---

HEJSA

Efter at have set filmen "Unbreakable" med Bruce Willis og Samuel L. Jackson
skridter man ud ad biografen med en underlig halvbitter, træls og kedelig
smag i munden. Man har netop overværet noget af det værste gylle i ens
tilværelse og forstår det ikke helt efter at have set så mange fede trailere
til filmen. Den ser jo god ud set fra en som ikke har set dens synsvinkel,
men allerede i filmens første minut bliver man underligt tilpas med de
sætninger filmen indledes med (Vil ikke spoile). Hvilken spøjs handling,
hvilken underlig historie at bygge en film på. Dette er klart en af de mest
kiksede film i hollywoods historie. Folk sad ligefrem inde i biografen og
grinte af forskellige scener som det var tydeligt, var ment
KNALD-alvorlige. Jeg selv hylede ligefrem af grin og morede mig kongeligt
over den kiksede handling, men alligevel, trods det, føldte man en bittehed
over spildte billetpenge bagefter. Jeg føler at plottet og historien
fuldstændig falder igennem og istedet for en god gyser laver de en kitched
film, hvor de i den grad misbruger og udsuger de ellers så fyldige og gode
skuespillere Samuel L. Jackson og Bruce Willis!

Hvilken skam, hvilket spild, hvor herrer bevar´s!

Lad mig høre jeres mening om filmen!

Anders





--
- - -

---

"Andrew" <gylp@kvalme.dk> writes:

> Lad mig høre jeres mening om filmen!

Jeg fandt plottet OK, omend lidt halvtyndt, men det var egentlig ikke
så vigtigt. Det der fik filmen til at virke var for mig skildringen af
Bruce Willis' karakter, navnlig hans forhold til familien. Jeg så den
altså mere som et drama end noget andet, og det har nok reddet den for
mig.

- Kvan.

---

On 12 Jan 2001, Kvan wrote:

> "Andrew" <gylp@kvalme.dk> writes:
>
> > Lad mig høre jeres mening om filmen!
>
> Jeg fandt plottet OK, omend lidt halvtyndt, men det var egentlig ikke
> så vigtigt. Det der fik filmen til at virke var for mig skildringen af
> Bruce Willis' karakter, navnlig hans forhold til familien. Jeg så den
> altså mere som et drama end noget andet, og det har nok reddet den for
> mig.

Samme her. Jeg så den heller ikke som gyser, men mere som en historie der
skulle fortælles. At jeg så selv tidligere har beskæftiget mig med
tegneserier og deres historie/kultur gør at jeg fandt filmen cool og
interresant. (men jeg kan godt forstå at de som ikke finder
"superhelte" o.l. bare lidt underholdende har problemer med at se det gode
ved filmen)

Mvh
Max R. Andersen (max@cs.auc.dk)

---

---

---

---

---

Hej!

Andrew wrote:
>
> Jeg synes stadig det er et problem at de laver en film som kun
> tegneserieentusiaster kan nyde, og synes er god. Det kan jeg ikke helt få
> til at hænge sammen.

Jeg læser ikke tegneserier og kunne godt lide Unbreakable...

> Hvorfor lave en film som kun en procent del af folk vil forstå og lide.

Hvorfor i alverden skal alt være mainstream?! Det er da kun godt at
nogen i Hollywood (og andre steder) stadig tør lave film som ikke
appelerer til alle...

--
Regards, Kim Voss Schrader

Skal du købe/sælge varer? Så brug dk.marked, det er _kun_ her det sker!

---

Det er rigtigt og jeg synes filmen var RÅFED!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Kim Voss Schrader skriver:

> Hej!
>
> Andrew wrote:
> >
> > Jeg synes stadig det er et problem at de laver en film som kun
> > tegneserieentusiaster kan nyde, og synes er god. Det kan jeg ikke helt få
> > til at hænge sammen.
>
> Jeg læser ikke tegneserier og kunne godt lide Unbreakable...
>
> > Hvorfor lave en film som kun en procent del af folk vil forstå og lide.
>
> Hvorfor i alverden skal alt være mainstream?! Det er da kun godt at
> nogen i Hollywood (og andre steder) stadig tør lave film som ikke
> appelerer til alle...
>
> --
> Regards, Kim Voss Schrader
>
> Skal du købe/sælge varer? Så brug dk.marked, det er _kun_ her det sker!

---

Anders, for pokker - "Unbreakable" er ikke kun en film
tegneserie-entusiaster kan hente noget i.

Filmen fokuserer netop på, at *alle* moderne fortællinger vi oplaver i dag
(på PC'en, på Playstationen, dine adventure-kort eller på film) har dybe
rødder i USA's tidligere tegneseriekultur. Alle de film-historier du synes
godt om har sandsynligvis også rod der.

Shyamalan vil med filmen netop have ALLE publikummer til at anerkende, hvad
du NÆGTER at se: Nemlig tegneseriens berettigelse - dens indflydelse på
udviklingen vores fortælle-metode gennem historien.

Det er muligvis et "tungt" emne for nogle, og måske en skuffelse for de
samme at opdage det; når man så inderligt håber på at se en slags "Die Hard
4", der aldrig kommer. Temaet i "Unbreakable" er kort sagt: 'godt set'...
uanset hvormange biljagter man mener de 55 billetkroner skal udløse.

Før man udbreder hvorvidt man kan lide filmen eller ej - så giver det visse
fordele rent faktisk at have forstået den...

/Morten Rønnelund
/morten@radio3.dk

"Andrew" <gylp@kvalme.dk> skrev i en meddelelse
news:93q1mf$2eu4$1@news.cybercity.dk...
> Jeg synes stadig det er et problem at de laver en film som kun
> tegneserieentusiaster kan nyde, og synes er god. Det kan jeg ikke helt få
> til at hænge sammen.
> Hvorfor lave en film som kun en procent del af folk vil forstå og lide.
> Anders

---

"Morten Rønnelund / Radio 3 Fyn" wrote:

> Filmen fokuserer netop på, at *alle* moderne fortællinger vi oplaver i dag
> (på PC'en, på Playstationen, dine adventure-kort eller på film) har dybe
> rødder i USA's tidligere tegneseriekultur. Alle de film-historier du synes
> godt om har sandsynligvis også rod der.

Naturligvis har tegneserien da haft indflydelse, men det tenderer historisk
revisionisme, at udråbe den til alle moderne fortællingers moder. Den
amerikanske tegneserie har rødder i de selvsamme kriminalromaner og billige
spændingslitteratur, som filmindustrien flittigt har benyttet som inspiration.
Og filmsproget som form var allerede udviklet, før de masseproducerede
tegneseriehæfter begyndte at vise sig.

MVH
Jens Thomsen@Michala

---

Jens,-

Du har delvist ret - (og dermed er diskussionen allerede kommet 1.800 skridt
længere end da den begyndte med ovenstående første-indlæg. Det glæder mig.)

Min påstand er drastisk fordi: Jeg forsøger at slå en streg i sandet, der
hvor den moderne fortælling fik 'det moderne billede'. Det 'billede' som
blev så rystende vigtigt, da filmen tog sit tiger-spring over til at være
nutidens måske mest eksponerede fortællemetode.

Igen: Du har delvist ret! Men det bliver altså et forvirrende
detalje-rytteri, der ender med 'tegneserierne' i gamle hulemalerier, hvis
ikke vi tillader at udpege et oplagt nutidigt skæringspunkt.

Derfor river jeg også PC'en, Playstationen og adventurekortene med i
snakken. "Tombraider"s Lara Croft og alverdens D&D og Pokemon-kort, der er
den moderne fortælling seneste forgrening, ville have haft en meget svær
fødsel uden det skæringspunkt.

Men vi kunne jo maile Shyamalan for bede ham lave en II'er over tegneseriens
ophav. Det kunne faktisk blive lige så interessant.

In conclusion: Tidlig amerikansk spændingslitteratur satte filmens moderne
sprog på skinner (som du nævner), men med udviklingen af tegneseriekulturen
blev strækningen elektrificeret.

/Venligst
/Morten Rønnelund
/morten@radio3.dk
(der takker for alvoren)

"Michala P. Hansen" <blondie@groenjord.dk> skrev i en meddelelse "Morten
Rønnelund / Radio 3 Fyn" wrote:
>>> "Filmen fokuserer netop på, at *alle* moderne fortællinger vi oplaver i
dag (på PC'en, på Playstationen, dine adventure-kort eller på film) har dybe
rødder i USA's tidligere tegneseriekultur. Alle de film-historier du synes
godt om har sandsynligvis også rod der."

Naturligvis har tegneserien da haft indflydelse, men det tenderer historisk
revisionisme, at udråbe den til alle moderne fortællingers moder. Den
amerikanske tegneserie har rødder i de selvsamme kriminalromaner og billige
spændingslitteratur, som filmindustrien flittigt har benyttet som
inspiration.

Og filmsproget som form var allerede udviklet, før de masseproducerede
tegneseriehæfter begyndte at vise sig.<<<

---

"Morten Rønnelund / Radio 3 Fyn" wrote:

> In conclusion: Tidlig amerikansk spændingslitteratur satte filmens moderne
> sprog på skinner (som du nævner), men med udviklingen af tegneseriekulturen
> blev strækningen elektrificeret.

Jeg er ikke helt enig, Morten. Men det er et spændende område. Tegneserien har
(udover de mere direkte adaptioner) muligvis betydning for de historier, vi ser
produceret på film idag, men det gælder i så fald også den anden vej. Din
konklusion forenkler virkligheden, fordi den ikke forholder sig til, at den
moderne film er et opkog af mange inspirationskilder (og ikke mindst sig selv).
Jeg tror, det er muligt at genkende træk i stil og fortælling, men ikke at
udnævne et enkelt element som hovedfaktor.

Det er iøvrigt ganske naturligt, at instruktører idag inddrager de tegneserier,
de er vokset op med, når de fortæller og genfortæller historier, men det er ikke
unikt. Du vil finde en lignende præsentation af (nu klassisk) ungdomslitteratur,
eventyr, knaldromaner og science fictionserier hos tidligere generationer. Man
siger jo, at der ikke findes nye historier. Vi fortæller det samme igen og igen
i nye rammer. Og hvis du tror, at du kan spore en filmhistorie tilbage til
Detective Comics No. 12, er der garanteret en derude, der kan påpege, at samme
fortælling og morale også findes i en græsk tragedie.

Det interessante ved tegneserier som visuel præsentation af historier har for
mig altid været, at mediet benytter sig i overvejende grad af samme sprog som
filmen. Blot er tegneserien ikke på samme måder begrænset af budgetter og
fysiske muligheder og kan derfor formidle fortællinger, der først med den
hastigt udviklende computerteknologi begynder at være mulige for filmen.

MVH
Jens Thomsen@Michala

---

"Michala P. Hansen / Jens (?)" <blondie@groenjord.dk> skrev:
>>> Din konklusion forenkler virkligheden, fordi den ikke forholder sig
til, at den moderne film er et opkog af mange inspirationskilder. Jeg tror,
det er muligt at genkende træk i stil og fortælling, men ikke at udnævne et
enkelt element som hovedfaktor. <<<

Det er nu ikke fordi jeg overser samspillet mellem alverdens fortællemetoder
gennem flere tusinder års historie. (Og begynder vi først med moraler og
pointer, bliver sammenfaldet endnu større.)

Vi kan også fordele procent-satser på hvor stor en del af den moderne
fortælling forskellige stilarter, tidsperioder, strømninger, opfindelser,
filmklassikere eller menneskelige temaer, hver i sær udgør. Det vil give et
komplekst - og helvedes interessant - billede.

"Unbreakable" vil have tegneseriens procentdel i sammenkoget husket,
anerkendt og berettiget. Jeg er ked af, at det indsnævrede min pointe, at
instruktør Shymalan selv kører snævert på tegneserien.

Jeg anerkender fuldt - miskmasket i den moderne fortælling. Men det er der
visse biografgængere, der ikke gør - flere af dem har slet ikke forstået at
"Unbreakable" selv *er* en tegneserie. (Undskyld ubeskedenheden: Men måske
netop af den grund holdt jeg mig firkantet.)

/Morten Rønnelund
/morten@radio3.dk

---

"Morten Rønnelund / Radio 3 Fyn" wrote:

> Jeg anerkender fuldt - miskmasket i den moderne fortælling. Men det er der
> visse biografgængere, der ikke gør - flere af dem har slet ikke forstået at
> "Unbreakable" selv *er* en tegneserie. (Undskyld ubeskedenheden: Men måske
> netop af den grund holdt jeg mig firkantet.)

Okay. Jeg er med nu. Tegneserien er et medie fuldt på linie med alle andre og
bør derfor naturligvis også tages i betragtning i en filmanalyse. Det er oplagt
at bruge denne indfaldsvinkel, når man diskuterer stil, form, fortælling og
genre i film som The Fifth Element og The Matrix (jeg har endnu ikke set
Unbreakable). Det har du ret i.

MVH
Jens Thomsen@Michala

---

"Michala P. Hansen" <blondie@groenjord.dk> skrev i en meddelelse
news:3A65E96A.1727E9B5@groenjord.dk...
>(jeg har endnu ikke set "Unbreakable").<

Det skulle du lynhurtigt tage og gøre - så fortsætter vi diskussionen en
anden dag.

/Morten Rønnleund
/morten@radio3.dk

---

On Sat, 13 Jan 2001 16:00:11 +0100, "Tenzel Kim"
<tenz@worldonline.nospam.dk> wrote:

>
> > Der hvor han kommer hen til Samuel i slutningen og samuel tager avisen
> frem
> > og siger: "It has begun"
>
> Også et vigtigt element i tegneserie-universet. Samuel har set at hans plan
> virkede (han har skabt sin modstander som har accepteret sin rolle) så nu
> kan den evindelige kamp mellem det gode og det onde for alvor gå i gang.
>
Jeg er ikke sikker på at Samuel var så meget ude efter en modstander,
som at finde personen modsat ham selv "the unbreakable". Det der
gjorde ham til skurk var hans metode for at finde ham, målet helliger
midlet.

Henrik

---

TrustNo1/HK <hk72@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vbme7t8c999ickcu2oml9mdhldn8bleb5q@4ax.com...

> Jeg er ikke sikker på at Samuel var så meget ude efter en modstander,
> som at finde personen modsat ham selv "the unbreakable". Det der
> gjorde ham til skurk var hans metode for at finde ham, målet helliger
> midlet.

Eftersom filmen konstant refererer til tegneseriekulturen, kan jeg ikke se,
at den kan tolkes meget anderledes: Mr. Glass (et perfekt skurkenavn med
klassisk klang) definerer sin rolle i verden udfra en idé om, at der må
findes en med modsatte egenskaber end ham. Han vælger at være superskurk og
ærkefjenden, fordi han opfatter "the unbreakable" som helten. Og som i en
rigtig superheltetegneserie ender han da også indespærret på en
galeanstalt - men naturligvis kun indtil næste gang de mødes. "It has
begun".

Jo mere jeg tænker over det, jo bedre kan jeg faktisk lide den film. Den
kunne måske godt strammes op hist og her, men min oplevelse var i hvert fald
noget bedre end instruktørens forrige bedrift.

MVH
Jens Thomsen

---

"Andrew" <gylp@kvalme.dk> skrev:

>Jeg synes at det er en dårlig film, og jeg føler at den slet ikke spiller på
>ALLE de strenge som den kunne og havde til rådighed, med de to fantastiske
>skuespillere i hovedrollerne!!!

Du har ret. Filmen er en teknisk bedrift, og skuespillerne er
forrygende, men historien humper og halter - for at sige det pænt. Tag
fx scenen, hvor morderen vælter den store Bukke Bruce ud i poolen,
hvorefter han (morderen) stille og roligt går ind og tager sig en
bajer uden at reagere på, at hans ofre redder helten op af vandet,
selv om han (morderen) et øjeblik forinden har optrådt totalt
aggressivt. Det hænger overhovedet ikke sammen.

At Jackson har været nødt til at spille terrorist og fremkalde
katastrofer for at finde sin usårlige helt, er også noget af et
postulat. Han havde såmænd bare behøvet studere nyhederne hver dag for
at finde mindst én god katastrofe et eller andet sted i verden. De
to-tre stykker, han selv har været ansvarlig for, forslår som en
skrædder i helvede i det store regnskab.
--
Mvh
Niels Søndergaard

---

---

"KO" <kim.olsen@email.dk> oplyste:

> Det jeg fandt irreterende ved filmen, var Bruce's evne til at "se
> ind i folk" bare ved at røre dem. Hvis han nu bare havde haft lidt
> mere jordnære evner, så syntes jeg i hvert fald filmen havde været
> lettere at sluge.

Jamen så ville han jo ikke være en _rigtig_ superhelt - blot en mand
lidt ud over det sædvanlige. Jeg vil gætte på at dette faktisk er et
hovedelement i hvad der skiller vandene, eller opfattelserne af
filmen. For nogle er påstanden om Davids (Bruce Willis) evner uhyrlig
set i forhold til filmens ellers realistiske univers - det ødelægger
filmens illusion. Andre, her iblandt jeg, accepterer det som en af
filmens præmisser - superhelte findes faktisk. Lidt som når nogle
betragter skudduellerne i Desperado som urealistisk overdrevne mens vi
er andre der ser dem som befriende overdrevne. Sjovt nok mindes jeg
ikke at have hørt nogen sætte tilsvarende spørgsmålstegn ved 6th
Sense, hvor der i et ellers realistisk univers opereres med at døde
mennesker lever videre som ånder og ydermere at en dreng kan se dem og
snakke med dem. I bund og grund er dette vel en lige så uhyrlig
påstand, men den er gentaget så ofte i religiøse myter, ugeblade og
utallige film, at stort set alle med det samme accepterer
den. Superhelte kender man til gengæld kun fra tegneserier og
filmatiseringer af samme.

> Men forholdet i familien, samt de gode præstationer fra
> skuespillerne, reder filmen fra at gå helt til hundene.

Sjovt som vi skal være uenige om alting. Lige netop samspillet mellem
far og søn mener jeg er filmens helt store svaghed. En ting er at
sønnen forguder farmand; men i så fald burde han vel også sætte lidt
mere lid til dennes forklaringer end til Elijahs (Samuel Jackson)
(hmm, David og Elias - gad vide om de navne er tilfældigt valgt).
Specielt scenen hvor sønnen truer med at skyde (på) David var for mig
decideret tåkrummende - og at David og konen desuagtet umiddelbart
efter går i byen for at genoplive deres forhold gør det ikke meget
bedre. Sammen med `hvad skete der sidenhen'-teksterne til slut (dem
mener jeg altså at man bør holde til dokumentariske film, det virker
noget påtaget efter en gang ren fiktion) mine eneste kritikpunkter til
en ellers glimrende film (der afgjort var $8 værd for nu lige at sørge
for at erklære mig uenig i samtlige de holdninger KO lagde for dagen).

    1000Kys&Kram

         Rune Lyngsø
--
------------------------------¬Sølystgade 42-----------------------------------
Disclaimer: The opinions expressed by the Department of Computer Science,
the University of Aarhus and the Danish government are theirs
alone. They do not necessarily represent my views.

---

Hej Andrew

Er det måske fordi du ikke har en IQ til at forstå filmen?? gå du hellere ind og
se en Sylvester Stallone film.

Andrew skriver:

> HEJSA
>
> Efter at have set filmen "Unbreakable" med Bruce Willis og Samuel L. Jackson
> skridter man ud ad biografen med en underlig halvbitter, træls og kedelig
> smag i munden. Man har netop overværet noget af det værste gylle i ens
> tilværelse og forstår det ikke helt efter at have set så mange fede trailere
> til filmen. Den ser jo god ud set fra en som ikke har set dens synsvinkel,
> men allerede i filmens første minut bliver man underligt tilpas med de
> sætninger filmen indledes med (Vil ikke spoile). Hvilken spøjs handling,
> hvilken underlig historie at bygge en film på. Dette er klart en af de mest
> kiksede film i hollywoods historie. Folk sad ligefrem inde i biografen og
> grinte af forskellige scener som det var tydeligt, var ment
> KNALD-alvorlige. Jeg selv hylede ligefrem af grin og morede mig kongeligt
> over den kiksede handling, men alligevel, trods det, føldte man en bittehed
> over spildte billetpenge bagefter. Jeg føler at plottet og historien
> fuldstændig falder igennem og istedet for en god gyser laver de en kitched
> film, hvor de i den grad misbruger og udsuger de ellers så fyldige og gode
> skuespillere Samuel L. Jackson og Bruce Willis!
>
> Hvilken skam, hvilket spild, hvor herrer bevar´s!
>
> Lad mig høre jeres mening om filmen!
>
> Anders
>
> --
> - - -

---

In article <93n6ia$1l0q$1@news.cybercity.dk>, "Andrew" <gylp@kvalme.dk> writes:

AB> Efter at have set filmen "Unbreakable" med Bruce Willis
AB> og Samuel L. Jackson skridter man ud ad biografen med en
AB> underlig halvbitter, træls og kedelig smag i munden.

Lad mig først og fremmest sige dig TAK. Traditionen tro har jeg holdt
mig væk fra trailere og også undgået, at læse ret meget om filmen
(inklusiv her i gruppen). Med emnelinien "Unbreakable, en TAM
filmoplevelse!" in mente var jeg forberedt på det værste.

Filmen er ikke fantastisk, men jeg kan faktisk godt lide den.

AB> Den ser jo god ud set fra en som ikke har set dens synsvinkel,
AB> men allerede i filmens første minut bliver man underligt
AB> tilpas med de sætninger filmen indledes med (Vil ikke spoile).

Så absolut enig. Jeg krummede lidt tæer over den danske oversættelse
(der nævnes, hvor mange tegneserier, der sælges i USA; den danske
oversætter mente ikke lige at det var nødvendigt at fortælle, at
tallet kun dækkede over USA). Derudover var der ikke noget i vejen med
indledningen. Jeg så den som: "Drenge og piger, tegneserier har en
langt større udbredelse end man tror. I skal nu se en film som hylder
tegneseriemediet."

Selve tegneseriedelen synes jeg var fed. Det, der efter min mening var
mest kikset, var forholdet mellem Bruce W. og familien. Hvis
skilsmisse og knægten skal blandes ind i historien skal det gøres
ordentligt og det blev det IMHO ikke. Den eneste scene med knægten,
jeg brød mig om, var far og søn i kælderen. Det eneste interessante i
den del af plottet i forhold til tegneserieuniverset er at vi her står
med en superhelt med en familie - det ses ikke særlig tit. Om det er
for at vise, at han har et ganske almindeligt liv skal jeg ikke kunne
sige. Blandt de mindre kiks mener jeg er hans manglende erindring om
drukneulykken. For at udtrykke det plat - det holder ikke vand. Den
eneste gang han er syg - indlagt i en uge - og så har han glemt det.

AB> KNALD-alvorlige. Jeg selv hylede ligefrem af grin og morede
AB> mig kongeligt over den kiksede handling, men alligevel, trods
AB> det, føldte man en bittehed over spildte billetpenge
AB> bagefter.

Hvis man har moret sig kongeligt har man da ikke spildt sine
penge. Jeg husker da jeg var i biffen og se Leths film "Haiti uden
navn" (brormand havde ikke set Touren det år og ville gerne høre Leths
stemme). Leth har lavet filmen, men optræder ikke på lydsporet. Vi
morede os kongeligt (der er en begravelsesscene, som jeg sent vil
glemme). Det var absolut ikke spild af penge.

AB> Jeg føler at plottet og historien fuldstændig falder
AB> igennem og istedet for en god gyser laver de en kitched film,
AB> hvor de i den grad misbruger og udsuger de ellers så fyldige
AB> og gode skuespillere Samuel L. Jackson og Bruce Willis!

De spiller da begge godt og giver filmen den stemning den skal
have. Jeg opfatter den ikke som en gyser, men som en glimrende hyldest
til tegneseriemediet. Jeg mener ikke at den skal opfattes som en
tegneserie; jeg mener ikke at den ville holde på tegneserieform (her
ville familieforviklingerne IMHO falde helt igennem).

På en skala fra 1-10 tror jeg, at jeg ville give den 7.

Knus
   Regnar