|
| Roastbeef! Haster Fra : Sidse |
Dato : 18-01-01 18:36 |
|
Kære Gruppe.
Jeg står og skal tilberede en roastbeef i morgen, og jeg er meget i tvivl om
hvaodan
jeg skal bære mig af!
En har sagt jeg skal koge den i 10 minutter og stege den bagefter?
Jeg har et stegetermometer, men er ikke helt sikker på hvordan jeg skal
bruge det, hvad det skal
vise osv.????
Stegen skal selvfølgelig være rød, men ikke for rød!
jeg håber I vil hjælpe mig med dette!
Manga hilsner fra Sidse.
| |
Kæld Gydum (18-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 18-01-01 20:44 |
|
Hej Sidse ....
Jeg tror det med at koge den, det er noget slagtere gør.
Alt efter størrelse skal du brune den kraftigt og sætte den
i en meget varm ovn gerne 275 grader - ca. 25 - 35 min.
alt efter hvor rød du vil ha den ....
Skal den serveres lun så husk at trækketiden før servering
skal være ca. det samme som stegetiden ....
Her taler jeg om en Roastbeef på ca. 1½ Kg ....
Det betyder meget om hvad kød det er du bruger, nogen
bruger lårtunge - andre oksefilet og igen andre tyndsteg ..
Men igen - brun den godt - og steg den så i ovnen.
Mange kender min holdning til stegetermometer så den
vil jeg holde for mig selv denne gang ...
Held & Lykke
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Sidse (18-01-2001)
| Kommentar Fra : Sidse |
Dato : 18-01-01 21:27 |
|
Tusind tak skal du have. Jeg kender ikke din holdning
stegetermometer, men jeg kan næsten regne ud hvad du synnes om dem
Mange tak for hjælpen!
Hilsen Sidse
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:947h26$m4n$1@news.inet.tele.dk...
>
> Hej Sidse ....
>
> Jeg tror det med at koge den, det er noget slagtere gør.
>
> Alt efter størrelse skal du brune den kraftigt og sætte den
> i en meget varm ovn gerne 275 grader - ca. 25 - 35 min.
> alt efter hvor rød du vil ha den ....
>
> Skal den serveres lun så husk at trækketiden før servering
> skal være ca. det samme som stegetiden ....
>
> Her taler jeg om en Roastbeef på ca. 1½ Kg ....
>
> Det betyder meget om hvad kød det er du bruger, nogen
> bruger lårtunge - andre oksefilet og igen andre tyndsteg ..
>
> Men igen - brun den godt - og steg den så i ovnen.
>
> Mange kender min holdning til stegetermometer så den
> vil jeg holde for mig selv denne gang ...
>
> Held & Lykke
>
> Med venlig hilsen
> Kæld Gydum
> --
> E-Mail: oz1pll@qsl.net
> ICQ : 103686793
> Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
> Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
>
>
>
| |
Hans Pedersen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Hans Pedersen |
Dato : 19-01-01 00:17 |
|
On Thu, 18 Jan 2001 21:26:55 +0100, "Sidse" <Sidse@stub.dk> wrote:
>Jeg kender ikke din holdning
>stegetermometer, men jeg kan næsten regne ud hvad du synnes om dem
Man skal kun anvende et termometer som "vejledende" instrument. Især
ved større emner kan det være misvisende.
--
Med venlig hilsen
Hans Pedersen
Coming up: http://lommecomputer.dk
ICQ: 9178476
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 10:17 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> wrote in message
news:947h26$m4n$1@news.inet.tele.dk...
> Jeg tror det med at koge den, det er noget slagtere gør.
Jeg er ikke slagter og jeg koger den skam også - godt nok i 12 min.
Herefter brunes den kraftigt i stegegryde.
mvh
Jan
- der i øvrigt finder at et stegetermometer er et fremragende instrument -
men aldrig bruger det til roastbeef.
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 10:42 |
|
Hej Jan Boegh ...
Du skriver bla.:
> Jeg er ikke slagter og jeg koger den skam også - godt nok i 12 min.
> Herefter brunes den kraftigt i stegegryde.
Er der noget med at du er Lærer .. og hvad kender de til agurkesalat.
Sorry Jan - man koger ikke en Roastbeef og slet ikke af Oksefilet ..:-/
Det gør slagteren men så ta'r han også kødet et andet sted fra ...
Med hensyn til et stegetermometer så synes jeg de er ganske morsomme
med som du ved ITT ... Ingen ting til .... som det gamle Radio og TV
Mærke .... hi hi ...
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 10:55 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > Jeg er ikke slagter og jeg koger den skam også - godt nok i 12 min.
Hvad er fordelen ved at koge den først - jeg har hørt flere der gør det -
men når det nu ikke er nødvendigt, hvorfor så gøre det.... Jeg kommer til at
tænge på en flad skinke eller lign....
Kåre
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 11:05 |
|
Hej Kåre ....
Du citere Mig - det er Jan Boegh som udtaler sig ...
Jeg ved at mange slagtere koger deres Roastbeef - men
så taler vi om Roastbeef taget fra lårtungen eller et andet
sted på koen og hverken Filet eller Tyndsteg ...
Jeg aner i øvrigt ikke hvorfor slagteren koger dem, men
det er altså deres "teknik" :-/
Min teori kunne gå på at Roastbeef ved kogning til
pålæg dermed næsten altid bliver ens ....
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 14:24 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> Jeg aner i øvrigt ikke hvorfor slagteren koger dem, men
> det er altså deres "teknik" :-/
>
> Min teori kunne gå på at Roastbeef ved kogning til
> pålæg dermed næsten altid bliver ens ....
Hej Keld
Så vidt jeg kan forstå på dine svar, så er det kun OK at koge, hvis det ikke
er så godt kød, der anvendes - kunne det måske tyde på, at kødet bliver mere
mørt af at være kogt først, og at dette selvfølgelig ikke er nødvendigt,
hvis kødet er ordentlig fra starten af. Jeg har aldrig prøvet at koge det
først, men jeg kan ikke foresille mig andet, end at det yderste af kødet må
blive frygteligt kedeligt....
Kåre
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 14:58 |
|
Hej igen Kåre .....
Jeg ved det ikke Kåre jeg er ikke slagter og ved ikke hvorfor de
koger deres pålæg i dette tilfælde Roastbeef når den er lavet af -
lårtunge eller inderlår for det er jo faktisk det der er tale om.-
Jeg kan gå med til at slagteren bruger den metode i førnævnte
tilfælde men aner faktisk ikke hvorfor ... 10-12 min. kogning gør
jo ikke kødet mere mørt.-
Men jeg tillader mig at påstå at det vil være synd at anvende samme
fremgangsmåde nå vi taler om oksefilet og tyndsteg.-
Jeg skal ikke gøre mig klog på slagterens baggrund finder den ok
til Deres pålæg men ikke til normal tilberedning.-
Ingen skal få mig til at koge et stykke oksefilet som skal bruges varmt
eller koldt som Roastbeef .... aldrig :-/
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Regnar Bang Lyngsø (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Regnar Bang Lyngsø |
Dato : 19-01-01 18:00 |
|
"Kæld Gydum" wrote:
> Ingen skal få mig til at koge et stykke oksefilet som skal bruges varmt
> eller koldt som Roastbeef .... aldrig :-/
Jeg synes ikke jeg kan smage forskel på om den har været kogt først
eller ej.
Knus
Regnar (som ikke koger roastbeef)
--
Regnar Bang Lyngsø (regnar@writeme.com, regnar@beer.com)
<URL: http://www.daimi.au.dk/%7Erblyngso/>
| |
Tom Wagner (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Tom Wagner |
Dato : 19-01-01 12:29 |
|
On Fri, 19 Jan 2001 09:55:04 GMT, "Kåre Weng Madsen"
<kwma00@hum.auc.dk> wrote:
>Hvad er fordelen ved at koge den først - jeg har hørt flere der gør det -
>men når det nu ikke er nødvendigt, hvorfor så gøre det.... Jeg kommer til at
>tænge på en flad skinke eller lign....
Da jeg for mange år siden hørte, at man kunne koge den først, syntes
jeg, at det lød barbarisk.
Men siden har jeg lavet rigtig mange efter den metode og har altid
fået et perfekt resultat.
Jeg lader faktisk blot vandet skælve, ikke bulderkoge, men plejer at
give den lidt mere end de 10 min., Jan bruger. Jeg bruger ikke salt i
vandet, men ved egentlig ikke hvorfor.
Prøv det ved lejlighed og lad os høre resultatet.
Tom
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 12:49 |
|
Hej Tom Wagner ...
Sådan tilberede du vel ikke Roastbeef af Oksefilet eller Tyndsteg ?
Jeg kan til nød gå med til at slagteren gør det til pålæg men så er
vi altså hende i et stykke kød som sidder nærmere "halen" ...
Bekræfter du førstnævnte Oksefilet m.m. kan jeg ikke ta din
tilberedning alvorligt / seriøst ... sorry ....
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Tom Wagner (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Tom Wagner |
Dato : 19-01-01 20:12 |
|
On Fri, 19 Jan 2001 12:48:45 +0100, "Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com>
wrote:
>Bekræfter du førstnævnte Oksefilet m.m. kan jeg ikke ta din
>tilberedning alvorligt / seriøst ... sorry ....
Hør nu her, Kæld: Jeg har ikke sagt, at det er den eneste rigtige måde
at gøre det på.
Har du overhovedet selv smagt roastbeef, der er tilberedt på den
foreslåede måde?
Hvis ikke, er dine udtalelser fordomsfulde og useriøse, og jeg har
svært ved at tage dem alvorligt!
(Fordom: En dom, der fældes, førend man har tilstrækkeligt kendskab
til sagen.)
Faktisk har jeg, som Kvan foreslår, stor fidus til intervalstegning,
som mange kokke sværger til - også fordi de på den måde altid er klar
til et større rykind. Ulempen er, at man helst skal kunne føle om
kødet er færdigt. Det skal, som Conrad Bjerre-Christensen (tv-kok fra
oldtiden) skrev, føles som en velpostret sofa.
Venlig hilsen
Tom
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 21:02 |
|
Hej Tom Wagner ....
Du skriver bla ....:
> Faktisk har jeg, som Kvan foreslår, stor fidus til intervalstegning,
> som mange kokke sværger til - også fordi de på den måde altid er klar
> til et større rykind.
Gad nok vide om du taler af erfaring - se det gør jeg .... og jeg har ikke i
min tid i faget mødt nogen kollegaer der udøver din metode.-
Dermed være ikke skrevet at det ikke praktiseres - jeg aner bare ikke
hvor ...
og så skriver du ...:
>Ulempen er, at man helst skal kunne føle om kødet er færdigt.
Se det er en af grundene til "vores" ca. 3½ års læretid (mesterlære)
da det gælder både styksteg og sådan noget som roastbeef m.m.
Man kan ikke sætte "stegetid" på en Engels bøf det skal ligge i
fingerspidserne ... ikke to bøffer er ens .... og ikke to roastbeef.-
Og med plads til 300 i en Restaurant og 150 i samme bygnings
Cafeteria - kan ingen nå at bruge "stegetermometer"
Det er muligt man brugte intervalstegning på "Storebælt" og ved
Stena Line nu om dage - men ikke i land ...
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Regnar Bang Lyngsø (20-01-2001)
| Kommentar Fra : Regnar Bang Lyngsø |
Dato : 20-01-01 01:36 |
|
Tom Wagner wrote:
> kødet er færdigt. Det skal, som Conrad Bjerre-Christensen (tv-kok fra
> oldtiden) skrev, føles som en velpostret sofa.
Vi stod engang i den lokale føtex med en roastbeef og diskuterede, hvor
lang tid den skulle have. Vi fik derfor fat i slagteren. Hans huskeregel
virker faktisk ganske godt. Før enderne af pege- og tommelfinger
sammen. Hvis stegen føles så hård som kødet under tommelfingeren, så er
stegen rød. Man kan på samme måde føre tommelen sammen med finger nummer
2 og 3 , svarende til hhv. rosa og gennemstegt.
Knus
Regnar
--
Regnar Bang Lyngsø (regnar@writeme.com, regnar@beer.com)
<URL: http://www.daimi.au.dk/%7Erblyngso/>
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 16:39 |
|
"Tom Wagner" <tomwag@worldonline.dk> wrote in message
news:ts8g6t4d7ira2jrielha6bfl4jtodl70aj@4ax.com...
> On Fri, 19 Jan 2001 09:55:04 GMT, "Kåre Weng Madsen"
> Jeg lader faktisk blot vandet skælve, ikke bulderkoge, men plejer at
> give den lidt mere end de 10 min., Jan bruger. Jeg bruger ikke salt i
> vandet, men ved egentlig ikke hvorfor.
Hov-hov - jeg skrev skam 12 minutter!
Når der ikke bruges salt skyldes det, at man ikke er interesseret i at
trække saft ud af kødet (hvis du vil vil vide mere, er nøgleordet 'osmose').
Hvis du smager på kogevandet bagefter, vil du kunne smage, at der ikke er
skyggen af smag heri, hvilket jeg tolker på den måde, at der ikke er kødsaft
i vandet. Derimod er det min opfattelse at den faktisk suger en anelse vand
til sig, og derfor bliver mere saftig i de yderste par cm., der ellers godt
kan blive en lille smule tør ved stegningen.
mvh
Jan.
| |
Tom Wagner (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Tom Wagner |
Dato : 19-01-01 20:00 |
|
On Fri, 19 Jan 2001 16:38:56 +0100, "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net>
wrote:
>Hov-hov - jeg skrev skam 12 minutter!
Det bemærkede jeg, men for sent - undskyld.
>Når der ikke bruges salt skyldes det, at man ikke er interesseret i at
>trække saft ud af kødet
Ja, jeg gættede på noget i den stil.
Tom
| |
Brian Bjørn (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 19-01-01 22:52 |
|
Jan Boegh wrote:
> Når der ikke bruges salt skyldes det, at man ikke er interesseret i at
> trække saft ud af kødet (hvis du vil vil vide mere, er nøgleordet 'osmose').
Det lyder meget godt, men det holder vist ikke helt. Diffusion foregår
som bekendt "ned ad bakke", og ved en saltkoncentration på nul i
kogevandet, vil man uvægerligt trække salt ud af kødet (og sende vand
ind i det).
> Hvis du smager på kogevandet bagefter, vil du kunne smage, at der ikke er
> skyggen af smag heri, hvilket jeg tolker på den måde, at der ikke er kødsaft
> i vandet.
Jeg tolker det mere som om, at kødet ikke har været i gryden ret lang
tid.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 23:03 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> skrev i en meddelelse
> Det lyder meget godt, men det holder vist ikke helt. Diffusion foregår
> som bekendt "ned ad bakke", og ved en saltkoncentration på nul i
> kogevandet, vil man uvægerligt trække salt ud af kødet (og sende vand
> ind i det).
Hvilket svarer meget godt til, at jeg har lært, at man salter katoflerne for
at bevare de naturlige salte og næringsstoffer i kartoflerne, så det ikke
trækker ud i vandet...
Kåre
| |
Jan Boegh (20-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 20-01-01 12:56 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> wrote in message
news:3A68B6F6.5184E7FB@mdb.ku.dk...
> Det lyder meget godt, men det holder vist ikke helt. Diffusion foregår
sååh - og hvor er det så kæden hopper af?
> som bekendt "ned ad bakke", og ved en saltkoncentration på nul i
> kogevandet, vil man uvægerligt trække salt ud af kødet (og sende vand
> ind i det).
Ja, hvis ikke cellevæggene er semipermiable membraner. Det er korrekt (er
det mon ikke det, du mener med det mystiske udtryk "ned ad bakke" ) at
simpel diffusion udjævner alle forskelle i koncentration, men transporten
gennem en cellevæg er ikke simpel diffusion - selvom cellen er stendød og
har været frosset og hvad ved jeg.
Jeg vil under ingen omstændigheder påstå at der er meget empiri bag det, jeg
her har skrevet - men indtil der foreligger en nogenlunde fornuftig
argumentation vil jeg stadig anse forklaringen for rimelig.
Men skulle en eller anden gide at lave et "køkkenbordsforsøg" må det vel
handle om at tage et mindre stykke kød og dele dette i 2. Kog det i 10 min.
i en kendt mængde vand (uden salt). Gem vandet til senere prøvesmagning.
Dernæst koges den anden halvdel lige så længe i samme mængde vand, dog
tilsat salt. Gem igen vandet.
Før prøvesmagning skal den saltmængde, der tilførtes kogevandet i andet
tilfælde nu tilføres kogevandet fra første forsøg.
Herefter smages der på de 2 slags kogevand.
Smager de ens, må konklusionen være, at udtrækket af smag/kraft/saft fra
køddet er uafhængig af saltmængden i kogevandet, smager de forskelligt
betyder saltet noget.
mvh
--
Jan Bøgh
Http://jan.boegh.net
Vi har efter sigende alle en fotografisk hukommelse -
men jeg kan ikke huske, hvor fa.... jeg har gjort af filmen!
| |
Brian Bjørn (20-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 20-01-01 16:32 |
|
Jan Boegh wrote:
> Ja, hvis ikke cellevæggene er semipermiable membraner.
Membraners permeabilitet er kun af betydning for størrelsen af
stoftransporten, ikke for dens retning.
> Det er korrekt (er
> det mon ikke det, du mener med det mystiske udtryk "ned ad bakke" ) at
> simpel diffusion udjævner alle forskelle i koncentration, men transporten
> gennem en cellevæg er ikke simpel diffusion - selvom cellen er stendød og
> har været frosset og hvad ved jeg.
Med ned ad bakke mener jeg, at ionerne flytter sig fra områder, hvor de
findes i høj koncentration, til områder, hvor koncentrationen er lavere;
i dette tilfælde findes den laveste koncentration i kogevandet. Det
ændrer cellemembranens karakter af semipermeabel membran ikke noget ved;
at den er semipermeabel betyder jo bare, at den er permeabel for nogle
molekyler og (næsten) ikke for andre.
Du har ikke ret i, at stoftransporten over en død celles membran ikke er
simpel diffusion (også kaldet passiv transport). Den er jo netop død,
og kan derfor ikke rigtigt præstere noget arbejde. Hvis den kunne,
ville den benytte sig af faciliteret diffusion (der stadig foregår den
samme vej) og forskellige aktive transportformer (der alle har til
fælles, at de flytter relativt små stofmængder, men kan gøre det imod
stoffernes koncentrationsgradient).
> Jeg vil under ingen omstændigheder påstå at der er meget empiri bag det, jeg
> her har skrevet - men indtil der foreligger en nogenlunde fornuftig
> argumentation vil jeg stadig anse forklaringen for rimelig.
Jeg vil dog mene, at jeg har fremlagt en ganske fornuftig forklaring.
[snip forsøgsbeskrivelsen]
> Smager de ens, må konklusionen være, at udtrækket af smag/kraft/saft fra
> køddet er uafhængig af saltmængden i kogevandet, smager de forskelligt
> betyder saltet noget.
Det er meget svært at kvantificere ved hjælp af smagssansen, så en bedre
ide ville nok være at analysere suppen for ioner eller blot måle
massefylden.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Jan Boegh (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 21-01-01 11:20 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> wrote in message
news:3A69AF5A.ED261F6F@mdb.ku.dk...
> Jan Boegh wrote:
> > Ja, hvis ikke cellevæggene er semipermiable membraner.
>
> Membraners permeabilitet er kun af betydning for størrelsen af
> stoftransporten, ikke for dens retning.
Det er noget vås. Den er først og fremmest bestemmende for hvilke stoffer
der kan passere ved diffussion.
> > Det er korrekt (er
> > det mon ikke det, du mener med det mystiske udtryk "ned ad bakke" ) at
> > simpel diffusion udjævner alle forskelle i koncentration, men
transporten
> > gennem en cellevæg er ikke simpel diffusion - selvom cellen er stendød
og
> > har været frosset og hvad ved jeg.
>
> Med ned ad bakke mener jeg, at ionerne flytter sig fra områder, hvor de
> findes i høj koncentration, til områder, hvor koncentrationen er lavere;
- eller, hvad der er nok så relevant i denne forbindelse - at
opløsningsmidlet bevæger sig, så forskellen i koncentration udlignes.
> i dette tilfælde findes den laveste koncentration i kogevandet. Det
hvorfor vandet bevæger sig fra den lave mod den høje koncentration, dvs. ind
i cellen.
> ændrer cellemembranens karakter af semipermeabel membran ikke noget ved;
> at den er semipermeabel betyder jo bare, at den er permeabel for nogle
> molekyler og (næsten) ikke for andre.
Jo, det ændrer cellemembranens karakter netop noget ved
> Du har ikke ret i, at stoftransporten over en død celles membran ikke er
> simpel diffusion (også kaldet passiv transport). Den er jo netop død,
Nu er dobbelte negationer noget frygtelig svært noget at håndtere, men
forstår jeg det ret ved at mene at din påstand er:
"stoftransporten gennem en død celles membran er passiv"?
For så holder jeg da helt klart fast i, at vandet ved simpel difussion
trænger ind i cellen for at udjævne forskellen i koncentration af
forskellige stoffer.
I øvrigt er det ikke kun ioner, det handler om - et klassisk skoleforsøg
benytter netop sukker.
> og kan derfor ikke rigtigt præstere noget arbejde. Hvis den kunne,
> ville den benytte sig af faciliteret diffusion (der stadig foregår den
> samme vej) og forskellige aktive transportformer (der alle har til
> fælles, at de flytter relativt små stofmængder, men kan gøre det imod
> stoffernes koncentrationsgradient).
Hvor er det lige du er på vej hen?
> > Jeg vil under ingen omstændigheder påstå at der er meget empiri bag det,
jeg
> > her har skrevet - men indtil der foreligger en nogenlunde fornuftig
> > argumentation vil jeg stadig anse forklaringen for rimelig.
>
> Jeg vil dog mene, at jeg har fremlagt en ganske fornuftig forklaring.
muligvis - jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af på hvad
> [snip forsøgsbeskrivelsen]
> > Smager de ens, må konklusionen være, at udtrækket af smag/kraft/saft fra
> > køddet er uafhængig af saltmængden i kogevandet, smager de forskelligt
> > betyder saltet noget.
>
> Det er meget svært at kvantificere ved hjælp af smagssansen, så en bedre
> ide ville nok være at analysere suppen for ioner eller blot måle
> massefylden.
Puds brillerne, kære medikus - jeg skrev netop (hvad du så behændigt har
undlat at citere) et køkkenborsdforsøg.
Og en analyse for ioner (hvad med eventuelle ikke ioniserede stoffer) er
ikke umiddelbart let at håndtere i et køkken, og jeg kan love dig, at der
skal andet end køkkenvægten og et litermål til at massefyldebestemme de
meget minimale ændringer i massefylden, der er tale om.
Og endeligt synes jeg at det i den her sammenhæng er vigtigt at undgå en
gang videnskabeligt flueknepperi: kvalitative forsøg (hvordan smager det) er
det, der i køkkenet er relevant, hvorimod det er inderligt ligegyldigt hvor
mange ppm, der måtte være af en eller anden komponent.
Så for at stoppe denne diskussion (jeg er meget glad for at gruppen her
hører hjemme i _kultur_ hierakiet), vil jeg skære det ned til et simpelt og
overskueligt spørgsmål:
Trænger salt (ionerne) uhindret gen
| |
Brian Bjørn (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 21-01-01 12:04 |
|
Jan Boegh wrote:
> Det er noget vås. Den er først og fremmest bestemmende for hvilke stoffer
> der kan passere ved diffussion.
Behøver vi forfalde til at kalde hinandens udsagn for vås ? Jeg skrev,
at en membrans permeabilitet siger noget om, hvor stor en stoftransport,
der kan foregå over membranen. Når man siger, at en membran er
semipermeabel, er det fordi, den er permeabel for nogle molekyler, men
stort set ikke for andre. Dette forhold ændrer /intet/ ved, at det er
koncentrationsgradienten, der bestemmer stoftransportens retning.
> - eller, hvad der er nok så relevant i denne forbindelse - at
> opløsningsmidlet bevæger sig, så forskellen i koncentration udlignes.
Hvad vi da heller ikke har været uenige om.
> Jo, det ændrer cellemembranens karakter netop noget ved
Du får jo altså ikke ret, bare fordi du stædigt insisterer på at have
det, men jeg hører da gerne på dine argumenter.
> men
> forstår jeg det ret ved at mene at din påstand er:
>
> "stoftransporten gennem en død celles membran er passiv"?
Ja, der sker jo ikke længere et stofskifte, som er i stand til at
opretholde aktiv transport.
> For så holder jeg da helt klart fast i, at vandet ved simpel difussion
> trænger ind i cellen for at udjævne forskellen i koncentration af
> forskellige stoffer.
Det har vi heller ikke været uenige om, men det er ikke kun vandet, der
bevæger sig (for nu lige at kneppe lidt fluer: når det er
opløsningsmidlet, der bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men
osmose). De molekyler, der foreligger i cellens indre, vil bevæge sig
med koncentrationsgradienten ud i kogevandet; omfanget af denne
transport vil være bestemt af membranens permeabilitet for det enkelte
molekyle.
> I øvrigt er det ikke kun ioner, det handler om - et klassisk skoleforsøg
> benytter netop sukker.
Jeg nævnte kun ionerne, fordi cellemembraner er udstyret med kanaler,
der tillader passiv transport af sådanne. En cellemembran er meget lidt
permeabel for sukker, der netop transporteres ved hjælp af aktiv
transport.
> Hvor er det lige du er på vej hen?
Hvad er det, du ikke forstår ?
> muligvis - jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af på hvad
Det må da vist være fordi du ikke vil
> Puds brillerne, kære medikus - jeg skrev netop (hvad du så behændigt har
> undlat at citere) et køkkenborsdforsøg.
De er og var skam pudsede, men jeg tog mig den frihed at kritisere din
forsøgsprotokol.
> Og en analyse for ioner (hvad med eventuelle ikke ioniserede stoffer) er
> ikke umiddelbart let at håndtere i et køkken, og jeg kan love dig, at der
> skal andet end køkkenvægten og et litermål til at massefyldebestemme de
> meget minimale ændringer i massefylden, der er tale om.
Hvem sagde, at det skulle være nemt.
> Og endeligt synes jeg at det i den her sammenhæng er vigtigt at undgå en
> gang videnskabeligt flueknepperi: kvalitative forsøg (hvordan smager det) er
> det, der i køkkenet er relevant, hvorimod det er inderligt ligegyldigt hvor
> mange ppm, der måtte være af en eller anden komponent.
Det er lidt sjovt, at du skriver det, for det var faktisk dig selv, der
begyndte hele denne diskussion med at skrive, at man ikke kom salt i
kogevandet for at undgå at trække vand ud af kødet, og også dig selv,
der kastede dig ud i at beskrive et skrivebordsforsøg. Jeg betragtede
egentlig blot vores lille diskussion som en godmodig ting, men lad mig
for god ordens skyld slå fast, at min interesse også er, at tingene
smager godt
> Så for at stoppe denne diskussion (jeg er meget glad for at gruppen her
> hører hjemme i _kultur_ hierakiet), vil jeg skære det ned til et simpelt og
> overskueligt spørgsmål:
Videnskab er da også kultur !
> Trænger salt (ionerne) uhindret gennem membranen i døde celler, således at
> der ikke kan opstå en osmotisk trykforskel baseret på saltionerne i væsker
> adskildt af den døde cellemembran?
Nej.
> Er svaret ja, har du ret - er s
| |
Jan Boegh (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 21-01-01 14:58 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> wrote in message
news:3A6AC231.F96944AB@mdb.ku.dk...
> Behøver vi forfalde til at kalde hinandens udsagn for vås ? Jeg skrev,
> at en membrans permeabilitet siger noget om, hvor stor en stoftransport,
> der kan foregå over membranen. Når man siger, at en membran er
Nej, du skrev ikke "noget om.....", du skrev skam:
"Membraners permeabilitet er kun af betydning for størrelsen af
stoftransporten"
-hvilket er noget helt andet.
> semipermeabel, er det fordi, den er permeabel for nogle molekyler, men
> stort set ikke for andre.
Der er i og for sig ingen grund til at argumentere for udsagn, der ikke har
været bestridt. Det gør bare argumentationen uklar.
> Dette forhold ændrer /intet/ ved, at det er
> koncentrationsgradienten, der bestemmer stoftransportens retning.
samme som ovenstående - hvorfor fremfører du dette argument?
> > - eller, hvad der er nok så relevant i denne forbindelse - at
> > opløsningsmidlet bevæger sig, så forskellen i koncentration udlignes.
>
> Hvad vi da heller ikke har været uenige om.
Hvorfor beskæftiger du dig så med ionernes bevægelse. Jeg citerer igen:
"ionerne flytter sig fra områder, hvor de findes i høj koncentration, til
områder, hvor koncentrationen er lavere" hvilket gjorde, at jeg følte mig
foranlediget til at gøre dig opmærksom på at det var vandtransporten, der
var relevant.
> > Jo, det ændrer cellemembranens karakter netop noget ved
>
> Du får jo altså ikke ret, bare fordi du stædigt insisterer på at have
> det, men jeg hører da gerne på dine argumenter.
Det er lidt besværligt at skulle hoppe frem og tilbage for at forstå dine
citater, men du havde faktisk lige påstået at cellemembranens karakter ikke
havde betydning for at ionerne bevægede sig fra cellen ud mod kogevandet.
Min indvending var at netop cellemembranens karakter (semipermeabilitet)
betød at denne transport _ikke_ fandt sted.
> > men
> > forstår jeg det ret ved at mene at din påstand er:
> >
> > "stoftransporten gennem en død celles membran er passiv"?
>
> Ja, der sker jo ikke længere et stofskifte, som er i stand til at
> opretholde aktiv transport.
>
> > For så holder jeg da helt klart fast i, at vandet ved simpel difussion
> > trænger ind i cellen for at udjævne forskellen i koncentration af
> > forskellige stoffer.
Ja, så fatter jeg ikke en lyd af, hvad det egentligt er du vil fremføre.
> Det har vi heller ikke været uenige om, men det er ikke kun vandet, der
> bevæger sig (for nu lige at kneppe lidt fluer: når det er
> opløsningsmidlet, der bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men
> osmose).
Det er vist en definition, der kan diskuteres. Umiddelbart vil man netop
definere osmose som vands diffusion gennem semipermeable membraner - og er
det korrekt, er osmose blot et specialtilfælde af diffusion.
(undskyld i andre læsere, det er totalt off topic, men jeg synes ikke den
unge medicus bare skal have lov til at kloge sig)
> De molekyler, der foreligger i cellens indre, vil bevæge sig
> med koncentrationsgradienten ud i kogevandet; omfanget af denne
> transport vil være bestemt af membranens permeabilitet for det enkelte
> molekyle.
Meget rigtigt - og hvilket udsagn er det du vil imødegå/underbygge med dette
argument?
> Hvad er det, du ikke forstår ?
Hvad det egentlig er du vil sige. Prøv lige at læse tråden fra begyndelsen.
>
> > muligvis - jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af på hvad
>
> Det må da vist være fordi du ikke vil
Næh - jeg må vistnok desværre erkende at mit intellekt ikke tillader mig at
forstå, hvad det var du mente, da du skrev:
"Jeg vil dog mene, at jeg har fremlagt en ganske fornuftig forklaring."
> > Puds brillerne, kære medikus - jeg skrev netop (hvad du så behændigt har
> > undlat at citere) et køkkenborsdforsøg.
>
> De er og var skam pudsede, men jeg tog mig den frihed at kritisere din
> forsøgsprotokol.
Det bør man gøre på dens egne præmis
| |
Brian Bjørn (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 21-01-01 16:04 |
|
Jan Boegh wrote:
> -hvilket er noget helt andet.
Men meget relevant da det blev fremsat som kommentar til et udsagn fra
dig, der kunne tolkes derhen, at du tror, at semipermeable membraner kun
er permeable for vand. Men lad nu det ligge.
> Hvorfor beskæftiger du dig så med ionernes bevægelse. Jeg citerer igen:
> "ionerne flytter sig fra områder, hvor de findes i høj koncentration, til
> områder, hvor koncentrationen er lavere" hvilket gjorde, at jeg følte mig
> foranlediget til at gøre dig opmærksom på at det var vandtransporten, der
> var relevant.
Ak ! Det er jo præcis det hele diskussionen har drejet sig om. Du tror
tilsyneladende ikke, at ionerne flytter sig, men det er jo netop det, de
gør.
> Min indvending var at netop cellemembranens karakter (semipermeabilitet)
> betød at denne transport _ikke_ fandt sted.
Det er forkert. Semipermeabel betyder ikke impermeabel for ioner.
> > > For så holder jeg da helt klart fast i, at vandet ved simpel difussion
> > > trænger ind i cellen for at udjævne forskellen i koncentration af
> > > forskellige stoffer.
>
> Ja, så fatter jeg ikke en lyd af, hvad det egentligt er du vil fremføre.
Prøv at tælle lidt på antallet af >'er. Du kommenterer her dit eget
udsagn fra forrige indlæg
> Det er vist en definition, der kan diskuteres. Umiddelbart vil man netop
> definere osmose som vands diffusion gennem semipermeable membraner - og er
> det korrekt, er osmose blot et specialtilfælde af diffusion.
> (undskyld i andre læsere, det er totalt off topic, men jeg synes ikke den
> unge medicus bare skal have lov til at kloge sig)
Det er sågu da også det, jeg skriver: "når det er opløsningsmidlet, der
bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men osmose." Vil du være
rar at påpege, hvad i udsagnet det er, du er uenig i.
Og det kan aldeles ikke diskuteres, heller ikke selv om omtaler mig som
en ung medicus, som du åbenbart bliver meget muggen over at blive
korrigeret af.
> Meget rigtigt - og hvilket udsagn er det du vil imødegå/underbygge med dette
> argument?
Tak for rosen her overlærer. Jeg vil endnu engang prøve at gøre dig
begribeligt, at en del af cellens salt vil være at finde i kogevandet.
> Hvad det egentlig er du vil sige. Prøv lige at læse tråden fra begyndelsen.
I lige måde !
> Jeg vil hævde at mit køkkenbordsforsøg skam vil være udmærket. Hvis du vil
> angribe den, så gør det ordentligt.
Det har jeg jo gjort, men jeg skal da gerne præcisere, at vi beskæftiger
os med så små stofkoncentrationer, at man ikke kan forlade sig på
smagssansen for at adskille de forskellige situationer.
> Næh - jeg svarede kortfattet på et spørgsmål - et svar som du derefter
> problematiserede uden at jeg endnu er blevet klar over hvad du ville.
Vorherre bevares, hvor du kan lyde hellig. Du fremsatte en forklaring
på en observation, som desværre ikke er i overensstemmelse med en
cellemembrans fysiske egenskaber. Det kommenterede jeg stille og roligt
- helt uden at problematisere eller det, der var værre.
> Hvis (og det aner jeg ikke en brik om - jeg har mest gjort i fisk
> pattedyrsceller har et saltindhold, der svarer til en alm. fysiologisk
> saltopløsning på ca. 0,9%, medfører dette alt andet lige, at kogevand med
> over 0,9% salt vil medføre en transport ud af cellen. Og 0,9% er faktisk
> ikke ret meget - en spiseskefuld salt/liter giver vel en 2 til 3 gange den
> koncentration. Hvorimod enhver koncentration under 0,9% medfører transport
> af vand ind i cellerne.
Og så er vi så tilbage ved stridens kerne, nemlig at det ikke kun
handler om, at vand, men også solutter flytter sig. Men lad os endelig
begrave stridsøksen og tale om mad i stedet.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Jan Boegh (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 21-01-01 18:11 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> wrote in message
news:3A6AFA65.C5E508AE@mdb.ku.dk...
> Men meget relevant da det blev fremsat som kommentar til et udsagn fra
> dig, der kunne tolkes derhen, at du tror, at semipermeable membraner kun
> er permeable for vand. Men lad nu det ligge.
Hvad jeg _tror_ er egentligt bedøvende ligegyldigt. Forhold du dig blot til
hvad jeg _skriver_.
> > Hvorfor beskæftiger du dig så med ionernes bevægelse. Jeg citerer igen:
> > "ionerne flytter sig fra områder, hvor de findes i høj koncentration,
til
> > områder, hvor koncentrationen er lavere" hvilket gjorde, at jeg følte
mig
> > foranlediget til at gøre dig opmærksom på at det var vandtransporten,
der
> > var relevant.
>
> Ak ! Det er jo præcis det hele diskussionen har drejet sig om. Du tror
> tilsyneladende ikke, at ionerne flytter sig, men det er jo netop det, de
> gør.
Det er en ganske almindelig opfattelse at ordet "semipermeabel" i
forbindelse med "osmose" står for en membran, der tillader opløsningsmidlet
(vand) at trænge igennem men ikke de opløste stoffer.
> > Min indvending var at netop cellemembranens karakter (semipermeabilitet)
> > betød at denne transport _ikke_ fandt sted.
>
> Det er forkert. Semipermeabel betyder ikke impermeabel for ioner.
>
> > > > For så holder jeg da helt klart fast i, at vandet ved simpel
difussion
> > > > trænger ind i cellen for at udjævne forskellen i koncentration af
> > > > forskellige stoffer.
> >
> > Ja, så fatter jeg ikke en lyd af, hvad det egentligt er du vil fremføre.
>
> Prøv at tælle lidt på antallet af >'er. Du kommenterer her dit eget
> udsagn fra forrige indlæg
Jeg ved skam godt, hvad jeg har skrevet. Jeg klippede det og klistrede det
ind for at bringe sammenhæng i sagerne. I afsnittet umiddelbart før
citeringen, havde jeg just beklaget din citatteknik, der gjorde at man måtte
hoppe frem og tilbage mellem flere indlæg for at få tingene til at hænge
sammen.
> > Det er vist en definition, der kan diskuteres. Umiddelbart vil man netop
> > definere osmose som vands diffusion gennem semipermeable membraner - og
er
> > det korrekt, er osmose blot et specialtilfælde af diffusion.
> > (undskyld i andre læsere, det er totalt off topic, men jeg synes ikke
den
> > unge medicus bare skal have lov til at kloge sig)
>
> Det er sågu da også det, jeg skriver: "når det er opløsningsmidlet, der
> bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men osmose." Vil du være
> rar at påpege, hvad i udsagnet det er, du er uenig i.
Ja - men først vil jeg da ikke undlade at nævne, at jeg bliver gevaldigt
trigget af din belærende facon: "(for nu lige at kneppe lidt fluer: når det
er opløsningsmidlet, der bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men
osmose)". Det må du vel fremføre fordi du mener at det er _forkert_ at tale
om diffusion - eller så blot for at vise din store faglighed, der gør at du
ikke kan nøjes med diffusion. Det er det ikke. 'Osmose' er en bestemt slags
diffusion, men hvorfor du absolut førler at det skal rettes ved jeg ikke.
> Og det kan aldeles ikke diskuteres, heller ikke selv om omtaler mig som
> en ung medicus, som du åbenbart bliver meget muggen over at blive
> korrigeret af.
tjae - du virker godt nok meget 'Erasmus Montanus'-agtig på mig.
Og derved lader vi så denne IMHO meget golde diskussion dø ud fra min side.
mvh
Jan
| |
Brian Bjørn (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 21-01-01 21:15 |
|
Jan Boegh wrote:
> Det er en ganske almindelig opfattelse at ordet "semipermeabel" i
> forbindelse med "osmose" står for en membran, der tillader opløsningsmidlet
> (vand) at trænge igennem men ikke de opløste stoffer.
Det er åbenbart den opfattelse, du har, men den er forkert (jaja, bliv
bare endnu mere sur og kald mig grimme ting, men det er den).
> Ja - men først vil jeg da ikke undlade at nævne, at jeg bliver gevaldigt
> trigget af din belærende facon:
Det har jeg såmænd lagt mærke til helt af mig selv
> "(for nu lige at kneppe lidt fluer: når det
> er opløsningsmidlet, der bevæger sig, kalder man det ikke diffusion, men
> osmose)". Det må du vel fremføre fordi du mener at det er _forkert_ at tale
> om diffusion - eller så blot for at vise din store faglighed, der gør at du
> ikke kan nøjes med diffusion. Det er det ikke. 'Osmose' er en bestemt slags
> diffusion, men hvorfor du absolut førler at det skal rettes ved jeg ikke.
Ih dog, jeg er ked af at have trådt dig over dine faglige ligtorne. Jeg
skrev netop, at det var flueknepperi, men det troede jeg også, at der
var plads til.
> tjae - du virker godt nok meget 'Erasmus Montanus'-agtig på mig.
Hvor kært. Kan man ikke komme frem med andre argumenter, kan man jo
altid blive uartig.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Klaus Alexander Seis~ (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 21-01-01 21:33 |
|
Brian B skrev:
>> Det er en ganske almindelig opfattelse at ordet "semipermeabel"
>> i forbindelse med "osmose" står for en membran, der tillader
>> opløsningsmidlet (vand) at trænge igennem men ikke de opløste
>> stoffer.
>
> Det er åbenbart den opfattelse, du har, men den er forkert
Hm, da jeg læste biologi lærte vi osse at ved osmose er det vandet (eller
opløsningsmidlet, om man vil) der trænger gennem membranen, mens saltene
(eller mere generelt: de opløste stoffer) holdes tilbage. I et forsøg på
at opnå ligevægt vil vandet derfor trænge gennem membranen og ind til
saltene på den anden side.
Overført på det aktuelle stykke roastbeef, skulle kogevandet så - under
antagelse af at cellemembranerne er semipermeable på den ovenfor beskrevne
måde - trænge ind i kødet.
Salter man derimod vandet - og bliver saltkoncentrationen i kogevandet
større end i cellerne - vil vandet fra cellerne trænge ud i kogevandet.
Hvordan vil skulle man argumentere for at det modsatte sker?
// Klaus
--
><>°
| |
Brian Bjørn (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 21-01-01 22:27 |
|
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Hvordan vil skulle man argumentere for at det modsatte sker?
Det vil man heller ikke. Man vil kun præcisere, at en semipermeabel
membran ikke per definition kun er permeabel for vand.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Klaus Alexander Seis~ (20-01-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 20-01-01 17:23 |
|
Brian B skrev:
> Diffusion foregår som bekendt "ned ad bakke", og ved en salt-
> koncentration på nul i kogevandet, vil man uvægerligt trække
> salt ud af kødet
Forudsat at cellemembranerne er permeable for salt. Er de det?
// Klaus
--
><>°
| |
Brian Bjørn (20-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 20-01-01 18:08 |
|
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Forudsat at cellemembranerne er permeable for salt. Er de det?
Ja. De bliver næppe mindre permeable af, at cellerne er døde og derfor
ikke nysyntetiserer membran m.v.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Jan Boegh (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 21-01-01 10:52 |
|
"Brian Bjørn" <bbjorn@mdb.ku.dk> wrote in message
news:3A69C5E9.52053DF6@mdb.ku.dk...
> Ja. De bliver næppe mindre permeable af, at cellerne er døde og derfor
> ikke nysyntetiserer membran m.v.
Er du sikker?
For så er en hel masse (ja, sådan set det hele) af det jeg har lært om fisks
tilpasning til forskellige saltkoncentrationer helt forkert.
mvh
Jan
| |
Brian Bjørn (21-01-2001)
| Kommentar Fra : Brian Bjørn |
Dato : 21-01-01 12:07 |
|
Jan Boegh wrote:
> Er du sikker?
Ret sikker. En cellemembran vedligeholdes ved stadig nysyntese af både
lipider og proteiner, og når cellen dør, ophører denne nysyntese uden at
den stadige nedbrydning af membranen ophører.
En død celle mister derfor (langsomt) evnen til at opretholde
koncentrationsgradienter. Dette skyldes naturligvis også bortfaldet af
aktive transportprocesser.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 16:33 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> wrote in message
news:949256$qls$1@news.inet.tele.dk...
> Er der noget med at du er Lærer .. og hvad kender de til agurkesalat.
Hvad f..... har det med sagen at gøre?
Jeg vil hævde at jeg kan argumentere for de synspunkter jeg fremfører, og så
er det vel i grunden tindrende ligegyldigt hvilken uddannelse, jeg har. I
øvrigt er jeg skam ikke flov over min læreruddannelse omend det efterhånden
er en del år siden, jeg har været lærer (er ITkonsulent, der mest
beskæftiger sig med WAN)
> Sorry Jan - man koger ikke en Roastbeef og slet ikke af Oksefilet ..:-/
....og det vil du så gerne fortælle mig grunden til?
> Med hensyn til et stegetermometer så synes jeg de er ganske morsomme
> med som du ved ITT ... Ingen ting til .... som det gamle Radio og TV
> Mærke .... hi hi ...
Igen er jeg imponeret over den dybe og gennemførte argumentation - men
accepterer, at du her indrømmer, at det er noget du /synes/ og ikke
fremfører som en evig sandhed.
mvh
Jan
| |
Kvan (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kvan |
Dato : 19-01-01 11:16 |
|
"Sidse" <Sidse@stub.dk> writes:
> Stegen skal selvfølgelig være rød, men ikke for rød!
> jeg håber I vil hjælpe mig med dette!
En nem måde er intervalstegning: Brun stegen i fem minutter på den ene
side, og lad den hvile et kvarter til tyve minutter. Gentag med de
andre tre sider.
- Kvan.
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 11:35 |
|
Hej Kvan ....
Det var dog en underlig tilberedningsform - hvorfra stammer den
og hvornår har en Roastbeef 3 sider .... ?
Det kræver da en nærmere forklaring ....
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
I øvrigt en noget besværlig tilberedningsmetode må jeg tilstå ... :-/
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Kvan (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kvan |
Dato : 19-01-01 12:29 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> writes:
> Det var dog en underlig tilberedningsform - hvorfra stammer den
Det er en af mine venner, der sværger til den. Jeg ved ikke hvor han
har den fra, desværre. Men jeg vil da prøve at grille ham og finde ud
af det!
> og hvornår har en Roastbeef 3 sider .... ?
Fire sider. 5 minutter på hver side, og et kvarters hviletid efter
hver bruning.
> I øvrigt en noget besværlig tilberedningsmetode må jeg tilstå ... :-/
Det er det i hvert fald ikke. Man skal holde øje med den i sammenlagt
20 minutter - resten af den time, det tager, kan man lave andet mad
eller drikke noget vin :)
- Kvan.
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 16:51 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> wrote in message
news:94958a$iqm$1@news.inet.tele.dk...
Hej Kæld
> Det var dog en underlig tilberedningsform - hvorfra stammer den
> og hvornår har en Roastbeef 3 sider .... ?
Puds brillerne - det lille ord 'andre' der var placeret før '3 sider' har
skam en betydning
I øvrigt er der iflg. min litteratur - og et par minutters surfen på
nettet - ikke et stykke kød,
der hedder en 'Roastbeef'. Der anvendes forskellige stykker. Skal jeg hente
et stykke
udlevet malkeko - som de jo oftest ses hos slagtere eller i supermarkeder -
vil jeg have
noget af det gode fra højrebet eller måske ligefrem mørbraden
<pral>
- kommer det derimod fra min sædvanlige Limousine-leverandørs kreaturer,
der har tilbragt deres 12-15 mdr. lange liv med at gå og nippe til
herlighederne
i rimme-doppelandskabet nord for Frederikshavn, bruger jeg oftest lårtungen
til dette (jeg gider ikke æde alt det saltkød).
På den anden side, så kan jeg også finde på at lave en rød steg ud af et
stykke tværreb -
og det stiller jo visse krav til kødkvaliteten ))
</pral>
mvh
Jan
- der skal have Hummer a la mæsiel m. en Chassagne-Montrachet 1'er Cru '94
og Cordon Bleu med Brunnello di Montalcino '89 til aften!!!!
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 17:05 |
|
"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
> Jan
> - der skal have Hummer a la mæsiel m. en Chassagne-Montrachet 1'er Cru '94
> og Cordon Bleu med Brunnello di Montalcino '89 til aften!!!!
>
Apropos pral....
Kåre
- der skal have parisertoast med Heinz.
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 18:01 |
|
Hej igen Jan .....
Hvis du har læst debatten vil du også kunne se at jeg har været inde
på de stykker kød man normalt bruger til Roastbeef ...
Den "VI" bruger er ofte Filet eller Tyndsteg - hvor slagteren bruger
inderlår / lårtunge m.m.
Mit lille hint med det at være Lærer o.s.v. kommer måske af at jeg
for snart 17 år siden havde dig som vikar i FYSIK ...
Her grines og smiles kraftigt ....
Mine "gyldne" år på NØF .... - her må også gerne grines ...
Jeg har meget respekt for det du skriver om Vin og mad i al
almindelighed - men forstår ikke din holdning til et stegetermometer
men lad nu det ligge - det var vi jo også inde på før Julen 2000.
Med venlig køkkenhilsen
Kæld Gydum
--
E-Mail: oz1pll@qsl.net
ICQ : 103686793
Musik - Billeder - Mad & Kunst er subjektive oplevelser.
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 18:17 |
|
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> wrote in message
news:949rsf$kor$1@news.inet.tele.dk...
> Mit lille hint med det at være Lærer o.s.v. kommer måske af at jeg
> for snart 17 år siden havde dig som vikar i FYSIK ...
>
> Her grines og smiles kraftigt ....
>
> Mine "gyldne" år på NØF .... - her må også gerne grines ...
Guuuud - nu kan jeg godt huske hvem du er. Hvis jeg ikke husker meget galt,
var du allerede dengang involveret i sammenbrygning af diverse fødevarer.
Nichs war?
mvh
Jan
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 18:25 |
|
"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
> Guuuud - nu kan jeg godt huske hvem du er. Hvis jeg ikke husker meget
galt,
> var du allerede dengang involveret i sammenbrygning af diverse fødevarer.
> Nichs war?
>
Hvis ikke det var fordi jeg lige havde pillet et løg ville jeg havde svoret
at jeg kneb en tåre under dette melodramatisk gensyn. Jeg havde ellers
planlagt at se både Stormfulde højder, Borte med blæsten og Titanic i
aften... men nu bliver jeg bare hængende her og ser hvordan det udvikler
sig....fnis
Kåre
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 19:28 |
|
Heathcliff......Heathcliff.......!
| |
Kæld Gydum (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kæld Gydum |
Dato : 19-01-01 18:50 |
|
Hej Jan ....
Har forsøgt et privat Mail til det gik ikke.
Send lige en adresse ...
Hvis du har lyst ...
Ikke mere privat "kaar" her ...
Med venlig hilsen
Kæld
| |
Hauge (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Hauge |
Dato : 19-01-01 16:47 |
|
Hejsa
"Kæld Gydum" <oz6jh@hotmail.com> wrote in message
news:94958a$iqm$1@news.inet.tele.dk...
> og hvornår har en Roastbeef 3 sider .... ?
Den har reelt kun een side.
Mvh Hauge
| |
Jan Boegh (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jan Boegh |
Dato : 19-01-01 17:05 |
|
"Hauge" <hauge@CUThrcnet.dk> wrote in message
news:949r64.20o.1@CUThrcnet.dk...
> Den har reelt kun een side.
Indersiden ????
| |
Jens Axel Søgaard (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 19-01-01 17:13 |
|
"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> writes:
> "Hauge" <hauge@CUThrcnet.dk> wrote in message
> news:949r64.20o.1@CUThrcnet.dk...
>
> > Den har reelt kun een side.
>
> Indersiden ????
Forhåbentlig ikke. Så var den jo hul..
--
Jens Axel Søgaard -- http://www.jasoegaard.dk
A Mathematician is a machine for turning coffee into theorems.
- Paul Erdös
| |
Hauge (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Hauge |
Dato : 19-01-01 17:12 |
|
Hejsa
"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> wrote in message
news:949ok3$cig$1@news.net.uni-c.dk...
> Indersiden ????
Næsten rigtigt
Mvh Hauge
| |
Kåre Weng Madsen (19-01-2001)
| Kommentar Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 19-01-01 17:14 |
|
"Hauge" <hauge@CUThrcnet.dk> skrev i en meddelelse
> Den har reelt kun een side.
Meget kan man sige om Roastbeef og andre former for oksekød, men kugler er
de ikke.....
Kåre
| |
|
|