---

Hej

Det frister meget at prøve at så nogle nødder. Jeg har fin plads
til lidt voldsomme eksperimenter.

Politikkens Havebog siger, at valnød forhandles som 1-2 meter
høje træer. Den siger også at planterne her i landet er
fremkommet ved frøudsæd.

Men den siger ikke en lyd om, hvordan man opnår det bedste -
eller blot ét enkelt - resultat ved frøudsæd.
Skal der specielle fugtigheds- varme- lys- eller andre trick til,
for at få lidt held i sprøjten ved første forsøg?
Eller skal jeg blot putte nødderne ned i jorden nu?

Det kan være sjovt at prøve med hassel, men her vil jeg *også*
plante de to sorter som anbefales (Lambert Filbert og Lang tidlig
Zeller), så bestøvningsforholdene bliver gode.

Er der nogle tip eller andre gode ideer?
Er der andre nødder som kan være interessante eller sjove at lege
lidt uforpligtende med (i haven) her i landet?


m.v.h. og med ønsket om et godt nyt år til alle jer rødder, Emil

--
Nu er mine karse i haven ved blive lidt seje. De vokser næsten
ikke, og smagen er ved at forsvinde. Men de pynter stadig maden
med sine fine friske grønne små blade. De sidste blev sået først
i oktober i år. Kørvelen kigger også fristende op gennem sneen.

---

On Wed, 26 Dec 2001 00:53:48 +0100, Emil <emilsen@image.dk> wrote:

>Politikkens Havebog siger, at valnød forhandles som 1-2 meter
>høje træer. Den siger også at planterne her i landet er
>fremkommet ved frøudsæd.

Det er ikke helt rigtigt... de valnøddetræer som sælges her i landet
er for det meste podede eksemplarer. Særlig brugt/anbefalet er sorten
Grøndal, fordi den giver nødder hurtigst.

>Men den siger ikke en lyd om, hvordan man opnår det bedste -
>eller blot ét enkelt - resultat ved frøudsæd.

Der skal du nok have fat i en bog som Politikens bog om
planteformering.

>Skal der specielle fugtigheds- varme- lys- eller andre trick til,
>for at få lidt held i sprøjten ved første forsøg?
>Eller skal jeg blot putte nødderne ned i jorden nu?

De skal muligvis have en kuldeperiode. Men jeg er ikke sikker på at du
overhovedet kan få held med de nødder der kan købes i brugsen her op
til jul. Jeg tror de er blevet for tørre.... men det er ikke noget jeg
vil hænges op på og det vil da være billigt at prøve.

Frø som skal have en kuldeperiode kan man med fordel så om efteråret
og lade dem stå udendørs, gerne dækket af sne og i skyggen af nogle
træer/buske, så spirer de når der bliver varmt til foråret. Problemet
med nødder er at mus er _meget_ glade ford dem...

>Det kan være sjovt at prøve med hassel, men her vil jeg *også*
>plante de to sorter som anbefales (Lambert Filbert og Lang tidlig
>Zeller), så bestøvningsforholdene bliver gode.
>
>Er der nogle tip eller andre gode ideer?

Valnød fra frø er _meget_ længe om at bære... der kan nemt gå 20 år
fra frøet spirer og til det får den første valnød.

>Er der andre nødder som kan være interessante eller sjove at lege
>lidt uforpligtende med (i haven) her i landet?

Mandel er også god. Den kan svjv godt gro på en lun plads udendørs.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse
news:mg3j2usm4ncdjeb297gv2jbf23gijlmnqv@4ax.com...

> De skal muligvis have en kuldeperiode. Men jeg er ikke sikker på at du
> overhovedet kan få held med de nødder der kan købes i brugsen her op
> til jul. Jeg tror de er blevet for tørre.... men det er ikke noget jeg
> vil hænges op på og det vil da være billigt at prøve.

Jeg har læst et sted at nogle frø skal ædes af rådyr og igennem deres mave
og bagud for de spire.
Og nej det er ingen vittighed . Jeg kan ikke huske hvilken træer det var
men det var træer som gror i de danske skove.


--
Venligst
Finn Jensen

---

On Wed, 26 Dec 2001 11:57:51 +0100, "Finn Jensen"
<info@shannon-fly-dressing.dk> wrote:

>Jeg har læst et sted at nogle frø skal ædes af rådyr og igennem deres mave
>og bagud for de spire.
>Og nej det er ingen vittighed . Jeg kan ikke huske hvilken træer det var
>men det var træer som gror i de danske skove.

Jeg kender historien, men det er om lyng. Det påstås også at lyngens
frø først vil spire hvis de enten er blevet ædt af får eller der har
været ild i skidtet.
Jeg er ikke helt overbevist om at det passer, men der er nok noget om
det alligevel...
Men jeg har aldrig hørt det om træer. Sig endelig til hvis du finder
ud af hvilke træer det er.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse
news:3koj2u0v5cdt927qd4urqemc9ov1aip36i@4ax.com...

> Jeg kender historien, men det er om lyng. Det påstås også at lyngens
> frø først vil spire hvis de enten er blevet ædt af får eller der har
> været ild i skidtet.
> Jeg er ikke helt overbevist om at det passer, men der er nok noget om
> det alligevel...

Den med at brænde lyngen af er vist god nok for det bruges bl.a. som
naturpleje og efter et par år skulle det komme den flotteste lyng.

> Men jeg har aldrig hørt det om træer. Sig endelig til hvis du finder
> ud af hvilke træer det er.

Jeg skal kigge i mine bøger, men jeg har mange jeg skal igennem men har en
idé om hvor det er så vender jeg tilbage med svaret.


--
Venligst
Finn Jensen

---

On Wed, 26 Dec 2001 16:51:07 +0100, "Finn Jensen"
<info@shannon-fly-dressing.dk> wrote:

>> Jeg kender historien, men det er om lyng. Det påstås også at lyngens
>> frø først vil spire hvis de enten er blevet ædt af får eller der har
>> været ild i skidtet.
>> Jeg er ikke helt overbevist om at det passer, men der er nok noget om
>> det alligevel...
>
>Den med at brænde lyngen af er vist god nok for det bruges bl.a. som
>naturpleje og efter et par år skulle det komme den flotteste lyng.

Jojo, jeg ved godt at sådan forholder det sig... det jeg har min tvivl
om, er om det er fordi frøene er blevet brændt eller om det er fordi
alt den gamle lyng er kommet væk så der nu kommer lys og luft til nye
spirende lyngplanter.
Så længe der er et tæt tæppe af gammel lyng vil frøene nede ved
jordoverfladen jo ikke rigtig kunne gro.
I praksis er det selvfølgelig lidt ligegyldigt og det lyder da også
mere spændende at sige at frøene kræver at blive brændt for at spire.

>> Men jeg har aldrig hørt det om træer. Sig endelig til hvis du finder
>> ud af hvilke træer det er.
>
>Jeg skal kigge i mine bøger, men jeg har mange jeg skal igennem men har en
>idé om hvor det er så vender jeg tilbage med svaret.

Jamen, julesneen ligger jo også tykt og det lyder til der kommer mere,
så det er jo kun godt at have noget at læse i

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

On Wed, 26 Dec 2001 16:51:07 +0100, Finn Jensen wrote:

>"Mads Lie Jensen" skrev
>> Men jeg har aldrig hørt det om træer. Sig endelig til hvis du finder
>> ud af hvilke træer det er.

>Jeg skal kigge i mine bøger, men jeg har mange jeg skal igennem men har en
>idé om hvor det er så vender jeg tilbage med svaret.

Jeg har konstateret at rønnebær gror fint under fuglenes
foretrukne hvilepladser, hvorimod de andre nedfaldne rønnebær
ikke spirer (eller næsten ikke).

Det samme gælder for surkirsebær.

På samme steder optræder en stedsegrøn plante med tornede, blanke
blade (som en kristtjørn), små gule blomster og ærtestore
blåduggede, sorte frugter. Jeg ved dog ikke om det er et træ
eller en busk.

Om det er tilfældigheder (hvert eneste år) eller nødvendig for
spireevnen, skal jeg ikke kunne sige. Det kan jo også være, at
fuglene bærer bærrene til steder med bedre lysforhold m.v.


m.v.h. Emil

---

On Wed, 26 Dec 2001 19:33:59 +0100, Emil <emilsen@image.dk> wrote:

>Jeg har konstateret at rønnebær gror fint under fuglenes
>foretrukne hvilepladser, hvorimod de andre nedfaldne rønnebær
>ikke spirer (eller næsten ikke).
>
>Det samme gælder for surkirsebær.
>
>På samme steder optræder en stedsegrøn plante med tornede, blanke
>blade (som en kristtjørn), små gule blomster og ærtestore
>blåduggede, sorte frugter. Jeg ved dog ikke om det er et træ
>eller en busk.
>
>Om det er tilfældigheder (hvert eneste år) eller nødvendig for
>spireevnen, skal jeg ikke kunne sige. Det kan jo også være, at
>fuglene bærer bærrene til steder med bedre lysforhold m.v.

Det er ikke nødvendigt for spireevnen i hverken røn eller surkirsebær
- de spirer begge udemærket hvis man sår dem. Røn vil dog svjv gerne
have en kuldeperiode.

At de gror godt hvor fuglene sidder kan enten skyldes at der kommer
_rigtig_ mange frø der, jo flere frø jo flere planter vil der selvsagt
komme op. Men det kan også godt være at bærrene får for lidt fugt når
de ligger i det tørre frugtkød, mens de har masser af fugtighed
omkring sig når de ligger i en fugleklat.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

On Wed, 26 Dec 2001 09:53:53 +0100, Mads Lie Jensen wrote:

>De skal muligvis have en kuldeperiode. Men jeg er ikke sikker på at du
>overhovedet kan få held med de nødder der kan købes i brugsen her op
>til jul. Jeg tror de er blevet for tørre.... men det er ikke noget jeg
>vil hænges op på og det vil da være billigt at prøve.

Det får en chance, for det er da være sjovt at prøve.
Men det er nok klogest at købe en podet/forædlet version til
levering af nødder.

>Valnød fra frø er _meget_ længe om at bære... der kan nemt gå 20 år
>fra frøet spirer og til det får den første valnød.

Jo, tålmodighed er en dyd. Men selv om jeg nok køber et podet
træ, skal det da lige prøves med at så direkte.
Tak for tippene


m.v.h. Emil

---

On Wed, 26 Dec 2001 19:33:58 +0100, Emil <emilsen@image.dk> wrote:

>>Valnød fra frø er _meget_ længe om at bære... der kan nemt gå 20 år
>>fra frøet spirer og til det får den første valnød.
>
>Jo, tålmodighed er en dyd. Men selv om jeg nok køber et podet
>træ, skal det da lige prøves med at så direkte.

Valnød er vist også et flot træ, så har du plads til det kan det jo
bruges som prydtræ.

>Tak for tippene

Velbekom.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

Jeg har prøvet at "så" valnødder. For 5 år siden høstede jeg i september
måned ca. 25 valnødder fra et træ i mine forældres have. En måned senere
såede jeg dem i et bed med ikke alt for nærringsrig jord (sand og
spagnum-blanding). Den efterfølgende sommer spirede der 15 planter frem,
halvdelen har jeg foræret væk og 8 træer har plantet ud i et hegn. I dag er
de ca. 1 meter i højden og jeg forventer at kunne høste de første valnødder
om ca. 15 år . De bliver sikkert ikke lige så velsmagende som et træ der
er podet, men som Mads også har krevet, det er jo et smukt træ.

Jeg har et par link til nogen der ved noget om træformering, måske du kan
bruge det til noget :

http://www.plantesamleren.dk/

http://home5.inet.tele.dk/brahde/


Mvh. Klaus Eriksen
"Internet - en introduktion" 55 uundværlige sider om Nettet,
www.aigis.dk/publish/in_intro.html




Emil <emilsen@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:g92k2us75rqevjv859ig0esjajo86l51fj@4ax.com...
> On Wed, 26 Dec 2001 09:53:53 +0100, Mads Lie Jensen wrote:
>
> >De skal muligvis have en kuldeperiode. Men jeg er ikke sikker på at du
> >overhovedet kan få held med de nødder der kan købes i brugsen her op
> >til jul. Jeg tror de er blevet for tørre.... men det er ikke noget jeg

---

On Thu, 27 Dec 2001 14:56:22 +0100, "Klaus Eriksen"
<klaus_eriksen@vip.cybercity.dk> wrote:

>
>Jeg har prøvet at "så" valnødder. For 5 år siden høstede jeg i september
>måned ca. 25 valnødder fra et træ i mine forældres have. En måned senere
>såede jeg dem i et bed med ikke alt for nærringsrig jord (sand og
>spagnum-blanding). Den efterfølgende sommer spirede der 15 planter frem,

Du havde ikke problemer med mus? De kan være irriterende når det
drejer sig om frø eller småplanter :-/

>halvdelen har jeg foræret væk og 8 træer har plantet ud i et hegn. I dag er
>de ca. 1 meter i højden og jeg forventer at kunne høste de første valnødder
>om ca. 15 år . De bliver sikkert ikke lige så velsmagende som et træ der
>er podet, men som Mads også har krevet, det er jo et smukt træ.

Det er altid godt at have noget at se frem til
Jer er i øvrigt slet ikke sikker på at en podet valnød smager bedre -
det er da meget muligt den gør, men den som sælges mest, Grøndal,
sælges ikke pga. smagen men fordi den giver nødder i løbet af få år,
5-6 tror jeg det er.
Jeg har aldrig set en valnød markedsført pga. sin smag, mærkeligt nok.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

---

Mads Lie Jensen <mads@gartneriet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:jufm2uo9psoqin3u4j7rnp54f3bjcpshng@4ax.com...
> >spagnum-blanding). Den efterfølgende sommer spirede der 15 planter frem,
>
> Du havde ikke problemer med mus? De kan være irriterende når det
> drejer sig om frø eller småplanter :-/

Nej, på et tidspunkt var der nogle smådyr (formentlig harer) der spiste af
mine unge æbletræspodninger, men valnøddetræerne slap for at blive angrebet
af diverse smådyr.

>
> >halvdelen har jeg foræret væk og 8 træer har plantet ud i et hegn. I dag
er
> >de ca. 1 meter i højden og jeg forventer at kunne høste de første
valnødder
> >om ca. 15 år . De bliver sikkert ikke lige så velsmagende som et træ
der
> >er podet, men som Mads også har krevet, det er jo et smukt træ.
>
> Det er altid godt at have noget at se frem til
> Jer er i øvrigt slet ikke sikker på at en podet valnød smager bedre -
> det er da meget muligt den gør, men den som sælges mest, Grøndal,
> sælges ikke pga. smagen men fordi den giver nødder i løbet af få år,
> 5-6 tror jeg det er.
> Jeg har aldrig set en valnød markedsført pga. sin smag, mærkeligt nok.
>

Der kan vel også være andre egenskaber, der taler for et podet træ, fx.
hårdførhed, blomstringstidspunkt, høstudbytte, høsttidspunkt og størrelsen
på nødderne.
Jeg tror ikke jeg vil pode valnødetræer, men min nysgerrighed får mig
alligevel til at spørge her i tråden om nogen ved, hvor man skaffer
podekviste og grundstammer til valnøddetræer?


--
Mvh. Klaus Eriksen
"Internet - en introduktion" 55 uundværlige sider om Nettet,
www.aigis.dk/publish/in_intro.html

---

On Thu, 27 Dec 2001, Klaus Eriksen wrote:

>Jeg har prøvet at "så" valnødder. For 5 år siden høstede jeg i september
>måned ca. 25 valnødder fra et træ i mine forældres have. En måned senere

For et års tid siden kom jeg en del div. (knækkede) nødder på
komposten. Nogle af dem spirede; men de kom blot over i den nye
kompostbunke. Lidt ærgeligt, for det kunne jo være at de var
blevet til noget nyttigt.

>Jeg har et par link til nogen der ved noget om træformering, måske du kan
>bruge det til noget :

Jo; tak for henvisningerne. Der er mange gode tip. Jeg har også
fundet gode tip på bl.a. ljohansens hjemmeside - jeg har ikke
lige det rigtige link her, da jeg skifter mellem flere computere.
Men alle havefolk kender den vel?


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@image.dk> skrev följande i diskussionsgruppsmeddelandet:
>
> Det frister meget at prøve at så nogle nødder. Jeg har fin plads
> til lidt voldsomme eksperimenter.
>
> Politikkens Havebog siger, at valnød forhandles som 1-2 meter
> høje træer. Den siger også at planterne her i landet er
> fremkommet ved frøudsæd.
>
> Men den siger ikke en lyd om, hvordan man opnår det bedste -
> eller blot ét enkelt - resultat ved frøudsæd.
> Skal der specielle fugtigheds- varme- lys- eller andre trick til,
> for at få lidt held i sprøjten ved første forsøg?
> Eller skal jeg blot putte nødderne ned i jorden nu?
>
> Det kan være sjovt at prøve med hassel, men her vil jeg *også*
> plante de to sorter som anbefales (Lambert Filbert og Lang tidlig
> Zeller), så bestøvningsforholdene bliver gode.
>
> Er der nogle tip eller andre gode ideer?
> Er der andre nødder som kan være interessante eller sjove at lege
> lidt uforpligtende med (i haven) her i landet?

Angående hasselnød.
For at haselnødderne kan spire, skal de stratifieres, hvilket betyder,
at nødderne i længere tid skal udsættes for kulde (mellem 1° og
6° C). Dette er en indbygget beskyttelse hos nødden, så den ikke spirer
om efteråret og derefter ødelægges af frosten. Stratifiering sker bedst
ved, at man lægger nødderne i en potte med let fugtigt sand eller mos og
så placere potten i køleskab, på altanen eller i haven. Der skal den stå
i ca. 3 måneder. En ideel temperatur (altså 5° C). Et par dages frost
gør ingen skade, men hvis det fryser over længere periode, bør man
isolere urtepotten med aviser.
Når man tager nødderne ind for at sætte dem, bør skallen slibes med
sandpapir eller files tyndere, så spiren får lettere ved at trænge
igennem. Benyt almindelig pottejord og helst en dyb potte med god plads
til de (forhåbentligt) kommende rødder. Sæt nødden et par timer ned i
jorden og sørg for, at jorden er tilpas fugtig, uden den bliver sur.
Overbrus det øverste jordlag dagligt med tempereret vand, og sæt
urtepotten et lyst sted.
Efter et par uger, somme tider efter lidt længere tid, kommer spiren
frem. Potten bør nu placeres på et relativt køligt sted, hvor
luftfugtigheden er høj, da der ellers let bliver skader i form af brune
pletter på bladene. Daglig overbrusning, vanding og jævnlig
næringstilførsel vil give en gunstig udvikling af hasselen.
Man kan ikke have hasselen som potteplante ret længe, men må plante den
ud i haven eller naturen, hvis den skal have en chance for at overleve.

For valnødden's vedkommende.
Frugten er egentlig en sten-frugt og ikke en nød, men det ydre kødfulde
lag springer op og afkaster nødden ved modningen. Frøet, som ligger i
skallen, består for en stor del af de kommende kimblade. De danner de
krøllede dele i selve kernen.
Slip eller fil nødden, så spiren får lettere ved at trænge igennem
skallen. Sæt nødden i en dyb potte med almindelig god gennemfugtet
jord - ca. 3 cm ned. Sæt potten på en varm og lys plads. En plastpose
med lufthuller ned omkring potten giver en høj luftfugtighed, og
overbrusning af det øverste jordlag med lunkent vand gør, at man kan
vande med længere mellemrum, Et drænlag i bunden af potten giver en god
gennemluftning af jorden.
Når skuddet kommer op, placeres potten lyst og solrigt. Overbrus bladene
dagligt og hold jorden tilpas fugtig. Rigelig gødningstilskud om
sommeren. Det kan være svært af få valnøddetræet til at klare sig i
længere tid inden døre, men det er et dekorativt træ, så længe der er
liv i det.

God fornøjelse!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

»Der er som bekjendt Insekter, der døe i Befrugtelsens Øieblik,
saaledes er det med al Glæde, Livets høieste og yppigste
Nydelses-Moment er ledsaget af Døden.«
-Søren Kierkegaard