Inspirerende sund mad! . * . * . * .
* . * . * . * . *. * . * . * .
* * . * . * * . * * . * . * .
Ahh suppe!
Porresuppe med Chili og Lime:
I nedenstående recept benyttes der meget af det grønne fra porrene for
at give suppen en pæn grøn farve. Husk, at suppen bliver stærkere af de
friske chili, hvis den får lov at stå lidt. Du kan evt. bruge 2-3 stk
Sambal Oelek i stedet, så bliver suppen ikke stærkere undervejs.
(4 pers.)
3-4 porrer i skiver med noget af det grønne
1 stor kartoffel, skrællet og skåret i mindre stykker
1 spsk olie til stegning
2 tsk hvidløg, finthakket
1 stilk citrongræs, fintsnittet
2 små friske røde thaichili, groftsnittede med kerner
5 kaffir limeblade
2 tsk salt
1 tsk friskkværnet peber
ca. 1 liter vand
2 dl kokosmælk
Pynt:
2 friske røde taichili i tynde strimler
friske korianderblade eller klippet purløg
Klargør porrer og kartoffel.
Opvarm olie i en gryde og steg hvidløg, citrongræs, chili og limeblade
ca. 1 minut heri. Kom porrer og kartoffelstykker i og steg dem 3-4
minutter under omrøring tilsat salt og peber - grøntsagerne må ikke få
farve. Hæld vand på, til det dækker grøntsagerne, og lad suppen simre
15-20 minutter.
Fjern kaffir limebladene og blend suppen. Opvarm suppen igen, tilsæt
kokosmælken og smag til med salt og peber. Hæld suppen i skåle, pynt med
chili- og kaffir limebladsstrimlerne og koriander eller purløg. Servér
brød til. -Voila!
Denne herlige efterårsret er hentet fra kogebogen "Grønt med Krydderi"
fra serien "Appetit på livet" udgivet af, og i samarbejde med
hjerteforeningens ernæringseksperter.
* A *
< >
* V *
Q
o /\ o
/ \ /**\ / \
-.- . /***\ -.- .
\( )/ /*****\ /( )/
_||_ || _| \/..
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Det Digitale Køkken
|