---

Til almindelig morskab får I lige en opgave at tygge på. Det er et uddrag
fra en eksamensopgave i faget finansieringsret. Opgaven handler om Arne Ask.
Han er gået konkurs:

"Blandt aktiverne i Asks konkursbo var et sælgerpantebrev på nominelt
100.000 kr., som Ask i
januar 1998 havde købt af Bent Busk, der netop havde modtaget pantebrevet
som led i salget af
sin ejendom til Carl Cold. Ask havde givet 40.000 kr. for pantebrevet, som
indeholdt klausulen
»ikke til ordre«, som var rente- og afdragsfrit i de første 5 år, og som
ikke ville give dækning ved
en tvangsauktion de næste mange år.
Den 20. november 1998 konstaterede Cold, at ejendommen var svært angrebet af
hussvamp. Cold antog - med rette - at han havde krav på et forholdsmæssigt
afslag på 300.000
kr. i anledning af handelen, men at han derimod ikke havde krav på
erstatning. Cold meddelte den
24. november kurator i Asks konkursbo, at pantebrevet aldrig ville blive
indfriet.
Den 25. november 1998 blev Cold fuldkommen uventet erklæret konkurs. Da
Colds
formueforhold var helt ligetil, kunne kuratoren i hans konkursbo allerede få
dage senere meddele
kreditorerne i boet, at dividenden med sikkerhed ikke ville overstige 30 %.
Kan Asks konkursbo rejse krav mod Busk i anledning af det passerede?"

Jeg håber selvfølgelig på gode forslag til besvarelse af konflikten mellem
Asks konkursbo og Busk.

God fornøjelse.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>

> fra en eksamensopgave i faget finansieringsret. Opgaven handler om Arne Ask.

.... og man kan altid kende eksamensopgaver på at parterne ikke bare
hedder A, B og C. Når netbrugere med ægte problemer klager deres nød
her i gruppen, hedder parterne derimod altid kun A, B og C. Der er
vist en udbredt fordom om at det er "ujuridisk" at hedde et navn med
mere end et bogstav i.

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah3d39wnfv.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

> ... og man kan altid kende eksamensopgaver på at parterne ikke bare
> hedder A, B og C. Når netbrugere med ægte problemer klager deres nød
> her i gruppen, hedder parterne derimod altid kun A, B og C. Der er
> vist en udbredt fordom om at det er "ujuridisk" at hedde et navn med
> mere end et bogstav i.

Åbenbart. Af og til kan man nu også more sig lidt til eksamen med navne som
BatteriInvest og kautionisten
Rasmus Vrads

- Frisk på et forslag til en løsning, Henning?

- Der er godt nok ikke så meget plads til lommefilosofi ..... he he

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> - Frisk på et forslag til en løsning, Henning?

Næh - har ikke forstand på den slags. Jeg kan end ikke se hvorfor det
er relevant at den ene part er et konkursbo og ikke Ask selv...

--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahoflxv2qs.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

> Næh - har ikke forstand på den slags. Jeg kan end ikke se hvorfor det
> er relevant at den ene part er et konkursbo og ikke Ask selv...

Det er heller ikke relevant. (Et konkursbo får ikke bedre ret end dets
fallent.)

Spørgsmålet er altså ikke særlig svært. Der er to løsningsmuligheder. I
kender alle sammen i hvert fald den ene.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> Spørgsmålet er altså ikke særlig svært.

Det troede jeg ellers, siden det var en eksamensopgave. Nå, hvis du
insisterer, er her den indlysende løsning. Værsgod at grine.

Hvis Busk ikke kendte noget til svampeangrebet i forvejen (hvilket vel
er en rimelig antagelse når opgaven ikke siger noget om det), har han
ikke udvist culpa (bonus patere går ikke nødvendigvis rundt og tester
deres ejendom for svamp hele tiden). Derfor ingen culpaerstatning.

Jeg kan heller ikke se nogen grund til ansvar i kontrakt. Når
pantebrevet er handlet til kurs 40 har det været åbenbart for Ask at
der var tale om en fordring med en betydelig risiko, og med den lave
kurs har han taget sig rigelig betalt for risikoen. Det er altså en
del af aftalen at Ask bærer risikoen for Colds efterfølgende konkurs
og den manglende sikkerhed for pantebrevet.

At pantebrevet er rentefrit i 5 år kan forklare en lavere kurs end
pari, men man skal antage et renteniveau på 20% - nærmest åger - for
at det forklarer kurs 40.

Oplysningen om Colds konkurs synes i øvrigt heller ikke at være videre
relevant. Om noget stiller den Ask (og hans konkursbo) bedre, for hvis
den skønnede dividende på 30% bliver til virkelighed, har Ask jo kun
tabt 10.000 på hele forretningen, ikke 40.000.

Ligeså er det ligegyldigt at Cold ensidigt har nægtet at indfri
pantebrevet, før han gik konkurs.

--
Henning Makholm "... a specialist in the breakaway
oxidation phenomena of certain nuclear reactors."

---

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Spørgsmålet er altså ikke særlig svært.

> Det troede jeg ellers, siden det var en eksamensopgave. Nå, hvis du
> insisterer, er her den indlysende løsning. Værsgod at grine.

Og efter 10 minutters yderligere betænkningstid ser det ud til at der
er nok at grine ad.

> Hvis Busk ikke kendte noget til svampeangrebet i forvejen (hvilket vel
> er en rimelig antagelse når opgaven ikke siger noget om det), har han
> ikke udvist culpa

Hvis Busk *havde* kendt til svampeangrebet uden at fortælle Ask om
det, ville der ikke være tale om culpa, men om svig, evt bedrageri.

> Jeg kan heller ikke se nogen grund til ansvar i kontrakt.

Det kan jeg stadig ikke, men min begrundelse var fjollet. Jeg kom til
at forsøge at forklare Ask at skidt sker og det er ham der hænger på
den. Men Ask er jo gået konkurs og hans bos kurator er vel advokat og
bør vide på rygmarven at når man køber en fordring, køber man risikoen
for debitors hhv pantets soliditet med - uanset kursen. Men hvis han
ved det, hvorfor spørger han så mig?


Hm.. hvad nu hvis Ask er svoger til Busk og allerede i januar kunne se
at han ikke kunne holde skuden oven vande lige til nytår, og derfor
købte det værdiløse pantebrev til overpris for at holde noget af
formuen indenfor familien? Nej, det er vist for fantasifuldt i forhold
til opgavebeskrivelsen.

--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah6685utst.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

> Og efter 10 minutters yderligere betænkningstid ser det ud til at der
> er nok at grine ad.



>
> > Hvis Busk ikke kendte noget til svampeangrebet i forvejen (hvilket vel
> > er en rimelig antagelse når opgaven ikke siger noget om det), har han
> > ikke udvist culpa
>
> Hvis Busk *havde* kendt til svampeangrebet uden at fortælle Ask om
> det, ville der ikke være tale om culpa, men om svig, evt bedrageri.

Svig er også culpa

>
> > Jeg kan heller ikke se nogen grund til ansvar i kontrakt.

I og med, at der er en kontrakt mellem de to parter kan der *kun* blive tale
om erstatning i kontrakt. Hvis der altså skal betales erstatning.


>
> Det kan jeg stadig ikke, men min begrundelse var fjollet. Jeg kom til
> at forsøge at forklare Ask at skidt sker og det er ham der hænger på
> den. Men Ask er jo gået konkurs og hans bos kurator er vel advokat og
> bør vide på rygmarven at når man køber en fordring, køber man risikoen
> for debitors hhv pantets soliditet med - uanset kursen. Men hvis han
> ved det, hvorfor spørger han så mig?

Pantebrevet er købt inden konkursen.

>
>
> Hm.. hvad nu hvis Ask er svoger til Busk og allerede i januar kunne se
> at han ikke kunne holde skuden oven vande lige til nytår, og derfor
> købte det værdiløse pantebrev til overpris for at holde noget af
> formuen indenfor familien? Nej, det er vist for fantasifuldt i forhold
> til opgavebeskrivelsen.

Ih ja.

Prøv at kigge på opgaven igen med køberetsbrillerne på - eks. (princippet i
KBL § 59 (GBL § 9) og § 42).

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>

> Prøv at kigge på opgaven igen med køberetsbrillerne på - eks. (princippet i
> KBL § 59 (GBL § 9) og § 42).

Hm .. §42 handler om mangler. Er det en mangel ved pantebrevet at
pantet (ukendt for alle parter) er endnu mindre værd end antaget?
Næppe. Det var jo allerede ved handlen forudsat at panteretten ikke
ville indebære nogen reel sikkerhed hvis Cold gik konkurs på det
tidspunkt han rent faktisk gjorde.

§59 handler om vanhjemmel ("Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets
afslutning tilhørte en anden end sælgeren..."). Det kan jeg slet ikke
se noget grundlag for at anvende. Busk ejede vel ærligt og redeligt
sælgerpantebrevet da det blev handlet?

GBL §9: "Overdrages et gældsbrev til eje eller pant, indestår
overdrageren for, at fordringen består." At "fordringen består" må
betyde at ejeren af pantebrevet faktisk opnår et retligt krav mod
Cold. Efter min opfattelse af ordet består dette retlige krav også
selv om Cold ikke lige p.t. har penge at betale med. Asks konkursbo
kan på lige fod med alle Colds andre kreditorer anmelde sin fordring
til Colds konkursbo.


.... hovsa! Når der stod "ikke til ordre" i pantebrevet, betyder det så
at Busk slet ikke kan overdrage fordringen til andre?

--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahzo5htd76.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

>
> Hm .. §42 handler om mangler. Er det en mangel ved pantebrevet at
> pantet (ukendt for alle parter) er endnu mindre værd end antaget?
> Næppe. Det var jo allerede ved handlen forudsat at panteretten ikke
> ville indebære nogen reel sikkerhed hvis Cold gik konkurs på det
> tidspunkt han rent faktisk gjorde.

Der er en mangel ved pantebrevet. Der er jo sket modregning (som kan gøres
gældende over for erhververen, jf. GBL § 27), og fordringen eksisterer
derfor overhovedet ikke. Det er da en mangel.

>
> §59 handler om vanhjemmel ("Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets
> afslutning tilhørte en anden end sælgeren..."). Det kan jeg slet ikke
> se noget grundlag for at anvende. Busk ejede vel ærligt og redeligt
> sælgerpantebrevet da det blev handlet?

Kbl § 59 svarer til GBL § 9. Overdrager noget, der ikke eksisterer eller
noget man ikke har ret til.

>
> GBL §9: "Overdrages et gældsbrev til eje eller pant, indestår
> overdrageren for, at fordringen består." At "fordringen består" må
> betyde at ejeren af pantebrevet faktisk opnår et retligt krav mod
> Cold. Efter min opfattelse af ordet består dette retlige krav også
> selv om Cold ikke lige p.t. har penge at betale med. Asks konkursbo
> kan på lige fod med alle Colds andre kreditorer anmelde sin fordring
> til Colds konkursbo.
>
>
> ... hovsa! Når der stod "ikke til ordre" i pantebrevet, betyder det så
> at Busk slet ikke kan overdrage fordringen til andre?

Nej. Se i stedet GBL § 11, stk. 2, nr. 3.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Hm .. §42 handler om mangler. Er det en mangel ved pantebrevet at
> > pantet (ukendt for alle parter) er endnu mindre værd end antaget?
> > Næppe. Det var jo allerede ved handlen forudsat at panteretten ikke
> > ville indebære nogen reel sikkerhed hvis Cold gik konkurs på det
> > tidspunkt han rent faktisk gjorde.

> Der er en mangel ved pantebrevet. Der er jo sket modregning (som kan gøres
> gældende over for erhververen, jf. GBL § 27), og fordringen eksisterer
> derfor overhovedet ikke.

Hm, det synes jeg ikke fremgik særlig tydeligt af sagsfremstillingen.
Jeg forstod det sådan at Cold ganske vist er berettiget til et nedslag
i prisen, men den praktiske konsekvens var at Busk nu skylder Cold(s
konkursbo) 300.000 kroner.

Hvor kunne man se at det i stedet blev modregnet i pantegælden?

> > ... hovsa! Når der stod "ikke til ordre" i pantebrevet, betyder det så
> > at Busk slet ikke kan overdrage fordringen til andre?

> Nej. Se i stedet GBL § 11, stk. 2, nr. 3.

Det var den paragraf jeg pludselig fik øje på. Den siger at
gældsbrevet med den formel ikke er et "omsætningsgældsbrev". Det
betyder tilsyneladende ikke at det så er uomsætteligt, men hvad
betyder det så? Den rå ordlyd "ikke til ordre" giver ikke meget
mening for mig, og lovteksten antager at læseren allerede ved hvad
"til ordre" betyder. Det gør jeg ikke.

--
Henning Makholm "Individually, human beings are all dolts.>
<While collectively...>
<Collectively, they're a collection of dolts."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahoflxtc9e.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

> Hm, det synes jeg ikke fremgik særlig tydeligt af sagsfremstillingen.
> Jeg forstod det sådan at Cold ganske vist er berettiget til et nedslag
> i prisen, men den praktiske konsekvens var at Busk nu skylder Cold(s
> konkursbo) 300.000 kroner.

For mig og mine medstuderender er det nu ret klart.

> Hvor kunne man se at det i stedet blev modregnet i pantegælden?

Der står:

"Cold antog - med rette - at han havde krav på et forholdsmæssigt
afslag på 300.000 kr. i anledning af handelen, men at han derimod ikke havde
krav på
erstatning. Cold meddelte den 24. november kurator i Asks konkursbo, at
pantebrevet aldrig ville blive
indfriet."

[klip]

> Det var den paragraf jeg pludselig fik øje på. Den siger at
> gældsbrevet med den formel ikke er et "omsætningsgældsbrev". Det
> betyder tilsyneladende ikke at det så er uomsætteligt, men hvad
> betyder det så? Den rå ordlyd "ikke til ordre" giver ikke meget
> mening for mig, og lovteksten antager at læseren allerede ved hvad
> "til ordre" betyder. Det gør jeg ikke.

Gældsbrevsloven sondrer mellem to former for gældsbreve (=en skriftlig
ensidig fordring på penge):

- simple fordringer
- negotiable fordringer

Sidstnævnte er beregnet til omsætning på markedet. Et pantebrev er f.eks. et
negotiabelts gældsbrev. Det betyder bl.a. at en senere køber kan støtte ret
på dokumentet. Debitor kan ikke (som hovedregel) komme rendende med
indsigelser om modregning pga. svamp og lignende over for den senere køber
af gældsbrevet. Det øger kursen på gældsbrevet, hvilket er til fordel for
debitor.

Simple gældsbrev er ikke så gode for kreditor. Til de simple gældsbreve
hører de simple fordringer (eller man bruger GBL analogt på simple
fordringer), f.eks. en faktura. Her gælder, at debitor i følge den simple
fordring kan gøre indsigelser gældende over for en senere køber af
fordringen, jf. GBL § 27. Man kan også sælge (give transport) på et løfte.
Også her gælder princippet i GBL § 27.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

"Peter G C" <pgc@mailme.dk> wrote in message
news:3bfac854$0$11604$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

[klip]

> Gældsbrevsloven sondrer mellem to former for gældsbreve (=en skriftlig
> ensidig fordring på penge):
>
> - simple fordringer
> - negotiable fordringer

Omsætningsgældsbrev = negotialbelt gældsbrev.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Hvor kunne man se at det i stedet blev modregnet i pantegælden?

> "Cold antog - med rette - at han havde krav på et forholdsmæssigt
> afslag på 300.000 kr. i anledning af handelen, men at han derimod
> ikke havde krav på erstatning. Cold meddelte den 24. november
> kurator i Asks konkursbo, at pantebrevet aldrig ville blive
> indfriet."

Hm, det læste jeg i første omgang som "Cold er et fjols, så han tror
at pantet er det eneste Ask kan gøre udlæg i ved misligholdelse - og
når der nu på grund af svampen aldrig bliver pantedækning for gælden,
kan han bare blæse Ask en lang march, oven i at han får penge af
Busk".

> Også her gælder princippet i GBL § 27.

Det var nu §28 der bagefter gjorde alt klart for mig.

Men idet "ikke til ordre" stadig bare er en magisk formel der ikke
giver mening for mig, var det ikke klart for mig at pantebrevet var et
navnegældsbrev (nødvendigt for at §§ 27 og 28 kan gælde, jf
§26). Pantebreve lyder jo som regel på betaling til ihændehaveren, og
ordlyden i §11 stk 2 nr 3 og 4 fik mig til at to at pantebreve (som
falder under nr 3) ikke var navnegældsbreve (som falder under nummer 4).

--
Henning Makholm "Det är alldeles för ansvarsfullt att skaffa en
flickvän. Det är ju som att skaffa en hundvalp."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahlmh1t7ff.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

>
> Det var nu §28 der bagefter gjorde alt klart for mig.

§ 28 handler om modregning over for en senere erhverver.

§ 27 handler (bla.) om modregning over for en senere erhverver men, hvor man
modregner med et konnekst modkrav.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Det var nu §28 der bagefter gjorde alt klart for mig.

> § 28 handler om modregning over for en senere erhverver.

Netop. Ask er den senere erhverver, så de penge Buske skylder bliver
modregnet hos ham.


Henning Makholm "Fuck Lone."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah3d38cnjt.fsf@var.diku.dk...

[klip]

>
> Netop. Ask er den senere erhverver, så de penge Buske skylder bliver
> modregnet hos ham.

Det er § 27 der skal anvendes - ikke § 28. Det er fordi der foreligger
konneksitet.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Netop. Ask er den senere erhverver, så de penge Buske skylder bliver
> > modregnet hos ham.

> Det er § 27 der skal anvendes - ikke § 28.

Bruger vi forskellige udgaver af loven? Hos Retsinformation lyder §28:

| § 28. En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til
| modregning, medmindre han har erhvervet fordringen efter det
| tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om
| overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den
| dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med
| gældsbrevsfordringen.

Det er dat netop den der udtrykkelig giver skyldneren (Cold) lov til
at modregne sin fordring på overdrageren (Busk) i de penge han ellers
skullle have betalt modtageren af gældsbrevet (Ask).

§27 lyder derimod bare

| § 27. Overdrages et simpelt gældsbrev til eje eller pant, får
| erhververen ikke bedre ret end overdrageren, medmindre andet følger
| af særlige retsregler.

og siger intet om at skylderen har lov til at modregne (hverken før
eller efter gældsbrevet blev overdraget).

> Det er fordi der foreligger konneksitet.

Filiongongong.

--
Henning Makholm "Hører I. Kald dem sammen. Så mange som overhovedet
muligt. Jeg siger jer det her er ikke bare stort. Det er
Stortstortstort. Det er allerhelvedes stort. Det er historiEN."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahsnb8axhf.fsf@var.diku.dk...

[klip]

> Bruger vi forskellige udgaver af loven?


Nej.

[klip]

>
> Det er dat netop den der udtrykkelig giver skyldneren (Cold) lov til
> at modregne sin fordring på overdrageren (Busk) i de penge han ellers
> skullle have betalt modtageren af gældsbrevet (Ask).

§ 28 beskytter en eksisterende modregningsadgang.

>
> §27 lyder derimod bare
>
> | § 27. Overdrages et simpelt gældsbrev til eje eller pant, får
> | erhververen ikke bedre ret end overdrageren, medmindre andet følger
> | af særlige retsregler.
>
> og siger intet om at skylderen har lov til at modregne (hverken før
> eller efter gældsbrevet blev overdraget).

Hvis modfordringen (den fordring modregneren vil bruge til modregne med) er
konneks skal § 27 anvendes.


>
> > Det er fordi der foreligger konneksitet.
>
> Filiongongong.

Konneks = udspringer af samme retsforhold.

Modregning med en konneks fordring har virkning ex tunc - fra den gang
fordringerne stod over for hinanden. Modregning med andre fordringer sker ex
nunc - dvs. har retsvirkning fra modregningsreklæringen. Dvs. modregning med
en konneks fordring svarer til en indsigelse om, at fordringen er betalt.
Alle indsigelser bevares over for en senere erhverver, jf. § 27.

Er det forståeligt for en ikke indviet?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>

> Er det forståeligt for en ikke indviet?

Ja - men overraskende.

--
Henning Makholm "Make it loud, make it complicated, make it long,
and make it up if you have to, but it'll work all right."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahu1vmoq87.fsf@lofn.diku.dk...

[klip]

>
> Ja - men overraskende.

Måske. Men det hænger nu meget godt sammen. Det kræver nok et lidt mere
indgående kendskab til reglerne.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

"Peter G C" <pgc@mailme.dk> wrote in message news:9tdmtd$g9j$1@sunsite.dk...
> Til almindelig morskab får I lige en opgave at tygge på. Det er et uddrag
> fra en eksamensopgave i faget finansieringsret. Opgaven handler om Arne
Ask.

[klip]

Svaret findes i rettevejledning
http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/finans.pdf:

"Sælgerpantebrevet er forsynet med en såkaldt rekta-klausul og er dermed et
ikke-negotiabelt
gældsbrev, jf. GBL § 11, nr. 3.
Cold kan således som debitor gøre sin mangelsindsigelse gældende over for
Asks
konkursbo som kreditor i henhold til pantebrevet. Efter opgavens oplysninger
kan det lægges til
grund, at der foreligger en mangel, og at Cold har ret til et afslag på
300.000 kr. (og dermed ikke
har pligt til at betale nogen ydelse på pantebrevet, jf. gældsbrevslovens §
27). Det kan endvidere
lægges til grund, at Busk ikke har handlet culpøst:
Asks konkursbo har herefter to muligheder:
(1) Boet kan hæve købet af fordringen under påberåbelse af, at det er en
væsentlig mangel
ved fordringen, at den ikke består, jf. KBL § 42, stk. 1.
(2) Boet kan kræve erstatning i anledning af købet af fordringen under
påberåbelse af, at
Busk som overdrager indestår for, at fordringen består, jf. GBL § 9.
Ad (1): En ophævelse giver boet krav på at få købesummen tilbage. Forudsat
at Busk er god for
pengene, vil boet således få 40.000 kr. ved at gå frem på denne måde.
Ad (2): Et erstatningskrav for fordringens ikke-eksistens giver boet krav på
at blive stillet, som
om fordringen eksisterede. Da Cold ikke er god for pengene, men kun for en
dividende
på maksimalt 30 %, kan boet således højst få 30.000 kr. ved at gå frem på
denne måde.
Asks konkursbo bliver således bedst stillet ved at hæve købet af pantebrevet
og kræve den erlagte
købesum tilbagebetalt."

Som det ses gælder købelovens regler om ophævelse og gældsbrevslovens § 9 om
objektivt erstatningsansvar som alternativer.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk