/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Julekalender - 20. december
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 20-12-01 08:56

(V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V) * (V)
V V V V V V V
* . Juleretter fra Det Digitale Køkken . *

.... [4] dage tilbage ...
Dagen før, dagen før, dagen før, dagen før.. *<|

Flæskesteg:
(8-10 pers.)

3 kg skinke (uden ben)
2 ½ dl vand / bouillon
salt
laurbærblade

Rids sværen og gnid skinken med salt. Stik et par laurbærblade fast i
sværen.
Læg skinken på risten over bradepanden og hæld vand ved.
Sæt den i en varm ovn (250°), til sværen bliver 'hvid'. Dæmp varmen til
160° og hæld kogende bouillon ved. Stegen skal passe sig selv, den må
ikke dryppes, så bliver sværen blød. Stegetid knapt 3 timer. Brug
stegetermometer; det skal vise 80°, når skinken er mør. Hæld skyen fra
og brun evt. skinken ved 250° i ca. 20 minutter eller 5-10 minutter
under grill.
Si skyen (spæd den evt. med piskefløde) og smag den til. Jævning og
kulør kan tilsættes.

-oo-

Gåsesteg:
(6 pers.)

1 gås (4-5 kg)
salt, peber
5 dl bouillon / vand
4-5 æbler
20 stenfri svesker

Gnid den istandgjorte gås ind- og udvendig med salt og peber.
Fyld den med skrællede æblebåde og svesker og evt. den hakkede indmad.
Luk åbningen med kødpinde.
Læg gåsen på risten over bradepanden med brystet opad og sæt den i en
kold ovn ved 160°.
Når gåsen er brunet (det tager ca. 45 min.) tilsættes den kogende
bouillon. Så passer gåsen sig selv i 3½ - 4 timer, alt efter, hvor stor
den er. Når lårene nemt kan vrides, er gåsen mør.
Hæld skyen fra, skum fedtet af og jævn saucen med en smørbolle. Giv
saucen lidt kulør og smag den til med salt og peber.
Pynt gåsen med flag i maven og hvide manchetter. Det er mest festligt,
hvis den skæres for inde ved bordet, men det kræver god øvelse!

-oo-

Indbagt hamburgerryg:
(6 pers.)

1 pk (300 g) butterdej
1 kg hamburgerryg (uden ben)
6 hele enebær
peber
30 g smør/margarine
1¼ dl bouillon
1 æg
2 spsk tomatpuré
salt, peber

Tø butterdejen op og fjern skindet fra hamburgerryggen.
Knus enebærrene i en morter og bland dem med lidt peber. Gnid
hamburgerryggen med denne krydderblanding.
Brun hamburgerryggen i smør i en stegegryde på alle sider (ca. 10 min).
Hæld bouillon ved og lad den snurre yderligere 10 min. Tag
hamburgerryggen op og lad den afkøle. Gem skyen.
Rul dejen ud i to stykker, så de rigeligt kan nå om stegen. Læg det ene
dejstykke i en smurt bradepande. Læg stegen ovenpå. kanten af dejen
pensles med pisket æg. Læg det andet dejstykke over og tryk kanterne
godt sammen. Lav to huller i toppen af dejen og sæt en lille 'skorsten'
af pergamentpapir i hver, så dampen kan slippe ud.
Eventuelle dejrester lægges som pynt. Dejen pensles med resten af ægget,
og bradepanden stilles i ovnen ved 220° i ca. 45 minutter.
Tag hamburgerryggen ud, anret den på et fad, men skær den først for ved
bordet. Alle grøntsager og smørristede kartofler passer til. Til
tomatsaucen blandes stegeskyen med tomatpuré. Lad saucen koge op og
smag den til.
Hamburgerryggen kan også serveres med en kold sennepssauce: 200 g
mayonnaise røres med en lille dåse ananasmos og smages til med sennep.

-oo-

Svinekam er nået af det nemmeste man har: og den kan varieres i det
uendelige; med eller uden svær, med tradionelt eller nyt tilbehør.

Svinekam:
(6-7 pers.)

2 kg mellemkam med svær
¾ liter vand / bouillon
salt
1 tsk hel peber
4-5 laurbærblade

Rids sværen meget tyndt (hvis ikke slagteren allerede har gjort det).
Læg stegen med sværen nedad i bradepanden eller i et ovnfast fad. Hæld
så meget kogende vand eller bouillon ved, at det lige står op om sværen.
Sæt flæskestegen i ovnen ved 200° i ca. 20 min.
Vend stegen og gnid den med salt.
Stik laurbærblade og hele peberkorn ned mellem sværene.
Sæt atter stegen i ovnen ved 200° og lad den stege ca. 2 timer. Brug
evt, stegetermometer.
Hæld skyen fra og lad evt. stegen brune ved stærk varme eller under
grill (man skal holde øje med den hele tiden, så den ikke branker).
Tag den ud og lad den hvile, ca. 10 min. før den skal skæres ud.
Skum fedtet af skyen. Lav en opbagning af smør og mel, spæd med skyen og
lad saucen koge et par min. Smag den til.
Tips: Tilsæt skyen et par dråber kulør, inden den skal skummes, så går
det let med at fjerne det lyse fedtlag.

-oo-

Fyldt ribbensteg:
(6 pers)

1½ kg ribbensteg
250 g stenfri svesker
3 æbler
salt, peber

Bed slagteren knække ribbenene 2 gange på midten eller få ham til at
udbene stegen.
Drys kødet med salt og peber.
Læg sveskerne i blød i kogende vand i 15 min.; skræl æblerne og skær dem
i både.
Læg æbler og svesker på kødet, der rulles sammen.
Bind om stegen med bomuldsgarn eller hold den sammen med kødpinde.
Gnid den udvendigt med salt og peber.
Læg stegen i et ovnfast fad og hæld lidt vand ved.
Sæt stegen i en kold ovn ved 160° i 1½ time.
Hæld skyen fra og brun stegen ved 250° eller under grill.
Tips: Fyldt ribbensteg serveres til frokost med en rødkålssalat:
Finsnittet rå rødkål og julesalat blandes med lidt æbleterninger og
overhældes med en marinade af 3 dele olie og 1 del rødvinseddike. Smag
den til med salt, peber og sennep. Som middagsret gives smørstegte
kartofler og brun sauce til. -Uhmm!

Source: Menu internationalt Madleksikon (Juleretter)

-oo-

- GOD JUL -
Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
\( )\ \( )/ /( )/ /*****\ \( )\ /( )/
\/ |_ _||_ _| \/ || \/ |_ _| \/ ...

Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- _
/( )/ \( )/ /( )/ /*****\ \( )/ /( )/
_| \/ . _| \/ _| \/ || _| \/ ..\/ \/ ..

Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.- ,, ho,ho
/( )/ \( )/ /( )/ /*****\ \( . )/ /( : )/´
_| \/ _| \/ _| \/ || .. \/ \/ _||_

o o
/ \ / \
-.- -.-
/( : )/´ \( : )/´
_| \/ . _| \/ _ _

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Har du hørt..
at rødvinspletter på dugen forsvinder, hvis man
dypper pletten i kogende mælk. Det bedste ved
denne nyhed var, at selv gamle hårdnakkede pletter
går væk ved den metode.



 
 
sune vuorela (20-12-2001)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 20-12-01 11:42

On Thu, 20 Dec 2001 08:55:38 +0100, "Peter W. Bosse"
<peterw.bosse@worldonline.dk> wrote:

>Svinekam:
>(6-7 pers.)
>
>2 kg mellemkam med svær
>¾ liter vand / bouillon
>salt
>1 tsk hel peber
>4-5 laurbærblade

Det skal da ikke være laurbærblade man putter i sværen - det skal da
være hele nelliker! - og masser af dem! 3 i første ridse - to i næste
og sådan skiftevis til man når enden af sværen!

--
Sune

--

Peter W. Bosse (21-12-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 21-12-01 06:26

"sune vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i meddelandet...
> On Thu, 20 Dec 2001 08:55:38 +0100, "Peter W. Bosse" wrote:

> >Svinekam:
> >(6-7 pers.)
> >
> >2 kg mellemkam med svær
> >¾ liter vand / bouillon
> >salt
> >1 tsk hel peber
> >4-5 laurbærblade

> Det skal da ikke være laurbærblade man putter i sværen -

Jo da! både laurbærblade og hele peberkorn ned i sværen.

> det skal da være hele nelliker! - og masser af dem! 3 i første
> ridse - to i næste og sådan skiftevis til man når enden af sværen!

Er det ikke mest til Juleskinke (let saltet og røget) eller glaseret
Bayonneskinke man bruger kryddernelliker?

Q
/\
/**\
/***\
/*****\
|| _ _

--
Mvh.
Peter W. Bosse



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste