Jeg fortsætter hermed serien med Mika's bog, hentet fra "bibelnøglen :
Sandheden er ilde hørt.
Mika formulerer et veråb over dem, der misbruger deres magt til at udnytte
og udbytte de svage i samfundet (v 1-2). I havesygens dystre skygge lægger
de onde planer og fører dem ud i livet bl.a. ved hjælp af bestikkelse jf. Am
5,10-12. De vil blive ramt af en straf, der svarer til deres ugerninger
(v3-5). De, som har berøvet mennesker deres ejendom og frihed, skal selv
miste begge dele. Der skal ikke længere udmåles jord til dem. Det antydes,
at de også vil miste lod og del i fællesskabet med Gud Herren, dvs.
i Guds folks arvelod, den kommende frelse. At blive lukket ude fra Guds
riges fællesskab, kærlighed og glæde for evigt, er det frygteligste, som kan
overgå et menneske. Men det er den endelige frugt af at leve et liv for sig
selv i syndens vold.
Reaktionen på Mikas forkyndelse er slående og tankevækkende (v6-7a): Det kan
da ikke være rigtigt! Du har misforstået noget, Mika, Gud straffer os ikke,
sådan er Gud ikke. Mika må belære dem om, at Gud bliver vred over uret, men
at Guds ord er gode for dem, der lever oprigtigt med ham (v7b); dem, der
giver Gud ret, når han dømmer, erkender deres skyld og ønsker at leve
retskaffent - Men det ville Israels folk ikke. De har længe levet som
fjender af Herren. Det får følger for folket (v 8-10). Med bidende ironi
beskriver Mika, hvilken slags profet, der ville vinde genklang hos folket (v
11): En løgneprofet, der siger det, som kildrer folks ører .
Som et lysglimt i mørket kommer løftet om, at Herren selv vil bane en vej
gennem trængslerne til en ny fremtid for den rest af folket, som ønsker at
følge ham (v I2-l3).
Til eftertanke: Bøjer vi os for Guds ord, eller skaber vi os en ufarlig gud
efter vores eget hoved?
--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke :
http://www.cfan.org/uk/