"VisseVasse" <gunst@oncable.dk> wrote in message
news:3c0783ff$0$29620$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> En ansvarsforsikring, dækker det erstatningsansvar, som den sikrede
ifalder
> over for tredjemand. Ved ansvarsforsikring er forsikringsbegivenheden
> således ikke en indtrådt skade, men derimod det forhold, at den sikrede
> efter de erstatningsretlige relger har pådraget sig erstatningsansvar for
en
> skade, som er tilføjet en anden. Forsikringen er således ikke en
> "objektforsikring", men en "interesseforsikring": Den dækker den sikredes
> interesse i ikke selv at skulle betale erstatningen til den, han er blevet
> ansvarlig overfor.
> Dvs. hvis barnet findes erstatningsansvarlig dækker barnets eventuelle
> ansvarsforsikring skaden.
Jeg må ændre min opfattelse.
Hvis skadevolder handler forsætligt dækker ansvarsforsikringen ikke. Sikrede
er forsikringstageren i dette tilfælde.
Se nedenstående afgørelse fra Forsikringsankenævnet (gengivet i FED.dk 2000,
side 2052)
Ankenævnskendelse, [FED 2000.2052]
Forsikringsret:3. Forsikringsbegivenheden -
Erstatningsret:
Love:FAL § 18 -
Emneord:Ansvarsforsikring - Forsæt - Uagtsom følge af forsætlig handling -
Vold - Dolus eventualis -
Slag i ansigtet indebar en så åbenlys risiko for øjenskade, at skaden blev
anset for forsætlig.
Forsikringstageren, der har ansvarsforsikring i Forsikringsselskabet Vejle
Brand af 1841 g/s, klager ved sin advokat over selskabets afvisning af at
yde forsikringsdækning for en anmeldt ansvarsskade.
Selskabet har afvist at yde forsikringsdækning under henvisning til, at
forsikringen undtager ansvar for skade, der er forvoldt forsætligt af
sikrede.
Af sagens akter fremgår det, at klageren for vold er idømt 30 dages hæfte
betinget.
Skadelidte, der er blevet blind på det ene øje, har rejst krav om betaling
af omkring 65.410 kr. i erstatning. Beløbet hidrører fra godtgørelse for
svie og smerte samt vurderet mén til 20%.
Af udskrift af dombogen fra Retten i Brændstrup fremgår bl.a.: "Under denne
sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales L.H. [klageren]
.... til straf for overtrædelse af straffelovens § 244, ved den 3. maj 1997
ca. kl. 18.30 på Brokhøjvej ... i forening at have trukket J.N. ud af en
bil, hvorved J.N. faldt om, hvorefter L.H. siddende oven på J.N. tildelte
denne adskillige slag i ansigtet. ... Retten skal udtale: ... Vedrørende
tiltalte L.H. bemærkes, at det efter bevisførelsen af domsmandsretten lægges
til grund, at denne har overtrådt straffelovens § 244, under episoden på
Brokhøjvej ved at tildele J.N. to slag med flad hånd i ansigtet. Efter den
af overlæge K.F. afgivne erklæring finder retten det endvidere ubetænkeligt
at fastslå, at disse slag har haft til følge, at J.N. mistede synet på øjet
af de grunde, som er anført i erklæringen. Denne tiltalte domfældes derfor
overtrædelse af straffelovens § 244. Ved strafudmålingen har retten på den
ene side tillagt det skærpende betydning, at den udøvede vold har haft den
vidtgående følge for forurettede, samt at der fra tiltalte L.H.'s side reelt
set har været tale om selvtægtslignende afstraffelse af J.N. som følge af
dennes umiddelbare forud iværksatte dækbrænder."
Nævnet har modtaget kopi af overlæge K.F.'s speciallægeerklæring af 15/2
1998.
Af speciallægeerklæring af 3/3 1998 fra øjenlæge T.H. fremgår bl.a.: "Ved
min sidste kontrol 29.09.97 var synet højre øje: tvivlsom lyssans. Nethinden
var afløst bortset fra helt opadtil. Der var forhøjet tryk på øjet. Herefter
udeblev patienten fra næste kontrol. 06.10.97 samt 20.10.97, og jeg har ikke
set ham siden. ... Med hensyn til om øjet forud for overfaldstraumet var mer
modtagelig for slag ellers, hvis der ikke havde været foretaget
nethindeoperation tidligere, vil jeg sige, at øjet har været mere modtagelig
end normalt øje for nye traumer."
Klagerens advokat har i skrivelse af 18/6 1999 til nævnet bl.a. anført:
"Ad forklaringer i retten og anbringender vedr. det direkte
erstatningsansvar over for J.N. som skadelidte:
.... Samtidig gjorde jeg gældende, at selv om der kunne konstateres forsæt
for så vidt angår tildelingen af lussingerne samt årsagssammenhæng (helt
eller delvis) til skaden, kunne det fortsat ikke dokumenteres, at det forud
for det tidspunkt, hvor lussingerne blev givet, kunne påregnes, at sådanne
slag ville medføre blindhed af et øje, ligesom det ikke ved sædvanlig
agtpågivenhed var synligt for skadevolder/L.H., at skadelidte/J.N.'s øje i
forvejen var beskadiget og dermed mere følsomt over for yderligere
påvirkninger. ...
Ad min opfattelse af sagsfaktum og forsikringsselskabets dækningspligt:
På baggrund af ovenfornævnte bilag finder jeg, at det kan konkluderes, at
det nu er statueret, at min klient er dømt for at have udøvet en forsætlig
handling på 'skadelidte' og at der var årsagssammenhæng mellem den
forsætlige handling og skadens følger (der dog er at betragte som uagtsomme)
men at der ingenlunde var forsæt endsige udvist grov uagtsomhed for så vidt
angår skadens påregnelighed. Det er således min opfattelse, at uagtet at
L.H. havde forsæt til handlingen, kan det dokumenteres, at han ingenlunde
havde forsæt til følgen heraf, samt at følgen var ganske upåregnelig. Jeg
mener derfor, at forsikringsselskabet som forsikringsgiver i medfør at bl.a.
Forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, bør yde forsikringsdækning. ...
Ad direkte forespørgsel om kendelse:
Efter en gennemgang af nærværende brev og navnlig de medfølgende bilag beder
jeg Dem herved afsige en kendelse om, at forsikringsselskabet Vejle Brand
G/S er forpligtet til at yde forsikringsdækning, da jeg finder det åbenbart,
at L.H. i den konkrete situation overfor en modpart/skadelidte, der på ingen
måde opførte sig som sagesløs, (jfr. dommens bemærkninger herom), netop
undlod at tildele J.N. knytnæveslag og lign. for derved ikke at medvirke til
nogen risiko for skadevoldelse, hvilket klart underbygger, at min klient
ikke havde forsæt til skadens følger."
Advokaten henviser til ankenævnskendelse nr. 18.514, samt Preben Lyngsø,
Dansk Forsikringsret, 7. udgave, side 208.
I selskabets skrivelse af 5/6 1999 til nævnet hedder det bl.a.:
"Vi gør principalt gældende,
at forsikringsbegivenheden er voldshandlingen, jfr. princippet i FAL § 91
at voldshandlingen er forsætlig
og at der således ikke er dækning via familieforsikringen for de skadelige
følger af voldshandlingen, jfr. FAL § 18.
Subsidiært gøres det gældende,
at den eventuelle forsikringsbegivenhed er skaden
at det ikke er bevist eller sandsynliggjort, at der er indtruffet en
forsikrings- (dækket) begivenhed, eller at klageren har udvist en skyldgrad,
der er omfattet af forsikringen
at klageren har forvoldt skaden ved forsæt i en eller anden form
og at der som følge heraf ikke er dækning via familieforsikringen.
Ad det principale anbringende bemærker vi, at det i FAL § 91 er fastslået,
at skadeårsagsprincippet som altovervejende hovedregel er gældende for
ansvarsforsikring. Det følger heraf, at forsikringsbegivenheden er den
skadevoldende begivenhed og ikke de skadelige følger af denne begivenhed. Vi
henviser til Preben Lyngsøs Forsikringsaftaleloven med kommentarer, 3. udg.,
p. 283. Ad straffedommen bemærker vi, at det er lagt til grund, at klageren
alene har slået med flad hånd. Retten har altså ikke fundet det
tilstrækkeligt bevist, at klageren slog med knyttet hånd. Rettens konklusion
af disse bevismæssige overvejelser kan ikke lægges til grund i
forsikringssagen, hvor bevisbyrdereglerne er anderledes. Hér må klageren
bevise, at der er indtruffet en forsikringsbegivenhed, og det finder vi som
anført ikke er bevist. Vi henviser i den forbindelse til overlæge K.F.'s
erklæring, hvor det anføres, at den konkrete skademekanisme kun ses efter
kraftige, direkte traumer mod øjenregionen. Vi fastholder vor afvisning af
sagen."
Under henvisning til speciallægeerkæringen af 3/3 1998 har advokaten i
skrivelse af 14/10 1999 bl.a. anført: "Med andre ord, fandt skadelidte J.N.
sig i en situation, hvor han var langt mere disponibel for en øjenskade end
en voksen mand sædvanligvis er. Det skal bekræftes, at det fremgår af
udskrift af retsbogen for Retten i Brædstrup, at det ikke visuelt var
synligt, at J.N. havde en skade på øjet. Det er således min opfattelse, at
min klient/indklageren L.H. ikke havde noget forsæt til skadens følger,
ligesom L.H. ej heller havde nogen mulighed for visuelt at vurdere, at
J.N./skadelidtes øje var langt svagere og mere modtagelig for skader end
voksne menneskers øjne sædvanligvis er."
Nævnet udtaler:
Nævnet finder det ved afgørelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at
klageren - der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 - havde
forsæt til den udøvede vold. I straffesagen er det lagt til grund, klageren
ved en "selvtægtslignende afstraffelse" af skadelidte tildelte ham to slag
med flad hånd i ansigtet.
Nævnet har gennemgået sagen og finder, at den af klageren udøvede vold
indebærer en så åbenlys risiko for, at voldsofferet vil kunne komme
alvorligt til skade, at nævnet endvidere må lægge til grund, at klageren har
indset, at beskadigelse af offeret var en sandsynlig følge af handlingen.
Nævnet finder herefter ikke at kunne kritisere, at selskabet har afvist at
yde forsikringsdækning med henvisning til, at klageren har fremkaldt
forsikringsbegivenheden forsætligt.
Som følge heraf
Bestemmes:
Klagen kan ikke tages til følge.
Relaterede links:
FAL § 18 i Retsinformation
/Peter
--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....
Karnovs Lovsamling 1998/1999 (opdateret frem til 2000) - i alt 6 bind sælges
til kr. 200 - afhentes i Århus V