Hvis du har stegt and til jul, har du sikkert andefedt til overs. I det kan
du lave det lækreste andeconfit. Jeg prøvede selv efter Mortensaften.
Opskriften har jeg fra bogen: Det rige bondekøkken af Bjørn Christensen/Arne
Vollertsen.
4 store andelår
4 groft hakkede løg
2 laurbærblade
15-20 peberkorn
200 g andefedt
Andelårene gnides med salt og trækker natten over.De anbringes i en gryde
med løg,krydderier og andefedt.Det hele snurrer under låg ved svag varme til
lårene er møre.Det tager ca. 1 time ( mine andelår fik 1½ time).
Lårene lægges i en krukke eller et glas og dækkes med lagen fra gryden.De
skal stå koldt i 2-4 uger for at trække smag.
Når de er klar,tages lårene op og lægges i ovnen i 15-20 minutter ved 225
grader.De skal være sprøde.Serveres med råstegte kartoffelskiver,som
tilberedes i andefedtet fra krukken, og grøn salat med valnødder.
Hos mig røg lårene i en cassoulet, og det var bare godt.
Godt Nytår, Jette
|