---

Hej - I dejlige mennesker.

Mine børns far har pludselig besluttet sig til at lege far igen.

Han har nu indenfor de sidste to måneder været sammen
med børnene tre gange, hvor han bl.a. fortæller, at han
ikke længere kommer sammen med sin tidligere samleverske,
gennem næsten 5 år - fordi han har flækket kæben på hendes
teenage-søn. Og hvor han fortæller, at han har været oppe at
slås på et værtshus, og at det var nogle "lident flatterende ord
om mennesker med anden etnisk herkomst end dansk"....

Han har som vanligt sine gullige øjne, og den let, søde lugt som
er så karakteristisk for alkoholikere.

Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.

Jeg har for længe siden lovet min søn (ham på 12 år), at han
nok skulle få noget "af hans" ud på min side på nettet - og
det har jeg så arbejdet lidt med, og er foreløbigt kun kommet
til hans digte... hvor jeg så læser følgende, da jeg skulle sætte
det ind for ham:

At få, at ikke få, af glæde, af sorg
sker når man bliver såret
En der er nær, som bliver væk
Som en led satan der ikke elsker
sine børn til komme at hente sine børn er en led far der
ikke elsker sine børn nok men hader os
og ikke gider at være sammen med os
bliver væk fra aftaler

--- det læser jeg lørdag formiddag, og kort tid efter ringer
deres far for at fortælle, at han ikke kommer idag søndag,
og er sammen med dem alligevel, han skal arbejde.

Hmm.... 5½ år har han gjort dette "on and of"... 5½ års
rutsjeture følelsesmæssigt for os alle 4 (børnene og jeg).
For samtidig med deres sorg og savn, deres skuffelser
og frustrationer og ødelagte selvværd - så kæmper jeg
med mistillid, skuffelse, sorg og også had... plus en masse
andre følelser.

Det bliver ikke sidste gang, han vil gøre det igen.
Mine børn er fantastiske, de er "mor mangler ord"...
Deres modgang har været med til at knytte dem sammen,
men det har været en lang sej kamp, og det har været
vildt hårdt for både dem og jeg - og jeg vil bare så gerne
have de får ro...

Jeg taler pænt til ham (deres far), der er ikke megen mening
i andet - intet vil alligevel ændre noget. Han vil ikke pludselig
blive en stabil og kærlig, engageret far - og han vil åbenbart
heller ikke blive ude af deres liv.

Jeg er trist over al den følelsesmæssige energi, både børnene
og jeg "spilder".
Jeg er rasende over hans nonchalante holdning, at det aldrig
kan blive/være hans "skyld" når børnene i perioder ikke har
det helt godt, når de ryger ud af et sidespor og skal "samles
op igen"....
Jeg er frustreret over, at et menneske kan have så stor ind-
flydelse, over så mange år... og især over, at der ingen
"løsning" er. Der er ingen "udfrielse" - der er kun afmagt.

Det kolliderer i høj grad med mit behov for at kunne "gøre
noget", at kunne handle, finde løsninger og at "komme videre"...

Jeg er sikker på, at der er noget, det kan læres af dette, som
af alt andet - lige nu havde jeg bare brug for at komme ud
med det, fortælle om det igen (og igen og igen).....

Knuser
Søsser

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej - I dejlige mennesker.

Hej Selv.
> Mine børns far har pludselig besluttet sig til at lege far igen.
>
> Han har nu indenfor de sidste to måneder været sammen
> med børnene tre gange, hvor han bl.a. fortæller,
[SNip en del]
> Jeg har for længe siden lovet min søn (ham på 12 år), at han
> nok skulle få noget "af hans" ud på min side på nettet - og
> det har jeg så arbejdet lidt med, og er foreløbigt kun kommet
> til hans digte... hvor jeg så læser følgende, da jeg skulle
sætte
> det ind for ham:
>
> At få, at ikke få, af glæde, af sorg
> sker når man bliver såret
> En der er nær, som bliver væk
> Som en led satan der ikke elsker
> sine børn til komme at hente sine børn er en led far der
> ikke elsker sine børn nok men hader os
> og ikke gider at være sammen med os
> bliver væk fra aftaler
>
> --- det læser jeg lørdag formiddag, og kort tid efter ringer
> deres far for at fortælle, at han ikke kommer idag søndag,
> og er sammen med dem alligevel, han skal arbejde.

Det er hårdt når det står på - men du gør det rette ved at lade
børnene se deres far.lære ham at kende på godt og ondt - på et
tidspunkt får de selv nok.........ingen ved hvornår det sker, men
til den tid, har de bare ondt af ham - og så er det ikke sikkert
de har tid til HAM.
> Hmm.... 5½ år har han gjort dette "on and of"... 5½ års
> rutsjeture følelsesmæssigt for os alle 4 (børnene og jeg).
> For samtidig med deres sorg og savn, deres skuffelser
> og frustrationer og ødelagte selvværd - så kæmper jeg
> med mistillid, skuffelse, sorg og også had... plus en masse
> andre følelser.

Det er aldrig let at føle sig trådt på, mindreværdig eller værre
ligegyldig.
>
> Det bliver ikke sidste gang, han vil gøre det igen.
> Mine børn er fantastiske, de er "mor mangler ord"...
> Deres modgang har været med til at knytte dem sammen,
> men det har været en lang sej kamp, og det har været
> vildt hårdt for både dem og jeg - og jeg vil bare så gerne
> have de får ro...
>
> Jeg taler pænt til ham (deres far), der er ikke megen mening
> i andet - intet vil alligevel ændre noget. Han vil ikke
pludselig
> blive en stabil og kærlig, engageret far - og han vil åbenbart
> heller ikke blive ude af deres liv.
Næh det fører intet til at svine ham til overfor dem - det er jo
deres far trods alt, og de har følelser nok selv. Det du kan
gøre - er at støtte dem i deres følelser, sige at det er ok at de
er rasende på ham og føler sig skuffede. og når de så selv får
andre gøremål, de foretrækker, når aftalen er med faren, kan du jo
roligt sige til dem at de ikke behøver regne med han overholder
den - så de kan disponere som de har lyst til. Hvor du når de har
andre aftaler, kan lære dem at overholde aftaler - en god ting at
lære børnene.
> Jeg er trist over al den følelsesmæssige energi, både børnene
> og jeg "spilder".
> Jeg er rasende over hans nonchalante holdning, at det aldrig
> kan blive/være hans "skyld" når børnene i perioder ikke har
> det helt godt, når de ryger ud af et sidespor og skal "samles
> op igen"....
> Jeg er frustreret over, at et menneske kan have så stor ind-
> flydelse, over så mange år... og især over, at der ingen
> "løsning" er. Der er ingen "udfrielse" - der er kun afmagt.

Jo der er en løsning............og det er ikke afmagt. Tilgivelse
og accept af hans person. Og derefter beskyttelse af dig og dine
børn. Snak med dem om de foretrækker at han indimellem laver
aftaler og ikke holder dem - eller om de hellere vil være fri for
at gå og glæde sig - og så bare droppe ham. En på 12 er stor nok
til at kunne snakke om den slags ting.
>
> Det kolliderer i høj grad med mit behov for at kunne "gøre
> noget", at kunne handle, finde løsninger og at "komme videre"...
>
> Jeg er sikker på, at der er noget, det kan læres af dette, som
> af alt andet - lige nu havde jeg bare brug for at komme ud
> med det, fortælle om det igen (og igen og igen).....

Smiler....du er velkommen......vi er nogle der har brede skuldre.

med de bedste ønsker for fremtiden og

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Hej J¤mfru :0)

"J¤mfruen)" <jomfru-d@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9ud8tv$jck$1@news.cybercity.dk...

> Det er hårdt når det står på - men du gør det rette ved at lade
> børnene se deres far.lære ham at kende på godt og ondt - på et
> tidspunkt får de selv nok.........ingen ved hvornår det sker, men
> til den tid, har de bare ondt af ham - og så er det ikke sikkert
> de har tid til HAM.

Det ved jeg godt, åh - altså... jeg ved det jo godt.
Der er bare dage, hvor jeg helst ville pakke mine
unger ind bomuld og vat, og knus-elske dem til
verdens ende - og så er det så svært at rumme, at
han er en negativ faktor, at han på få timer kan
"præge" dem til at tale ubehersket grimt, og opføre
sig værre end de ellers ville kunne finde på - blot
fordi de så utroligt gerne vil "tilpasse" sig ham og
hans måde at gebærde sig på - fordi de sådan ønsker
at han skal ville dem *suk*

Ubevidst mærker de jo, hvordan der er en kløft imellem
deres far og dem selv - opstået pga. de mange, lange
perioder uden samvær, og opstået fordi jeg har udviklet
mig gennem de seneste 5 år, i en ganske anden retning
og i et ganske andet tempo end deres far, og børnene
er jo sammen med mig hver dag, så de er selvfølgelig
præget af mig og den måde vores liv er nu (og har
været i en del år) - det er så fjernt fra deres fars liv,
den kløft vil de jo gerne lade som om ikke er der,
så de prøver at filme hans opførsel og "kopiere" den.
Det fører til konflikter i dette "lille" hjem - og til sorg
og uvenskab....

> Det er aldrig let at føle sig trådt på, mindreværdig eller værre
> ligegyldig.

Nej, det slår indimellem bunden ud af dem, så det virkelig
kan mærkes - pludselig føler min smukke datter sig frygtelig
grim og forkert, og min søn kan ikke længere glæde sig over
hans succes på fodboldholdet (og han holder op med at
gøre sig umage, og ryger så ind i en periode uden succes),
og den mindste på 7 år, bliver pludselig helt vildt uselvstændig
og hjælpeløs - og er ikke længere sengevæder "indimellem"
men hver eneste nat i en periode.... og de sover skidt, og
skændes hele tiden, og tonen herhjemme bliver hårdere
og mere intolerant - måske især fordi jeg føler, at jeg er
nødt til at dæmme op for deres indbyrdes uvenskab (kon-
kurreren), deres verbale slagsmål, deres "dumme" bemærkninger
om andengenerations-danskere (og sådan er de slet ikke,
og det er slet ikke det jeg lærer dem - normalt er det så
fjernt) - det skaber så igen ballade i gården, for her bor
trods alt 75-80% af anden etnisk herkomst i dette byggeri.

Der er så mange facetter i det, og det har så mange ansigter,
det er opslidende. Og jeg føler mig pludselig hensat til
at være en sur mokke, der hele tiden må korrekse børnene
for ting, som er så fremmede for os ellers - "heldigvis"
varer disse perioder som regel kun et par uger, så lægger
stormen sig igen.... men det er jo nok til at jeg bliver
kaldt til samtale på skolen, fordi lærerne pludselig ikke
kan "genkende" mine børn - for de er med ét helt umulige
socialt set, og fungerer skidt en kortere periode. Og så skal
jeg gennem hele spektret igen, med lange samtaler, med
ekstra opmærksomhed til dem hver i sær, med "sygedage"
- hvor jeg kan give den enkelte af min tid, i ro og fred - så
børnene igen kan føle sig som værdifulde, som "rigtige"...

Og det er så svært, svært at være under uddannelse i
sådanne perioder, svært at skulle i skole, og bagefter
ud på arbejdet, for så at styrte hjem sent om eftermid-
dagen, og lave alle de huslige ting alene - mens jeg skal
forsøge at samle familien igen, igen, igen... indimellem
er det jo også, at jeg så næsten ikke orker - min krop
kollapser simpelthen af træthed, for døgnet har ikke
timer nok, og søvn bliver voldsomt nedprioriteret, for
meget af husholdningen må så klares når børnene er
gået i seng - og så er klokken ofte 1-2 om natten, inden
jeg kan lægge mig, og dagen begynder igen kl. 6.00

> Næh det fører intet til at svine ham til overfor dem - det er jo
> deres far trods alt, og de har følelser nok selv.

Jeg har aldrig gjort det, og vil aldrig gøre det.
Så vred, såret og hadefuld jeg end kan blive, så
er det mine følelser, og skal ikke gøres til børnenes.
Børn elsker deres forældre, og den kærlighed skal
ikke "farves" af andre end dem selv. Jeg er stolt over,
at de elsker ham trods alt - endskønt det betyder, at
de indimellem "hader" mig, fordi jeg må sætte hårdt
mod hårdt og forlange at de undlader at tale som ham,
at slås som ham osv. På den måde bliver jeg "kløften",
som de føler er mellem dem selv og deres far.
(Jeg siger selvfølgelig ikke, at de taler som ham - til
dem, blot at jeg ikke vil høre det sprog, og de ord).

> Det du kan
> gøre - er at støtte dem i deres følelser, sige at det er ok at de
> er rasende på ham og føler sig skuffede. og når de så selv får
> andre gøremål, de foretrækker, når aftalen er med faren, kan du jo
> roligt sige til dem at de ikke behøver regne med han overholder
> den - så de kan disponere som de har lyst til. Hvor du når de har
> andre aftaler, kan lære dem at overholde aftaler - en god ting at
> lære børnene.

Det gør jeg også.

> Jo der er en løsning............og det er ikke afmagt. Tilgivelse
> og accept af hans person.

Jeg er ikke hele tiden vred på ham. Jeg hader ham ikke
hele tiden - jeg er ikke engang sikker på, at jeg nogen-
sinde virkelig hader ham. Men tilgivelse er ikke, for mig,
en konstant størrelse. Når roen sænker sig, efter endnu
en turbulent periode, så kan jeg godt rumme, at han
gør som han gør, at han er som han er. Men når han så
kaster hele min lille familie ud i endnu en rutsjetur, så
bliver jeg så træt, får så lidt søvn, skal pludselig over-
komme "det dobbelte" - og så kan min tilgivelse ligge
på et meget lille sted.

Han "lukrerer" på min styrke, han er "stolt" af vores
børn, fordi de klarer sig så godt - men han kan ikke
se eller anerkende, at det er fordi jeg lægger så megen
energi og vilje i netop vores børn - han har aldrig, ikke
en eneste gang bakket op om mig, aflastet mig i kritiske
perioder eller sagt at han er glad for at jeg bærer det
hele på mine skuldrer, når han bare giver slip..
Det er ikke fordi jeg gør det for at få anerkendelse,
men det sårer mig, at han slet ikke forstår, hvor meget
det kræver af mig - og hvor stor en pris jeg rent faktisk
betaler, hvor lidt tid jeg har til mig selv, hvor presset
jeg er - hvor ødelæggende det er for mine muligheder
for at have en kæreste osv.

> Og derefter beskyttelse af dig og dine
> børn. Snak med dem om de foretrækker at han indimellem laver
> aftaler og ikke holder dem - eller om de hellere vil være fri for
> at gå og glæde sig - og så bare droppe ham. En på 12 er stor nok
> til at kunne snakke om den slags ting.

De har valgt ham fra i perioder, men de ender op med at
være bekymrede for ham, hvad mon han laver, mon han
har det godt - er der sket ham noget?
Og jeg har fået gennemført, at der i de resolutioner vi
har haft de sidste to års tid, der er det nedskrevet, at
når/hvis børnene ikke vil med ham, så må de gerne
sige nej tak og blive hjemme (det er der ellers ikke
hjemmel til lovmæssigt, men deres far har heldigvis
ikke modsat sig, og den børnesagkyndige mente det
var det bedste - efter at børnene selv havde været med
derinde til samtale).

> Smiler....du er velkommen......vi er nogle der har brede skuldre.

Takker - nogle gange skal der bare kværuleres og
læsses af, så trækker man igen vejret friere.

Også kærlige hilsner herfra
Søsser

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in
news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Hej - I dejlige mennesker.

Davs.

Dette er ikke direkte relateret til din historie, og så alligevel:

En tidligere kollega havde en far, som var alkoholiker. Hun og jeg havde
en ret intim brevveksling i ca. 8 mdr, hvor hun bl.a. gav udtryk for,
at hun trods hans drikkeri ("han drak sig selv ihjel, og døde endelig
da jeg var 16") elskede ham højt. Også selv om han nogle gange var
ubehagelig overfor hende.

Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget hvordan
de er.

Mvh.
TDJ
(som selv er vokset op i en lykkelig kernefamilie ude på landet).

---

On Sun, 02 Dec 2001 13:30:13 GMT, TDJ <tdjfilesXyz@ADLS.dk2net.dk>
wrote:

Dette er ikke direkte relateret til din historie, og så alligevel:
>
>En tidligere kollega havde en far, som var alkoholiker. Hun og jeg havde
>en ret intim brevveksling i ca. 8 mdr, hvor hun bl.a. gav udtryk for,
>at hun trods hans drikkeri ("han drak sig selv ihjel, og døde endelig
>da jeg var 16") elskede ham højt. Også selv om han nogle gange var
>ubehagelig overfor hende.

Alkoholiker & narkomaner er jo ikke pr defination ondsinde menesker
.... mange af dem er bare for følsomme til at ku rumme den verndes
realiteter & sig selv i den .
men nogen er selvføligt nogen dumme svin - et sådan dumt svin var
undertegnede f.eks da gan var 19-20-21-22- men ikke destro mindr eløb
jeg temeligt regelmæsigt ind i piger der ja men farre for at tage
munden for fuld men situationen taget i betragtning forguded mig og
jeg var ondksabsfuld som satan jeg stank som et selv dødt dyr havde en
ånde der ku slå en hest ned - jeg ku gribe mit eget bræk i halsen og
kaste det tilbage i vommen også vente med ta brækkke mig til jeg
skulle ud og pisse ... jeg var satme samtidigt ikke flink de var
sammen med mig men de fik også lov itl at slæbe mig hjem når jeg ikke
ku gå de betale mine bar regninger .... jeg forstår det ikke men man
ser faktisk ganske ofte at et umanerligt dumt svin har en rigemelig go
kontakt til det modsatte køn - måske det i virkligheden er modstykket
til den dumme blondine er en svært alkoholiceret mailicøs mand ?

>
>Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget hvordan
>de er.

fanme nej - så skulle du møde min biologiske far - han er på en hver
tænkelig måde hindside gode menneskelige egenskaber
borste fra at han en sjælden gang i mellem er til nogen gavn for sig
selv - hvad der også bør stå på hans gravsten - hvis det ikke lige var
fordi den prætetiøse stider vil have isn aske i westerhavet

>Mvh.
>TDJ
>(som selv er vokset op i en lykkelig kernefamilie ude på landet).

ja ok det er jo rigenelig go undskyldning
MvH
Bo

---

Hej.

TDJ <tdjfilesXyz@ADLS.dk2net.dk> skrev i en
news:Xns916B930027BFtdjtdjtdj@212.54.64.135
> "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in
> news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
>
>
> Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget hvordan
> de er.

Det er jeg ikke enig i, der vil altid være undtagelser.

/Mutti

---

In <9ufuu2$knj$1@sunsite.dk>, Mutti wrote:

>
>> Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget
>> hvordan de er.
>
> Det er jeg ikke enig i, der vil altid være undtagelser.

   Det er bare ikke noget man som forælder skal gøre sig til herre over! Og
det siger jeg så i "min egenskab" af skilsmissebarn hvor jeg har været
gennem hele møllem med en far der forsøgte at sætte mig op mod min mor,
en far der glemte at hente mig sommetider og en mor der aldrig har sagt
et ondt ord om ham - bortset fra et enkelt fremmumlet "han er for dum".
Jeg har i perioder ønsket at han ikke var der overhovedet - men jeg ved
at jeg har lært en masse af at han har været der.

--

Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Hej Trine

"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:dMoQ7.806$Q3.92026@news010.worldonline.dk...

> >> Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget
> >> hvordan de er.
> >
> > Det er jeg ikke enig i, der vil altid være undtagelser.
>
> Det er bare ikke noget man som forælder skal gøre sig til herre over! Og
> det siger jeg så i "min egenskab" af skilsmissebarn hvor jeg har været
> gennem hele møllem med en far der forsøgte at sætte mig op mod min mor,
> en far der glemte at hente mig sommetider og en mor der aldrig har sagt
> et ondt ord om ham - bortset fra et enkelt fremmumlet "han er for dum".
> Jeg har i perioder ønsket at han ikke var der overhovedet - men jeg ved
> at jeg har lært en masse af at han har været der.

Du tager stadig udgangspunkt i forældre, der dog
fungerer som forældre. Du tager udgangspunkt i
nogle normalitetsbegreber, som ikke altid er tilstede.
Hvis mine børns far viste sig at have slået sin stedsøn
ihjel - så vil jeg som forælder gøre mig til herre over,
om mine børn skulle se ham eller ej.

Der vil altid være undtagelser.

Tusinde hilsner
Søs

---

Hej TDJ :0)

"TDJ" <tdjfilesXyz@ADLS.dk2net.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns916B930027BFtdjtdjtdj@212.54.64.135...

> Jeg tror det er vigtigt at ungerne ser begge forældre, ligemeget hvordan
> de er.

Det tror jeg ikke, det er efter min opfattelse, en alt
for firkantet udtalelse - der er virkelig forældre, der
ikke kan/vil være forældre, ligesom der faktisk er
forældre - der slår deres børn ihjel f.eks.

Ikke alle har fortjent den lykke børn bringer, for
ikke alle værdsætter børn.

Tusinde hilsner
Søsser

---

Hej Søs - du dejlige kvinde

"Sott" skrev i en meddelelse
news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Mine børns far har pludselig besluttet sig til at lege far igen.

!

> Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.

!

> ... min søns (ham på 12 år) digt:
>
> At få, at ikke få, af glæde, af sorg
> sker når man bliver såret
> En der er nær, som bliver væk
> Som en led satan der ikke elsker
> sine børn til komme at hente sine børn er en led far der
> ikke elsker sine børn nok men hader os
> og ikke gider at være sammen med os
> bliver væk fra aftaler

Det siger meget. Og det er svært, når den der svigter, er ens eget
ophav, nogen man har arvet fra både socialt og genetisk.
Svigt. Skuffelser. Hjælpeløshed.
Vrede. Had.
Det er godt, at det er ham (din søn) tilladt at mærke følelserne. Så
indestængt vrede og had ikke følges med ham gennem hans liv.

> deres sorg og savn, deres skuffelser
> og frustrationer og ødelagte selvværd
> - så kæmper jeg
> med mistillid, skuffelse, sorg og også had... plus en masse
> andre følelser.

Det tapper én for energi, som du også skriver i dit indlæg. Hvad jeg
også har personlig erfaring med.


> Jeg taler pænt til ham (deres far), der er ikke megen mening
> i andet - intet vil alligevel ændre noget.

Nej. Men de skal vide, hvad du mener om ham, på en håndterbar måde
(og det ved de også, har jeg forstået).
Og det gavner intet at kaste skylden for al modgang og alt ondt over
på ham (og det tror jeg heller ikke at du gør).


> ... - der er kun afmagt.

Ikke rigtigt - du har jo allerede udrettet mangt og meget for at
styre ud af det sociale mønster, der holdt dig og dine børn i en
nedadgående spiral.


> Jeg er sikker på, at der er noget, det kan læres af dette, som
> af alt andet

Er du i stand til at skille det ad?
I hans behov - _jeres_ børns behov - og dine behov?
Har din søn gjort sig overvejelser om, hvorfor hans far vil se ham?

Er der behov for at revurdere din strategi? Hvis ikke, så kan du godt
lade der falde ro på igen. Tror jeg.


> - lige nu havde jeg bare brug for at komme ud
> med det, fortælle om det igen (og igen og igen).....

For hver gang du fortæller det, kan vi se, hvordan du er kommet et
eller flere skridt videre.


DecemberKnus fra Chris

---

On Sun, 2 Dec 2001 13:41:51 +0100, "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote:

HI søs

>Han har nu indenfor de sidste to måneder været sammen
>med børnene tre gange, hvor han bl.a. fortæller, at han
>ikke længere kommer sammen med sin tidligere samleverske,
>gennem næsten 5 år - fordi han har flækket kæben på hendes
>teenage-søn.

blev det ikke meldt til ordens magten ?

>Og hvor han fortæller, at han har været oppe at
>slås på et værtshus, og at det var nogle "lident flatterende ord
>om mennesker med anden etnisk herkomst end dansk"....

ja det ku man jo se på det sidste folketings valg - hvad der ligger
som en svulst på genemsnits Danskerenes tankegang

>
>Han har som vanligt sine gullige øjne, og den let, søde lugt som
>er så karakteristisk for alkoholikere.

og hvad skulle han i dit hjem i den tilstand ?
>
>Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.

hvorfor så lukke ham ind igen ?

>ikke elsker sine børn nok men hader os
>og ikke gider at være sammen med os
>bliver væk fra aftaler

Nå jamen så har ihvetilfælled et af børnen taget stilling så ud til
højre med ham så må han jo søeg om samkvems ret hvis han vil ha det
osv


>Det bliver ikke sidste gang, han vil gøre det igen.
>Mine børn er fantastiske, de er "mor mangler ord"...
>Deres modgang har været med til at knytte dem sammen,
>men det har været en lang sej kamp, og det har været
>vildt hårdt for både dem og jeg - og jeg vil bare så gerne
>have de får ro...

jamen det kan du well kun få ved at gøre endeligt op med ham som jeg
talte om med min kusine manden skal have adfærds korigerene konslulent
bistand !
>
>Jeg taler pænt til ham (deres far), der er ikke megen mening
>i andet - intet vil alligevel ændre noget. Han vil ikke pludselig
>blive en stabil og kærlig, engageret far - og han vil åbenbart
>heller ikke blive ude af deres liv.

well i tirsdag mistede jeg en af mine nære venner han havde drukket
siden han var 11 år og havde været på junk i ? de sidste 5 år dog med
en pause på næsten et år efter jeg havd e fåed ham indlagt - han kom
ud og skulle lige have lidt sprit og nogen piller - som så ofte før -
han blev 33 - så prøv at få din xmand igang med et blanings misbrug
det er en af de bedste dræber man kan tænke sig - pump ham godt op med
sprit også prøv at se om du ikke kan få noget fenemal imod abstines og
evt bland det med lidt speed - så lover jeg dig resultater på under et
½ år :) ja ja jeg ku da selv holde til det FØR jeg blev 30 men i dag
vil jeg sgu dø på en uge !

>Jeg er sikker på, at der er noget, det kan læres af dette, som
>af alt andet - lige nu havde jeg bare brug for at komme ud
>med det, fortælle om det igen (og igen og igen).....

Søs jeg er som du sikkert ved sympatisk indstilet på dine vegen over
for den miserable situation du er i - men både som på rørenede og som
alkoholiker må man gøre op med sig selv om man kan holde til det eller
ikke - der er ingen ½ veje - enten så side rman på en sy tråd ud over
en afgrund og gør af månene eller så lader man være - der er masser af
behandligs tilbud specilt her i Kbh kanman blive indlagt til afrusning
og opfølgene behandling på under 2 timer - sagen kan klares helt
smerte frit - spørgsmålet er så om man kan holde sig selv ud bagefter
? hvis ikke jamen så kan man også få noget for det
men som pårørenden der synest jeg du skal vudere at nu må det være nok
fortæl børnene at far er en meget syg mand og det kan han nok ikke
selv gør for men - .... sådan ligger landet og indtil at han for noget
hjælp så er det nok bedst at lade ham være væk !???
hvordan lyder det ?

Hjertligst
Bo

>
>Knuser
>Søsser
>

---

Hej Bo, dit lækre mandfolk :0)

"Chokmah @lias R@bi@s the dog*" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:kfkk0u8uc68ogqllb3tje1q2rq1cv9vg9h@4ax.com...

> blev det ikke meldt til ordens magten ?

Jeg ved det virkelig ikke - og jeg ville ikke spørge ind til
det. Jeg ved, at han sad inde i 14 dg (eller sådan noget)
for det andet slagsmål, for det sagde han selv...

> ja det ku man jo se på det sidste folketings valg - hvad der ligger
> som en svulst på genemsnits Danskerenes tankegang

Jeg hader det, den smålighed - den egoisme jeg opfatter
det som. Øv, jeg må putte min kæphest væk, den hører
ikke hjemme her :)

> og hvad skulle han i dit hjem i den tilstand ?

Han var da "ædru" - drak kun et par øl sammen med
børnene (mens de ikke var her).
Men hans øjne og hans lugt kan han jo ikke komme
bort fra, og jeg kender det for godt.

> >Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.
>
> hvorfor så lukke ham ind igen ?

Børnene vil gerne være sammen med ham, og det er
deres barndom, deres liv - selvom jeg har lyst til at
han ikke skal være en del af deres liv, så kan jeg jo
ikke sætte mig til doms over, hvad/hvordan det skal
føles og opleves for dem - og så længe de vil ham,
så må det blive sådan...

> Nå jamen så har ihvetilfælled et af børnen taget stilling så ud til
> højre med ham så må han jo søeg om samkvems ret hvis han vil ha det
> osv

Selvom den store (ham på 12 år) følte det sådan, da
han skrev digtet, så vil han jo stadig gerne se sin far.
Håbet om at "far" skal elske én, vise at han elsker
én og _vil_ én - det er jo et nærmest udødeligt håb.

> jamen det kan du well kun få ved at gøre endeligt op med ham som jeg
> talte om med min kusine manden skal have adfærds korigerene konslulent
> bistand !

Tro mig, hvis vi ikke havde haft børn sammen, så
havde jeg ikke set ham i 5½ år - jeg har ingen
problemer med at få mennesker ud af mit liv
når jeg ikke vil have dem i det.
Men så er der jo børnene, og alt er helt anderledes
og vanskeligere og mere nuanceret...

> så prøv at få din xmand igang med et blanings misbrug

Naaahhh..... det ville være at have mere med ham at
gøre, end jeg ønsker - og jeg synes alligevel ikke, at
det er en "god" løsningsmodel.

> Søs jeg er som du sikkert ved sympatisk indstilet på dine vegen over
> for den miserable situation du er i - men både som på rørenede og som
> alkoholiker må man gøre op med sig selv om man kan holde til det eller
> ikke - der er ingen ½ veje

Jeg har valgt fra, men jeg kan ikke vælge for mine
børn - de har deres oplevelse af det hele, og det
betyder åbenbart, at de skal gennem denne
følelsesmæssige vridemaskine med mellemrum.
De ønsker jo trods alt stadig kontakt, hellere
dårlig kontakt - end ingen kontakt.

> - enten så side rman på en sy tråd ud over
> en afgrund og gør af månene eller så lader man være - der er masser af
> behandligs tilbud specilt her i Kbh kanman blive indlagt til afrusning
> og opfølgene behandling på under 2 timer - sagen kan klares helt
> smerte frit - spørgsmålet er så om man kan holde sig selv ud bagefter
> ? hvis ikke jamen så kan man også få noget for det
> men som pårørenden der synest jeg du skal vudere at nu må det være nok
> fortæl børnene at far er en meget syg mand og det kan han nok ikke
> selv gør for men - .... sådan ligger landet og indtil at han for noget
> hjælp så er det nok bedst at lade ham være væk !???
> hvordan lyder det ?

Jeg forstår godt det du skriver, men jeg tror ikke det
duer. Jeg tror ikke, at jeg som mor - kan sige til børnene,
at det nok er bedst at lade far være "væk"... jeg har en
følelse af, at det for børnene ville opleves/føles som hvis
jeg sagde, at det ville være bedst hvis deres far var død.

Tusinde knus
Søsser

---

On Mon, 3 Dec 2001 19:56:19 +0100, "Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote:

>Hej Bo, dit lækre mandfolk :0)

Søs jeg rødemer

>Jeg ved det virkelig ikke - og jeg ville ikke spørge ind til
>det. Jeg ved, at han sad inde i 14 dg (eller sådan noget)
>for det andet slagsmål, for det sagde han selv...

det var ikke længe - det er ihvertilfæled minimums takst
>
>> >Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.
>>
>> hvorfor så lukke ham ind igen ?
>
>Børnene vil gerne være sammen med ham, og det er
>deres barndom, deres liv - selvom jeg har lyst til at
>han ikke skal være en del af deres liv, så kan jeg jo
>ikke sætte mig til doms over, hvad/hvordan det skal
>føles og opleves for dem - og så længe de vil ham,
>så må det blive sådan...

ja se det er jo ikke så nemt så ...børn er sgu nogen underlige
størelser - utroligt så loyale de er - men hwa fan kan man så gøre ved
det ? andet ind at sige det som det er at - well måske holder han sine
aftaler eller så gør han ikke , men det ville være dumt at regne med
det - men der må jo være et eller andet godt i ham siden de kan li ham
eller vil være sammen med ham ? - eller måske er det bare instinkt ?

jeg kan se det ved min søster på min bilogiske fars side - hun hyler
af da af grin når jeg sviner ham til - jeg ku arldrig finde på andet -
men hun er sgu loyal - hun kan blive sur på ham være konsikvent - han
for ikke børnebørne og se hvis han har så meget som en kvart
promilille alkohold i blodet og hun har glemt han nappede hendes børne
opsparing - men hwa fan det er jo hvad hun har og hendes mor er sgu da
minimum lige så ragens sindsyg -

Så måske har alle bare et sted behov for at haev en famillie ? eller
forældre ?
>
>> Nå jamen så har ihvetilfælled et af børnen taget stilling så ud til
>> højre med ham så må han jo søeg om samkvems ret hvis han vil ha det
>> osv
>
>Selvom den store (ham på 12 år) følte det sådan, da
>han skrev digtet, så vil han jo stadig gerne se sin far.
>Håbet om at "far" skal elske én, vise at han elsker
>én og _vil_ én - det er jo et nærmest udødeligt håb.

Hmmm ja ....?....jeg har svært ved at forstå det ..... men som jeg
sider og skrievr det her indser jeg også roligt hvor gammel jeg
egentligt er blevet - jeg kan huske min banrdom , men jeg kan ikke
mærke den .... frodi det eneste man kan gøre i slig situation er at
sætte sig ind i hvordan mans selv ville reagere samme alder og
situation ......det er jo egentligt at blive forladt ... jeg tror sgu
jeg havd egjort mig kold ....ja også sener drukket noget sprut og ædt
nogen piller ..... ja sårn var det !!!!


>Tro mig, hvis vi ikke havde haft børn sammen, så
>havde jeg ikke set ham i 5½ år - jeg har ingen
>problemer med at få mennesker ud af mit liv
>når jeg ikke vil have dem i det.
>Men så er der jo børnene, og alt er helt anderledes
>og vanskeligere og mere nuanceret...

ja det forståes
>
>> så prøv at få din xmand igang med et blanings misbrug
>
>Naaahhh..... det ville være at have mere med ham at
>gøre, end jeg ønsker - og jeg synes alligevel ikke, at
>det er en "god" løsningsmodel.

Puhhh ja dne her med at dræbe et andet andet menneske ... eller
bidrage til det ... den er sgu ihvertilfælled neuanceret om noget
men nu kunne jeg lige høre døren gik - hvis min nabo f.eks døde , det
vil jeg baer synets var praktisk -


>Jeg har valgt fra, men jeg kan ikke vælge for mine
>børn - de har deres oplevelse af det hele, og det
>betyder åbenbart, at de skal gennem denne
>følelsesmæssige vridemaskine med mellemrum.
>De ønsker jo trods alt stadig kontakt, hellere
>dårlig kontakt - end ingen kontakt.

jamen så er det jo sådan det er ...men du skal da ikke bebrede dig
selv det ? du kan well udøve tryst om ikke andet så som bod på at du
fik dem med spaden fra starten af nahh den var grov men det var
sgu da ikke genemetænkt kære søs :)
>
>> - enten så side rman på en sy tråd ud over
>> en afgrund og gør af månene eller så lader man være - der er masser af
>> behandligs tilbud specilt her i Kbh kanman blive indlagt til afrusning
>> og opfølgene behandling på under 2 timer - sagen kan klares helt
>> smerte frit - spørgsmålet er så om man kan holde sig selv ud bagefter
>> ? hvis ikke jamen så kan man også få noget for det
>> men som pårørenden der synest jeg du skal vudere at nu må det være nok
>> fortæl børnene at far er en meget syg mand og det kan han nok ikke
>> selv gør for men - .... sådan ligger landet og indtil at han for noget
>> hjælp så er det nok bedst at lade ham være væk !???
>> hvordan lyder det ?
>
>Jeg forstår godt det du skriver, men jeg tror ikke det
>duer. Jeg tror ikke, at jeg som mor - kan sige til børnene,
>at det nok er bedst at lade far være "væk"... jeg har en
>følelse af, at det for børnene ville opleves/føles som hvis
>jeg sagde, at det ville være bedst hvis deres far var død

Hmmm jaaaeee .... ja nu havde jeg slet ikke tænkt på at de gerne ville
se ham men hvi s de vil det jamen så ....er det jo sådan det er det
eneste du kan være er tilskuer .... valget må de så selv foretage - og
når de så har aldereen til det jamen så må man well forklare at
grunden til at mandne er noget ustabil er fordi han vist er syg - for
ligesom at komme skuffelser i møde og vær konkret specifike episoder
hændelser dato klokkeslet .... det er det mest forbanede ved mødre det
er at informationerne er sgu så uklare skifter emner man bliver sgu
mistroisk af det forviret ....

men hvor om alring er søs så - tror jeg sgu nok det skal gå - fordi de
selv har lysten også vælger man også og er ikke bare tilskuer til sit
eget liv

kærligst
Bo
>
>Tusinde knus
>Søsser
>

---

Hej igen Bo :0)

"Chokmah @lias R@bi@s the dog*" <chokmah@c.dk> skrev i en meddelelse
news:v1kp0ugjmahnde5ib7klvup0tmn0o8vmhd@4ax.com...

> Søs jeg rødemer

Pjat med dig - og tag så imod den kompliment, eller jeg
skal personligt presse det verbalt ind i dig næste gang
vi er til fest *GG*

> ja se det er jo ikke så nemt så ...børn er sgu nogen underlige
> størelser - utroligt så loyale de er - men hwa fan kan man så gøre ved
> det ? andet ind at sige det som det er at - well måske holder han sine
> aftaler eller så gør han ikke , men det ville være dumt at regne med
> det - men der må jo være et eller andet godt i ham siden de kan li ham
> eller vil være sammen med ham ? - eller måske er det bare instinkt ?

Ingen mennesker er helt igennem dårlige. Så der er da også
noget godt i ham - indimellem har jeg blot svært ved at se det.
Jeg tror dog, at meget af det simpelthen er et spørgsmål om
at ville kende sine rødder, og en søgen mod at samle den
enhed, som man føler familien burde/skulle/kan være.

> jeg kan se det ved min søster på min bilogiske fars side - hun hyler
> af da af grin når jeg sviner ham til - jeg ku arldrig finde på andet -
> men hun er sgu loyal - hun kan blive sur på ham være konsikvent - han
> for ikke børnebørne og se hvis han har så meget som en kvart
> promilille alkohold i blodet og hun har glemt han nappede hendes børne
> opsparing - men hwa fan det er jo hvad hun har og hendes mor er sgu da
> minimum lige så ragens sindsyg -

Det er så underligt.

> Så måske har alle bare et sted behov for at haev en famillie ? eller
> forældre ?

Ja, det er det jeg tænker.

> Hmmm ja ....?....jeg har svært ved at forstå det ..... men som jeg
> sider og skrievr det her indser jeg også roligt hvor gammel jeg
> egentligt er blevet - jeg kan huske min banrdom , men jeg kan ikke
> mærke den .... frodi det eneste man kan gøre i slig situation er at
> sætte sig ind i hvordan mans selv ville reagere samme alder og
> situation ......det er jo egentligt at blive forladt ... jeg tror sgu
> jeg havd egjort mig kold ....ja også sener drukket noget sprut og ædt
> nogen piller ..... ja sårn var det !!!!

Det havde du måske ikke gjort, og det ville du måske ikke
vælge at gøre, hvis du ikke havde stået alene med det, hvis
der havde været en kærlig mor, som hele tiden havde prøvet
at hjælpe dig med det.

> hvis min nabo f.eks døde , det
> vil jeg baer synets var praktisk -

*G*

> jamen så er det jo sådan det er ...men du skal da ikke bebrede dig
> selv det ? du kan well udøve tryst om ikke andet så som bod på at du
> fik dem med spaden fra starten af nahh den var grov men det var
> sgu da ikke genemetænkt kære søs :)

Du har ret - og jeg har været igennem en reel "fase", hvor
jeg bebrejdede mig selv det på en meget negativ måde.
Det gør jeg ikke længere - jeg er ked af valget af mand/ far
til mine børn, ked af udgangspunktet og vores begyndelse
som familie - men jeg er ret glad for det resultat som børnene
og jeg repræsenterer

> Hmmm jaaaeee .... ja nu havde jeg slet ikke tænkt på at de gerne ville
> se ham men hvi s de vil det jamen så ....er det jo sådan det er det
> eneste du kan være er tilskuer .... valget må de så selv foretage - og
> når de så har aldereen til det jamen så må man well forklare at
> grunden til at mandne er noget ustabil er fordi han vist er syg - for
> ligesom at komme skuffelser i møde og vær konkret specifike episoder
> hændelser dato klokkeslet .... det er det mest forbanede ved mødre det
> er at informationerne er sgu så uklare skifter emner man bliver sgu
> mistroisk af det forviret ....

Jeg skifter ikke emne, og jeg taler ikke "i tunger". Men jeg
siger f.eks ikke, at jeg er vred på ham, at jeg indimellem
synes det ville være federe hvis han var død og borte osv.
Jeg kalder ham heller ikke et dumt svin, der er død i roen,
når han ikke kan finde ud af at holde sine aftaler med
børnene.

Jeg siger måske, at jeg er ked af det på deres vegne, og
at jeg godt kan forstå, at de bliver sure/kede af det osv.
Og jeg siger, hvis de har sagt det, at jeg godt kan forstå
at de synes han er "det eller det".....

> men hvor om alring er søs så - tror jeg sgu nok det skal gå - fordi de
> selv har lysten også vælger man også og er ikke bare tilskuer til sit
> eget liv

Du har nok ret.... de vælger jo selv nu, og på et tidspunkt
vælger de måske ikke at lade ham såre dem mere - enten
ved ikke at se ham, eller ved ikke at blive såret længere.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej - I dejlige mennesker.

Hej selv dejlige Søsser
>
> Mine børns far har pludselig besluttet sig til at lege far igen.

Merde!!
Snip]

Det er grusomt for børnene og dig, på hver sin måde,
De bliver svigtet og du føler afmagt/frustration.
I føler i ikke kan stille noget op mod de psykiske
overgreb han begår mod jer, der er jo heller ikke
meget andet at gøre, end at få bearbejdet de følelser
du og børnene har omkring hans "psykiske terror"
mod familien.

Jeg er jo i den situation, at jeg selv er henholdsvis
både skilsmisse barn og skilsmisse far, hvor jeg
var i den heldige situation, at min "far" var til at stole
på, skønt jeg ikke var hans barn og han ikke
"elskede" mig, men han var jo den eneste far jeg
kendte/kender, så jeg var heldig i den situation,
at han følte den anstændighed over for mig, som
han gjore.

Jeg har ikke haft kontakt med mine børn, i nu snart
21 år, efter min skilsmisse på grund af min ex`ses
følelser for mig efter vores skilsmisse, jeg følte
også frustration og magtesløshed, som min kone
hjalp mig gennem.
Men, efterlod nogle ar på min sjæl, der gør at
jeg ikke følelsesmæssigt er i stand til at knytte mig
til andre mennesker. Det der skete dengang, tør,
vil jeg ikke igennem een gang til! Jeg gardere mig
mod at føle den sorg og det savn, det er at miste
dem jeg elsker.

Du og dine børn er midt i den situation, hvor i
kan ende på samme måde, at i ikke tør eller kan
tro på kærligheden til/fra et andet menneske og
kan komme til at " føle livet som gennem en
osteklokke" en tilstand, der føles vemodig ensomt
trods mennesker omkring sig, som man ( jeg )
"kun intellektuelt" kan forholde sig følelsesmæssigt
til. Jeg er bevidst "venneløs" fordi det gør for ondt,
hvis en ven svigter osv. osv.
Pas på at du og dine børn ikke ender hvor jeg er,
fortsæt med at få bearbejdet følelserne omkring
de svigt der sker, for i og med at man gardere sig
mod sorg og savn, forsvinder også muligheden
for at føle jublende lykke og glæde, man kan ende
med at blive en betragter af livet og ikke en deltager,
selv i de mest intense stunder med et andet menneske,
kan der være en følelse af tomhed, ensomhed.

Slås for dine børn Søsser (og dig selv, du ligner
på nogle områder mig alt for meget) Vær der for
dem altid, lyt, lad dem leve deres vrede og frustration
ud, ved tålmodigt at være der, høre på dem, til de
oplever at det er "betydningsløst" for dem, at de bliver
svigtet af det menneske, der burde elske dem ubetinget,
og være "tilsidesættende" af egne behov, for at hjælpe
sine børn til at få det bedst mulige ud af deres liv.
Lyt, forstå, forklar (når følelserne er bearbejdet) de
psykologiske aspekter i deres fars opførsel.
Som i det indlæg fra dig, som ligger på min hjemmeside:

Kærlig Hilsen

Henning

---

Hej skønne Hemse :0)

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c0a56ca$0$31436$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Merde!!
> Snip]

Yup.

> Det er grusomt for børnene og dig, på hver sin måde,
> De bliver svigtet og du føler afmagt/frustration.
> I føler i ikke kan stille noget op mod de psykiske
> overgreb han begår mod jer, der er jo heller ikke
> meget andet at gøre, end at få bearbejdet de følelser
> du og børnene har omkring hans "psykiske terror"
> mod familien.

Og det gør vi så - tænk, noget jeg bliver voldsomt
frustreret over er, at han slet ikke er bevidst om
disse mekanismer. Selvom jeg forsøger at forklare,
hvilken voldsom effekt hans opførelse har, så lever
han tilsyneladende alligevel i lykkelig uvidenhed *suk*

> Jeg er jo i den situation, at jeg selv er henholdsvis
> både skilsmisse barn og skilsmisse far, hvor jeg
> var i den heldige situation, at min "far" var til at stole
> på, skønt jeg ikke var hans barn og han ikke
> "elskede" mig, men han var jo den eneste far jeg
> kendte/kender, så jeg var heldig i den situation,
> at han følte den anstændighed over for mig, som
> han gjore.

Ja, nogle mænd er fænomenale til det, og tager over
hvor andre svigter - det er dejligt at være vidne til, og
ligeså dejligt at høre om.

Min eks-kæreste (han skrev engang et par ord herinde,
men det er længe siden - han som boede her i rimeligt
lang tid *S*) han ser stadig børnene, tager dem med i
svømmehallen osv. Og hans forældre tager dem en sjælden
gang imellem til Frederikssund en fredag/lørdag - de
mennesker er guld værd *SS*

> Jeg har ikke haft kontakt med mine børn, i nu snart
> 21 år, efter min skilsmisse på grund af min ex`ses
> følelser for mig efter vores skilsmisse, jeg følte
> også frustration og magtesløshed, som min kone
> hjalp mig gennem.
> Men, efterlod nogle ar på min sjæl, der gør at
> jeg ikke følelsesmæssigt er i stand til at knytte mig
> til andre mennesker. Det der skete dengang, tør,
> vil jeg ikke igennem een gang til! Jeg gardere mig
> mod at føle den sorg og det savn, det er at miste
> dem jeg elsker.

Åh, sådan har jeg slet ikke opfattet dig.
Det er jeg ked af at høre.

> Du og dine børn er midt i den situation, hvor i
> kan ende på samme måde, at i ikke tør eller kan
> tro på kærligheden til/fra et andet menneske og
> kan komme til at " føle livet som gennem en
> osteklokke" en tilstand, der føles vemodig ensomt
> trods mennesker omkring sig, som man ( jeg )
> "kun intellektuelt" kan forholde sig følelsesmæssigt
> til. Jeg er bevidst "venneløs" fordi det gør for ondt,
> hvis en ven svigter osv. osv.

Jeg vil holde fast i, ikke at blive "bange" for at leve.
Jeg vil ikke lade det stjæle mere end allerhøjest
nødvendigt af det menneske, jeg er.

Og jeg opfatter altså ikke dig, som en "venneløs"
mand, der ikke kan/vil knytte sig til andre. Det bliver
jeg nødt til at undlade at kommentere rigtigt på, for
jeg kan ikke se dig som sådan - jeg har opfattet dig
helt og aldeles anderledes - varm og hjertelig og ind-
følende og passioneret...

> Slås for dine børn Søsser (og dig selv, du ligner
> på nogle områder mig alt for meget) Vær der for
> dem altid, lyt, lad dem leve deres vrede og frustration
> ud, ved tålmodigt at være der, høre på dem, til de
> oplever at det er "betydningsløst" for dem, at de bliver
> svigtet af det menneske, der burde elske dem ubetinget,
> og være "tilsidesættende" af egne behov, for at hjælpe
> sine børn til at få det bedst mulige ud af deres liv.
> Lyt, forstå, forklar (når følelserne er bearbejdet) de
> psykologiske aspekter i deres fars opførsel.
> Som i det indlæg fra dig, som ligger på min hjemmeside:

Og det gør jeg så.... igen.... *S*
Jeg er/var bare lidt træt, lidt trist, lidt vred, lidt ked....

Tusinde knus
Søsser

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3c0bc818$0$7894$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej skønne Hemse :0)

Hej Søsser
>
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c0a56ca$0$31436$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Du og dine børn er midt i den situation, hvor i
> > kan ende på samme måde, at i ikke tør eller kan
> > tro på kærligheden til/fra et andet menneske og
> > kan komme til at " føle livet som gennem en
> > osteklokke" en tilstand, der føles vemodig ensomt
> > trods mennesker omkring sig, som man ( jeg )
> > "kun intellektuelt" kan forholde sig følelsesmæssigt
> > til. Jeg er bevidst "venneløs" fordi det gør for ondt,
> > hvis en ven svigter osv. osv.
>
> Og jeg opfatter altså ikke dig, som en "venneløs"
> mand, der ikke kan/vil knytte sig til andre. Det bliver
> jeg nødt til at undlade at kommentere rigtigt på, for
> jeg kan ikke se dig som sådan - jeg har opfattet dig
> helt og aldeles anderledes - varm og hjertelig og ind-
> følende og passioneret...

I selve nuet, kan jeg sagtens give af mig selv, det er
der ingen problemer med
Det jeg gør, er at jeg lader andre opsøge mig og opsøger
ikke selv andre ud over hvad jeg professionelt må og
skal gøre, og vel er det da dejligt, når en af "mine" patienter
så spontant siger: " Henning, du er sku så god, som dagen er
lang"
Jeg har jo ikke mistet min evne til empati, jeg tager jo ikke
afstand fra mine medmennesker, kun at jeg lader dem
bestemme hvor stor/tæt kontakten skal vær

> Og det gør jeg så.... igen.... *S*
> Jeg er/var bare lidt træt, lidt trist, lidt vred, lidt ked....

Du er bare så dejlig kære søsser

> Tusinde knus
> Søsser

Jeg er fladmast *GGG*
Kram til dig

Henning

---

Hej Hemse :0)

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c0dc770$0$81687$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> I selve nuet, kan jeg sagtens give af mig selv, det er
> der ingen problemer med

*ånder lettet op*
Det er jeg glad for at høre.

> Det jeg gør, er at jeg lader andre opsøge mig og opsøger
> ikke selv andre ud over hvad jeg professionelt må og
> skal gøre, og vel er det da dejligt, når en af "mine" patienter
> så spontant siger: " Henning, du er sku så god, som dagen er
> lang"
> Jeg har jo ikke mistet min evne til empati, jeg tager jo ikke
> afstand fra mine medmennesker, kun at jeg lader dem
> bestemme hvor stor/tæt kontakten skal vær

Okay - så forstår jeg bedre.

Du er nu også skøn!

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3c0a2211$0$31461$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej - I dejlige mennesker.

hej din skønne kvinde))

> Mine børns far har pludselig besluttet sig til at lege far igen.

sjovt som nogle fædre har den tendens til tider... at blive væk og så tro at
alt er fryd og gammen når de dukker op igen

> Han har nu indenfor de sidste to måneder været sammen
> med børnene tre gange, hvor han bl.a. fortæller, at han
> ikke længere kommer sammen med sin tidligere samleverske,
> gennem næsten 5 år - fordi han har flækket kæben på hendes
> teenage-søn. Og hvor han fortæller, at han har været oppe at
> slås på et værtshus, og at det var nogle "lident flatterende ord
> om mennesker med anden etnisk herkomst end dansk"....

hmmmm..... ikke lige de ting man har lyst at ens børn skal høre på huh?

> Han har som vanligt sine gullige øjne, og den let, søde lugt som
> er så karakteristisk for alkoholikere.
>
> Han havde været væk (helt væk) siden december sidste år.

jeg har været forskånet i min levetid at møde en alkoholiker af den kaliber
som din ex-mand..... men har dog oplevet de mennesker der ikke kunne leve
uden deres daglige glas hvidvin og fredagsbajer.... og det mener jeg også er
en form for alkoholisme.....

> Jeg har for længe siden lovet min søn (ham på 12 år), at han
> nok skulle få noget "af hans" ud på min side på nettet
>
> At få, at ikke få, af glæde, af sorg
> sker når man bliver såret
> En der er nær, som bliver væk
> Som en led satan der ikke elsker
> sine børn til komme at hente sine børn er en led far der
> ikke elsker sine børn nok men hader os
> og ikke gider at være sammen med os
> bliver væk fra aftaler

*suk* hvor er det hårdt.....
jeg er selv vokset op med en far der ikke var interesseret..... når han
dukkede op var det med 9 års mellemrum....... så jeg har aldrig haft den "on
and off" følelse med.... men følelsen af svigt og af at være uelsket
forsvinder desværre aldrig helt fra ens bevisthed ( er jeg ked af at måtte
sige)
i dag har jeg heller intet forhold til min far..... han har ikke behov for
det og det har jeg heller ikke..... nu.....
men de følelser fra dengang er der stadig.... ikke så kraftige og
overvældende.... men de er der... dybt nede under overfladen....

nu er det jeg vil fortælle dig søs.....
du har gjort et fantastisk stykke arbejde med dine børn.... din ældste søn
er i stand til i den grad at sætte ord på sine følelser og det synes jeg er
enormt stort......
og så lige en lille fodnote..... den store er nu 12 år... og han har reelt
noget at skulle have sagt i forhold til om han vil have et forhold til sin
far i retten..... det synes jeg på et eller andet plan, du skal tage i
betragtning......

> Det bliver ikke sidste gang, han vil gøre det igen.
> Mine børn er fantastiske, de er "mor mangler ord"...
> Deres modgang har været med til at knytte dem sammen,
> men det har været en lang sej kamp, og det har været
> vildt hårdt for både dem og jeg - og jeg vil bare så gerne
> have de får ro...

jeg kan SÅ godt forstå dig......

> Jeg taler pænt til ham (deres far), der er ikke megen mening
> i andet - intet vil alligevel ændre noget. Han vil ikke pludselig
> blive en stabil og kærlig, engageret far - og han vil åbenbart
> heller ikke blive ude af deres liv.

du har ret.... der er ingen mening med andet.... men på et eller andet
tidspunkt er de nødt til at vide hvad alt dette har betydet for dig også
ikk?
det nytter jo ikke noget at de tror at det er dig ligegyldigt at de er kede
af det og sådan ( ikke at jeg mener du er det overhovedet.... det ved jeg du
ikke er) men hvis de ikke indimellem hører dig rase over hans manglende
engagement........

> Jeg er frustreret over, at et menneske kan have så stor ind-
> flydelse, over så mange år... og især over, at der ingen
> "løsning" er. Der er ingen "udfrielse" - der er kun afmagt.

det er hamrende frustrende det du gennemgår..... jeg ville ønske jeg kunne
hjælpe....

> Det kolliderer i høj grad med mit behov for at kunne "gøre
> noget", at kunne handle, finde løsninger og at "komme videre"...

jamen søde skat... det KAN du... det GØR du.. hver eneste dag......

> Jeg er sikker på, at der er noget, det kan læres af dette, som
> af alt andet - lige nu havde jeg bare brug for at komme ud
> med det, fortælle om det igen (og igen og igen).....

du ved vi alle gerne lytter til dig.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Hej smukke quinde :0)

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:hFxO7.94$9p.27028@news010.worldonline.dk...

> sjovt som nogle fædre har den tendens til tider... at blive væk og så tro
at
> alt er fryd og gammen når de dukker op igen

Ja *skriger indvendigt*

> hmmmm..... ikke lige de ting man har lyst at ens børn skal høre på huh?

Absolut ikke.

> jeg har været forskånet i min levetid at møde en alkoholiker af den
kaliber
> som din ex-mand..... men har dog oplevet de mennesker der ikke kunne leve
> uden deres daglige glas hvidvin og fredagsbajer.... og det mener jeg også
er
> en form for alkoholisme.....

Enig.

> *suk* hvor er det hårdt.....

Ja, det føles i hvert fald sådan til tider.

> jeg er selv vokset op med en far der ikke var interesseret..... når han
> dukkede op var det med 9 års mellemrum....... så jeg har aldrig haft den
"on
> and off" følelse med.... men følelsen af svigt og af at være uelsket
> forsvinder desværre aldrig helt fra ens bevisthed ( er jeg ked af at
måtte
> sige)
> i dag har jeg heller intet forhold til min far..... han har ikke behov
for
> det og det har jeg heller ikke..... nu.....
> men de følelser fra dengang er der stadig.... ikke så kraftige og
> overvældende.... men de er der... dybt nede under overfladen....

Det er altså så trist, når forældre ikke er forældre

> nu er det jeg vil fortælle dig søs.....
> du har gjort et fantastisk stykke arbejde med dine børn.... din ældste
søn
> er i stand til i den grad at sætte ord på sine følelser og det synes jeg
er
> enormt stort......

Ja, det ramte altså også lige mor her i hjertekulen *S*

> og så lige en lille fodnote..... den store er nu 12 år... og han har
reelt
> noget at skulle have sagt i forhold til om han vil have et forhold til
sin
> far i retten..... det synes jeg på et eller andet plan, du skal tage i
> betragtning......

Jeg ved det godt, men børnene vælger han altså til
igen og igen (og så er der de perioder, hvor de helst
ikke vil se ham - og så føles hans lange fravær måske
endda som en straf, han tildeler dem - for deres
til tider manglende lyst til samvær).

> jeg kan SÅ godt forstå dig......

Åh, jeg har altså også bare lige brug for at høre
præcis det, sødeste :0)

> du har ret.... der er ingen mening med andet.... men på et eller andet
> tidspunkt er de nødt til at vide hvad alt dette har betydet for dig også
> ikk?

Måske vi kan tage en god snak om det, når de er
blevet voksne - hvis de ikke selv tager snakken
op før.

> det nytter jo ikke noget at de tror at det er dig ligegyldigt at de er
kede
> af det og sådan ( ikke at jeg mener du er det overhovedet.... det ved jeg
du
> ikke er) men hvis de ikke indimellem hører dig rase over hans manglende
> engagement........

Jeg er jo ikke helt tilknappet, bare meget selektiv overfor
dem mht. det der siges om deres far.

> det er hamrende frustrende det du gennemgår..... jeg ville ønske jeg
kunne
> hjælpe....

Det gør du jo netop, jeg havde brug for følelsen af,
at blive "hørt".... og den følelse får jeg tifold herinde
i dss - der er ikke noget at sige til, at jeg er så ustyrligt
glad for jer og for dette forum :0)

> jamen søde skat... det KAN du... det GØR du.. hver eneste dag......

Ja, det er også rigtigt - jeg følte mig bare lige bombet
tilbage.... puuhhh...

> du ved vi alle gerne lytter til dig.....

Jeg er sgu' så glad ved jer *mega-knus*

Søsser

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3c0bcdd1$0$81672$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej smukke quinde :0)

*sukker glad* lige hvad jeg har behov for at høre i disse dage.....

> > sjovt som nogle fædre har den tendens til tider... at blive væk og så
tro
> at alt er fryd og gammen når de dukker op igen
>
> Ja *skriger indvendigt*

må jeg skrige med??

>og det mener jeg også er en form for alkoholisme.....
>
> Enig.

på sin vis føles den næsten lige så belastende.... kan jeg forestille
mig.... min mor har det sådan..... ikke at hun bliver fuld og
ubehagelig..... men hun skal gerne lige have sin hvidvin.... og når hun så
har fået rigeligt og jeg kan høre det på hende gør det ondt i hjertet over
at hun ikke passer ordentligt på sig selv...

> Jeg ved det godt, men børnene vælger han altså til
> igen og igen (og så er der de perioder, hvor de helst
> ikke vil se ham - og så føles hans lange fravær måske
> endda som en straf, han tildeler dem - for deres
> til tider manglende lyst til samvær).

det kan jeg da egentlig godt forstå..... han bekymrer sig vel heller ikke om
at fortælle dem hvorfor han har været væk så længe eller hvad?
hvor jeg dog synes det er urimeligt fordelt til tider(

> > jeg kan SÅ godt forstå dig......
>
> Åh, jeg har altså også bare lige brug for at høre
> præcis det, sødeste :0)

hey anytime....

> Måske vi kan tage en god snak om det, når de er
> blevet voksne - hvis de ikke selv tager snakken
> op før.

for mig betød det utrolig meget at min mor tog snakken op med mig før... på
en pæn og ordentlig måde der på ingen måde ødelagde mit drømmebillede af min
far.... siden har jeg så fundet nogle breve hun har skrevet for at få luft
og læst noget af sandheden... jeg har aldrig nævnt det for hende fordi det
mente jeg var unødvendigt... det har givet mig en bredere forståelse for
hendes handlinger må jeg indrømme...

> Jeg er jo ikke helt tilknappet, bare meget selektiv overfor
> dem mht. det der siges om deres far.

det regnede jeg også med var tilfældet

> Det gør du jo netop, jeg havde brug for følelsen af,
> at blive "hørt".... og den følelse får jeg tifold herinde
> i dss - der er ikke noget at sige til, at jeg er så ustyrligt
> glad for jer og for dette forum :0)

skønt)) vi er her jo heldigvis for hinanden...

> > jamen søde skat... det KAN du... det GØR du.. hver eneste dag......
>
> Ja, det er også rigtigt - jeg følte mig bare lige bombet
> tilbage.... puuhhh...

i know... men du ved jo også hvad vej det går... på den vis er det hele jo
ret forudsigeligt ikk?

> > du ved vi alle gerne lytter til dig.....
>
> Jeg er sgu' så glad ved jer *mega-knus*

*kraaaaaaaaaaaaaam*
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Hej dit herlige kvindfolk ;0)

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Md7P7.1832$z4.265796@news000.worldonline.dk...

> må jeg skrige med??

Always, my dear *G*

> på sin vis føles den næsten lige så belastende.... kan jeg forestille
> mig.... min mor har det sådan..... ikke at hun bliver fuld og
> ubehagelig..... men hun skal gerne lige have sin hvidvin.... og når hun
så
> har fået rigeligt og jeg kan høre det på hende gør det ondt i hjertet
over
> at hun ikke passer ordentligt på sig selv...

Jeg ved godt, hvad du mener.

> det kan jeg da egentlig godt forstå..... han bekymrer sig vel heller ikke
om
> at fortælle dem hvorfor han har været væk så længe eller hvad?

Nej - eller rettere ofte så hedder det sig, at han har været
ved at dø, har været indlagt, siddet en smule i fængsel
eller lignende. Heller ikke lige noget jeg synes børnene
skal/skulle høre

> hvor jeg dog synes det er urimeligt fordelt til tider(

Også jeg!

> for mig betød det utrolig meget at min mor tog snakken op med mig før...
på
> en pæn og ordentlig måde der på ingen måde ødelagde mit drømmebillede af
min
> far.... siden har jeg så fundet nogle breve hun har skrevet for at få
luft
> og læst noget af sandheden... jeg har aldrig nævnt det for hende fordi
det
> mente jeg var unødvendigt... det har givet mig en bredere forståelse for
> hendes handlinger må jeg indrømme...

Børnene skal nok komme dertil også, familien er jo
også stor, og det jeg ikke siger/kan få mig selv til
at sige - det kommer til dem ad snørklede omveje,
intet kan jo holdes hemmeligt indenfor familiens
rammer, det vil altid komme frem til sidst.

> skønt)) vi er her jo heldigvis for hinanden...

Det er det der er så unikt - aldrig længere væk end
tastaturet og den tid man selv lige kan afsætte *S*

Osse en masse kramser herfra
Søs

---

> Jeg har for længe siden lovet min søn (ham på 12 år), at han
> nok skulle få noget "af hans" ud på min side på nettet - og
> det har jeg så arbejdet lidt med, og er foreløbigt kun kommet
> til hans digte... hvor jeg så læser følgende, da jeg skulle sætte
> det ind for ham:


Hejsa Søs


Jeg kom lige til at tænke på, at du jo kunne oprette ham som forfatter
på www.digte.dk og publisere hans digte der.
Så kan andre folk også læse dem og komme med kommentarer.
Bare lige en tanke.

Knuser Pia



--
______________________________________________________________________
* Pia Klit Larholm * Per Aspera Ad Astra *
* * http://www.solformoerkelse.dk *
* http://www.starkeys.com * http://www.larholm.dk/pia *
* egne fotoes og malerier * http://www.starkeys.com/bdsm-info *

---

Hej Pia :0)

"Pia Klit Larholm" <pia@larholm.dk> skrev i en meddelelse
news:3C0BB67D.2080005@larholm.dk...

Jeg kom lige til at tænke på, at du jo kunne oprette ham som forfatter
på www.digte.dk og publisere hans digte der.
Så kan andre folk også læse dem og komme med kommentarer.
Bare lige en tanke.

Det vil jeg snakke med ham om, en af dagene *S*

Knus igen
Søsser