/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
voksipose
Fra : MM


Dato : 09-12-01 21:48

Hej!
Vi står og skal have vores første barn her i januar og er blevet anbefalet
at købe en voksipose, men hvad er det igrunden, og hvad er forskellen på
sådan en og så en alm. kørepose (udover temmelig mange penge??) Kan den være
i en lift eller er det istedet for en lift?
Og hvad er forskellen på at få den med eller uden bund...Hvornår har man
brug for hvad?
den barnevogn vi har fået er en combivogn, hvilket vi siden har fået at vide
ikke er varmt nok om vinteren, Men kan vi overhovedet bruge en voksipose i
en combivogn??
Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til at
ryste op med pengene
Venlig hilsen Mia

--
BIB



 
 
Sandman (09-12-2001)
Kommentar
Fra : Sandman


Dato : 09-12-01 23:43

Hej Mia

"MM" <mivse@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3c13cd8a$0$7906$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej!
> Vi står og skal have vores første barn her i januar

Tillykke med det - glæd jer! (vi venter vores nr. 4 til juli)

>og er blevet anbefalet
> at købe en voksipose, men hvad er det igrunden, og hvad er forskellen på
> sådan en og så en alm. kørepose (udover temmelig mange penge??)

Jeg kan ikke give dig så meget råd om en voksipose, da vi valgte en
barnevogn med lift, og derfor så en voksipose, som en unødvendig udgift.

> Kan den være
> i en lift eller er det istedet for en lift?

Den kan ikke være i en lift, men kan bruges som én.

> Og hvad er forskellen på at få den med eller uden bund...Hvornår har man
> brug for hvad?

Mit umiddelbare bud er, at den skal være med bund for at støtte barnets ryg.

> den barnevogn vi har fået er en combivogn, hvilket vi siden har fået at
vide
> ikke er varmt nok om vinteren, Men kan vi overhovedet bruge en voksipose i
> en combivogn??

Sludder. Combivognen er varm nok, idet mindste sålænge jeres nyfødte kan
være i liften. Problemet med combivogne skulle efter sigende være det
kortere liggemål = du har ikke fornøjelse af vognen ligeså længe som en
velvoksen barnevogn mht. middagslure.

> Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
> skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til
at
> ryste op med pengene

Tja, smag og behag. Vi valgte at betragte den som en smart fidus, men vi
kender heller ikke andre, som har købt én.

mvh Leif



Karsten Feddersen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 10-12-01 09:06

Hej

Vent med at købe den til du har brug for den. Der er ikke noget mere
ærgeligt end at købe noget og det så viser sig at du slet ikke har brug
for den.

Det er åbenbart det helt saliggørende og ikke mindst allermest vigtige
for tiden (hvis man spørger babyudstyrsforhandlere).

mvh
Karsten Feddersen

MM wrote:

> Hej!
> Vi står og skal have vores første barn her i januar og er blevet anbefalet
> at købe en voksipose, men hvad er det igrunden, og hvad er forskellen på
> sådan en og så en alm. kørepose (udover temmelig mange penge??) Kan den være
> i en lift eller er det istedet for en lift?
> Og hvad er forskellen på at få den med eller uden bund...Hvornår har man
> brug for hvad?
> den barnevogn vi har fået er en combivogn, hvilket vi siden har fået at vide
> ikke er varmt nok om vinteren, Men kan vi overhovedet bruge en voksipose i
> en combivogn??
> Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
> skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til at
> ryste op med pengene
> Venlig hilsen Mia
>
> --
> BIB
>
>
>


Kristian Damm Jensen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 10-12-01 09:41

MM wrote:
>
> Hej!
> Vi står og skal have vores første barn her i januar

Til lykke!

> og er blevet anbefalet at købe en voksipose,

Lad mig slutte mig til anbefalingerne.

> men hvad er det igrunden, og hvad er forskellen på
> sådan en og så en alm. kørepose (udover temmelig mange penge??)

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad en alm. kørepose er.

For det første er voksiposen ikke en pose, men (lidt firkantet sagt) et
facon-syet tæppe. Faconen, samt en række stropper, gør at man hurtigt
kan
1) lægge voksien på bordet eller gulvet
2) lægge ungen ovenpå
3) pakke ungen ind - *som om* det var en sovepose
Dermed udgør voksi på en gang lift og babydyne mm.

Medens ungen er helt lille, er det eneste andet man behøver for at pakke
ham eller hende varmt nok ind til udendørsophold, en hue.

Når ungen bliver større (min søn er lige fyldt 1 år), kan jakke, vanter
mv blive nødvendigt, hvis han skal side op. Men man har absolut intet
behov for en flyverdragt. (Det har man selvfølgelig alligevel, hvis/når
de begynder at kravle eller gå udendørs.)

Med et overtræt barn er det altså en lise, at man kun skal sørge for
halsedisse, vanter og hue, og så ellers ud i barnevognen og sove. Tænk
hvor meget tid, der kan gå med at stoppe et træt barn ned i en
flyverdragt mv.

> Kan den være
> i en lift eller er det istedet for en lift?

Den kan ikke være i en lift, men kan bruges i stedet for en lift.

> Og hvad er forskellen på at få den med eller uden bund...Hvornår har man
> brug for hvad?

Kan man overhovedet få dem uden bund? Bunden er nødvendig, så længe man
bruger voksiposen som lift. Fra 4-5 månedersalderen bruger man ikke
bunden mere.

> den barnevogn vi har fået er en combivogn, hvilket vi siden har fået at vide
> ikke er varmt nok om vinteren, Men kan vi overhovedet bruge en voksipose i
> en combivogn??

Ja. (Uden i øvrigt at vide, hvordan jeres combivogn ser ud.) Uden bund
er voksien som sagt bare et stykke facon-syet tæppe, det kan anbringes
hvorsomhelst.

> Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
> skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til at
> ryste op med pengene

Det er bestemt en smart fidus, men absolut pengene værd. Der er kun en
ting vi er mere glad for, at vi brugte penge på: en slynge fra
Moderjord.

Når man overvejer, om det er pengene værd, skal man huske at medtage, at
den kan bruges som sovepose ind til han/hun bliver 4-5 år.


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry. Go to
kristian-damm.jensen@cgey.dk | http://www.thehungersite.com
Two wrongs doesn't make a right, but three lefts do.


DavMar (10-12-2001)
Kommentar
Fra : DavMar


Dato : 10-12-01 10:33


"MM" <mivse@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3c13cd8a$0$7906$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej!
> Vi står og skal have vores første barn her i januar
Tillykke


>og er blevet anbefalet at købe en voksipose

Vi anså den for at være en smart fidus da vi fik nr. 1 for 4 år siden, men
fik den anbefalet af venner der stadig brugte den til deres søn på 3 år....

Vi købte den, med bundplade og brugte den som lift (synes dog den mangler
lidt "beskyttelse" ved hovedet).
Hvis du ikke har bundpladen i, kan den godt ligge i en lift.
Derefter brugte vores datter den som sovepose / legetæppe når vi var ude,
indtil for et år siden hvor nr 2 overtog den....
Den er genial som "kørepose" i en klapvogn, dejlig varm om vinteren ....da
den første var 1 år var vi på besøg hos nogle venner, hun spilder ned af sig
og bukserne er våde....vi havde glemt ekstra tøj og da vi skulle hjem blev
hun sat i voksiposen. På trods af minusgrader udenfor var hun dejlig varm i
posen

Sommerdynen der også kan købes som ekstraudstyr har vi ikke brugt så
meget......

Det kan godt tage et stykke tid at finde ud af alle snorene, men jeg synes
den er det hele værd....

KH Maria





Stig Bang (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Stig Bang


Dato : 10-12-01 11:57

Hej

Vi har en datter på 4 mdr. og vi valgte at købe en voksi pose til hende, som
vi er vældig glade for. Voksi posen bruges i stædet for en lift pladen skal
være i bunden de første 4-5 mdr. af hensyn til barnets ryk, pladen kan
bruges til barnet er 9 kg, højere vægt er den ikke godkendt til. Det er
smart med bundpladen for det er også heri at hankene sidder, hvilket gør at
man kan bære barnet som hvis det lå i en lift. Når pladen ikke kan bruges
længere fungere voksi posen som en køre pose, som kan bruges indtil barnet
er ca. 4 år. Det smarte ved en voksi pose er nemlig at de kan vokse i den, i
modsætning til en almindelig kørepose, men det skal du næsten se selv
hvordan det fungere. Barnet skal heller ikke have en flyverdragt på, da
posen er rigelig varm, vores datter har en trøje, hue og vanter på nu hvor
det er blevet koldt. Når man køber voksi posen er det med en ulddyne
(vinterdyne) man kan så købe en sommerdyne til sommer. Om den kan bruges i
en kombivogn det ved jeg ikke, men jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle
være muligt.

Venlig hilsen
Mette
"MM" <mivse@sol.dk> wrote in message
news:3c13cd8a$0$7906$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej!
> Vi står og skal have vores første barn her i januar og er blevet anbefalet
> at købe en voksipose, men hvad er det igrunden, og hvad er forskellen på
> sådan en og så en alm. kørepose (udover temmelig mange penge??) Kan den
være
> i en lift eller er det istedet for en lift?
> Og hvad er forskellen på at få den med eller uden bund...Hvornår har man
> brug for hvad?
> den barnevogn vi har fået er en combivogn, hvilket vi siden har fået at
vide
> ikke er varmt nok om vinteren, Men kan vi overhovedet bruge en voksipose i
> en combivogn??
> Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
> skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til
at
> ryste op med pengene
> Venlig hilsen Mia
>
> --
> BIB
>
>



Nina Hald (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Nina Hald


Dato : 11-12-01 06:52

Hej,
udover alt det andet gode og rigtige der er skrevet om voksiposen, havde jeg
stor glæde af den hvis vi var på besøg et sted hvor der ikke var helt rent,
eller meget fodkoldt, for hun lå på den og legede, og den kan sagtens
vaskes, den kan også bruges på græsplænen. Når hun en gang i mellem faldt i
søvn på gulvet i voksien var det bare at pakke den sammen om hende og lægge
hende ud i barnevognen.
Det eneste problem vi havde var når hun skreg mens vi gik tur i kulden, for
det er ikke så nemt at holde fast på barnet samtidig med voksien, så det var
ikke nemt at tage hende op ude i kulden. Den fungerer heller ikke særlig
godt som lift i forbindelse med indkøbsvogne, der er den simpelthen for
klodset, medmindre du handler i Bilka, men de fleste steder er det muligt at
tage hele barnevognen med ind i butikken, så skal man bare huske at lukke op
for posen, så barnet ikke bliver kogt.
Venlig hilsen Nina Hald.

P.S. Vi havde ikke succes med at spænde den fast i bilen, så hvis det er
planen kan den ikke anbefales som lift, også fordi hovedet er ret
ubeskyttet.



Ksac (12-12-2001)
Kommentar
Fra : Ksac


Dato : 12-12-01 22:05

Jeg vil bare lige tilføje at man absolut ikke må bruge voksiposen til at
spænde fast i bilen. Barnet SKAL spændes fast i boxette, liftnet eller
babyautostol.

Mvh Kathe



Henriette (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Henriette


Dato : 11-12-01 19:09



> Håber der er nogen der vil dele erfaringer, for det er jo mange penge at
> skulle ud og invistere hvis det bare er en smart fidus som skal få os til
at
> ryste op med pengene

Som flere andre vil jeg tilslutte mig anbefalingerne - jeg brugte min
Roxypose flittigt da min datter var lille. Dog vil jeg mene at den bedst
tjener pengene ind hvis I regner med at jeres barn skal ligge meget ude.

Og en lille tilføjelse - jeg købte en Roxypose, ikke en voksipose. Det er
fuldstændig samme princip, bortset fra vecrobånd i stedet for snore....Og
prisen, var dengang noget billigere.
Prøv at kigge på www.roxane.dk

> Venlig hilsen Mia

Held og lykke med projektet.
Henriette




DavMar (15-12-2001)
Kommentar
Fra : DavMar


Dato : 15-12-01 18:51


"Henriette" <vester1@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9v5i8t$1j45$1@news.cybercity.dk...

> Og en lille tilføjelse - jeg købte en Roxypose, ikke en voksipose. Det er
> fuldstændig samme princip, bortset fra vecrobånd i stedet for snore....Og
> prisen, var dengang noget billigere.
> Prøv at kigge på www.roxane.dk

En af foreskellene er nok, at der i voksiposen er en ulddyne og i roxyposen
en dundyne (så vidt jeg ved )
og det er jo så en smagssag hvad man helst vil ha' ....
Velcrobåndene lyder som en god ide, for snorene kan godt være irriterende en
gang i mellem....

Hilsen Maria




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste