må jo gælde alle offentlige udbydere af Hotmail lignende webmail
>tjenester o.l.
>Men hvad med private virksomheder?

"Offentlige" betyder "tilgængelige for enhver" - ikke "drevet af
staten/kommunerne".

Dette i modsætning til f.eks. interne postgange i virksomheder.


--
Jakob Paikin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408612
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste