Michelle Berriedale-Johnson
Kogebog for Diabetikere
Thaning & Appel 2001
Oversat fra engelsk af Mogens Wenzel Andersen
Denne bog lægger en anden linie end de fleste diabetes-kogebøger.
Forfatteren har skrevet flere lignendne bøger om salt-fri, gluten-fri og
mælkefri diæt. Hun er funderet i en britisk helsekosttradition, som
producerer kogebøger med smækre billeder af retter, som man med lidt sund
fornuft kan sige sig selv umuligt kan smage særligt godt. Man kan ikke lave
tærtedej med minarine og grahamsmel, uanset hvor hårdt man prøver.
Helsekost-baggrunden kommer også frem i de obligatoriske tirader mod "bleget
mel og raffineret sukker". Man har ikke bleget mel i årtier.
På sine præmisser ser mange af opskrifterne dog ret lækre ud. Bogen satser
meget på bælgfrugter. Resultatet er et rustikt landkøkken med stærk
middelhavsinspiration. Alle kagerne ligner dog hinanden påfaldende, tunge af
grahamsmel som de er.
Så bogen er, hvad den er, kan man sige. Der, hvor man ikke kan kritisere
bogen hårdt nok er i oversættelsen og den danske bearbejdelse (eller mangel
på samme). Mogens Wenzel Andersen er en ældre herre, som har oversat flere
romaner og fagbøger. Hans hovedinteresse er vist musik, han deltog i sin tid
i TV-quizzen Kontrapunkt, og har skrevet en bog om Hildegaard von Bingen.
Sprogligt set er ovsættelsen og glimrende, over gennemsnittet for denne type
bøger, der primært udgives for billedernes skyld.
Men Wenzel Andersen har desværre ikke begreb om at stå i et køkken, eller om
de råvarer der indgår i retterne. Det har skabt et par graverende fejl, som
i værste fald gør bogens opskrifter ubrugelige.
En af de mere uskyldige er følgende (side 37). opskriften foreskriver "Meget
mager, usødet sojamælk".
"Sojamælk kan være noget, man skal vænne sig til, men det er en storartet
mager erstatning for fløde i retter som denne, der har sin egen
karakteristiske smag".
Denne sætning er meningsløs! Den korrekte oversættelse havde selvsagt været
"Sojamælk kan være noget, man skal vænne sig til, men i retter som denne er
det en storartet mager erstatning for fløde, med sin egen karakteristiske
smag".
Hvor får man iøvrigt usødet sojamælk henne i Danmark? Den i supermarkedet
indeholder rørsukker. Så vidt jeg ved er der kun Bonsoy, som skal købes i
helsekostbutikker. Hvad "meget mager" vil sige kan jeg ikke gætte mig til.
Forlaget påstår at bogen er tilpasset danske forhold, men det kan dårligt
siges at være tilfældet. Hvornår har noge sidst sed Limabønner på dåse i
Danmark (s. 43)?
En anden mærkelig oversættelse er "grøntsagssky", som bruges mange steder i
bogen. Det er klart nok en oversættelse af "vegetable stock", men
Grøntsagsbouillon ville vel nok have været mere præcist. Der er helelr ikke
noget der hedder "Græskarfrø", det hedder "Græskarkerner" på dansk.
Mest alvorlig er dog den hyppige brug af "Pære- og æblemos" i
dessertopskrifterne. Den bruges til at karamellisere knasemüesli (s. 90), i
glasur (s. 78), som sødemiddel i brownies (s. 88), og som sødemiddel i
brunkager (s. 90).
Den eneste "Pære- og æblemos" man kan få i danske butikker er babymad.
Hvordan skulle babymad kunne bruges som sødemiddel i kager? Hvordan skulle
man rent teknisk kunne karamellisere den i müesli? Nej vel? "Pære- og
æblemos" er en fejloversættelse af "Pear- and Apple spread", et produkt fra
firmaet Whole Earth, der kan købes i de fleste helsekostbutikker og som
består af stærkt indkogt pære-og æblesaft med et fruktoseindhold på omkr.
60%. Det vilel man vide, hvis man kendte noget til sortimentet i disse
butikker, og man ville have regnet det ud, hvis man et sekund havde
overvejet, hvordan opskrifterne skulle kunne realiseres.
Man kunne sikkert finde flere fejl, men dette må række. Bogens danske udgave
lider under en total mangel på engagement og resaearch. Fejlen er nok ikke
så meget Wenzel Andreassens, som den er forlagets. Hvorfor vælge en
musikinteresseret forfatter til at oversætte en kogebog? Tanken kan næsten
kun være, at man alligevel ved at ingen nogensinde vil benytte bogens
opskrifter. Bogen købes og læses for de smukke billeder, hvorefter den får
lov at rådne på hylden. Næste år kan den købes på det store bogudsalg. Hvem
prøver man at narre?
MVH
Peter Westh
pwesth@hum.ku.dk
|