/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
"Unbreakable" - Vinkel: Tegneserie [SPOILE~
Fra : Morten Rønnelund / R~


Dato : 10-01-01 16:01

[OBS: 'SPOILER' - længere nede]

"Unbreakable" skriger på at blive *gennem*-analyseret. Der kan skæres mindst
1.200 moraler, filosofier og etiske pointer nok over filmen til at fylde
gruppen her med stof til år 2002.

(Medtager vi alle aktuelle sammenligninger med "The 6th Sense", er
InterNettet sikkert genopfundet i ny form, før vi er færdige.)

Og - som jeg ser det - er "Unbreakable" gennemført nok til at blive
gennemgået med pincet og lup. Også når man kun betragter det amerikanske
filmhåndværk bag filmen eller skuespilspræstationerne.

For overblikkets skyld, nøjes jeg med at jonglere en vinkel frem her:
"Tegneserie-perspektivet".

Dyrkelsen af superhelte i USA, og den noget større tegneseriekultur i
landet, gør "Unbreakable" mest aktuel i hjemlandet. Men det lykkes alligevel
filmen at trække tegneserien op på det niveau den, hører til.

Hele filmen *er* et regulært tegneseriehæfte i solidt THX-forstærket
bredformat. "Unbreakable" er en dunrende påmindelse om, at 'tegneserien' har
haft stor indflydelse på udviklingen af 'den moderne fortælling' - også på
filmmarkedet.

Nutidens Playstation- og PC-spil, film, dukkeserier og adventurekort - alt
starter et eller andet sted med de klassiske tegneseriehæfter. Dem man nu
bliver kaldt "excentriker", hvis man samler på.

Fjendebilleder og vennebilleder går igen - i mere eller mindre raffinerede
versioner. "Unbreakable" har overskud til at analysere genren, men fuldfører
undervejs en fornen mission ved at give tegneserien sin berettigelse
tilbage.

Og publikum i biografsalene ænser det ikke, før de også selv har anerkendt
dén pointe, ved at tage filmen alvorligt. Selv en hætteklædt, udødelig Bruce
Willis i en regnejakke, der lige så godt kunne have været en afdød
superhelts kappe, sluger man med største naturlighed.

Mange biografgængere havde ikke givet HELTEN en chance, hvis han havde haft
underbukserne uden på tøjet og benyttede sig af avaceret snoretræk og
sugekopper fra et multifunktions-bælte. Og en hjælpeløst forkrøblet
ÆRKEFJENDE (Samuel L. Jackson) med en speciel stok havde været være helt
uholdbart og utroværdig i alle andre sammenhænge.

"Unbreakable" fortæller nøjagtig samme historie - blot i anden indpakning -
og det er måske netop derfor det virker. Føromtalte "moderne fortælling"
*kan* ikke løbe fra sit ophav - uanset budget, skuespillere, genskrivninger
eller computeranimationer. Grundlæggende er den stadig 'bare' en
tegneserie...

Det er en skingrende klar og gennemført pointe - blandt mange andre - i
"Unbreakable". - Jeg håber, vi har tid og lyst til at tage dem lidt efter
lidt.

Fem hatte, syv stjerner og meget andet - uddeles herfra!

--
/Morten Rønnelund
/morten@radio3.dk
"That's why they put the 'I' in the 'FBI'!"



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408871
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste