For nu bare at fortsætte diskussionen om knive:
Jeg bor på et kollegium, og på mit køkken har vi den udmærkede
overenskomst, at man selv må sørge for knive [dvs vi slipper for at
bruge køkkenkassens begrænsede midler på at købe de møgknive som et
flertal ellers ville vælge pga prisen
] - med mindre da køkkenets
udvalg af ramponerede knive, som man med garanti ikke kan skære sig på,
tiltaler én.
Jeg har været så heldig, at en af mine gode venner, som jeg også deler
køkken med, ejer en brødsav, som han i sin tid har arvet fra sin morfar,
der var bagermester i Vejle. Den tager han med sig, når han flytter, og
så har jeg jo ingen brødsav.
Bemeldte brødsav er især interessant, fordi den har et skær på 30 cm, og
jeg har vænnet mig så meget til den, at jeg ikke længere kan leve med
mindre. Det eneste der står på kniven er "Ireks-Arkady" (det står
graveret i bladet) - der, så vidt jeg har kunnet se på nettet, må være
et tysk firma, der leverer til bagere (passer jo fint med oprindelsen).
Jeg vil sikkert sagtens kunne leve med en kniv af et andet fabrikat, men
er der nogle gode forslag ? Også gerne til hvor jeg skal lede, for jeg
synes ikke, at jeg har haft held med mig (har bl.a. været i Kødbyen).
P.S.: Jeg er forresten skuffet over, at ingen i gruppen nogensinde
svarede på min forespørgsel om, hvor man kan købe gode maltbolsjer. I
sidste uge måtte jeg købe nogle af mærket Evers. - De smager da ok, men
der er alt muligt i, som der ikke skal være i maltbolsjer.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/