---

I regeringsgrundlaget for den ny regering stå bl.a. følgende:

"For at forbedre integrationen af udlændinge vil regeringen fremlægge
forslag som stopper den automatiske adgang til kontanthjælp. Der skal i
stedet indføres et optjeningsprincip for kontanthjælp. Det skal fremover
være en betingelse for at opnå ret til kontanthjælp, at ansøgeren har boet
i
Danmark i mindst syv år. Ansøgere, som ikke har boet i Danmark i mindst syv
år, kan i særlige tilfælde tildeles støtte fra bopælskommunen efter et
konkret skøn. Optjeningsprincippet gælder for både danske og udenlandske
statsborgere."
<http://venstre.dk/viewPage.php?id=1969>

Jeg mener ikke, der er tvivl om, at vi dermed fortsat vil leve op til de
internationale konventioner. Flygtningekonventionen kræver som bekendt, at
flygtninge tilbydes det samme nivrau af sociale ydelser som borgerne i det
land, de er flygtet til. Derfor har den afgående regering tidligere fået en
næse over integrationsydelsen, som jo i starten var lavere end
kontanthjælpen. Det afstedkom, at integrationsydelsen siden blev sat til
det samme som kontanthjælpen.

Men er dette ikke et brud på Grundlovens § 75 stk. 2?

"Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at
underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder."

Som jeg læser citatet fra regeringsgrundlaget, kan man først få
kontanthjælp efter 7 år. Muligvis skal det dog forstås sådan, at man - som
med folkepensionen - optjener ret til kontanthjælp alt efter, hvor længe
man har været her, og altså således at man efter 7 år får fuld
kontanthjælp.

---

On Tue, 27 Nov 2001 11:29:08 GMT,
Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:
> I regeringsgrundlaget for den ny regering stå bl.a. følgende:
>
> "For at forbedre integrationen af udlændinge vil regeringen fremlægge
> forslag som stopper den automatiske adgang til kontanthjælp. Der skal i
> stedet indføres et optjeningsprincip for kontanthjælp. Det skal fremover
> være en betingelse for at opnå ret til kontanthjælp, at ansøgeren har boet
> i
> Danmark i mindst syv år. Ansøgere, som ikke har boet i Danmark i mindst syv
> år, kan i særlige tilfælde tildeles støtte fra bopælskommunen efter et
> konkret skøn. Optjeningsprincippet gælder for både danske og udenlandske
> statsborgere."
><http://venstre.dk/viewPage.php?id=1969>
>
> Jeg mener ikke, der er tvivl om, at vi dermed fortsat vil leve op til de
> internationale konventioner. Flygtningekonventionen kræver som bekendt, at
> flygtninge tilbydes det samme nivrau af sociale ydelser som borgerne i det
> land, de er flygtet til. Derfor har den afgående regering tidligere fået en
> næse over integrationsydelsen, som jo i starten var lavere end
> kontanthjælpen. Det afstedkom, at integrationsydelsen siden blev sat til
> det samme som kontanthjælpen.

Hvis der er et opsparingskrav, så kan danskere der returnerer fra
udlandet til Danmark, med dansk statsborgerskab, heller ikke opnå
k9ontanthjælp MEDMINDRE de har boet i landet i 7 år.

Jeg formoder, at der så i stedet kan gives en lavere ydelse i
form af en overlevelseshjælp, som kan kan være med til at sikre et
eksistensminimum.

Da en sådan regel vil ramme danskere som flygtninge lige, så er
der ingen problemer i forhold til diverse konventiner. Ligeledes
vil den nok også gælde andre EU borgere.

> Men er dette ikke et brud på Grundlovens § 75 stk. 2?
>
> "Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
> påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at
> underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder."
>
> Som jeg læser citatet fra regeringsgrundlaget, kan man først få
> kontanthjælp efter 7 år. Muligvis skal det dog forstås sådan, at man - som
> med folkepensionen - optjener ret til kontanthjælp alt efter, hvor længe
> man har været her, og altså således at man efter 7 år får fuld
> kontanthjælp.

De kan også sagten have en overlevelseshjælp. Denne kan f.eks.
bestå af indkvartering i sandholmlejren, kost, samt beklædning.
Der er ingen der siger at der skal udbetales penge, hjælpen kan
være materielle goder.

---

"Povl H. Pedersen" <nospam@home.terminal.dk> wrote in message
news:slrna07ek5.jsq.nospam@home.terminal.dk...
> Jeg formoder, at der så i stedet kan gives en lavere ydelse i
> form af en overlevelseshjælp, som kan kan være med til at sikre et
> eksistensminimum.

Kontanthjælpen burde vel i forvejen være sat ud fra, hvad man vurderer som
værende et eksistensminimum.

> Da en sådan regel vil ramme danskere som flygtninge lige, så er
> der ingen problemer i forhold til diverse konventiner. Ligeledes
> vil den nok også gælde andre EU borgere.

Det mener jeg også, omend man dog må sige, det virker noget betænkeligt, at
grænsen er lige netop 7 år, når det ligeledes normalt tager 7 år at blive
statsborger. Dermed vil de aller fleste danske statsborgere jo næsten pr.
definition være berettigede til kontanthjælp.

> De kan også sagten have en overlevelseshjælp. Denne kan f.eks.
> bestå af indkvartering i sandholmlejren, kost, samt beklædning.

En del af de indvandrere, der er tale om her, kommer ikke som flygtninge, så
de kan ikke indkvarteres i Sandholmlejren.

Men ellers er jeg da enig.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Kontanthjælpen burde vel i forvejen være sat ud fra, hvad man
> vurderer som værende et eksistensminimum.

Mon? Reelt forventes det jo, at studerende skal leve af deres SU, da
mange politikere mener det er uhensigtsmæssigt, at studerende har
studietidsforlængende job. Jeg kan godt røbe, at man ikke kan nøjes med
sin SU, man kan overleve ja, men man vil ikke have råd til
nødvendige lærebøger mv.

FUT dk.politik

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9166B235A1A92.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> Mon? Reelt forventes det jo, at studerende skal leve af deres SU

Nej, det forventes, at de kan leve at SU samt de øvrige
finansieringsmuligheder, de har i from af lån og muligheden for lønarbejde
ved siden af. Det er en helt anden sag.

> , da
> mange politikere mener det er uhensigtsmæssigt, at studerende har
> studietidsforlængende job.

Det er der flere politikere, der er uenige i. Ellers var reglerne ikke
sådan, som de er.

FUT: dk.politik

---

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9166E3F806FE.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:
>
> > Nej, det forventes, at de kan leve at SU samt de øvrige
> > finansieringsmuligheder, de har i from af lån og muligheden for
> > lønarbejde ved siden af. Det er en helt anden sag.
>
> Det er i al almindelighed ret dumt at leve af lån og mht. lønarbejde
> har jeg kommenteret dette.

Lån: Jeg er blandt mange, der finder det helt rimeligt, at man som individ
selv er med til at betale en del af sin livsopretholdelse i en periode, hvor
samfundet forøger ens værdi på arbejdsmarkedet ganske betragteligt, uden at
få en krone for det. Se det som en investering i din egen fremtid: Din
livstidsindkomst bliver alt andet lige betydeligt større, selvom du låner et
par hundrede tusinde.

Så nej, det er IKKE altid dumt at leve af et lån.

Lønarbejde: Frem for alt mener jeg, det for mange er en del af det at
studere, at man har forskellige relevante job ved siden af. Vi er nogle
stykker, der har lukreret på vore studiejobs, efter at vi blev færdige. Og
så gjorde det måske ikke så meget, at studiet tog et par måneder længere af
den grund.

Så jeg kan altså ikke have så voldsomt ond i bagdelen over, at studerende
får en ydelse, der er så lav, at man i realiteten ikke kan leve af den.

> > Det er der flere politikere, der er uenige i.
>
> Kan du nævne bare en?

Ja, alle dem, de har stemt for den lov, der er gældende på området i dag.

> Tja den FUT var sat korrekt af mig så hvorfor du fjernede den og sendte
> dit svar til en forkert gruppe (dk.videnskab.jura) er mig en gåde.

Fordi man nogle gange oplever, at folk futter, uden selv at gide at læse et
eventuelt follow up.

> Der
> bliver faktisk gjort et ganske stort stykke arbejde for at holde
> dk.videnskab.jura fri for politik.

De to indlæg, vi har skrevet her, er IMHO de eneste, der har været decideret
politiske i denne tråd, så det går nok endda.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vbUM7.439$K4.74152@news010.worldonline.dk...
> "Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
> news:Xns9166E3F806FE.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> > "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:
> >
> > > Nej, det forventes, at de kan leve at SU samt de øvrige
> > > finansieringsmuligheder, de har i from af lån og muligheden for
> > > lønarbejde ved siden af. Det er en helt anden sag.
> >
> > Det er i al almindelighed ret dumt at leve af lån og mht. lønarbejde
> > har jeg kommenteret dette.
>
> Lån: Jeg er blandt mange, der finder det helt rimeligt, at man som individ
> selv er med til at betale en del af sin livsopretholdelse i en periode,
hvor
> samfundet forøger ens værdi på arbejdsmarkedet ganske betragteligt, uden
at
> få en krone for det. Se det som en investering i din egen fremtid: Din
> livstidsindkomst bliver alt andet lige betydeligt større, selvom du låner
et
> par hundrede tusinde.
>
BN:
1)
ja, men du risikerer at skulle betale din pensionsopsparing med lån. Der er
mange jobs idag hvor du SKAL have en pensionsopsparing og istedet for at få
ens gæld ud af verden, forlænges løbetid med dertil hørende renter.

2) Mht til ens levetidsindkomst, er det korrekt at man idag opgør
akademikere til en højere livtidsindkomst. Men den gælder altså ikke for
alle, der er en del akademikere job som ligger på niveau eller endda under
faglærte (håndværkere). Så jeg tror om 10 år når der skal laves en ny
opgørelse, så vil den se anderledes ud.

hilsen Cand.Merc.
Brian Nielsen



> Så nej, det er IKKE altid dumt at leve af et lån.
>
> Lønarbejde: Frem for alt mener jeg, det for mange er en del af det at
> studere, at man har forskellige relevante job ved siden af. Vi er nogle
> stykker, der har lukreret på vore studiejobs, efter at vi blev færdige. Og
> så gjorde det måske ikke så meget, at studiet tog et par måneder længere
af
> den grund.
>
> Så jeg kan altså ikke have så voldsomt ond i bagdelen over, at studerende
> får en ydelse, der er så lav, at man i realiteten ikke kan leve af den.
>
> > > Det er der flere politikere, der er uenige i.
> >
> > Kan du nævne bare en?
>
> Ja, alle dem, de har stemt for den lov, der er gældende på området i dag.
>
> > Tja den FUT var sat korrekt af mig så hvorfor du fjernede den og sendte
> > dit svar til en forkert gruppe (dk.videnskab.jura) er mig en gåde.
>
> Fordi man nogle gange oplever, at folk futter, uden selv at gide at læse
et
> eventuelt follow up.
>
> > Der
> > bliver faktisk gjort et ganske stort stykke arbejde for at holde
> > dk.videnskab.jura fri for politik.
>
> De to indlæg, vi har skrevet her, er IMHO de eneste, der har været
decideret
> politiske i denne tråd, så det går nok endda.
>
>

---

"Brian Nielsen" <br.nielsen@privat.dk> wrote in message
news:3c05115d$0$224$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> ja, men du risikerer at skulle betale din pensionsopsparing med lån. Der
er
> mange jobs idag hvor du SKAL have en pensionsopsparing og istedet for at
få
> ens gæld ud af verden, forlænges løbetid med dertil hørende renter.

Det kan naturligvis være et problem, at ens nettoopsparing bliver mindre,
end den kunne have været, fordi man sparer op til en lavere rente, end man
betaler på sine lån.

Hvis vi ser bort fra samfundsøkonomiske overvejelser omkring det - til
tider - gavnlige ved øget opsparing, er jeg i øvrigt tilhænger af en svensk
model på pensionsopsparinger. Her kan man disponere frit over, hvordan en
vis procentandel af en spensionsopsparing skal investeres. Det er dog et
krav, at den skal investeres. En mulighed kunne så være at betale lån ud.

> 2) Mht til ens levetidsindkomst, er det korrekt at man idag opgør
> akademikere til en højere livtidsindkomst. Men den gælder altså ikke for
> alle, der er en del akademikere job som ligger på niveau eller endda under
> faglærte (håndværkere).

Det er rigtigt, men som alle andre selvstændige erhvervsdrivende, kan
håndværkere nå endog rigtig højt op, så spørgsmålet er, om ikke vi
sammenligner to ting, der ikke kan sammenlignes. Burde vi ikke sammenligne
den selvstændige håndværker med en selvstændig akademiker?

---

"Brian Nielsen" <br.nielsen@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3c05115d$0$224$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Jeg synes vi skal tilbage og se på hvad ideen med SU egentlig er!
Uddannelses støtten er vel skabt med det formål at familier med en lav
indkomst også har råd til at sende deres børn på universitet. Det kunne
sagtens lade sig gøre på anden vis. At være studerende betyder ikke at man
er et socialt tilfælde - tværtimod. Studerende tilhører en af de stærkeste
grupper i samfundet da de (som regel) har hovedet med sig,og ender med en
god uddannelse de kan bruge til at tjene gode penge til sig selv og
samfundet. Jeg er af den overbevisning at det kun er de svage der skal
støttes af samfundet.

De studerendes har kun problemer med den nuværende økonomi. Derfor kunne
staten lige så godt yde statsgarantede lån der skal betales tilbage krone
for krone. Det ville sikre alle unge mennesker en uddannelse uanset hvilken
social klasse de kommer fra - og dermed er målet opfyldt.

> BN:
> 1)
> ja, men du risikerer at skulle betale din pensionsopsparing med lån. Der
er
> mange jobs idag hvor du SKAL have en pensionsopsparing og istedet for at
få
> ens gæld ud af verden, forlænges løbetid med dertil hørende renter.

Det er måske netop et tegn på at det nuværende velfærdssamfund søler
mennesker ind i regler og ordninger og dermed fratager dem både retten og
ansvaret for sig selv. Lad dog folk der kan klare sig selv gøre det!!!

> der er en del akademikere job som ligger på niveau eller endda under
> faglærte (håndværkere). Så jeg tror om 10 år når der skal laves en ny
> opgørelse, så vil den se anderledes ud.

Det kunne måske tyde på at nogle vigtige markedkræfter er sat ud af spil i
det danske uddannelsessystem. Mage mennesker uddanner sig til akademiker
inden for nogle områder hvor de ved der ikke er nok jobs -> lønnen falder.
Hvis folk sulle betale "SU'en" tilbage var de nødt til at uddanne sig inden
for områder hvor der i de mindste er lidt udsigt til at få et job.
Virksomheder mangler masser af veluddannede folk, men der er bare ikke nok
der vil studere de fag der bliver efterspurgt.

Hvis der er nogen der skulle være i tvivl, så er jeg selv studerende og
kommer fra en lavindkomst familie.

---

"Kian Schmücker" <schmucker@oek.dk> wrote in message
news:3c0567f6$0$262$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> De studerendes har kun problemer med den nuværende økonomi. Derfor kunne
> staten lige så godt yde statsgarantede lån der skal betales tilbage krone
> for krone.

Du mener i stedet for SU eller hvad?

> Det kunne måske tyde på at nogle vigtige markedkræfter er sat ud af spil i
> det danske uddannelsessystem. Mage mennesker uddanner sig til akademiker
> inden for nogle områder hvor de ved der ikke er nok jobs -> lønnen falder.
> Hvis folk sulle betale "SU'en" tilbage var de nødt til at uddanne sig
inden
> for områder hvor der i de mindste er lidt udsigt til at få et job.

Jeg tror ikke, man i virkeligheden kan øge arbejdskraftsudbudet væsentligt,
ved at omlægge SU'en til ren låntagning.

For det første forekommer er det tvivlsomt, om det økonomiske incitament vil
kunne komme til at spille så stor en rolle i uddannelsesvalget, at folk i
afgørende grad vil vælge ud fra forventningerne til den fremtidige
beskæftigelsessituation. De fleste vælger også ud fra andre bevæggrunde end
lige netop det økonomiske, herunder ud fra interesse. Velfærd er at have et
job, der både er vellønnet og interessant på samme tid. Det er ikke nok, at
det opfylder en af delene.

For det andet kan folk sagtens vælge en forkert uddannelse, selvom de tænker
nok så meget på det økonomiske/beskæftigelsesmæssige. I perioder kan det
være næsten umuligt at forudsige ledighedssituationen 4-5-6-7 år ude i
fremtiden, og så lang tid går der jo normalt mellem, at man vælger sit
studie og at man bliver færdiguddannet.

For det tredje mener jeg, dette er at skyde gråspurve med kanoner. I
realiteten er ledigheden blandt danskere med videregående uddannelser jo
særdeles lav. Lige nu er ledigheden iflg. Akademikernes Centralorganisation
3,9%, hvilket faktisk er meget tæt på det absolutte nulpunkt, fordi man
altid må regne med, at 2-3% er "in between jobs". Så hvor mange er det
egentlig, du vil have til at vælge en anden uddannelse? Især set i forhold
til, hvor mange der således må have valgt rigtigt.

For det fjerde vil en omlægning fra stipendier til lån gøre det mere
risikofyldt at starte på en videregående uddannelse, for tænk nu, hvis man
ikke gennemfører! Konsekvensen af det kan blive, at der faktisk bliver
færre, der overhovedet går i gang med en videregående uddannelse, og det vil
så igen medføre, at det samlede arbejdskraftsudbud bliver mindre.

For det femte skal man være klar over, at det forhold, at folk vælger en - i
beskæftigelsesmæssig forstand - håbløs uddannelse, ikke er det samme som, at
de bliver ledige. Mange af dem, der tager en videregående uddannelse, er jo
netop ikke specialister, der kun kan arbejde inden for et enkelt felt. Det
betyder, at det i virkeligheden kun i begrænset omfang afhænger af valget af
uddannelse, om man sidenhen får let eller svært ved at finde beskæftigelse.

For det sjette er der STADIG det sociale element: Som du selv var inde på,
var formålet med SU'en oprindeligt, at man blandt andet ville gøre det
muligt for børn af mindre velhavende danskere at tage en uddannelse. Men der
er jo næppe tvivl om, at dit forslag vil skabe større ulighed, idet det vil
blive markant billigere og dermed lettere for de riges børn at tage en
uddannelse.

For det syvende er der vel en vis grad af rimelighed i, at det ikke bare er
den studerende, der betaler for sin uddannelse. Resten af samfundet har vel
også glæde at, at nogle af os tager en videregående uddannelse, og på den
måde bliver bedre skatteydere.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Lån: Jeg er blandt mange, der finder det helt rimeligt, at man som
> individ selv er med til at betale en del af sin livsopretholdelse
> i en periode, hvor samfundet forøger ens værdi på arbejdsmarkedet
> ganske betragteligt, uden at få en krone for det.

Husk nu på, at samfundet får det de investerer mangefold tilbage
specielt for personer, der bliver ansat i det private erhvervsliv.

> Se det som en
> investering i din egen fremtid: Din livstidsindkomst bliver alt
> andet lige betydeligt større, selvom du låner et par hundrede
> tusinde.

Livstidsindkomsten for akademikere er ikke meget anderledes end for
eksempelvis en kassedame i og med, at akademikeren er forholdsvis kort
tid på arbejdsmarkedet.

> Så nej, det er IKKE altid dumt at leve af et lån.

Jeg mener, at det altid er dumt at leve af lån velvidende, at jeg måske
selv hopper på den vogn i det sidste års tid af mit studie.

> Lønarbejde: Frem for alt mener jeg, det for mange er en del af det
> at studere, at man har forskellige relevante job ved siden af. Vi
> er nogle stykker, der har lukreret på vore studiejobs, efter at vi
> blev færdige. Og så gjorde det måske ikke så meget, at studiet tog
> et par måneder længere af den grund.

Helt enig.

> Så jeg kan altså ikke have så voldsomt ond i bagdelen over, at
> studerende får en ydelse, der er så lav, at man i realiteten ikke
> kan leve af den.

Jeg har skam heller ikke den mindste smule "ondt i røven" over SUens
størrelse. Jeg er godt tilfred med, at jeg får betalt en meget dyr
uddannelse og samtidig bliver støttet økonmisk. Det jeg har "ondt i
røven" over er, at politikere begynder at snakke om, at de studerende
ikke skal tage studietids"forlængende" erhvervsarbejde fordi det ikke
er gavnligt for samfundet uden samtidgt at følge det op med en
forhøjelse af SUen på 50%-100%, så den får en størrelse, der gør, at
man kan leve af den og ikke kun overleve.

> Ja, alle dem, de har stemt for den lov, der er gældende på området
> i dag.

Det passer jo ikke, idet de selvsamme mennesker har udtalt sig negativt
om arbejde ved siden af studierne.

> Fordi man nogle gange oplever, at folk futter, uden selv at gide
> at læse et eventuelt follow up.

Du ved jo godt, at jeg følger dk.politik, så det argument holder ikke.

> De to indlæg, vi har skrevet her, er IMHO de eneste, der har været
> decideret politiske i denne tråd, så det går nok endda.

Ja, men flere er kommet til.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9167BE571FBA0.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:
>
> > Lån: Jeg er blandt mange, der finder det helt rimeligt, at man som
> > individ selv er med til at betale en del af sin livsopretholdelse
> > i en periode, hvor samfundet forøger ens værdi på arbejdsmarkedet
> > ganske betragteligt, uden at få en krone for det.
>
> Husk nu på, at samfundet får det de investerer mangefold tilbage
> specielt for personer, der bliver ansat i det private erhvervsliv.

Det glemmer jeg skam ikke, men den enkelte får jo endnu mere tilbage, og så
er det vel også meget rimeligt, at vedkommende selv er med til at finansiere
sine studier på den ene eller den anden måde.

> > Se det som en
> > investering i din egen fremtid: Din livstidsindkomst bliver alt
> > andet lige betydeligt større, selvom du låner et par hundrede
> > tusinde.
>
> Livstidsindkomsten for akademikere er ikke meget anderledes end for
> eksempelvis en kassedame i og med, at akademikeren er forholdsvis kort
> tid på arbejdsmarkedet.

Det er ganske enkelt ikke korrekt. Se til eksempel DJØF's lønstatistik:

Hvis vi tager de privatansatte DJØF'ere, ligger de lige nu på en
livstidsindkomst på ca. 20 mio. kr. Dette tal er beregnet på den måde, at
jeg har lagt gennemsnitslønnen for en 25-29 årig sammen med
gennemsnitslønnen for en 30-34 årig osv. (op til 59 år). Man skal sgu være
en dygtig kassedame for at slå de 588.000, en privatansat DJØF'er tjener om
året.

De offentligt ansatte ligger naturligvis noget lavere. Jeg har desværre ikke
nøjagtige tal, men hvis vi tager den overenskomstmæssige løn i amter og
kommuner, og antager, at der ikke ydes tillæg ud over de obligatoriske,
bliver livstidsindkomsten 11,8 mio. for perioden 25-59 år, svarende til en
gennemsnitlig årsløn på 347.000 eksklusiv arbejdsgiverens pensionsbidrag på
10,2%.

Du kan finde håndværkere, der har en betydeligt højere livstidsindkomst, men
de lever omvendt også med nogle risici, akademikere sjældent har: Økonomiske
downperioder, der sætter byggeriet helt i stå. Arbejdsskader pga. farligt
arbejde.

> > Så nej, det er IKKE altid dumt at leve af et lån.
>
> Jeg mener, at det altid er dumt at leve af lån velvidende, at jeg måske
> selv hopper på den vogn i det sidste års tid af mit studie.

Jeg mener, at folk, der ikke vil tage lån, skal tænke sig godt om, og prøve
at finde ud af, hvordan de vil finansiere et eventuelt huskøb uden
låntagning.

Du vil aldrig finde en økonom med respekt for sig selv, der vil give dig ret
i, at låntagning pr. definition er uklogt. De fleste vil tværtimod sige, at
låntagning pr. definition er en god ting, hvis man er i stand til at
forrente pengene højere, end den rente, man selv betaler for at låne dem.
Forrentningen behøver ikke at være kontant, men kan også være udmålt i ren
nytteværdi: Til eksempel vil jeg - selv ved en meget høj udlånsrente -
foretrække at låne penge til at købe en bolig for, frem for at være hjemløs,
og få mine egne spareskillinger forrentet til denne meget høje rente.
Nytteværdien ved at have tag over hovedet, er ganske enkelt mindst 15
procent værd i rente.

> > Ja, alle dem, de har stemt for den lov, der er gældende på området
> > i dag.
>
> Det passer jo ikke, idet de selvsamme mennesker har udtalt sig negativt
> om arbejde ved siden af studierne.

Hvorfor har de så stemt for en lov, der tillader det?

> Du ved jo godt, at jeg følger dk.politik, så det argument holder ikke.

Jeg ved ikke, hvor intensivt, du følger med her. Det er ikke noget, jeg går
og holder øje med.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Det er ganske enkelt ikke korrekt.

Jo.

> Hvis vi tager de privatansatte DJØF'ere, ligger de lige nu på en
> livstidsindkomst på ca. 20 mio. kr. Dette tal er beregnet på den
> måde, at jeg har lagt gennemsnitslønnen for en 25-29 årig sammen
> med gennemsnitslønnen for en 30-34 årig osv. (op til 59 år). Man
> skal sgu være en dygtig kassedame for at slå de 588.000, en
> privatansat DJØF'er tjener om året.

Det er heller ikke det vi snakker om men derimod livslønnen.

En akademiker vil måske være 25-30 år på arbejdsmarkedet med en årsløn
på 350.000 i snit.
25*350000=8750000
En kassedame måske 40-45 år med en årsløn på 180.000-200.000
40*180000=7200000

> Jeg mener, at folk, der ikke vil tage lån, skal tænke sig godt om,
> og prøve at finde ud af, hvordan de vil finansiere et eventuelt
> huskøb uden låntagning.

Jeg snakker ikke om låntagning til eksempelvis bolig som ofte vil være
en fornuftig investering (selvom man måske kan tvivle på, hvor god en
investering det er at købe en 1-værelses på 23m^2 til mere end
500.000). Men derimod om lån til alm. leveomkostninger som mad, tøj mv.

> Du vil aldrig finde en økonom med respekt for sig selv, der vil
> give dig ret i, at låntagning pr. definition er uklogt. De fleste
> vil tværtimod sige, at låntagning pr. definition er en god ting,
> hvis man er i stand til at forrente pengene højere, end den rente,
> man selv betaler for at låne dem.

Ja, det burde sige sig selv men, hvis man bruger et lån til forbrug er
der ingen forrentning.

> Hvorfor har de så stemt for en lov, der tillader det?

Det hedder kompromis.

> Jeg ved ikke, hvor intensivt, du følger med her. Det er ikke
> noget, jeg går og holder øje med.

Du kan roligt regne med, at hvis jeg futter en diskussion hertil så
følger jeg selvfølgelig med.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

On Wed, 28 Nov 2001 22:44:44 +0000 (UTC), "Morten Bjergstrøm"
<nospam@dafnie.dk> wrote:

>Jeg snakker ikke om låntagning til eksempelvis bolig som ofte vil være
>en fornuftig investering (selvom man måske kan tvivle på, hvor god en
>investering det er at købe en 1-værelses på 23m^2 til mere end
>500.000). Men derimod om lån til alm. leveomkostninger som mad, tøj mv.

Man kan se det på en anden måde.
6 års studier + sarbejde, ingen lån.
5 års studier, lån, men intet arbejde.
Den sidste situation giver et ekstra års løn - 400.000,- eller mere.

Tom

--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill

---

In article <nfpb0ucqdcspj1g796lv9u23ko66fdkrc4@4ax.com>,
T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> wrote:

> Den sidste situation giver et ekstra års løn - 400.000,- eller mere.

Og den første situation giver mad i maven osv.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
http://www.edlich.dk

---

On Thu, 29 Nov 2001 09:17:17 +0100, Martin Edlich
<newsspam3@mail.edlich.dk> wrote:

>In article <nfpb0ucqdcspj1g796lv9u23ko66fdkrc4@4ax.com>,
> T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> wrote:
>
>> Den sidste situation giver et ekstra års løn - 400.000,- eller mere.
>
>Og den første situation giver mad i maven osv.

Det er det lånet skal klare.

Tom

--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill

---

In article <1isc0ucth6g1m3s9vv0h914eg4on088d7o@4ax.com>,
T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> wrote:

> >Og den første situation giver mad i maven osv.
>
> Det er det lånet skal klare.

Man kan tjene mere end man kan låne.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
http://www.edlich.dk

---

T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> skrev:

> Man kan se det på en anden måde.
> 6 års studier + sarbejde, ingen lån.
> 5 års studier, lån, men intet arbejde.
> Den sidste situation giver et ekstra års løn - 400.000,- eller mere.

Det er jeg nu ikke så sikker på. Mange arbejdsgivere foretrækker
tidligere erhvervserfaring. Selv ikke-studierelevant erhvervserfaring
er bedre end ingen erhvervserfaring.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

On Thu, 29 Nov 2001 09:09:48 +0000 (UTC), "Morten Bjergstrøm"
<nospam@dafnie.dk> wrote:

>T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> skrev:
>
>> Man kan se det på en anden måde.
>> 6 års studier + sarbejde, ingen lån.
>> 5 års studier, lån, men intet arbejde.
>> Den sidste situation giver et ekstra års løn - 400.000,- eller mere.
>
>Det er jeg nu ikke så sikker på. Mange arbejdsgivere foretrækker
>tidligere erhvervserfaring. Selv ikke-studierelevant erhvervserfaring
>er bedre end ingen erhvervserfaring.

Der er nok for store forskelle fra fagområde til fagområde, til at det
giver mening at diskutere det generelt.
Min pointe var, at det nogengange kan betale sig at låne penge til at
gennemføre en uddannelse. Den vurdering står jeg ved.

Tom

--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill

---

Morten Bjergstrøm <nospam@dafnie.dk> skrev i artiklen
<Xns9167F18A55276.miljokemi.dk@130.226.1.34>...
> > Hvis vi tager de privatansatte DJØF'ere, ligger de lige nu på en
> > livstidsindkomst på ca. 20 mio. kr. Dette tal er beregnet på den
> > måde, at jeg har lagt gennemsnitslønnen for en 25-29 årig sammen
> > med gennemsnitslønnen for en 30-34 årig osv. (op til 59 år). Man
> > skal sgu være en dygtig kassedame for at slå de 588.000, en
> > privatansat DJØF'er tjener om året.
>
> Det er heller ikke det vi snakker om men derimod livslønnen.
>
> En akademiker vil måske være 25-30 år på arbejdsmarkedet med en årsløn
> på 350.000 i snit.
> 25*350000=8750000
> En kassedame måske 40-45 år med en årsløn på 180.000-200.000
> 40*180000=7200000

Jeg synes ikke, den slags beregninger er interessante, når du ikke kan
bakke det op med faktiske tal. Dette er jo rent gætteri. Oven for kan du se
faktiske tal for en akademiker, der er privatansat hele sit liv. Det tal
ligger væsentligt over det, du gætter på.

> > Du vil aldrig finde en økonom med respekt for sig selv, der vil
> > give dig ret i, at låntagning pr. definition er uklogt. De fleste
> > vil tværtimod sige, at låntagning pr. definition er en god ting,
> > hvis man er i stand til at forrente pengene højere, end den rente,
> > man selv betaler for at låne dem.
>
> Ja, det burde sige sig selv men, hvis man bruger et lån til forbrug er
> der ingen forrentning.

Jo, det kan det da sagtens være. Hvis du bruger pengene på at holde dig
selv i live, mens du opgraderer din viden, er det da en potentielt god
investering.

> > Hvorfor har de så stemt for en lov, der tillader det?
>
> Det hedder kompromis.

Hvis dem, der mener noget andet end det, der står i loven, er i flertal,
hvorfor har de så stemt for det?

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Jeg synes ikke, den slags beregninger er interessante, når du ikke
> kan bakke det op med faktiske tal. Dette er jo rent gætteri. Oven
> for kan du se faktiske tal for en akademiker, der er privatansat
> hele sit liv. Det tal ligger væsentligt over det, du gætter på.

Tja det er jo nok ikke helt korrekt det du her skriver. En DJØFer, der
lige er blevet kandidat hiver helt sikkert ikke små 50.000 hjem om
måneden.

Løngennemsnit for akademikere i DM inkl. pensionsbidrag:

Kandidat årgang 2000: 29.900/måned
Kandidat årgang 1981: 44.900/måned

Naturligvis gennemsnitstal dvs. lidt lavere i det offentlige og lidt
højere i det private men forskellene er ikke så store i dag, hvis man
husker at sammenligne en 37 timers arbejdsuge i det private med en 37
timers arbejdsuge i det offentlige.

Min beregning er iøvrigt ganske realistisk. Det har meget ofte været
fremme i medierne, at livslønnen er omtrent den samme for de fleste
almindelige mennesker, hvad enten de har længere videregående
uddannelser eller kun har korte uddannelser eller slet ingen.

> Hvis dem, der mener noget andet end det, der står i loven, er i
> flertal, hvorfor har de så stemt for det?

Det hedder stadig kompromis.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9168BC9093668.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> Tja det er jo nok ikke helt korrekt det du her skriver. En DJØFer, der
> lige er blevet kandidat hiver helt sikkert ikke små 50.000 hjem om
> måneden.

Nej, Morten, det gør han ikke, men som du kan se af mine tal, har jeg taget
det FAKTISKE gennemsnit for en privatansat DJØF'er over et helt liv, så
sådan hænger det altså sammen. Du kan selv genfinde tallene på DJØF's
hjemmeside.

> Løngennemsnit for akademikere i DM inkl. pensionsbidrag:
>
> Kandidat årgang 2000: 29.900/måned
> Kandidat årgang 1981: 44.900/måned
>
> Naturligvis gennemsnitstal dvs. lidt lavere i det offentlige og lidt
> højere i det private men forskellene er ikke så store i dag, hvis man
> husker at sammenligne en 37 timers arbejdsuge i det private med en 37
> timers arbejdsuge i det offentlige.

Der sjældent er en 37 timers arbejdsuge for akademikere nogen af stederne.

> Min beregning er iøvrigt ganske realistisk. Det har meget ofte været
> fremme i medierne, at livslønnen er omtrent den samme for de fleste
> almindelige mennesker, hvad enten de har længere videregående
> uddannelser eller kun har korte uddannelser eller slet ingen.

Jeg ved ikke, hvor du har hørt det, men ved egen beregning kan du få det
afkræftet.

> > Hvis dem, der mener noget andet end det, der står i loven, er i
> > flertal, hvorfor har de så stemt for det?
>
> Det hedder stadig kompromis.

Så flertallet går altså på kompromis med sig selv eller hvad? Jeg forstår
det virkelig ikke.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Nej, Morten, det gør han ikke, men som du kan se af mine tal, har
> jeg taget det FAKTISKE gennemsnit for en privatansat DJØF'er over
> et helt liv, så sådan hænger det altså sammen. Du kan selv
> genfinde tallene på DJØF's hjemmeside.

Nej det kan jeg ikke, da jeg ikke er medlem af DJØF.

> Der sjældent er en 37 timers arbejdsuge for akademikere nogen af
> stederne.

Man bliver nødt til at sammenligne sammenlignelige ting.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> skrev i en meddelelse

> Man bliver nødt til at sammenligne sammenlignelige ting.

Også selvom det man sammenligner ikke kan overføres til virkeligheden?

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> wrote in message
news:Xns9168C1D1DEDBC.miljokemi.dk@130.226.1.34...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:
>
> > Nej, Morten, det gør han ikke, men som du kan se af mine tal, har
> > jeg taget det FAKTISKE gennemsnit for en privatansat DJØF'er over
> > et helt liv, så sådan hænger det altså sammen. Du kan selv
> > genfinde tallene på DJØF's hjemmeside.
>
> Nej det kan jeg ikke, da jeg ikke er medlem af DJØF.

Tallene er i den spærrede melemssektion, men jeg vil da gerne sende dem,
hvis du vil se dem.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev:

> Tallene er i den spærrede melemssektion, men jeg vil da gerne
> sende dem, hvis du vil se dem.

Det er ikke nødvendigt - jeg stoler skam på dig.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

On Thu, 29 Nov 2001 17:32:19 +0000 (UTC), "Morten Bjergstrøm"
<nospam@dafnie.dk> wrote:

>Det har meget ofte været
>fremme i medierne, at livslønnen er omtrent den samme for de fleste
>almindelige mennesker, hvad enten de har længere videregående
>uddannelser eller kun har korte uddannelser eller slet ingen.

Det har jeg svært ved at tro på. Nej, jeg tror ikke, at du er fuld af
løgn, jeg finder det bare svært at tro på en undersøgelse, der kommer
til den konklusion.
Jeg er interesseret i at se beregningerne, der ligger bag - har du en
reference?

Tom

--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill

---

T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> skrev:

> Jeg er interesseret i at se beregningerne, der ligger bag - har du en
> reference?

Jeg kan desværre ikke umiddelbart finde noget, men jeg er meget sikker
på, at det var fremme i medierne for et par år siden, men min
hukommelse er selvfølgelig ikke just verdens bedste kilde.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> skrev i
news:Xns9167F18A55276.miljokemi.dk@130.226.1.34:


> En akademiker vil måske være 25-30 år på arbejdsmarkedet med en
> årsløn på 350.000 i snit.
> 25*350000=8750000
> En kassedame måske 40-45 år med en årsløn på 180.000-200.000
> 40*180000=7200000

En kasedame har vist ikke meget over 150.000


--
B-)
Købes: Originalt (gratis) analog-kort til DR2 & TV2-Zulu
Ting til salg: http://www.go.to/salg
Stop den urimelige afgift på IT-udstyr! http://www.stopcopydan.dk

---

On Wed, 28 Nov 2001 23:16:09 +0100, "Christian R. Larsen"
<crlarsen@hotmail.com> wrote:

>Hvis vi tager de privatansatte DJØF'ere, ligger de lige nu på en
>livstidsindkomst på ca. 20 mio. kr. Dette tal er beregnet på den måde, at
>jeg har lagt gennemsnitslønnen for en 25-29 årig sammen med
>gennemsnitslønnen for en 30-34 årig osv. (op til 59 år). Man skal sgu være
>en dygtig kassedame for at slå de 588.000, en privatansat DJØF'er tjener om
>året.

Jeg ville have troet, at de tjente mere.Hvem er med i DJØF - er det
kun universitetskandidater i jura og økonomi, eller er det også
HA'ere, cand. merc'er, osv...?

Tom

--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill

---

T.Liljeberg <tl@umail.ucsb.edu> skrev i artiklen
<qapb0ugjb7vnqul4tbja5gkqo21qd3fl2q@4ax.com>...
> >Hvis vi tager de privatansatte DJØF'ere, ligger de lige nu på en
> >livstidsindkomst på ca. 20 mio. kr. Dette tal er beregnet på den måde,
at
> >jeg har lagt gennemsnitslønnen for en 25-29 årig sammen med
> >gennemsnitslønnen for en 30-34 årig osv. (op til 59 år). Man skal sgu
være
> >en dygtig kassedame for at slå de 588.000, en privatansat DJØF'er tjener
om
> >året.
>
> Jeg ville have troet, at de tjente mere.Hvem er med i DJØF - er det
> kun universitetskandidater i jura og økonomi, eller er det også
> HA'ere, cand. merc'er, osv...?

Det er mange forskellige grupper, men bl.a. dem, du nævner der samt cand.
scient. pol., c.s. soc, c.s. adm.

---

FUT: dk.politik

On Tue, 27 Nov 2001 17:23:38 +0100,
Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:
> Kontanthjælpen burde vel i forvejen være sat ud fra, hvad man vurderer som
> værende et eksistensminimum.

Nej. Det er den ikke. Den er sat en del højere. Der er en international
definition af hvad eksistensminimum er. Og bistandshjælpen er et pænt
stykke højere. Derudover betaler bistandskontoret for en bolig af en
kvalitet langt over hvad der er nødvendigt.

Og fødevarer / tøj kan udleveres i stedet for kontanter.

>> Da en sådan regel vil ramme danskere som flygtninge lige, så er
>> der ingen problemer i forhold til diverse konventiner. Ligeledes
>> vil den nok også gælde andre EU borgere.
>
> Det mener jeg også, omend man dog må sige, det virker noget betænkeligt, at
> grænsen er lige netop 7 år, når det ligeledes normalt tager 7 år at blive
> statsborger. Dermed vil de aller fleste danske statsborgere jo næsten pr.
> definition være berettigede til kontanthjælp.

Ja, medmindre de ikke er opvokset i Danmark. Der er vel en del
udlandsdanskere med børn. Her vil børnene ikke være berettigede
til bistandshjælp når de ankommer til Danmark.

>> De kan også sagten have en overlevelseshjælp. Denne kan f.eks.
>> bestå af indkvartering i sandholmlejren, kost, samt beklædning.
>
> En del af de indvandrere, der er tale om her, kommer ikke som flygtninge, så
> de kan ikke indkvarteres i Sandholmlejren.

Hvorfor kan de ikke det ? De kan, ligesom myndige danskere der kommer
til landet uden nogensinde at have været her 7 år, indkvarteres af
staten / kommunen, MEDMINDRE de selv er i stand til at finde, og
betale for, noget bedre.

Rent legalt kan jeg ikke umiddelbart se noget problem hermed, udover
at det måske er uværdigt at bo et sådant sted.

Jeg kan se at det vil give et større incitament til at folk søger
arbejde / kommer ud af arbejdsløshed. De vil nemlig ikke tjene mere
ved at være arbejdsløse end de gjorde i deres hjemland ved hårdt
arbejde.

Generelt er hele arbejdsmoralen noget der er svært at gøre noget ved.
Jeg har rejst, og været udtstationeret, i 3. verdenslande, og der er
meget store problemer i form af, at uddannelsessystemerne ikke belønner
kreativitet, igansætterånd og individualisme. Det vil tage nogle
generationer at ændre dette. Hvis vi sætter ny lærere ind, så tager det
ca. 10 år at uddanne dem. De får så børn som kan opdrages rigtigt
fra barnsben af (teoretisk), og når de er omkring 20 år er de i
stand til at skabe noget. Så minimum 30 år er den tid det tager.

Problemet med mange af de nuværende hjælpeprogrammer er, at de vil
se målbare resultater indenfor en 5 års periode.

Jeg har som udstationeret følt, at en vigtig del af mit arbejde var
at lære de lokale at tænke selvstændigt.

---

Povl H. Pedersen <nospam@home.terminal.dk> skrev i artiklen
<slrna0873r.b4h.nospam@home.terminal.dk>...
> Nej. Det er den ikke. Den er sat en del højere. Der er en international
> definition af hvad eksistensminimum er.

Ja, som man så kan være enig eller uenig i. Jeg anser kontanthjælpen for at
være fastsat ud fra, hvad danske politikere anser for at være et
eksistensminimum i Danmark.

> Og fødevarer / tøj kan udleveres i stedet for kontanter.

Det er en mulighed.

> >> De kan også sagten have en overlevelseshjælp. Denne kan f.eks.
> >> bestå af indkvartering i sandholmlejren, kost, samt beklædning.
> >
> > En del af de indvandrere, der er tale om her, kommer ikke som
flygtninge, så
> > de kan ikke indkvarteres i Sandholmlejren.
>
> Hvorfor kan de ikke det ?

Sandholmlejren er et flygtningecenter, der drives af Røde Kors, så det er
også Røde Kors, der bestemmer, hvem målgruppen er. I øvrigt har lejren ikke
kapacitet til at modtage indvandrere også. Den er allerede i dag kraftigt
overbelagt.

> Rent legalt kan jeg ikke umiddelbart se noget problem hermed, udover
> at det måske er uværdigt at bo et sådant sted.

For så vidt at vi taler om indvandrere, kommer de jo her til som
familiesammenførte, så det virker måske også en smule sært, at de skal bo i
en lejr, frem for sammen med familien.

> Jeg kan se at det vil give et større incitament til at folk søger
> arbejde / kommer ud af arbejdsløshed. De vil nemlig ikke tjene mere
> ved at være arbejdsløse end de gjorde i deres hjemland ved hårdt
> arbejde.

Det er vel også det, der er bagtanken.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev Tue, 27 Nov 2001
17:23:38 +0100

>Kontanthjælpen burde vel i forvejen være sat ud fra, hvad man vurderer som
>værende et eksistensminimum.
>
Nej. Den ligger et godt stykke over.

>En del af de indvandrere, der er tale om her, kommer ikke som flygtninge, så
>de kan ikke indkvarteres i Sandholmlejren.
>
Du har givetvis ret i det første, men næppe i det sidste.

For, hvis de ikke er flygtninge - så må de vel være indvandrere.?
Men vi har jo rent faktisk indvandringsstop her i landet.

Og hvis folk (der ikke er flygtninge i henhold til FN's konventioner)
kommer hertil, og beder om asyl, så må de vel tage de samme betingelser
som de egentlige flygtninge - eller i værste fald blive udvist.?



--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> skrev i artiklen
<9pc80u4sn5m7rlgc0sac0n9hj69170m0uk@sunsite.dk>...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev Tue, 27 Nov 2001
> 17:23:38 +0100
>
> >Kontanthjælpen burde vel i forvejen være sat ud fra, hvad man vurderer
som
> >værende et eksistensminimum.
> >
> Nej. Den ligger et godt stykke over.

Som jeg skrev til Poul: Ja, den ligger over, hvad der internationalt
defineres som værende et eksistensminimum, men det er ikke nødvendigvis
sådan, at det er denne definition, man vil vælkge at bruge her.

Som jeg ser det, er hele ideen med kontanthjælpen, at den skal sikre
borgeren et minimum af forudsætninger for at opretholde livet.

> >En del af de indvandrere, der er tale om her, kommer ikke som
flygtninge, så
> >de kan ikke indkvarteres i Sandholmlejren.
> >
> Du har givetvis ret i det første, men næppe i det sidste.
>
> For, hvis de ikke er flygtninge - så må de vel være indvandrere.?
> Men vi har jo rent faktisk indvandringsstop her i landet.

Hvis du kender lovgivningen, vil du vide, at udlændingeloven tillader
familiesammenførte at indvandre, så det kan man vel ikke kalde et
indvandrerstop, kan man? Jeg har i hvert fald aldrig kunnet se pointen i
den floskel.

> Og hvis folk (der ikke er flygtninge i henhold til FN's konventioner)
> kommer hertil, og beder om asyl, så må de vel tage de samme betingelser
> som de egentlige flygtninge - eller i værste fald blive udvist.?

Dem, vi taler om her, søger ikke asyl.

---

Scripsit "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com>

> Hvis du kender lovgivningen, vil du vide, at udlændingeloven tillader
> familiesammenførte at indvandre, så det kan man vel ikke kalde et
> indvandrerstop, kan man? Jeg har i hvert fald aldrig kunnet se pointen i
> den floskel.

Uden indvandringsstop: Der gives som hovedregel opholdstilladelse,
medmindre der er specielle grunde der taler imod.

Indvandringsstop: Der gives som hovedregel ikke opholdstilladelse,
medmindre der er specielle grunde der taler for.

--
Henning Makholm "*Her* sidder jaj & har *ild* bå cigarren
*imens* Pelle Jönsson i Nordnorge har mavepine."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i artiklen
<yahlmgr3tuq.fsf@dvalin.diku.dk>...
> Uden indvandringsstop: Der gives som hovedregel opholdstilladelse,
> medmindre der er specielle grunde der taler imod.
>
> Indvandringsstop: Der gives som hovedregel ikke opholdstilladelse,
> medmindre der er specielle grunde der taler for.

Jeg synes sp bare ikke, det bar meget med et "indvandringsSTOP" at gøre.
Ikke at jeg på nogen måde mener, vi skal have et sådant.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev Wed, 28 Nov 2001
08:29:45 GMT

>> Men vi har jo rent faktisk indvandringsstop her i landet.
>
>Hvis du kender lovgivningen, vil du vide, at udlændingeloven tillader
>familiesammenførte at indvandre, så det kan man vel ikke kalde et
>
Jeg har ikke bemærket, at denne diskussion i særligt grad handlede om
familiesammenføringer.

Min pointe var bare, at der (også juridisk set) er forskel på flygtnige
og indvandrere. Og at det ikke nødvendigvis er det samme regelsæt der
gælder i begge tilfælde.

>indvandrerstop, kan man? Jeg har i hvert fald aldrig kunnet se pointen i
>den floskel.
>
Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener med 'floskel', eller hvorfor
du bruger det udtryk i netop den her sammenhæng.?

Indvandrerstop (eller rettere indvandringsstop) har vi formelt set haft
i mange år (en 20 - 30 stykker tror jeg).

Jeg synes det er alt for tidligt at begynde at skyde den nye regring
motiver i skoene (og ihvertfald for tidligt at begynde at diskutere de
juridiske konsekvenser af dette), sålænge vi kun har hvad pressen og
regeringens modstandere hævder de vil gøre - at forholde os til.


>> Og hvis folk (der ikke er flygtninge i henhold til FN's konventioner)
>> kommer hertil, og beder om asyl, så må de vel tage de samme betingelser
>> som de egentlige flygtninge - eller i værste fald blive udvist.?
>
>Dem, vi taler om her, søger ikke asyl.
>
Som sagt har jeg ikke bemærket, at diskussionen drejede sig om en
nærmere defineret gruppe.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/