"Ulrik Jensen" <ulrik@qcom.dk> skrev i en meddelelse
news:Usenet.cbtjotdf@localhost...
> Sig mig, er jeg virkelig den eneste der synes at gamle film som denne,
> hvor farverne er som de nu er, simpelthen er mere charmerende?
> Romantiske komedier er simpelthen bedre når de har de her, nærmest
> matte farver... Det kan da også være jeg er ved at blive gammel (
> naaah, det ville lige være tidligt nok ).... Musikken er normalt også
> anderledes end vi ser det idag, og selvom nutidens film klart er
> flotte, så er der altså et eller andet ved dem her.... Nogen der ved
> hvad det er der gør at farverne ser sådan ud? en eller anden teknik?
> Hvornår begyndte man at bruge det, og hvornår holdt man op?
Heaven Can Wait er filmet i three strip Technicolor - en teknik, hvor de tre
grundfarver optages separat på hver deres rulle i kameraet og senere
kopieres sammen. Teknikken blev introduceret i Disney-kortfilmen Flowers and
Trees i 1932.
Technicolor opretholdt et monopol på farveteknikken, men blev dømt for dette
i 1950, og samme år introducerede Eastmann deres Eastmann Color-process.
Eastmann Color blev hurtigt populær, fordi den kun anvendte en enkelt
filmrulle og ikke var så brandfarlig som Technicolors film med dennes store
nitrat-indhold.
Ulempen ved Eastmann Color er, at farverne falmer utroligt hurtigt til
lyserøde plamager, hvor three strip Technicolor bibeholder deres særlige
glød i mange år. Det er den, du stadigt kan fornemme i Heaven Can Wait.
Technicolor ophørte med at producere film i 1955, men fortsatte med at
fremkalde og kopiere ind i 1970'erne. Alt udstyr og råfilm blev solgt til
Kina, og den sidste film med Technicolors three strip process blev SVJH
optaget engang sidst i 1960'erne-først i 1970'erne. Anchor Bays DVD af Dario
Argentos Susperia angiver iøvrigt, at denne film er optaget i three strip
Technicolor. Det er IKKE korrekt, men der er brugt elementer af processen i
kopieringsfasen.
MVH
Jens