/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Legionella?
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 22-12-01 11:10

En 'ekspert' fra Statens Serum Institut slog i radioavisen til morgen
til lyd for, at 'særligt udsatte grupper' burde hæve temperaturen i
varmtvandsbeholdere til mindst 60 gr. C.

Han nævnede videre, at bakterierne også kunne florere/overleve
'downstream' af beholderen, således at man burde tilsikre, at
temperaturen af det udstrømmende vand var > 50 gr. C. - men dette
forekommer da at være lige i overkanten til fx. et brusebad!

Har jeg mon misforstået noget? :)

--
med venlig hilsen
Hans

 
 
Christian Jeppesen (22-12-2001)
Kommentar
Fra : Christian Jeppesen


Dato : 22-12-01 11:16



"Hans H.V. Hansen" wrote:

> En 'ekspert' fra Statens Serum Institut slog i radioavisen til morgen
> til lyd for, at 'særligt udsatte grupper' burde hæve temperaturen i
> varmtvandsbeholdere til mindst 60 gr. C.
>
> Han nævnede videre, at bakterierne også kunne florere/overleve
> 'downstream' af beholderen, således at man burde tilsikre, at
> temperaturen af det udstrømmende vand var > 50 gr. C. - men dette
> forekommer da at være lige i overkanten til fx. et brusebad!
>
> Har jeg mon misforstået noget? :)
>
> --
> med venlig hilsen
> Hans

Nej.
Jeg skal med det samme gøre opmærksom på, at jeg svarer på dette indlæg
uden at have relevant faglitteratur inden for rækkevidde; det bliver
derfor efter hukommelsen:

Legionella (typisk L. Pneumophila) findes i fugtige og varme omgivelser,
herunder jord og ferskvand. Den kan kolonialisere vandanlæg og
ventilationsanlæg, hvorfra inhalationssmitte kan forekomme. Det kan være
under især brusebadning, men også ved brug af vandforstøvningsanlæg. (det
er årsagen til at supermarkeder bruger sterilt vand i deres
vandforstøveranlæg i grøntafdelingen).

Den er ikke nem at slippe af med, men opvarmning til 60-70 grader dræber
bakterien, der ikke er spore- eller toksin-dannende. Det kan opnås ved
passende høj temperatur i varmtvandsanlæg og jævnlig gennemskylning af
hele anlægget - ved at lade det varme vand løbe, til udløbstemperaturen
er over 60°C.

Infektion med L. pneumophila er som regel asymptomatisk, men kan give
alvorlige pneumonier hos svækkede pt. - ældre, misbrugere (bl.a. rygere),
immunsupprimerede (bl..a. transplanterede pt. og HIV-positive) mv.

L. pneumophila er - nævnt en passant - en del af årsagen til, at
Rigshospitalet serverer kildevand fra karton til infektionstruede
patienter, ligesom isterninger til immunsupprimerede pt. laves af
kildevand.

Jeg håber ovenstående er tilstrækkeligt - ellers må du give et pip


--
Venlig Hilsen

Christian Jeppesen
Stud.med.



Henning Makholm (22-12-2001)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-12-01 12:09

Scripsit h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen)

> 'downstream' af beholderen, således at man burde tilsikre, at
> temperaturen af det udstrømmende vand var > 50 gr. C. - men dette
> forekommer da at være lige i overkanten til fx. et brusebad!

Hvis man sørger for at skylle bruseslangen igennem med varmt vand fra
tid til anden, går det nok an at temperaturen er en smule lavere de
sidste 1½ meter fra blandingsbatteriet resten af tiden.

--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."

Per A. Hansen (22-12-2001)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-12-01 19:52


Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1f4td3k.e9lhwm1h76qw8N%h2vh@post6.tele.dk...
> En 'ekspert' fra Statens Serum Institut slog i radioavisen til morgen
> til lyd for, at 'særligt udsatte grupper' burde hæve temperaturen i
> varmtvandsbeholdere til mindst 60 gr. C.
>
> Han nævnede videre, at bakterierne også kunne florere/overleve
> 'downstream' af beholderen, således at man burde tilsikre, at
> temperaturen af det udstrømmende vand var > 50 gr. C. - men dette
> forekommer da at være lige i overkanten til fx. et brusebad!

Når Legionella optræder langt hyppigere end tidligere
skyldes det flere ting.
Dels har man af sparehensyn sænket vandets fremløbstemperatur.
Dels har man formindsket vandforbruget vha vandmålere, så
flowet er mindre - vandet opholder sig længere tid i rørene,
hvilket giver bakterierne bedre muligheder for at opformere sig.
For at slå bakterierne ihjel skal de påvirkes ca. 1/2 time med ca.
55 grader varmt vand - mindfre ved en højere temperatur.
Temperaturen alene gør det ikke. Fejl i installationerne kan
give områder med lommer, hvor bakterierne opformerer sig
lystigt.
Den største fare ved Legionella er at indånde små vanddråber
- f.eks. under et brusebad.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Hans H.V. Hansen (23-12-2001)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 23-12-01 00:14

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> For at slå bakterierne ihjel skal de påvirkes ca. 1/2 time med ca.
> 55 grader varmt vand - mindfre ved en højere temperatur.
> Temperaturen alene gør det ikke.....

Tak for svarene - det springende punkt bliver nok i praksis at afgøre,
hvor længe - og hvor ofte - der skal 'skylles'?

Endvidere må der vel også forekomme nogle risici *under* skylningen -
især i begyndelsen?

Men nu da 'Miltbrand-beredskabet' vel er ved at være tonet ned, kan man
måske være heldig at skaffe sig en beskyttelsesdragt 'på tilbud'? ;)

Glædelig jul, allesammen!

--
med venlig hilsen
Hans

Preben Riis Sørensen (23-12-2001)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 23-12-01 02:27


Hans H.V. Hansen <
> Endvidere må der vel også forekomme nogle risici *under* skylningen -
> især i begyndelsen?
>
> Men nu da 'Miltbrand-beredskabet' vel er ved at være tonet ned, kan man
> måske være heldig at skaffe sig en beskyttelsesdragt 'på tilbud'? ;)

Ja, man skolder svin ved vistnok 67 grader. Men det angår vel ikke dig?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Hans H.V. Hansen (23-12-2001)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 23-12-01 12:30

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:
....
> Ja, man skolder svin ved vistnok 67 grader.

Jo - men det er vel *døde* svin?

> Men det angår vel ikke dig?

I så fald: Næh - endnu ikke, i hvert tilfælde! ;)

--
med venlig hilsen
Hans

Ivar Madsen (24-12-2001)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 24-12-01 13:16

On Sun, 23 Dec 2001 00:13:52 +0100, h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V.
Hansen) wrote:

>Men nu da 'Miltbrand-beredskabet' vel er ved at være tonet ned, kan man
>måske være heldig at skaffe sig en beskyttelsesdragt 'på tilbud'? ;)

Ja, det kan være meget godt med alt det der med at undgå bakterier, men
man må ikke glemme hvad jeg ofte sagde som barn "man skal have mindst 7
pund skit om året" og så nu vil tilføje, "med de bakterier der følger
med", ellers bliver vi for sarte, og kan ikke tåle de bakterier der
findes naturligt i naturen, som f.eks. Legionella i varmtvandsanlægene
m.m.m.

--
Ivar Madsen Der med dette indlæg, repræsentere mig selv, og dem der er enig med mig,,,
www.milli.dk med info om news.milli.dk opdateret 16/9,,,
og som trænger til en opdatering, som ikke kommer før WEBserveren er flyttet over på Linux

Popeye (23-12-2001)
Kommentar
Fra : Popeye


Dato : 23-12-01 13:30

Legionella er farlig ved indånding af aerosoler, (mikroskopiske vanddråber).

Så det bedste du kan gøre er at fjerne det vandbesparende brusehoved og
bruge et gammeldags bruserhoved, der bruger mere vand, men ikke laver dem
til aerosoler.

En anden hjælp er at motionerer temperaturen op og ned mellem 50-65 grader.
det er legionella ikke glade for.

Peter



"Meddelelsen er stavekontrolleret.
Evt. stavefejl er opstået under transmission."
Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1f4td3k.e9lhwm1h76qw8N%h2vh@post6.tele.dk...
: En 'ekspert' fra Statens Serum Institut slog i radioavisen til morgen
: til lyd for, at 'særligt udsatte grupper' burde hæve temperaturen i
: varmtvandsbeholdere til mindst 60 gr. C.
:
: Han nævnede videre, at bakterierne også kunne florere/overleve
: 'downstream' af beholderen, således at man burde tilsikre, at
: temperaturen af det udstrømmende vand var > 50 gr. C. - men dette
: forekommer da at være lige i overkanten til fx. et brusebad!
:
: Har jeg mon misforstået noget? :)
:
: --
: med venlig hilsen
: Hans



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste