"Kristian Mogensen" <kristian@isys.dk> wrote in message
news:newscache$901aog$iic$1@gw2.rnk.dk...
[klip]
>
> Eller har jeg misset et eller andet?
Her er et sammendrag vedr. ansvaret:
Indledning:
Enhver person som træffer beslutninger i selskabet eller som disponerer for
dette, kan ifalde erstatningsansvar, hvis den pågældende handler i strid med
sine pligter i selskabet.
Ansvarsgrundlaget er for alle, bortset fra aktionærerne, den almindelige
culparegel, hvorefter ansvar ifaldes for uforsvarlige, skadegørende
handlinger, som kan tilregnes de pågældende som forsætlige eller uagtsomme.
Dette er kodificeret i AL §140 for så vidt angår stifterne,
bestyrelsesmedlemmer og direktører.
De øvrige ansvarsregler i AL henviser om erstatningsansvaret til §140, heri
ligger kun en henvisning til culpareglen som ansvarsregel.
AL §142 - for aktionærerne gælder også en culparegel, men kun i en
lempeligere form. Her kræves grov uagtsomhed.
Ansvar i forbindelse med stiftelsen
Stifterne af selskabet skal sørge for en forsvarlig stiftelse af selskabet
under hensyn til de nærmere forskrifter om fremgangsmåden ved stiftelsen.
Apportindskud:
Efter at reglerne om stiftelse med apportindskud er skærpet væsentlig, og
navnlig med reglerne i AL §§6a og 6b om uvildig vurdering, må det antages,
at sager om uforsvarlig værdiansættelse kun sjældent vil forekomme.
Anmeldelsen:
Stifternes rolle er ovre efter konstituerende GF. Anmeldelse om stiftelsen
skal indgives af den valgte bestyrelse, og altså ikke af stifterne. Efter
omstændighederne vil bestyrelsen kunne pådrage sig erstatningsansvar over
for selskabet eller dettes bo for urigtige anmeldelser.
Registrering:
Ved registreringen overtager selskabet tidligere påtagne forpligtelser efter
§12. Dette udelukker ikke, at en kreditor, som ikke får sin betaling fra
selskabet fra at søge erstatning hos stifterne, hvis disse har handlet
uforsvarligt ved stiftelsen.
Opgivelse af stiftelsen:
Hvis et A/S påbegynder sin virksomhed, men stiftelsen må opgives, fordi den
nødvendige kapital ikke tegnes, skal indbetalte beløb fra aktionærerne
tilbagebetales. Er pengene allerede brugt evt. erstatningsansvar, hvis det
ikke var realistisk at stifte selskabet.
Selskabsledelsens ansvar
Almindeligt om ansvaret
Erstatningsansvaret hviler fortsat på culpareglen, §140.
Derimod er der specielt angående de børsnoterede selskaber gennemført en
opstramning og præcisering af de pligter, som ligger til grund for
culpabedømmelsen.
AL §56, stk. 5 è mindstekrav til forretningsordenen
§54, stk. 3 è krav om forsvarlig kapitalberedskab samt forsvarlig
formueforvaltning.
Krüger: Det har været debatteret i teorien, om de nævnte
lovændringer medfører, at bestyrelsesarbejdet er skærpet ift. tidligere.
Krügers opfattelse er, at der sket en stramning, som kan give anledning til
en strammere kurs fra domstolenes side. En effektiv håndhævelse af
culpareglen forudsætter imidlertid nogenlunde sikre normer for, hvilke
pligter der påhviler ledelsen. Det naturlige standpunkt i fremtidige
erstatningssager vil (i større selskaber) være spørgsmålet: hvilke
retningslinjer er der fastlagt i selskabets forretningsorden for ledelsens
arbejde, og hvorledes er disse fulgt i praksis.
Gomard: mener alene, at der er sket en tydeliggørelse og en
understregning af de pligter, som også tidligere påhvilede bestyrelsen.
Individuelt og solidarisk
Erstatningsansvaret er et individuelt ansvar, som kan pålægges de enkelte
bestyrelsesmedlemmer, AL §140. Dette forudsætter, at personen deltog i
bestyrelsens vedtagelse af ansvarspådragende beslutning, eller efterfølgende
var med til at opretholde den.
De erstatningsansvarlige personer hæfter solidarisk for kravet, jf. AL §143,
stk. 2, hvis ikke der er sket en lempelse for en af dem efter AL §143, stk.
1.
5. Selskabsdirektiv
Foreslår omvendt bevisbyrde og solidarisk ansvar. Problemet med dette
forslag er, hvis bestyrelsen skal anvende for mage ressourcer på at undgå
ansvar. De vil måske ikke tage ansvaret for en reknstruktion, men derimod
stoppe driften tidligere.
Bedømmelsen i §140, stk. 1
De krav, som erstatningsbedømmelsen stiller til de enkelte, bør være de
samme. Navnlig bør bedømmelsen ikke være mildere for ukyndige eller passive
bestyrelsesmedlemmer. Familie og medarbejderes ansvar kan dog evt. lempes
efter §143, stk. 1.
Lempelse, §143
Familiesager
Bestyrelsesmedlemmer med tætte familerelationer har samme pligter efter
§140.
Erstatningskravet kan dog nedsættes efter lempelsesreglen i §143, stk. 1. En
evt. lempelse for familien skal ofte begrundes med "omstændighederne i
øvrigt".
U79.777V: Hovedaktionærens børn
Hovedaktionæren (farmand) havde udbetalt et ulovligt aktionærlån til sig
selv. Børnene, der også var bestyrelsesmedlemmer, kunne have konstateret
dette ved en simpel gennemlæsning af regnskaberne. De undlod dog nogen form
for tilsyn. Børnene ifaldt derfor erstatningsansvar efter §140, stk. 1. Pga.
de familiemæssige relationer og den tillid de havde til selskabets advokater
og revisor lempedes ansvaret for børnene, jf. §143, stk.1.
U77.246 SHD: Ægtemanden, der lejede bil
En ægtemand var hovedaktionær i et selskab, og i bestyrelsen sad ud over ham
selv hans svigerfar og kone. Selskabet lejede en bil over to omgange og
begge gange misligeholdte selskabet kontrakten, og bilen blev fjernet. Da
han ikke ville betale regningen, blev der indgivet konkursbegæring mod
selskabet. Det kom frem, at der ikke var styr på noget i selskabet. Der var
ingen regnskaber og ingen bestyrelsesmøder. Der var ingen lempelse efter
§143 for svigerfaderen og konen, da disse ikke havde opfyldt deres
tilsynspligt som bestyrelsesmedlemmer, og de burde have vidst, at det var
galt, da der ikke blev afleveret årsregnskab.
Forskellen mellem de to domme er, at U79.777V drejer sig om et veldrevet
selskab, hvor der bliver ført tilsyn igennem advokat og revisor, mens
U77.246SHD drejer sig om et utrolig dårligt drevet selskab, hvor det er
bestyrelsen alene, der skal føre tilsyn med selskabet, og der ikke bliver
grebet ind fra deres side, end ikke produceret årsregnskaber eller holdt
bestyrelsesmøder. Denne retsprakis tyder på, at der vil blive lempet, når
revisoren er med. Dette er en hovedløs diskussion, idet der netop i
familieselskaber er en særlig risiko.
Medarbejderrepræsentanterne
Medarbejderne i bestyrelsen er også omfattet af ansvarsreglerne i AL §140 om
erstatningsansvaret og AL §§160-162 om straffeansvaret.
De er således underlagt samme culpastandard, jf. §140 i tilfælde af
erstatningspådragende fejl og forsømmelser.
Erstatningskravet kan dog nedsættes efter lempelsesreglen i §143, stk. 1. En
evt. lempelse for medarbejdere skal ofte begrundes med "omstændighederne i
øvrigt".
Disse omstændigheder kunne være
Manglende forudsætninger (uduelighed)
Afhængighedsforhold af arbejdsgiveren => Dårligt argument, da de
medarbejdervalgte repræsentanter er beskyttet efter de samme regler som
tillidsmænd, jf. Bkg. §32. Kan dog bruges i 84-dommen, da de ansatte ikke er
medarbejderrepræsentanter.
Forskel på økonomisk formåen til at betale erstatningen.
Ansvarsforsikringens tilstedeværelse kan ikke anvendes som argument.
Derudover findes ansvarsforsikringen ikke i "små" selskaber
Familierelationer
Utrykt VLD af 22/10-1984: Speditør-dommen
I bestyrelsen sad to ansatte speditører, men ikke som
medarbejderrepræsentanter. Eneaktionæren T gav sig selv en række ulovlige
aktionæræån og fik derfor en række revisorpåtegninger på regnskabet.
Selskabet gik konkurs.
VLR: At speditørerne var i et afhængighedsforhold til T ændrede ikke på
deres ansvarsnorm efter §140, stk. 1. Der var aldrig holdt bestyrelsesmøder,
så speditørerne fandtes erstatningsansvarlige. En af speditørerne var blevet
bortvist fra arbejdet og hans ansvar blev derfor reduceret. Derudover
fandtes afhængighedsforholdet at kunne begrunde en lempelse efter §143. T's
kone var også bestyrelsesmedlem. Hun fik knap så stor en nedsættelse efter
§143, idet de ulovlige aktionærlån også kom hende til gode.
Utrykt ØLD af 14/12-1993: Nordisk Fjer
Medarbejderrepræsentaterne i NF fandtes skyldig i uagtsomt at have overtrådt
§54, stk. 3 ved ikke at have læst revisionsprotokollen, inden de skrev
under. Protokollerne blev læst højt af Johannes Petersen, som undlod at læse
visse ting op. I forbindelse med strafudmålingen blev der taget hensyn til
deres manglende forudsætninger for arbejdet i bestyrelsen (uduelighed), og
bøden blev nedsat.
Begrænsninger i ansvaret
Skyde ansvaret fra sig til et højere trin
De enkelte ledelsesmedlemmer kan begrænse deres ansvar.
Direktionen kan skyde ansvaret op til bestyrelsen. Ansvaret for ledelsen
påhviler dog både direktionen og bestyrelsen.
Bestyrelsen kan skyde ansvaret op til GF. Ansvarsforskydning fra bestyrelsen
til GF har kun virkning internt i selskabet, altså alene overfor
aktionærerne og begrænser ikke ansvaret overfor kreditorerne.Det er dog
bestyrelsens opgave at varetage selskabets interesse, og det har den bedre
forudsætninger for en GF.
Som direktør
Direktionen kan ved at opnå bestyrelsens godkendelse af den pågældende
disposition eller evt. blot ved en orientering slippe for ansvar.
U81.973H Røde Vejrmølle
P bliver ansat som direktør i Røde Vejrmølle. P's virksomhed aftager 90% af
Røde Vejrmølles produktion. I ansættelseskontrakten er det forudsat at
afkastningsgraden skal stige til 8%, den falder dog til 1%. P har nedsat
priserne overfor bl.a. hans egen virksomhed. P orienterer bestyrelsen om sin
prisnedsættelse over for sig selv.
HRD: Prisnedsættelsen var dog begrundet i reelle forhold og udfra et loyalt
forretningsmæssigt skøn, og han havde forelagt det for bestyrelsen, måske
ikke i helt tilstrækkeligt omfang, men dette var nok til ikke at ifalde
ansvar efter §140. Aftalen var indgået på almindelige vilkår, og P blev
således ikke pålagt et ansvar.
Som bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlemmet kan
Stemme imod beslutningen. Man skal huske at få dette ført til protokols.
Derudover kan bestyrelsesmedlemmet orientere de aktionærer, der har valgt
ham, så de kan indkalde til ekstraordinær GF, jf. §70. Denne løsning er dog
ikke uproblematisk:
Bestyrelsesmedlemmet skal overholde sin tavshedspligt efter AL §160, så han
kan ikke nødvendigvis orientere aktionærerne om situationen.
Den dagsorden, der skal udarbejdes efter AL §70, skal være konkretiseret, og
hvis bestyrelsesmedlemmet ikke kan udtale sig præcist, så bliver dette ikke
muligt.
Derudover kan bestyrelsesmedlemmet vælge at gå. Dette skal man gøre, hvis
man er uenig i hele drifter - man kan ikke bare blive ved med at stemme "
nej". Dette er ikke altid nok:
U97.283H: Bestyrelsesformanden, der gik for sent.
Advokat A var bestyrelsesformand, og B var almindelig bestyrelsesmedlem. C
var direktør og bestyrelsesmedlem. B retter på et tidspunkt kritik af C pga.
uregelmæssigheder og rod i regnskaberne. B blev ikke ansvarlig efter AL
§140.
Herefter blev der iværksat en undersøgelse, hvorefter andre
bestyrelsesmedlemmer udtrådte. Til sidst var der kun A og C tilbage. A
udtrådte herefter som den sidte. A blev fundet erstatningsansvarlig - også
for dispositioner foretaget efter, at han var gået. A burde have indset, at
der var nærliggende fare for, at C ville misbruge sin dispositionsadgang i
selskabet. A burde have underrettet aktionærerne om, at han forlod
bestyrelsen.
Ansvaret
Kreditorerne
Kredit pga. forkert regnskab
Årsagsforbindelse
U82.595 Bønnelycke Træ
U74.1002 Tjæreborg Huse
Uigennemførlige rekonstruktioner
Bred margin for fejl skøn hvis det virker sagligt
Der må tages hensyn til at det er vanskelig situation for ledelsen
U77.274 Havemands Mag.
U74.1005 Tjæreborg Huse
Kredit på tidspunkt hvor økonomien er så dårlig at det måtte stå ledelsen
klar at videre drift uden tab for kreditorerne var udelukket.
U82.595 Bønnelycke Træ
U98.1137 Fodboldklubben
U77.246 Ægtemanden der lejede bil
Selskabet (boet)
§144 stk. 1
GF kan beslutte at rejse sag
§144 stk. 3
Hvis en 1/10 af kapitalen modsætter sig ansvarsfrihed
Stemmeret ikke nødvendig cfr. §67 stk. 2
Føre sag i eget navn for egen regning
På trods af ansvarsfrihed, kan der anlægges sag, jf.
§144 stk. 2:
Hvis der er givet ansvarsfrihed på ufuldstændigt grundlag
§144, stk. 4:
konkurs è boet kan rejse erstatningssag, hvis fristdagen ligger inden for 24
md. efter GF's ansvarsfrihedsbeslutningen
Selskabet (boet)
§144 stk. 1
GF kan beslutte at rejse sag
§144 stk. 3
Hvis en 1/10 af kapitalen modsætter sig ansvarsfrihed
Stemmeret ikke nødvendig cfr. §67 stk. 2
Føre sag i eget navn for egen regning
På trods af ansvarsfrihed, kan der anlægges sag, jf.
§144 stk. 2:
Hvis der er givet ansvarsfrihed på ufuldstændigt grundlag
§144, stk. 4:
konkurs è boet kan rejse erstatningssag, hvis fristdagen ligger inden for 24
md. efter GF's ansvarsfrihedsbeslutningen
Kreditorerne
Kredit pga. forkert regnskab
Årsagsforbindelse
U82.595 Bønnelycke Træ
U74.1002 Tjæreborg Huse
Uigennemførlige rekonstruktioner
Bred margin for fejl skøn hvis det virker sagligt
Der må tages hensyn til at det er vanskelig situation for ledelsen
U77.274 Havemands Mag.
U74.1005 Tjæreborg Huse
Kredit på tidspunkt hvor økonomien er så dårlig at det måtte stå ledelsen
klar at videre drift uden tab for kreditorerne var udelukket.
U82.595 Bønnelycke Træ
U98.1137 Fodboldklubben
U77.246 Ægtemanden der lejede bil
Ansvar over for selskabet eller dettes bo
Ledelsen skal drive selskabet forsvarligt under hensyntagen til, hvad der
tjener selskabets interesser.
Direktionen
Direktionen skal forestå den daglige ledelse og må ikke fortage usædvanlige
dispositioner.
Bestyrelsen
Ansvarsreglerne sætter en minimumsgrænse for bestyrelsens aktivitet.
Bestyrelsen skal forestå den overordnede ledelse. Efter gennemførelsen af
kapitaltabsreglerne i AL §69a og Apl §52 og senest reglen i AL §54, stk. 3,
1 pkt. må kravene til bestyrelsens tilsyn anses for skærpet i væsentlig
grad.
Det reale indhold af §54, stk. 3
tilsyn med bogføring
tilsyn med formueforvaltning
etablere et system, der sikrer dette, så de får relevante information
I denne sammenhæng kan bestyrelsen gå ud fra, at den kan stole på, hvad
direktionen oplyser dem, og at direktionen holder sig inden for lovens
rammer.
Det er ledelsens opgave at drive virksomheden og foretage de relevante skøn
mv. Domstolenes opgave er ikke at overskønne ledelsens vurderinger ud fra
bakspejlsbetragtninger.
AL §54, stk. 3, 1. pkt. På baggrund af bestemmelsens ordlyd vil det
efter omstændighederne være muligt at pålægge ledelsesansvar for en
manglende balance mellem selskabets kapital og dets aktivitet. Ubalancen
skal dog givetvis være helt markant. Hverken AL §54 eller andre regler i
selskabslovene indeholder et bestemt solvenskrav til selskaberne.
Ansvar over for enkeltaktionærer
Ledelsens erstatningspådragende handlinger overfor aktionærerne rammer
oftest aktionærerne under et.
Ansvaret herfor gøres derfor normalt gældende af selskabet eller dettes bo.
Hvis selskabet ikke ønsker dette, kan aktionærerne udnytte
minoritetsbeføjelsen i AL §144, stk. 3. Denne bestemmelse afgør dog kun
selskabets krav!
Et selvstændigt krav kan evt. rejses uafhængigt af §144, stk. 3. Det er
klart, at ledelsen kan pådrage sig et selvstændigt ansvar ved uforsvarlig
adfærd direkte overfor enkelte aktionærer.
(Derimod er det diskuteret om aktionæren kan anlægge erstatningssag direkte
mod ledesen for aktionærens tab, som foreligger indirekte som en del af det
selskabet påførte tab)
Ansvar over for enkelte kreditorer
Selskabets konkurs: At selskabet går konkurs medfører naturligvis ikke i sig
selv, at ledelsen er ansvarlig overfor kreditorerne for det opståede tab.
Dette ligger i den begrænsede hæftelse.
Modif:
En uforsvarlig adfærd eller forsømmelighed overfor erstatningssøgende
kreditor kan medføre ansvar overfor ledelsen
Hovedgrupper af ansvarssager:
Kreditgivning på forkert grundlag
Selskabets regnskaber er beregnet til forevisning for 3. mand, og iøvrigt
påregnes at blive brugt som grundlag for kreditgivning. Regnskaberne
underskrives af direktion og bestyrelse, jf. ÅL §2, stk. 2. Ledelsen bliver
erstatningsansvarlige for kreditors tab (tab), hvis regnskaberne er
ukorrekte, og dette var eller burde være ledelsen bekendt (culpa) samt
kreditten ydes i tillid til regnskabet (årsagsforbindelse).
U82.595H: Bønnelycke Træ
Direktøren og hovedaktionæren D formåede at få en træleverandør Bønnelycke
Træ til at levere på sædvanlig kredit. D oplyste ikke BT om, at hans
tidligere træleverandør havde nægtet at yde mere på kredit og truede med
incasso. D havde ikke regnskabet for det indeværende år. Derfor gav han BT
regnskabet fra året før, som var udarbejdet i samarbejde med selskabets
revisor. I dette regnskab var der indtægtsført a conto avancer på
igangværende arbejde på 1,8 millioner kr. Derved fik regnskabet et overskud
på kr. 260.000. BT ydede D kredit på kr. 400.000. En del af denne kredit
blev ydet før, BT så D's regnskab. Resten blev ydet på grundlag af
regnskabet. D's selskab gik konkurs, og BT led tab.
Skønsmændene:
Regnskabet:
En fortjeneste af denne størrelsesorden svarede til et dækningsbidrag på
155%. Normalt ville dette ligge på 5-30%. Derudover burde a conto avancen
indtægtsføres i takt med arbejdets færddiggørelse for at være i
oveerensstemmelse med god regnskabs skik. Regnskabet var fejlagtig.
Kreditvurdering:
En sædvanlig kreditvurderin ville være:
Analyse af de sidste 3 års regnskaber
Vurdering af egenkapitalens størrelse
Vurdering af fremtidig indtjeningsevne (budgetter)
Mulighed for sikkerhedsstillelse
Analysen af størrelsen af den forventede samhandel
BT får kun sidste årsregnskab, hvor egenkapitalen kun er 5-6 %. De har altså
foretaget en en yderst ringe risikovurdering.
Dommen:
Er der her tale om egen skyld eller accept af risiko:
HR (4) lagde til grund, at ansættelsen af aconto-avancen var uforsvarlig og
i strid med AL. HR lagde også til grund, at BT var villige til at løbe en
ikke ringe risiko, idet egenkapitalen efter regnskabet var beskeden og
resultatet beroede på en bedømmelse af avancen på igangværende arbejder, som
er behæftet med en vis usikkerhed. Imidlertid måtte det antages, at BT ville
have afslået at yde kredit, hvis regnskabet havde vist det reelle underskud.
BT's ringe kreditvurdering medførte ikke bortfald af krav på erstatning for
det tab, der var lidt i tillid til regnskabets rigtighed. BT kunne dog ikke
få erstatning for de varer, de havde leveret på kredit før regnskabet
fremkommelse (ingen årsagssammenhæng).
1 dommer fandt, at regnskabet, hvis det havde været retvisende, ikke kunne
danne grundlag for kreditgivning under nogen omstændigheder. Derfor havde BT
accepteret risikoen ved kreditgivningen, og kunne ikke opnå erstatning.
U74.1005H: Tjæreborghuse
TH var et interessentskab, der kom i økonomiske vanskelighedere og blev
omdannet til et A/S af kreditorerne vha. konvertering af gæld. Da der senere
opstår likviditetsproblemer blev der udarbejdet en saldoopgørelse pr.
30/9-70. Den 25/11-1970 besluttede bestyrelsen sig for at fortsætte
selskabet, og en kapitalforhøjelse på 4 mill. blev gennemført i december
1970 ved konvertering af gæld. Saldoopgørelsen af 30/9-1970 var fejlagtig,
da der ikke var taget højde for selskabets store tabsposter, så istedet for
at give et underskud på kr. 915.000, så burde den have vist et underskud på
3,4 million.
Den 31/3-1971 rundsendte bestyrelsen et cirkulære til aktionærerne, hvor der
uden konkrete tal blev udtrykt en positiv holdning omkring selskabets
økonomi og opfordret til kreditgivning på normale vilkår. Derudover blev
kreditorerne sat afdrag af gælden i sigte i den nærmeste fremtid.
Rundskrivelsen byggede på den forkerte saldopgørelse. Kreditor leverede
herefter igen på kredit til selskabet.
Rekonstruktionen kunne ikke gennemføres og selskabet trådte i likvidition
14/5-1971.
HR (4): Kreditor var selv ifm. første konvertering af gæld blevet aktionær.
Han havde derfor kendskab til selskabets økonomiske forhold. Den af
bestyrelsen udsendte rundskrivelse var udtryk for bestyrelsens egen
opfattelse af situationen, idet bestyrelsesmedlemmerne selv leverede på
kredit til selskabet. Der var fra revisors side flere forbehold angående
saldoopgørelsen, men det forhold, at bestyrelsen ikke tilvejebragte nyere
materiale til at bygge rundskrivelsen på, kunne ikke begrunde personligt
erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmerne.
HR (3): Disse dommere fandt, at bestyrelsen ikke havde forsvarlig grundlag
til at fremkomme med en vurdering af selskabets økonomi som solid, eller til
at udtale, at der var sket e nøje vurdering af driftsbudgettet og hermed
drage den konklusion, at der kunne ske afvikling af gælden. Rundskrivelsen
påvirkede kreditoren til at optage kreditgivningen (årsagssammenhæng).
Kreditoren burde dg på den anden side have vidst, der var en betydelig
risiko ved kreditgivningen.
Derfor stemte disse dommere for at tilkende halv erstatning. Alle er enige
om, at dissensen er rigtig. Dommen ville man ikke se i dag pga. AL §69a.
Ugennemførlig rekontruktion
Rekonstruktion foregår ofte i hemmelighed, da offentlig
betalingsstandsninger er lig med konkurs. Ledelsen skal følge selskabets
tilstand nøje. Det er ok, at der smutter en kreditor i svinget, hvis
ledelsen er ansvarlig og ikke latterlig optimistisk è forholdsvis bred
margin for bestyrelsen.
U74.1005H: Tjæreborghuse
I dommen havde man en rekonstruktionsplan, som ikke var tilstrækkelig
underbygget, og hvis man som mange er af den opfattelse, at dissensen er
korrekt, så ifaldt bestyrelsen ansvar for denne ugennemførlige
rekonstruktion.
U77.274H: Havemanns magasiner
Havemanns Magasiner kørte med underskud. I januar 1975 lavede bestyrelsen en
rekonstruktionsplan, hvor der skulle ske en gældssanering og tilførsel af
frisk kapital. Banken var inddraget i denne planlægning. Den 14/2-1975
fremlægger bestyrelsen revideret regnskab for 73-74. Samme dag viser Daells
Varehuse interesse for at købe selskabet. Daells Varehus ønsker yderligere
oplysninger ud over regnskabet. Revisoren bliver sat på sagen for at skaffe
oplysningerne. Den 17/2, kl. 19 siger banken nej til den oprindelige
rekonstruktionsplan. Den 18/2 er der bestyrelsesmøde og der sker en
frakke-levering om morgenen på almindelig kredit. Kl. 16.30 trådte HM i
insolvent likvidation. Frakkeleverandøren flipper ud, og påstår, at HM ikke
burde have modtaget frakkerne tidligere på dagen.
HRD: Bestyrelsen var ikke erstatningsansvarlige for tabet ved
frakkeleveringen, da der stadig stadig var seriøse forhandlinger for en
rekonstruktion. Der overlades en bred margin til bestyrelsen, da
betalingsstandsning er lig konkurs, da ingen leverandører/kreditorer så vil
handle med selskabet.
Højesteret viser forståelse for det svære i en rekonstruktion.
Kredit på tidspunkt, hvor tab er uundgåeligt
Ledelsen har pligt til at erkende selskabets økonomiske tilstand og drage
konsekvernser heraf. Kapitaltabsreglerne i AL §69a og ApL §52 har betydet en
stramning af betyrelsens pligt til at følge den økonomiske udvikling i
selskabet og erkende den situation selskabet står i. Det er vanskeligt at
bedømme, hvornår tidspunktet til at standse kreditoptagningen er kommet.
Domstolene må på basis af oplysninger om udvikling i soliditet og
likviditet, om udarbejdelsen af budgetter m.v. fastsætte et tidspunkt efter
hvilket en fortsættelse af selskabet må antages at føre til yderligere tab.
En rimelig optimisme er tilladt.
U77.274: Havemanns Magasiner
Bestyrelsen i HM optog kredit ved at modtage frakkerne om morgenen, men det
var ikke klart på dette tidspunkt, at det ville medføre et tab for
frakkeleverandøren, da der stadig foregik seriøse forhandlinger om en
rekonstruktion. Derfor var bestyrelsen ikke erstatningsansvarlig.
U82.595H: Bønnelycke Træ
Et retvisende regnskab ville have vist et betydeligt underskud.
Indtægtsførelsen af aconto avancen var ikke en reel indtægt, og kunne derfor
ikke danne grundlag for yderligere kreditoptagning. Ledelsen måtte være klar
over dette, men tog ikke konsekvenserne af den uholdbare økonomiske
situation. Derfor ifaldt de erstatnings ansvar.
U98.1137H: OKS, fodboldklub
Værdiansættelse af spillerkontrakter var ikke i strid med god regnskabsskik,
men bestyrelsen ifaldte erstatningsansvar for uforsvarligt at have drevet
virksomheden ud over det tidspunkt, hvor de måtte indse, at dette ikke var
muligt uden yderligere tab for kreditorerne. Der var ikke grundlag for
lempelse af erstatningen i det indbyrdes forhold, fordi nogle
bestyrelsesmedlemmer var ulønnet, men advokaten, som var ansvarsforsikret,
blev pålagt at bære hele erstatningen.
Aktionærernes ansvar
I forhold til eksamensspørgsmålets formulering falder det i afsnit 14.1.4
behandlede udenfor.
Efter AL §142 er aktionærerne kun erstatningsansvarlige for tab, der voldes
ved forsætlige eller groft uagtsomme forhold.
Ved bedømmelsen heraf er udgangspunktet, at aktionæren ikke har pligt til at
være aktiv i selskabet. Et erstatningsansvar for den passive aktionær, der
(blot) ser sin aktiebesiddelse som en investering, er i praksis udelukket.
§142 er en regel om erstatningsansvar for aktionærens handlinger.
Erstatningsansvar kan derfor pådrages, hvis aktionæren møder på
generalforsamlingen og aktivt medvirker til en ulovlig beslutning ved at
stemme herfor.
AL §142 vil kunne tænkes anvendt i hovedaktionærselskaber, herunder i
koncernforhold, hvor adskillelsen mellem ledelse og GF udviskes.
Reglen om aktionæransvar ses ikke anvendt i dansk praksis og forarbejderne
antager da også, at reglen især har præventiv værdi.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/