/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Rosens navn
Fra : Mr. D


Dato : 31-12-01 00:57

Genså Rosens Navn efter mange år. Det forbløffer mig, at en så gammel film
stadig kan besidde så store kvaliteter, at intet i den er slidt - som det er
med så mange andre ældre film - trods årene.

Mr. D



 
 
Rasmus Underbjerg Pi~ (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 31-12-01 02:04

"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> mælte sligt:

>Genså Rosens Navn efter mange år.

Jeg har lige set den for første gang. Det var en oplevelse. Det gør mig
desto mere tilfreds, at jeg stadig har bogen foran mig, som jeg har hørt
skulle være langt, langt rigere end filmen.

>Det forbløffer mig, at en så gammel film stadig kan besidde så store
>kvaliteter [...]

Ja, for en produktions kvalitet er jo omvendt proportional med dens
alder.... Og det skal man høre fra en bibel-tamper som dig ;)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
.... der nyligen er hjemvendt fra jul hos familien på Mors og alt for
langt væk fra sin computer, og som med morgensolens kommer hopper på et
futtog til rigets hovedstad, hvor han skal fejre nytår og se Lord of the
Rings i landets største biograf.

Lars Erik Bryld (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 31-12-01 09:05

On Mon, 31 Dec 2001 02:03:59 +0100, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>Jeg har lige set den for første gang. Det var en oplevelse. Det gør
>mig desto mere tilfreds, at jeg stadig har bogen foran mig, som
>jeg har hørt skulle være langt, langt rigere end filmen.

Det er'en.

Jeg har set filmen 4-5 gange og nu keder den mig altså lidt, men bogen
kan læses om og om igen (og det gør jeg).

>som med morgensolens kommer hopper på et futtog til rigets hovedstad,
>hvor han skal fejre nytår og se Lord of the Rings i landets største
>biograf.

Jeg tror i øvrigt noget lignende kommer til at gøre sig gældende med
denne film, men begge film tjener til at at introducere nye læsere til
nogle rent ud sagt fantastiske bøger. Og filmene *er* gode - bare ikke
lige så gode.

- og til ære for off-topic politiet:

Umberto Eco's bog er særdeles nyttig til at understrege betydningen af
Aristotelisk filosofi i den katolske teologi og minde os om at mange
teologiske uenigheder i virkeligheden skyldes et forskellig valg af
logisk argumentationssystem.

Tolkiens forfatterskab er en direkte understregning af hans dybfølte
og erklærede kristne tro omend han undlader at falde i samme fælde som
hans ven C.S.Lewis og indskrive alt for bastante kristologiske temaer
ind i sit forfatterskab.

Lars Erik

Lyrik (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 31-12-01 11:19

"Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> wrote in message
news:ho503ukprtko6imuqlu4qbqavpd33gja45@4ax.com...

> Umberto Eco's bog er særdeles nyttig til at understrege betydningen af
> Aristotelisk filosofi i den katolske teologi og minde os om at mange
> teologiske uenigheder i virkeligheden skyldes et forskellig valg af
> logisk argumentationssystem.

> Lars Erik
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Det séte afhænger af øjnene som ser.

Mine øjne(og Umberto Ecos ) ser centrum for kulturen flytte sig fra
klostrene, til bystaterne.
Symboliseret i en bog som findes i verden, men ikke kan leve bag klostrets
mure.

Visualliseret i det erotiske kærlighedsforhold, der ligeledes heller ikke
kan trives inden for klostermurene.
Dette erotiske kærlighedsforhold, som endda ikke fik kvindens navn, kommer
til at betyde det største der er hændt Adso.
Hvorfor nu det? Jo intellektuel lærdom er fint og synes os vigtigst, det
åndelige.

Men vi har ikke alene en kødelig del, vi ER en sjæl som består af kød og
blod.
At dette er tydeligt kan man se hvis man skulle forestille sig en anden,
paradisisk tilværelse.
Konklusionen bliver altid-der er ikke nogen bedre verden for denne vor
kødelige sjæl end den verden vi lever i.
Der kan ikke udtænkes nogen bedre eksistens end den vort kød lever. Ethvert
andet forslag (sidde på en sky og spille harpe) er ringere end vor egen
eksistens.

Dette selv har vi gjort til en persona non grata i vort åndelige univers,
ligesom de havde i klostrene.
Men at fornægte sin natur nytter intet, mødet med pigen bryder grænsen ned
mellem den forstilte åndelighed og selvets realitet.
Det eneste øjeblik hvor Adsos sande natur og kærlighedshigen møder Adsos
undrende forstand.

Mit forslag er, at vi tjener Gud på trods af vor kødelige natur. At vi
accepterer de syndige tilbøjeligheder vi har som realiteter, med åbne øjne,
som vor naturs realiteter, men at vi trodsigt melder os under Guds fane, for
at få en anderledes fremtid.
At vi ikke fornægter vore kødelige behov, men begrænser behovenes skadelige
virkninger på os selv og næsten.
Hvis vi gør alt i kærlighed til næsten, vil vort køds skadevirkninger, finde
deres naturlige begrænsning.

Hilsen
Jens Erik




Mr. D (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 31-12-01 13:51


Lyrik <lyrik@heaven.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:a0pe57$2c2k$1@news.cybercity.dk...
> "Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> wrote in message
> news:ho503ukprtko6imuqlu4qbqavpd33gja45@4ax.com...
>
> Men at fornægte sin natur nytter intet, mødet med pigen bryder grænsen ned
> mellem den forstilte åndelighed og selvets realitet.
> Det eneste øjeblik hvor Adsos sande natur og kærlighedshigen møder Adsos
> undrende forstand.

Jeg kan ikke se, at den højborne Umberco går så langt som til opfordring af
at acceptere vores syndige natur og leve i den som noget naturligt. Men der
er et opgør med hele den klosterverden, som synes at udestænge det
menneskelige, naturlige. Han stiller spørgsmål ved afholdenheden mellem de
to køn - ja i en sådan grad, at selv William må undres over om det
kvindelige køn kan være så grumt, som han altid har fået indprentet. Dette
er vel Wiliams eneste svaghed (ud over hans intellektuelle stolthed): At han
er uvidende og usikker over for kvindekønnet.

For mig at se handler det da ellers om et opgør med den klosterverden, der
isolerede sig fra den verden, vi ellers burde leve i og afholdt sig fra den
hjælp, vi ellers burde give de nødstedte i verden, og den hele
menneskelighed med al dens sansen i smil, latter og kønslighed, som synes at
være så naturligt for mennesket. Det er ikke et spørgsmål om seksuel
frigørelse, men om tilladelsen til at være menneske og ansvaret i dette.

Rosen er ikke kødets lyst, men vedbliver kun at være det smukke symbol for
naturligheden og menneskeligheden.

Egentlig stilles der hverken hos William eller Adso spørgsmålstegn ved
cølibatet, men hos Adso alene ved cølibatets formål. Adso når frem til, at
formålet med hans egen afholdenhed ikke er at udnytte den verden, han har
isoleret sig fra, men at hjælpe den.

Hans valg er noget af det flotteste i filmen. Han kunne have valgt pigen.
Adso siger jo på et tidspunkt, at hans højeste ønske er at bringe hende ud
af fattigdommen. Mange af os ville have valgt dette med muligheden for et
hurtigt synligt resultat. I så fald ville valget have været at projektere al
verdens lidelse og fattigdom ind på ét menneske og sætte indsatsen ind der.
Det gør vi jo så ofte. Vi vælger et barn i Afrika og støtter det, eller vi
lader al vor nødhjælp gå til Afghanistan, fordi medierne lige nu har fokus
der.

Men Adso vælger det modsatte og det rigtige. Han projekterer ikke al verdens
lidelse på Rosen, men lader Rosen være symbolet på den hele verden, han
ønsker at hjælpe. Så flot!

En anden flot detalje er også Williams reaktion efter branden i biblioteket.
Her går hele hans verden - alt hvad han lever for - op i røg. Han formår at
redde nogle få bøger - det store er, at han taber dem / lader dem falde, da
han ser, at Adso har overlevet branden, og omfavner ham. Adsos tidligere
beskyldning, der gik på, at Williams lovprisning af litteratur og
intellektualitet gør ham fjern fra det, der egentlig betyder noget, blegner.
Det viser sig netop, at William *er* menneskelig, og dette måske endda på
grund af hans "belæsthed"

....men det var måske også det, du skrev.

Mr. D

Simon Griis
www.amen.nu





Peter B. Juul (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 31-12-01 16:38

"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> writes:

> kvindelige køn kan være så grumt, som han altid har fået indprentet. Dette
> er vel Wiliams eneste svaghed (ud over hans intellektuelle stolthed): At han
> er uvidende og usikker over for kvindekønnet.

Din analyse begynder at gøre det ganske tydeligt for mig, hvorfor jeg
er så glad for den rolle han der spiller...

Der er nu intet som fælles fejl til at skabe sympatier.

> Hans valg er noget af det flotteste i filmen.

Også rent filmisk. Jeg har klaget en del over Ringenes Herres
manglende filmiske kvaliteter - den bruger ikke rigtig filmmediet
effektivt, synes jeg (læs om det i dk.kultur.film. Det kommer for
langt fra gruppen)

Det jeg imponeredes over i Rosens Navn var scenen, hvor Adso holder
pigens hånd og ser hen mod William for vejledning. William forsvinder
i tågerne og det er en Sørens flot måde at vise, at her er det Adso
selv, der må vælge sit livs kurs - her ophører hans rolle som novice
og hans liv som menneske begynder.

--
Peter B. Juul, o.-.o "And how are you?" said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) Eeyore shook his head from side to side.
I speak only 0}._.{0 "Not very how," he said. "I don't seem to
for myself. O/ \O felt at all how for a long time."

Mr. D (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 01-01-02 11:22


Peter B. Juul <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m34rm7v1qk.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> writes:
>
> > kvindelige køn kan være så grumt, som han altid har fået indprentet.
Dette
> > er vel Wiliams eneste svaghed (ud over hans intellektuelle stolthed): At
han
> > er uvidende og usikker over for kvindekønnet.
>
> Der er nu intet som fælles fejl til at skabe sympatier.

Jeg kan også godt lide William

> Det jeg imponeredes over i Rosens Navn var scenen, hvor Adso holder
> pigens hånd og ser hen mod William for vejledning. William forsvinder
> i tågerne og det er en Sørens flot måde at vise, at her er det Adso
> selv, der må vælge sit livs kurs - her ophører hans rolle som novice
> og hans liv som menneske begynder.

Jeps

Mr. D




Lars Erik Bryld (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 31-12-01 21:16

On Mon, 31 Dec 2001 13:51:19 +0100, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
wrote:

>For mig at se handler det da ellers om et opgør med den klosterverden,
>der isolerede sig fra den verden, vi ellers burde leve i og afholdt
>sig fra den hjælp, vi ellers burde give de nødstedte i verden

Nu handler det jo også om de Franciscanske konventualmunke og deres
fattigdomsidealer. Konventualmunkene var jo netop folk som virkede i
verden og hjalp de fattige efterlevende det apostoliske
fattigdomsideal - det var kirken lidt stærk kost og blev som fortalt i
filmen fordømt blandt andet i bullen Quia Nonnunquam fra 1322 (filmen
foregår i 1327)

Forresten af samme pave Johannes XXII som Andreas citerer i tråden om
dagsaktuelle katolske synspunkter.

Lars Erik
- som har alt for meget tid til det her....

Mr. D (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 01-01-02 11:28


Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:cdh13u0c765948g84r961ur5shjpegj1sk@4ax.com...
> On Mon, 31 Dec 2001 13:51:19 +0100, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
> wrote:
>
> Nu handler det jo også om de Franciscanske konventualmunke og deres
> fattigdomsidealer. Konventualmunkene var jo netop folk som virkede i
> verden og hjalp de fattige efterlevende det apostoliske
> fattigdomsideal - det var kirken lidt stærk kost og blev som fortalt i
> filmen fordømt blandt andet i bullen Quia Nonnunquam fra 1322 (filmen
> foregår i 1327)

Ja, det er sandt. Nu er Rosens navn absolut på ingen måde billig, men
egentlig er dette vel lidt billige points at score? Han dykker ned i det
mørke middelalderlige univers og finder - i en lille fordømt sekt - de
idealer og værdier, som vi har i det 20. og 21. århundrede. På den måde kan
han skabe en sympati, som er et nødvendigt udgangspunkt for resten af
historien.

Mr. D



Anders Peter Johnsen (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 01-01-02 03:59

"Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c3061f6$0$55509$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Lyrik <lyrik@heaven.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:a0pe57$2c2k$1@news.cybercity.dk...
> > "Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> wrote in message
> > news:ho503ukprtko6imuqlu4qbqavpd33gja45@4ax.com...

KLIP!

> Rosen er ikke kødets lyst, men vedbliver kun at være det smukke symbol for
> naturligheden og menneskeligheden.

Jeg kammer lige over her i et anfald af freudianisme:

Visualiser lige en rosenblomst....

Hvad vil du ligne den med?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Lyrik (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 01-01-02 10:57

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
news:3c312531$0$5479$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c3061f6$0$55509$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > Lyrik <lyrik@heaven.dk> skrev i en
> > nyhedsmeddelelse:a0pe57$2c2k$1@news.cybercity.dk...
> > > "Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> wrote in message
> > > news:ho503ukprtko6imuqlu4qbqavpd33gja45@4ax.com...
>
> KLIP!
>
> > Rosen er ikke kødets lyst, men vedbliver kun at være det smukke symbol
for
> > naturligheden og menneskeligheden.
>
> Jeg kammer lige over her i et anfald af freudianisme:
>
> Visualiser lige en rosenblomst....
>
> Hvad vil du ligne den med?
>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Bingo!)

Jens



Mr. D (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 01-01-02 11:30


Anders Peter Johnsen <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c312531$0$5479$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Jeg kammer lige over her i et anfald af freudianisme:

Det ville jo ikke være første gang

> Visualiser lige en rosenblomst....
>
> Hvad vil du ligne den med?

Tja, jeg ved ikke, hvor du vil hen. Men vi kan nok blive enige om, at man
får det ud af filmen, som man selv er fyldt med.

Mr. D




Mr. D (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 31-12-01 13:53


Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:a5ev2u0fdp3up05edrdu5bheoi9kb54m34@4ax.com...
> "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk> mælte sligt:
>
> Ja, for en produktions kvalitet er jo omvendt proportional med dens
> alder.... Og det skal man høre fra en bibel-tamper som dig ;)

Hehe, nu har menneskeværk det jo med at falme som årene går. Ganske stik
imod Guds handlinger, der blot bliver skønnere og skønnere i stråleglans

Mr. D



Peter B. Juul (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 31-12-01 16:32

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> writes:

> Ja, for en produktions kvalitet er jo omvendt proportional med dens
> alder.... Og det skal man høre fra en bibel-tamper som dig ;)

Er den i øvrigt blevet filmatiseret?
--
Peter B. Juul, o.-.o "And how are you?" said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) Eeyore shook his head from side to side.
I speak only 0}._.{0 "Not very how," he said. "I don't seem to
for myself. O/ \O felt at all how for a long time."

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste