"Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message
news:slrna1uju5.6d2.bendtsen@brok.diku.dk...
[klip]
>
> Ikke ? jeg troede at professionelle rådgivere havde et sådant ansvar.
> Jeg har da også hørt om at bankrådgivere har givet dårlige råd, og
> så er banken blev dømt til at betale.
Det er ikke korrekt. Det er ikke noget helt let spørgsmål om
'bankrådgiveres' erstatningsansvar. Problemet er, at der ofte ikke er lidt
et tab.
>
> Hvis advokaten siger at rabat ordningen er lovlig, og den så
> er ulovlig og firmaet taber penge pga. af det, er advokaten
> så ikke erstatnings pligtig ??
Mjoo. Det er en konkret vurdering.
Hvis blot advokaten har leveret en god faglig indsats er det nok. Hvis
svaret på spørgsmålet er tvivlsomt eller uhyre svært så er det langt fra
sikkert, at advokaten er erstatningsansvarlig.
Når det er sagt, så skal jeg da også gøre opmærksom på, at culpavurderingen
for disse professionelle rådgivere er meget streng. Men kalder et
professionsansvar.
U.1998.332V
Advokat erstatningsansvarlig for manglende effektiv sikring af klients
boslodskrav.
Advokat A repræsenterede under et ægtefælleskifte H, der i september 1988
blev separeret fra M. M og H underskrev den 26. juni 1990 skøde på en fast
ejendom, der hørte til M's bodel. A havde den 7. juni s.å. skrevet til M's
advokat B, at han gik ud fra, at ingen del af salgsprovenuet udbetaltes til
parterne, inden der forelå endelig afgørelse i bodelingssagen. H havde i
februar 1990 begæret offentligt skifte, men sagen var udsat på
forligsforhandlinger, og dette skete på ny i november 1990, hvorefter boet
den 25. juli 1991 blev taget under offentlig skiftebehandling. Den 1. august
1991 bad A B om ikke at udbetale noget beløb til M, før skifteretten havde
taget stilling til en samtidig indgivet begæring om rådighedsfratagelse. B
meddelte den 9. s.m. skifteretten bl.a., at han ikke anså sig berettiget til
at nægte M udbetaling, hvis M bad herom, og efter M's henvendelse til B den
12. s.m. blev det resterende salgsprovenu udbetalt til M. Den 21. s.m.
afsagde skifteretten kendelse om rådighedsfratagelse vedrørende ca.
halvdelen af salgsprovenuet, og efter boopgørelsen, der forelå i marts 1992,
skulle H's kontante boslod udbetales til hende af M. M forklarede herefter i
maj 1992 i fogedretten, at han i løbet af kort tid efter udbetalingen fra B
havde brugt hele beløbet og nu kun ejede få løsøregenstande. H påstod
herefter A dømt til at betale hende den kontante del af boslodden, og A
adciterede B og skifteretten med påstand om friholdelse. Ved byrettens dom
blev A - og B og skifteretten - frifundet. Landsretten lagde til grund, at A
i juni 1990 var forpligtet til at sikre, at M ikke fik mulighed for at
misbruge rådigheden over provenuet, og at der ikke med B var indgået aftale
om, at B var uberettiget til at betale beløbet til M. Det blev endvidere
lagt til grund, at A i juli 1991 var klar over risikoen for, at B ville
udbetale til M. Der måtte under de foreliggende omstændigheder påhvile A en
særlig forpligtelse til effektiv sikring af H's boslodskrav, og A fandtes
ikke at have udvist tilstrækkelig omhu m.h.t. sikring af H's krav ved at
indgive begæring om rådighedsfratagelse den 1. august 1991, og det måtte
anses for sandsynligt, at fremsættelse af begæringen tidligere eller en
anmodning om hastebehandling kunne have hindret udbetaling til M. A blev
derfor dømt til at betale H det af hende krævede beløb, og der var efter
begrundelsen for at dømme A hertil ikke grundlag for at videreføre ansvaret
til B. Skifteretten var ikke medinddraget under landsrettens behandling.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/