---

Jeg bestilte for et godt stykke tid siden nogle slankepiller igennem kupon
nyhederne i min mors navn.

Jeg fortrød købet kort efter og valgte at lade pakke gå retur. Altså jeg
hentede den ikke på posthuset.

Og siden dengang har jeg modtaget girokort fra Norge. Det må jo være der
pillerne kom fra.

Jeg valgte ikke at betale dem, da de næsten forlangte det samme i
omkostninger, som pillerne kostede. Måske en stor fejl af mig.

Nu er sagen kommet til inkasso i Norge og de forlanger nu næsten 900 kr.

Er der noget jeg kan gøre, eller er der ikke andet end at betale ?

Hilsen
Rekha

---

"Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk> wrote in message
news:9u2p9d$1vij$1@news.cybercity.dk...
> Jeg bestilte for et godt stykke tid siden nogle slankepiller igennem kupon
> nyhederne i min mors navn.
>

Der er jo 14 dages returret på postordre i DK så du kan vel ikke opkræves
andet end hvad der er rimeligt for porto og muligvis et mindre
ekspeditionsgebyr. Du burde dog have gjort leverandøren opmærksom på at du
havde fortrudt og ikke bare sende varen retur.

Mvh

Flemming

---

"Flemming Lynggaard" <nospam@lynggaard.com> skrev:

> Du burde dog have gjort leverandøren opmærksom på at du
> havde fortrudt og ikke bare sende varen retur.


Det er man ikke forpligtet til.

Se Forbrugeraftalelovens
§12a

Stk. 3. Med undtagelse af de i stk. 5 nævnte tilfælde skal
forbrugeren ved aftale om køb af varer eller løbende levering af varer
tilbagesende eller tilbagegive det modtagne til den erhvervsdrivende.
Benytter forbrugeren forsendelse, er det tilstrækkeligt, at han inden
fortrydelsesfristens udløb har overgivet det modtagne til en
fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen til den erhvervsdrivende.
Forbrugeren kan endvidere bruge fortrydelsesretten ved at undlade at
modtage eller indløse den erhvervsdrivendes forsendelse.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9167C0BDBF70B.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> "Flemming Lynggaard" <nospam@lynggaard.com> skrev:
>
> Se Forbrugeraftalelovens
> §12a
>
> Stk. 3. Med undtagelse af de i stk. 5 nævnte tilfælde skal

Ok Morten tak det vidste jeg ikke.

Mvh

Flemming

---

On Wed, 28 Nov 2001 14:42:55 +0100, "Rekha Andresen"
<rekha@technobabe.dk> wrote:

>Jeg bestilte for et godt stykke tid siden nogle slankepiller igennem kupon
>nyhederne i min mors navn.

Dvs. din mor har ikke skrevet under nogen steder? Meddel firmaet, at
hun ikke har bestilt de omtalte piller, og at hun normalt ikke henter
pakker på posthuset hun ikke kender til!


Henning
hsb@REMOVETHISimage.dk

---

Scripsit Henning <newsmail@mailme.dk>
> On Wed, 28 Nov 2001 14:42:55 +0100, "Rekha Andresen"

> >Jeg bestilte for et godt stykke tid siden nogle slankepiller igennem kupon
> >nyhederne i min mors navn.

> Dvs. din mor har ikke skrevet under nogen steder? Meddel firmaet, at
> hun ikke har bestilt de omtalte piller, og at hun normalt ikke henter
> pakker på posthuset hun ikke kender til!

Moren er på den sikre side, men Rekha hæfter naturligvis for de køb
høn foretager, selv om høn bar brugt falsk navn.

Imidlertid er det tilstrækkeligt i forhold til fortrydelsesretten at
lade være med at hente pakken. Det fremgår direkte af
forbrugeraftaleloven §12a stk 3 sidste punktum (ny ordlyd i.h.t lov
442/2000). Derfor har firmaet ikke noget krav mod Rekha (samme lov
§12c).

--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahk7wa3hcx.fsf@dvalin.diku.dk...
> Scripsit Henning <newsmail@mailme.dk>
> > On Wed, 28 Nov 2001 14:42:55 +0100, "Rekha Andresen"

> Moren er på den sikre side, men Rekha hæfter naturligvis for de køb
> høn foretager, selv om høn bar brugt falsk navn.

Uden at vide det, kan jeg dog næsten forestille mig, at Rekha er mindreårig,
hvilket er grunden til at hun har brugt moderens navn.

Mvh.
Maiken

---

> Uden at vide det, kan jeg dog næsten forestille mig, at Rekha er
mindreårig,
> hvilket er grunden til at hun har brugt moderens navn.

Ja, jeg var 17, da det blev bestilt. Så det er jo nok min mor der kommer til
at hænge på det, hvis jeg ikke finder en løsning.

Hilsen
Rekha

---

Scripsit "Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk>

> Ja, jeg var 17, da det blev bestilt. Så det er jo nok min mor der kommer til
> at hænge på det,

Under ingen omstændigheder. En mindreårig kan ikke stifte gæld - og
det er den kommende kreditor der selv bærer risikoen for at de kommer
til at handle med en mindreårig, som ikke bagefter hæfter for aftalen
alligvel.

--
Henning Makholm "He who joyfully eats soup has already earned
my contempt. He has been given teeth by mistake,
since for him the intestines would fully suffice."

---

>> Ja, jeg var 17, da det blev bestilt. Så det er jo nok min mor der kommer til
>> at hænge på det,
>
>Under ingen omstændigheder. En mindreårig kan ikke stifte gæld - og
>det er den kommende kreditor der selv bærer risikoen for at de kommer
>til at handle med en mindreårig, som ikke bagefter hæfter for aftalen
>alligvel.

Når nu Rekha skrev en myndigs navn på kuponen, er det vel egentlig
dokumentfalsk? Og her gælder straffelovens grænse på 15 år vel?

Henning

---

Scripsit Henning <newsmail@mailme.dk>

> Når nu Rekha skrev en myndigs navn på kuponen, er det vel egentlig
> dokumentfalsk?

Måske.

§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i
retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Men hvis der blot er tale om at den fortrydelsesret (hm, af hensyn til
Grauslund må vi vel hellere til at kalde en fortrydelsespligt - den
bortfalder jo hvis man ikke udnytter den) som kunden under alle
omstændigheder ville have haft, er blevet brugt, har forhandleren ikke
lidt et tab på grund af den falske angivelse, og så er der næppe tale
om "at skuffe i retsforhold".

--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahpu61tyx5.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

> Måske.
>
> § 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i
> retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Og det er jo ret ligegyldigt om det er strafbart - indtil videre.

>
> Men hvis der blot er tale om at den fortrydelsesret (hm, af hensyn til
> Grauslund må vi vel hellere til at kalde en fortrydelsespligt - den
> bortfalder jo hvis man ikke udnytter den) som kunden under alle
> omstændigheder ville have haft, er blevet brugt, har forhandleren ikke
> lidt et tab på grund af den falske angivelse, og så er der næppe tale
> om "at skuffe i retsforhold".

Makholm - jeg gider ikke længere se dine dumme kommentarer. Drop det dog.
Hvor meget ved du egentlig om kontraktsret?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - gisp!

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Men hvis der blot er tale om at den fortrydelsesret (hm, af hensyn til
> > Grauslund må vi vel hellere til at kalde en fortrydelsespligt - den
> > bortfalder jo hvis man ikke udnytter den) som kunden under alle

> Makholm - jeg gider ikke længere se dine dumme kommentarer. Drop det dog.

Hvorfor kan du ikke bare forklare hvorfor lige netop
reklamationsretten skal hedde en pligt, hvis det samme ikke gælder
alle andre rettigheder, evt alle andre tidsbegrænsede rettigheder?

--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahn115tyl2.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

>
> Hvorfor kan du ikke bare forklare hvorfor lige netop
> reklamationsretten skal hedde en pligt, hvis det samme ikke gælder
> alle andre rettigheder, evt alle andre tidsbegrænsede rettigheder?

Jeg har gjort mit bedste - det er åbenbart ikke nok.

At sige, at der er en reklamationsret er lige som at sige, at man har ret
til at gå på gaden. Hvad kan vi bruge det til? Intet.

Der er en ret til at ophæve, kræve forholdsmæssigt afslag. Alene det at
reklamere hjælper ingen ting.

Reklamationspligten bygger på et status quo-synspunkt: kan du ikke li' den
nuværende tilstand skal du reklamere.

Det er simpelthen en grundregel i dansk ret, og det har det været de sidste
100 år vil jeg gætte på - sikkert længere.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>

> Der er en ret til at ophæve, kræve forholdsmæssigt afslag.

Det er den vi kalder reklamationsret - fordi man udnytter den ved at
reklamere.

> Alene det at reklamere hjælper ingen ting.

"At reklamere" er da at fortælle modparten at man hermed gør brug af
sin ret til at kræve forholdsmæssigt afslag,

> Reklamationspligten bygger på et status quo-synspunkt: kan du ikke li' den
> nuværende tilstand skal du reklamere.

Nej: Hvis man ikke kan lide den nuværende tilstand *kan* man
reklamere. Men man kan også beslutte sig for at selv om man ikke kan
lide den nuæverende tilstand, vil det være for stort bøvl at
reklamere. Så må man naturligvis leve med den nuværende tilstand,
men der er ikke nogen der kommer efter en i den forbindelse.

> Det er simpelthen en grundregel i dansk ret,

Men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du mener situationen er
anderledes end ved enhver anden rettighed, hvor man er nødt til
at bestemme sig for om man vil gøre brug af den eller ej. Hvad er
det jeg overser?

--
Henning Makholm "Individually, human beings are all dolts.>
<While collectively...>
<Collectively, they're a collection of dolts."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahwv09se97.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

> Det er den vi kalder reklamationsret - fordi man udnytter den ved at
> reklamere.

Ja - det er jo en sproglig misforståelse.

[klip]

> Nej:

Du fatter minus.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Det er den vi kalder reklamationsret - fordi man udnytter den ved at
> > reklamere.

> Ja - det er jo en sproglig misforståelse.

I hvilken forstand er det en misforståelse?

> > Nej:

> Du fatter minus.

Og du forklarer intet.

Hvad er værst: uvidenhed eller arrogant afvisning uden forklaringer?

--
Henning Makholm "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahitbts98i.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

> Og du forklarer intet.
>
> Hvad er værst: uvidenhed eller arrogant afvisning uden forklaringer?

Jeg har henvist til lærebøger, opslagsværker, uddrag fra Rigsdagstidende
(forgængeren til Folketingstidende) og højesteretsdomme. Hvad vil du ha'?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Og du forklarer intet.

> > Hvad er værst: uvidenhed eller arrogant afvisning uden forklaringer?

> Jeg har henvist til lærebøger, opslagsværker, uddrag fra Rigsdagstidende
> (forgængeren til Folketingstidende) og højesteretsdomme. Hvad vil du ha'?

Tja - en forklaring på HVOR det er mit ræsonnement går galt i byen.

Du har argumenteret ganske overbevisende for at en del jurister kalder
det en pligt i stedet for en ret. Men det jeg er interesseret er ikke
bare i at vide det, men at kunne forstå *hvorfor* de dog vælger at
bruge så mærkeligt et ordvalg. Der må jo være et eller andet
underliggende princip, men jeg kan ikke selv regne ud hvad det er - og
hver gang jeg forsøger at få dig til at belyse hvor grænserne går for
at juristerne kalder noget en pligt mens det for mig ligner en ret,
svarer du bare at sådan er det altså, basta. Det bliver jeg jo ikke
klogere af.

Jeg er altså oprigtigt interesseret (ellers ville jeg jo bare have
smækket med døren for længe siden): kan du ikke skære det ud i meget
tykt pap for mig hvor det er jeg tager fejl - eller hvorfor netop
retten til at få udbedret mangler / få afslag i prisen / hæve købet
skal kaldes en pligt?

--
Henning Makholm "Jeg skrællet har kartofler; min ene tommeltot
røg vistnok med i gryden. Jeg har det ellers got."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahg06xs7d8.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

>
> Du har argumenteret ganske overbevisende for at en del jurister kalder
> det en pligt i stedet for en ret. Men det jeg er interesseret er ikke
> bare i at vide det, men at kunne forstå *hvorfor* de dog vælger at
> bruge så mærkeligt et ordvalg. Der må jo være et eller andet
> underliggende princip, men jeg kan ikke selv regne ud hvad det er - og
> hver gang jeg forsøger at få dig til at belyse hvor grænserne går for
> at juristerne kalder noget en pligt mens det for mig ligner en ret,
> svarer du bare at sådan er det altså, basta. Det bliver jeg jo ikke
> klogere af.

Ok.

>
> Jeg er altså oprigtigt interesseret (ellers ville jeg jo bare have
> smækket med døren for længe siden): kan du ikke skære det ud i meget
> tykt pap for mig hvor det er jeg tager fejl - eller hvorfor netop
> retten til at få udbedret mangler / få afslag i prisen / hæve købet
> skal kaldes en pligt?

Der er en pligt til at gøre medkontrahenten opmærksom på, at man vi hæve
eller kræve afslag mv. Der er et hensyn at tage til den, der misligholder.

Det skrev jeg jo også allerede i news:9u0hn1$stl$1@sunsite.dk:

"At der er en pligt til at reklamere skal også søges i hensynet til den
misligholdende part. Den der vil påberåbe sig misligholdelsen, skal dels
sørge for at begrænse tabet ved at meddele, at der foreligger misligholdelse
(således at den misligholdende måske kan rette forsig), dels må den part der
vil påberåbe sig misligholdelsen ikke kunne spekulere i eventuelle
prisstigninger."

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Jeg er altså oprigtigt interesseret (ellers ville jeg jo bare have
> > smækket med døren for længe siden): kan du ikke skære det ud i meget
> > tykt pap for mig hvor det er jeg tager fejl - eller hvorfor netop
> > retten til at få udbedret mangler / få afslag i prisen / hæve købet
> > skal kaldes en pligt?

> Der er en pligt til at gøre medkontrahenten opmærksom på, at man vi hæve
> eller kræve afslag mv. Der er et hensyn at tage til den, der misligholder.

Men hvorfor bruge et specielt ord om dette ganske indlysende forhold?
Det er da umiddelbart klart at sælger ikke *kan* afhjælpe manglen hvis
ikke man fortæller ham om den.

Så vidt jeg forstår din argumentation ville man på ganske samme vis
kunne tale om en "acceptpligt" når man har modtaget et tilbud og vil
acceptere det (for hvis man ikke fortæller modparten at man vil
handle, har han jo ingen chance for at levere varen), eller en
"ankepligt" hvis man har tabt en retssag (for hvis man ikke fortæller
den overordnede instans at man vil have prøvet afgørelsen, har den jo
ingen chance for at beramme ankesagen).

Jeg går ud fra at du ikke snakker om "acceptpligt" og
"ankepligt". Hvad er det jeg misforstår når jeg synes at situationerne
er helt analoge?

> "At der er en pligt til at reklamere skal også søges i hensynet til den
> misligholdende part.

Og det forstår jeg heller ikke. Lad os sige at jeg køber en vare, og
efter et stykke tid finder ud at at den har en magel. Nu kan jeg enten

1) reklamere. Så er jeg glad, og sælger har også bare at være glad.

eller

2) lade være med at reklamere. Så er sælger endnu gladere.

Hvordan kan der være et hensyn til sælger i at jeg har "pligt" (af en
eller anden art) til at vælge løsning 1?


Så vidt jeg forstår det hele er situationen:

A. Jeg har ret til at få sælger til at udbedre manglen.

B. Denne ret vil du af en eller anden grund ikke kalde
reklamationsret. Lad os kalde det en X-ret i stedet.

C. Jeg må selv om om jeg vil udnytte X-retten.

D. Men hvis jeg bestemmer mig for at udnytte den, er jeg naturligvis
nødt til at give sælger meddelelse om at jeg har en ret som jeg vil
udnytte.

E. At give denne meddelelse kaldes at reklamere.

F. På grund af (E) synes *jeg* det ville være naturligt at kalde den
ret meddelelsen omhandler for en reklamationsret.

G. På grund af (C) opstår der et haltende retsforhold mellem mig og
sælger. Derfor har lovgiverne bestemt at min X-ret er tidsbegrænset
af en rimelig (men ikke præcist specificeret) reaktionstid efter
jeg har opdaget manglen, dog højst 1 (2) år efter købet.

H. Altså forsvinder min X-ret hvis ikke jeg udnytter den inden for
fristen.

Så vidt jeg forstår er det (H) der får dig til at tale om en pligt.
Men jeg har alligevel svært ved at tro at det kan være årsagen, jf
konsekvensen om "acceptpligt" og "ankepligt" ovenfor.

Hvor er det jeg tager fejl?

--
Henning Makholm "I stedet for at finde på en bedre plan havde de alle
sammen den frækhed at spørge mig, hvad *jeg* ville foreslå."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahelmgmr9w.fsf@tyr.diku.dk...

[klip]

> Men hvorfor bruge et specielt ord om dette ganske indlysende forhold?

Det ved jeg ikke. Er det så specielt.....?

[klip - god argumentation]

> Hvor er det jeg tager fejl?

Jeg må indrømme, at du har fået mig til at tænke mig om. Og lige frem også
slå op i en lærebog (flere faktisk).

Der består selvsagt kun en pligt til at reklamere, hvis man vil påberåbe sig
misligholdelsen. Herom ingen tvivl. Og det er vi vidst også enige om.

"Reglerne om reklamationspligt er begrundet i hensynet til sælgeren. Uden
sådanne regler ville køberen opnå en ubegrundet mulighed for at spekulere på
sælgers bekostning, og der ville let opstå uklarhed i afviklingen af
aftalen. Et bærende princip bag købelovens reklamationsregler er, at den
part, som blot ønsker at opretholde status quo, ikke har pligt til at
reklamere." - fra afsnittet om forsinkelse i Lærebog i dansk og
international køberet, 2. udgave, 1996.

Derudover skriver Gomard i Obligationsretten i en Nøddeskal, at der består
en såkaldt akcessorisk pligt til at reklamere i tilfælde af misligholdelse
og henviser til Kbl § 26 og § 27 (som svarer til KBL § 52).

Werlauf og Lynge Andersen skriver i Kreditretten, 3. udgave, 2000 i
afsnittet om kaution på side 375 følgende:

"Hvis kreditor er et pengeinstitut, følger det af bank- og sparekasselovens
§ 41, at kautionisten skal underrettes inden 6 måneder efter, at
misligholdelse er indtrådt i hovedskyldforholdet, og at undladelse heraf
medfører, at banken taber sit krav mod kautionisten, i det omfang
kautionistens regreskrav herved forringes. Bortset fra 6 måneders fristen er
lovbestemmelsen ikke overraskende, idet den alene er en kodifikation af den
diligenspligt (loyalitetspligt, omsorgspligt), som altid vil påhvile den
part, der ved sin handlemåde i et gensidigt bebyrdende retsforhold har det i
sin magt på ét eller flere områder at skade den anden part. Der skal tages
rimeligt hensyn til den anden part, når dette kan ske uden væsenligt
opofrelse."

Citatet viser, at man i et vist omfang faktisk i et vist omfang er
forpligtet til i et eller andet omfang er forpligtet til at varetage sin
medkontrahents interesser. Dette gælder også i køb.

Jeg ved ikke om vi kom det nærmere?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Men hvorfor bruge et specielt ord om dette ganske indlysende forhold?

> Det ved jeg ikke. Er det så specielt.....?

Jeg vil umiddelbart mene at det man normalt i dagligdagen har brug for
at omtale snarere er retten til at få afhjulpet fejlen, end den
tekniske detalje at man er nødt til at fortælle sælger om den.

> Der består selvsagt kun en pligt til at reklamere, hvis man vil påberåbe sig
> misligholdelsen. Herom ingen tvivl. Og det er vi vidst også enige om.

Måske er problemets kilde at jeg ikke forstår hvordan du skelner
mellem "at reklamere" og "at påberåbe sig misligholdensen". For
mig er det ene blot en kort måde at sige det andet på.

Og jeg synes det virker meget eksotisk at tale om en "pligt" der kun
udløses af mit frivillige ønske om at gøre netop det jeg får pligt til.

> "Reglerne om reklamationspligt er begrundet i hensynet til sælgeren. Uden
> sådanne regler ville køberen opnå en ubegrundet mulighed for at spekulere på
> sælgers bekostning, og der ville let opstå uklarhed i afviklingen af
> aftalen. Et bærende princip bag købelovens reklamationsregler er, at den
> part, som blot ønsker at opretholde status quo, ikke har pligt til at
> reklamere." - fra afsnittet om forsinkelse i Lærebog i dansk og
> international køberet, 2. udgave, 1996.

Hmm.. har du en anden pointe med disse citater end at vise at andre
lærde jurister end dig også taler om "pligt" i den sammenhæng? Jeg
har ingen indvendinger mod den retstilstand de beskriver, men jeg
synes ikke rigtig de bringer mig tættere på hvorfor det er naturligt
at bruge ordet "pligt" om den.

--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah1yigl63q.fsf@tyr.diku.dk...

[klip]

> Jeg vil umiddelbart mene at det man normalt i dagligdagen har brug for
> at omtale snarere er retten til at få afhjulpet fejlen, end den
> tekniske detalje at man er nødt til at fortælle sælger om den.

Dagligdages forbrugerjura er nok ikke lige det, jeg så'en kigger mest på....

>
> > Der består selvsagt kun en pligt til at reklamere, hvis man vil påberåbe
sig
> > misligholdelsen. Herom ingen tvivl. Og det er vi vidst også enige om.
>
> Måske er problemets kilde at jeg ikke forstår hvordan du skelner
> mellem "at reklamere" og "at påberåbe sig misligholdensen". For
> mig er det ene blot en kort måde at sige det andet på.

Ved at reklamerer påberåber man sig misligholdelsen - eller man gør i hvert
fald som minimum sælger opmærksom på, at der er noget galt.


>
> Og jeg synes det virker meget eksotisk at tale om en "pligt" der kun
> udløses af mit frivillige ønske om at gøre netop det jeg får pligt til.

Jeg synes, at det er kunstigt at tale om en ret til at reklamere. Det er for
mig bare en tom skal.

Men jeg har en ret til at hæve - det er der noget ved!

[klip]

> Hmm.. har du en anden pointe med disse citater end at vise at andre
> lærde jurister end dig også taler om "pligt" i den sammenhæng? Jeg
> har ingen indvendinger mod den retstilstand de beskriver, men jeg
> synes ikke rigtig de bringer mig tættere på hvorfor det er naturligt
> at bruge ordet "pligt" om den.

Der er en pligt til at hjælpe medkontrahenten.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Måske er problemets kilde at jeg ikke forstår hvordan du skelner
> > mellem "at reklamere" og "at påberåbe sig misligholdensen". For
> > mig er det ene blot en kort måde at sige det andet på.

> Ved at reklamerer påberåber man sig misligholdelsen - eller man gør
> i hvert fald som minimum sælger opmærksom på, at der er noget galt.

Det bliver jeg kun mere forvirret af. Her ser det ud til at du *også*
mener at det er det samme. Men det kan jo ikke passe med at du mener
at mit ønske om det ene giver mig pligt til det andet.

> Jeg synes, at det er kunstigt at tale om en ret til at reklamere.

Jeg taler heller ikke om en ret til at reklamere. Jeg taler om en
reklamationsret (som rent sprogligt er "en ret der har noget med at
reklamere at gøre" - og det har den, for det er den ret man hævder
når man reklamerer).

> Men jeg har en ret til at hæve - det er der noget ved!

Du har jo først ret til at hæve hvis det ikke lykkes leverandøren at
udbedre manglen. Derfor kan man ikke tale om "den 1-årige hæveret"
eller lignende.

> > Hmm.. har du en anden pointe med disse citater end at vise at andre
> > lærde jurister end dig også taler om "pligt" i den sammenhæng?

> Der er en pligt til at hjælpe medkontrahenten.

Jo, men når nu det eneste logisk mulige alternativ (at *lade være* med
at reklamere) vil være *endnu* mere hjælpsomt overfor medkontrahenten?

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahwv09se97.fsf@ask.diku.dk...
> Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
snip - alt det andet :)

> Men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du mener situationen er
> anderledes end ved enhver anden rettighed, hvor man er nødt til
> at bestemme sig for om man vil gøre brug af den eller ej. Hvad er
> det jeg overser?

Den almindelige obligationsretlige loyalitetspligt?

/Thomas

---

Scripsit "ThomasW" <tw_dk@*NOSPAM*hotmail.com>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du mener situationen er
> > anderledes end ved enhver anden rettighed, hvor man er nødt til
> > at bestemme sig for om man vil gøre brug af den eller ej. Hvad er
> > det jeg overser?

> Den almindelige obligationsretlige loyalitetspligt?

Hvorledes forhindrer den almindelige obligationsretlige
loyalitetspligt mig i at sige at det var vel nok ærgerligt at min dims
gik i stykker, men jeg giver ikke tage til Ålborg og brokke mig i den
forretning hvor jeg købte den (det er billigere at trække på skuldrene
og gå ned til isenkræmmeren på hjørnet og købe en ny dims).

--
Henning Makholm "De er da bare dumme. Det skal du bare sige til dem."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahlmgps9ag.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

> Hvorledes forhindrer den almindelige obligationsretlige
> loyalitetspligt mig i at sige at det var vel nok ærgerligt at min dims
> gik i stykker, men jeg giver ikke tage til Ålborg og brokke mig i den
> forretning hvor jeg købte den (det er billigere at trække på skuldrene
> og gå ned til isenkræmmeren på hjørnet og købe en ny dims).

Det er der ingen der forhindrer dig i.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Hvorledes forhindrer den almindelige obligationsretlige
> > loyalitetspligt mig i at sige at det var vel nok ærgerligt at min dims
> > gik i stykker, men jeg giver ikke tage til Ålborg og brokke mig i den
> > forretning hvor jeg købte den (det er billigere at trække på skuldrene
> > og gå ned til isenkræmmeren på hjørnet og købe en ny dims).

> Det er der ingen der forhindrer dig i.

Men hvis der ikke er nogen der forhindrer mig i at lade være med at
reklamere, hvordan kan man da sige at jeg har en pligt til det?

--
Henning Makholm "Det er sympatisk du håner dig selv. Fuldt
berettiget. Men det gør dig ikke til en kristen."

---

"ThomasW" <tw_dk@*NOSPAM*hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:KLuN7.2070$K4.340768@news010.worldonline.dk...
>
>
> Den almindelige obligationsretlige loyalitetspligt?
>
> /Thomas
>
Et helt nyt begreb for mig!! Jeg har kun hørt om den aftaleretlige
loyalitetspligt.!!
Det kan jo være der endnu en gang er gået noget hen over hovedet på mig på
1. år.

PH

---

"cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c069371$0$29589$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Et helt nyt begreb for mig!! Jeg har kun hørt om den aftaleretlige
> loyalitetspligt.!!
> Det kan jo være der endnu en gang er gået noget hen over hovedet på mig på
> 1. år.

Loyalitetspligt består i et hvert kontraktsforhold, og ved selve
kontraheringe. Omfanget er langt mere tvivlsomt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev i en meddelelse
news:9u67mv$f4n$1@sunsite.dk...
> "cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> news:3c069371$0$29589$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Loyalitetspligt består i et hvert kontraktsforhold, og ved selve
> kontraheringe. Omfanget er langt mere tvivlsomt.
>
> /Peter
>
Det er selvfølgelig rigtigt. Men der er vel tale om aftaleret hvis vi taler
om kontrahering og kontrakter. Derimod er det vel ikke alle
obligationsrtlige forhold der indebærer kontraktlige forhold og gensidig
bebyrdelse.
I disse tilfælde kan man vel næppe kræve loyalitet.

PH.

---

"cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c0729b7$0$29589$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Det er selvfølgelig rigtigt. Men der er vel tale om aftaleret hvis vi
taler
> om kontrahering og kontrakter. Derimod er det vel ikke alle
> obligationsrtlige forhold der indebærer kontraktlige forhold og gensidig
> bebyrdelse.

Man kan sondre mellem loyalitet ved kontrahering og efter kontrahering (dvs.
mens kontrakten løber).

> I disse tilfælde kan man vel næppe kræve loyalitet.

Hvilke kontraktstyper tænker du på?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev i en meddelelse
news:9u7vto$1br$1@sunsite.dk...
>
> Man kan sondre mellem loyalitet ved kontrahering og efter kontrahering
(dvs.
> mens kontrakten løber).
>
> > I disse tilfælde kan man vel næppe kræve loyalitet.

> /Peter
>
Det jeg påpegede var at der ikke findes en generel obligationsretlig
loyalitetsforpligtelse, men derimod en aftaleretligt.

Man kan da sagtens finde eksempler på obligationsretlige forpligtelser der
ikke i udløser nogen som helst forpligtelser for andre. F.eks ensidige
gaveløfter.

PH

---

"cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c08bf90$0$29593$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Det jeg påpegede var at der ikke findes en generel obligationsretlig
> loyalitetsforpligtelse, men derimod en aftaleretligt.

Det er vi så ikke enige om.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

cheesedealer skriver:

> "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev i en meddelelse
> news:9u67mv$f4n$1@sunsite.dk...
> > "cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> > news:3c069371$0$29589$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > Loyalitetspligt består i et hvert kontraktsforhold, og ved selve
> > kontraheringe. Omfanget er langt mere tvivlsomt.
> >
> > /Peter
> >
> Det er selvfølgelig rigtigt. Men der er vel tale om aftaleret hvis vi taler
> om kontrahering og kontrakter. Derimod er det vel ikke alle
> obligationsrtlige forhold der indebærer kontraktlige forhold og gensidig
> bebyrdelse.
> I disse tilfælde kan man vel næppe kræve loyalitet.
>
> PH.

Kan du nævne et område indenfor obligationsretten, hvor der ikke gælder en
almindelig loyalitetpligt ? Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget.
Gomard definerer i Obligationsret 1. del s. 3 obligationsret som "reglerne om
parternes indbyrdes retsstilling i formueretlige skyldforhold".
I samme bog s. 46 skriver han, "at det påhviler hver part at tage rimeligt
hensyn til den anden parts interesser." Altså en loyalitetspligt.
Der er selvfølgelig grænser for, hvor langt man skal strække denne
loyalitetspligt, men jeg vil dog mene, at den er alment gyldig indenfor alle
områder af obligationsretten.

mvh. Kim

---

"Nielsen" <gk.nielsen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3C0932D5.4AC30C67@stofanet.dk...

> Kan du nævne et område indenfor obligationsretten, hvor der ikke gælder en
> almindelig loyalitetpligt

> mvh. Kim
>
Omfanget af en evt. loyalitetsforpligtigelse kan måske diskuteres i ensidige
skyldforhold. F.eks gave.
Her gælder jo ikke de normale gensidighedsbeføjelser og dermed ej heller de
pligter der knytter sig til disse beføjelser.

Jeg er stadig skeptisk overfor en påstand om at der gælder en generel
obligationsretlig loyalitetsforpligtelse.
Jeg accepterer at der findes en generel aftaleretlig loyalitetsforpligtelse.
Jeg er selvfølgelig stadig åben for argumenter/diskussion:

PH

---

"cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c094d50$0$31349$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Jeg er stadig skeptisk overfor en påstand om at der gælder en generel
> obligationsretlig loyalitetsforpligtelse.

Prøv du at kigge i dine lærebøger i obligationsret.

Gomard omtaler bl.a. emnet under biforpligtelser.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev i en meddelelse
news:9ucqet$665$1@sunsite.dk...
> "cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> news:3c094d50$0$31349$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Prøv du at kigge i dine lærebøger i obligationsret.

Det gør jeg da, selvom jeg ikke finder vildt ophidsende. På side 185, del I
står der b.la. : Gensidighedsbeføjelser kommer ikke på tale, hvoe der ikke
svares vederlag........
>
> Gomard omtaler bl.a. emnet under biforpligtelser.
>
Gomard del I side 46ff: det påhviler hver part at tage hensyn til den anden
parts interesser = den generelle aftaleretlige loyalitetsforpligtelse.

Det fremgår bare ikke helt klart om dette gælder i samme (eller mindre)
omfang ved endsidige skyldforhold, idet der tales om
parterne/kontahenterne/kontraktsforhold. i skyldforhold.

PH

---

"cheesedealer" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c0a07ce$0$89815$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[klip]

> Det fremgår bare ikke helt klart om dette gælder i samme (eller mindre)
> omfang ved endsidige skyldforhold, idet der tales om
> parterne/kontahenterne/kontraktsforhold. i skyldforhold.

Ok.

Jeg tror, at vi er gået forbi hinanden.

Det er klart, at ensidige skyldforhold er af en helt særlig karakter.

Lige så klart er det, at der gælder en loyalitetspligt ved selve
kontraheringen, men også under afviklingen af skyldforholdet. Herefter må du
kalde det, hvad du vil.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

cheesedealer skriver:

> "Nielsen" <gk.nielsen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3C0932D5.4AC30C67@stofanet.dk...
>
> > Kan du nævne et område indenfor obligationsretten, hvor der ikke gælder en
> > almindelig loyalitetpligt
>
> > mvh. Kim
> >
> Omfanget af en evt. loyalitetsforpligtigelse kan måske diskuteres i ensidige
> skyldforhold. F.eks gave.
> Her gælder jo ikke de normale gensidighedsbeføjelser og dermed ej heller de
> pligter der knytter sig til disse beføjelser.
>

Godt eksempel !
Jeg vil nu stadig mene, at udgangspunktet er, at der gælder en generel
loyalitetspligt indenfor obligationsretten, men at dennes styrke varierer alt
afhængig af den konkrete situation. Hvor der ikke består en egentlig
gensidighed, som i dit eksempel, er styrken dog tæt på eller lig 0.

>
> Jeg er stadig skeptisk overfor en påstand om at der gælder en generel
> obligationsretlig loyalitetsforpligtelse.
> Jeg accepterer at der findes en generel aftaleretlig loyalitetsforpligtelse.
> Jeg er selvfølgelig stadig åben for argumenter/diskussion:
>
> PH

Et eksempel på en ikke-aftaleretlig loyalitetspligt kan være den
tabsbegrænsningspligt, der gælder ved erstatning uden for kontrakt.

mvh. Kim

---

"Nielsen" <gk.nielsen@stofanet.dk> wrote in message
news:3C0A8934.1A017AA0@stofanet.dk...

[klip]

> Jeg vil nu stadig mene, at udgangspunktet er, at der gælder en generel
> loyalitetspligt indenfor obligationsretten, men at dennes styrke varierer
alt
> afhængig af den konkrete situation. Hvor der ikke består en egentlig
> gensidighed, som i dit eksempel, er styrken dog tæt på eller lig 0.

Enig.

[klip]

> Et eksempel på en ikke-aftaleretlig loyalitetspligt kan være den
> tabsbegrænsningspligt, der gælder ved erstatning uden for kontrakt.

Nu er jeg ikke voldsamt glad for en sådan loyalitetspligt..... og vil nok
ikke udstrække den til også at dække dette spørgsmål.

Ellers kan loyalitetspligten jo dække over alt muligt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når det går galt....

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> skrev i en meddelelse
news:9ue12s$bh9$1@sunsite.dk...
> "Nielsen" <gk.nielsen@stofanet.dk> wrote in message
> news:3C0A8934.1A017AA0@stofanet.dk...
>
> [klip]
>
> > Jeg vil nu stadig mene, at udgangspunktet er, at der gælder en generel
> > loyalitetspligt indenfor obligationsretten, men at dennes styrke
varierer
> alt
> > afhængig af den konkrete situation. Hvor der ikke består en egentlig
> > gensidighed, som i dit eksempel, er styrken dog tæt på eller lig 0.
>
> Enig.
>
Jeg er ikke helt uenig. men jeg mener (teoretisk) at hvis der er tilfælde
hvor den objektivt er O så er den ikke generel. men her er vi nok så tæt på
hinanden som man kan komme.

> [klip]
>
> > Et eksempel på en ikke-aftaleretlig loyalitetspligt kan være den
> > tabsbegrænsningspligt, der gælder ved erstatning uden for kontrakt.
>
Helt rigtigt. men det viser jo bare, at den ikke begrænser sig til
aftaleretten.

> Nu er jeg ikke voldsamt glad for en sådan loyalitetspligt..... og vil nok
> ikke udstrække den til også at dække dette spørgsmål.
>
Nu er jeg ligesom blevet presset til at læse lidt Gomard, og han mener også
at tabsbegrænsningen er en loyalitetspligt. jf. bi.forpligtelser. Jeg har
ikke lige sidetallet present.


PH.

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahpu61tyx5.fsf@ask.diku.dk...
> Scripsit Henning <newsmail@mailme.dk>
>
> > Når nu Rekha skrev en myndigs navn på kuponen, er det vel egentlig
> > dokumentfalsk?
>
> Måske.
>
> § 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i
> retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Der er ikke tale om et falsk dokument. Rekha skrev: "Jeg kan ikke huske om
man skulle skrive under, men hvis man skulle, så har
min mor gjort det."
Det er altså Rekhas mor, som har bestilt - og dermed er det jo moderen, som
hænger på eventuelle udgifter.

Mvh Bo

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah667tvf2n.fsf@ask.diku.dk...

[klip]

> Under ingen omstændigheder. En mindreårig kan ikke stifte gæld - og
> det er den kommende kreditor der selv bærer risikoen for at de kommer
> til at handle med en mindreårig, som ikke bagefter hæfter for aftalen
> alligvel.

Hvis moderen har skrevet under, er det jo hende der har indgået en aftale.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=182594 - når man bliver lidt for
gammel.....

---

Henning Makholm skriver:

> Scripsit "Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk>
>
> > Ja, jeg var 17, da det blev bestilt. Så det er jo nok min mor der kommer til
> > at hænge på det,
>
> Under ingen omstændigheder. En mindreårig kan ikke stifte gæld - og
> det er den kommende kreditor der selv bærer risikoen for at de kommer
> til at handle med en mindreårig, som ikke bagefter hæfter for aftalen
> alligvel.
>

Det er nok lige lovlig bastant udtalt. Se f.eks. værgemålslovens § 45:

Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at
indgå en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det,
uanset om
nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt,
pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført.

Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i strafbart
forhold, gælder de almindelige erstatningsregler.

Det er dog ikke helt klart, om nogle af disse betingelser er opfyldt.

mvh. Kim

>
> --
> Henning Makholm "He who joyfully eats soup has already earned
> my contempt. He has been given teeth by mistake,
> since for him the intestines would fully suffice."

---

> Moren er på den sikre side, men Rekha hæfter naturligvis for de køb
> høn foretager, selv om høn bar brugt falsk navn.

Jeg kan ikke huske om man skulle skrive under, men hvis man skulle, så har
min mor gjort det.

> Imidlertid er det tilstrækkeligt i forhold til fortrydelsesretten at
> lade være med at hente pakken.

OK, men hvad kan de så kræve ?

De sendte først et girokort på ca 200,- for porto og omkostninger, som jeg
ikke betalte.
Og siden er der kommet nogle girokort fra noget norsk inkasso.
Det er nu ca et halvt år siden og det sidste girokort lyder på ca 900 kr.

Spørgsmålet er så om jeg hænger på de 900 kr.

Hilsen
Rekha

---

"Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk> wrote in message
news:9u3pe9$j2v$1@news.cybercity.dk...
> OK, men hvad kan de så kræve ?
>
> De sendte først et girokort på ca 200,- for porto og omkostninger, som jeg
> ikke betalte.
> Og siden er der kommet nogle girokort fra noget norsk inkasso.
> Det er nu ca et halvt år siden og det sidste girokort lyder på ca 900 kr.
>
> Spørgsmålet er så om jeg hænger på de 900 kr.

De kan ikke kræve noget som helst. Du har ret til at returnere pakken, og
lade være med at betale.
Det eneste lille hage, der er ved det er, at du ikke har reageret overfor
dem, og at sagen er kommet så langt som til inkasso.

Det kan i andre sammenhænge give modparten en fordel, men i denne sag er det
jo direkte og udtrykkeligt angivet i lovteksten, at du har retten på din
side, så det burde ikke give problemer.

Send dem et brev, hvor du påpeger
1) Det er dansk lovgivning der gælder, eftersom det er markedsført direkte
til danske forbrugere
2) Du har ret til at fortryde, og undlade at afhente pakken
3) Du derfor overhovedet ikke kan anerkende at de har krav på noget som
helst
4) At du ikke agter at foretgae dig yderligere, og at du ser frem til et
brev om at de naturligvis frafalder deres krav.

- Hvis det er for meget. så skriv bare, at du ikke mener de har krav på
noget, og bed dem om at holde om med at sende de regninger

Brevet skal udelukkende vise en reaktion på deres krav, så du kan undgå at
inkassosagen kommer igang, du er ikke nødt til at forsvare dig. Se det som
en tilrettevisning af nogen, der helt åbenbart ikke ved, hvad de har med at
gøre (eller bevidst prøver at snyde...)

/Per

---

Rekha Andresen skriver:

> > Moren er på den sikre side, men Rekha hæfter naturligvis for de køb
> > høn foretager, selv om høn bar brugt falsk navn.
>
> Jeg kan ikke huske om man skulle skrive under, men hvis man skulle, så har
> min mor gjort det.
>
> > Imidlertid er det tilstrækkeligt i forhold til fortrydelsesretten at
> > lade være med at hente pakken.
>
> OK, men hvad kan de så kræve ?
>
> De sendte først et girokort på ca 200,- for porto og omkostninger, som jeg
> ikke betalte.
> Og siden er der kommet nogle girokort fra noget norsk inkasso.
> Det er nu ca et halvt år siden og det sidste girokort lyder på ca 900 kr.
>

Som nævnt i et andet indlæg, så er det ok, at lade være med at afhente pakken,
hvis du har fortrudt. Det fremgår dog af forbrugeraftalelovens § 12 a, stk. 4.
at omkostningerne ved at sende varen tilbage til den erhvervsdrivende påhviler
forbrugeren.
Dvs. at hvis den regning du fik tilsendt vedrørte disse omkostninger, så har
de krav på pengene, og dermed også de udgifter, der er løbet på ved, at du har
undladt at betale.
Beløbets størrelse tyder dog på, at de også har medtaget udgifterne til
fremsendelsen af pakken, da jeg tvivler på, at det koster 200 kr. at
tilbagesende en pakke til Norge.
Jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt det i det hele taget har været berettiget,
at sende beløbet til inkasso, således at du hænger på inkassoomkostninger,
hvis det oprindelige krav i forvejen var for højt sat.
Det kan være, der nogen som kan supplere med lidt viden om lov om
inkassovirksomhed eller andre regler af interesse ?

mvh. Kim

>
> Spørgsmålet er så om jeg hænger på de 900 kr.
>
> Hilsen
> Rekha

---

"Nielsen" <gk.nielsen@stofanet.dk> wrote in message
news:3C0615A3.1CDDDF66@stofanet.dk...

>
> Som nævnt i et andet indlæg, så er det ok, at lade være med at afhente
pakken,
> hvis du har fortrudt. Det fremgår dog af forbrugeraftalelovens § 12 a,
stk. 4.
> at omkostningerne ved at sende varen tilbage til den erhvervsdrivende
påhviler
> forbrugeren.

Hvis pakken returneres fra posthuset koster det vel ikke afsenderen noget?

/Per

---

> Hvis pakken returneres fra posthuset koster det vel ikke afsenderen noget?

De pakker jeg selv har fået retur har jeg i hvert fald ikke betalt noget
for. Men om det samme gælder erhvervsfolk ved jeg ikke.

Jeg har nu fundet det første girokort frem. Der står følgende:
------
Vi har modtaget den bestilte vare retur. Dette har påført os udgifter til
porto, emballage og administrationsudgifter.
(Og der står en del mere...)

Ekspeditionsgebyr kr 36,00
Porto til Dem kr 39,00
Returporto kr 39,00
1/2 af administrationsomkostninger kr 65,50
------
I alt kr 179,50
=====

Kan de så kun forlange (returporto) 39 kr ?

Hilsen
Rekha

---

"Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk> wrote in message
news:9u56i1$23e0$1@news.cybercity.dk...
> > Hvis pakken returneres fra posthuset koster det vel ikke afsenderen
noget?

> Ekspeditionsgebyr kr 36,00
> Porto til Dem kr 39,00
> Returporto kr 39,00
> 1/2 af administrationsomkostninger kr 65,50
> ------
> I alt kr 179,50
> =====
>
> Kan de så kun forlange (returporto) 39 kr ?

Ja, som udgangspunkt.
(Jeg kunne nu stadig godt tænke mig at få bekræftet, at det rent faktisk
koster noget, når postvæsenet returnerer en pakke...)

Skriv til dem, og bed dem fremsende en regning på det rigtige beløb(39, - og
ikke mer), og så betal den.

Regningen er tydeligvis ikke korrekt, men dele af den er gode nok. Jeg ved
ikke om det giver dem ret til at opkræve rykkergeyr og incassoomkostninger,
men det ved andre måske?

/Per

---

Hej,

Per Christoffersen wrote:

> > Kan de så kun forlange (returporto) 39 kr ?
>
> Ja, som udgangspunkt.
> (Jeg kunne nu stadig godt tænke mig at få bekræftet, at det rent faktisk
> koster noget, når postvæsenet returnerer en pakke....

Hvis pakken er kommet fra Norge, så gør det. Når man sender pakker til udlandet
skal man vælge hvad postvæsenet i modtagerlandet skal gøre ved pakken, hvis den
ikke kan afleveres. Hvis man vil have den retur, skal man skrive under på, at
man vil betale portoen for dette. Den anden mulighed er, at pakken destrueres
uåbnet. Dette koster vist ikke noget...

mvh,
Mogens Svendsen

---

Rekha Andresen skriver:

> > Hvis pakken returneres fra posthuset koster det vel ikke afsenderen noget?
>
> De pakker jeg selv har fået retur har jeg i hvert fald ikke betalt noget
> for. Men om det samme gælder erhvervsfolk ved jeg ikke.
>
> Jeg har nu fundet det første girokort frem. Der står følgende:
> ------
> Vi har modtaget den bestilte vare retur. Dette har påført os udgifter til
> porto, emballage og administrationsudgifter.
> (Og der står en del mere...)

Hvad står der mere. Det kunne være rart at vide om følgende betingelser fra lov
om inkassovirksomhed er opfyldt:

§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med
henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en
påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3
nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er
nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren
kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der
påføres
skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra
afsendelsen af påkravsskrivelsen.

mvh. Kim

>
>
> Ekspeditionsgebyr kr 36,00
> Porto til Dem kr 39,00
> Returporto kr 39,00
> 1/2 af administrationsomkostninger kr 65,50
> ------
> I alt kr 179,50
> =====
>
> Kan de så kun forlange (returporto) 39 kr ?
>
> Hilsen
> Rekha

---

> Hvad står der mere. Det kunne være rart at vide om følgende betingelser
fra lov
> om inkassovirksomhed er opfyldt:


Her kommer det hele afskrevet:

Incassovarsel

Uafhentet pakke.
Dato: 02/07/01

Vi har modtaget den bestilte vare i retur. Dette har påført os udgifter til
porto, emballage og administrationsudgifter. Told og afgifter var fratrukket
i fakturaen. Vi formoder at De ikke var oppmerksom på dette eller at De har
glemt å hente varen på posthuset. De har derfor mulighed for at betale for
den vare De har bestilt og modtage den uden ekstra omkostninger.


Skulle De mod forventning ikke ønske at modtage den bestilte vare, er vi
desværre nødt til at opkræve Dem kr 179,50 til dækning af vores
omkostninger.
Hvis vi ikke hører fra Dem inden 23/07/01, vil sagen gå videre til vores
incassobureau. De mister da retten til at modtage varen og det medfører
store udgifter for Dem.
Alle henvendelser skal foregå skriftligt.

Ekspeditionsgebyr kr 36,00
Porto til Dem kr 39,00
Returporto kr 39,00
1/2 af administrationsomkostninger kr 65,50
------
I alt kr 179,50
=====

(Der er også et skema med det bestilte)
Pris 2 x 224 = 448 kr
Sum vareln: 448.00 Frakt: 0.00 Gebyr: 39.00 Totalt: 487.00

Der er så mulighed for at betale enten 179,50 eller 487,00 på girokortet.

Hilsen
Rekha

---

"Rekha Andresen" <rekha@technobabe.dk> skrev:

> (Der er også et skema med det bestilte)
> Pris 2 x 224 = 448 kr
> Sum vareln: 448.00 Frakt: 0.00 Gebyr: 39.00 Totalt: 487.00

Hvis det er sådan priserne var specificeret på købstidspunktet kan de
maksimalt kræve deres administrationsomkostninger samt fragt dækket.[1]
Dvs. 39,- (under antagelse af, at gebyr=administrationsomkostninger)

Henvis dem til Forbrugeraftalelovens §12a specielt stk. 3. og iøvrigt
til reglerne omkring returret ved fjernsalg i DK som givet i
Forbrugeraftalelovens kapitel omkring fortrydelses*ret*.

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20000044230


[1] Jvf. Forbrugerstyrelsen/Information

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Rekha Andresen skriver:

> Jeg bestilte for et godt stykke tid siden nogle slankepiller igennem kupon
> nyhederne i min mors navn.

Hvorfor i din mors navn ? Er du fyldt 18 år ?

mvh. Kim

>
>
> Jeg fortrød købet kort efter og valgte at lade pakke gå retur. Altså jeg
> hentede den ikke på posthuset.
>
> Og siden dengang har jeg modtaget girokort fra Norge. Det må jo være der
> pillerne kom fra.
>
> Jeg valgte ikke at betale dem, da de næsten forlangte det samme i
> omkostninger, som pillerne kostede. Måske en stor fejl af mig.
>
> Nu er sagen kommet til inkasso i Norge og de forlanger nu næsten 900 kr.
>
> Er der noget jeg kan gøre, eller er der ikke andet end at betale ?
>
> Hilsen
> Rekha

---

> Hvorfor i din mors navn ? Er du fyldt 18 år ?

Da det blev bestilt var jeg 17, men nu er jeg 18.

Hilsen
Rekha