> Er der nogen der kan hjælpe mig med oplysninger om straffelovens §279 ?
§ 279. (977) For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding,(978) ved retsstridig (979) at fremkalde,
bestyrke eller udnytte(980) en vildfarelse(981) bestemmer en anden til en
handling eller undladelse,(982) hvorved der påføres denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende(983) et formuetab.(984)
(977) Krabbe 676, Hurwitz: Sp d 443, Waaben: Forsæt 252 og 278, Komm II 386,
Waaben: Sp d 118 ff. Om databedrageri, se § 279 a. Om grænsedragningen
mellem på den ene side bedrageri og på den anden side mandatsvig og
skyldnersvig se Peter Rørdam og Erik Christensen i U 1960 49U 1960 49, 82,
166. Om samme afgrænsning ved checkforbrydelser, se Mogens Munch i U 1974
217U 1974 217. Se en kritisk vurdering af bedrageri- og
underslæbsbestemmelserne af K Kirchheiner i NTfS 1941 1-46. Se endvidere
Kirchheiner i NTfS 1942 210-215 og Haakon Sund i TfR 1942 340-342. Se Jørgen
Smith i NTFK 1955 20 om nogle større danske straffesager om svig og
uredelighed. Se endvidere Peter Rørdam i U 1963 B 41. Om bedragerisager hos
Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, se J Pedersen i NTfK
1983 284 ff. Misbrug af EF's markedsordninger straffes efter de særlige love
om EF-markedsordningser og efter toldloven, se nærmere om EF-kriminalitet
Ulla Høg i NTFK 1986 208. Om afgrænsningen overfor § 296, stk 1, nr 2, se U
1940 48 H anført i noten til sidstnævnte bestemmelse. Om anvendelse af § 154
i forbindelse med § 279 se note ad § 154. Om straf i sammenstød med § 171 se
note ad § 172, stk 1, »dokumentfalsk«.
(978) Jf note ad kapiteloverskriften.
(979) Rene anprisninger anses for tilladelige. Bestemmelsen er ligeledes
uanvendelig i lign tilfælde, hvor det ville være letsindigt at tro på
rigtigheden. Der må formentlig tages et vist hensyn til, om den narrede har
haft evne til at opdage usandheden, jf i det hele Hurwitz: Sp d 445, 448,
459, Waaben: Sp d 121 f og 160, Komm II 391 f, Kirchheiner i NTfS 1941
28-29.
(980) Jf herved Hurwitz: Sp d 450, hvorefter der skal være tale om misbrug
af en vis grovhed. Se endv Waaben: Sp d 121 f, hvorefter bestemmelsen må
udfyldes ved hjælp af synspunkter vedr aktiv handel. - Se U 1966 882U 1966
882 (ikke bedrageri ved at undlade at indberette salg af afgiftspligtigt
fjerkræ, idet der var tale om et rent passivt forhold), U 1996 346U 1996 346
(algierer, der levede illegalt i Danmark under falsk fransk identitet, havde
gjort sig skyldig i bedrageri ved at fremkalde og udnytte vildfarelse hos en
kommune om, at han var fransk statsborger og dermed havde lovligt ophold her
i landet og fået udbetalt 76.610 kr i sygedagpenge; fængsel i 3 mdr under
hensyn til, at tiltaltes bedrageri alene var en følge af den falske
identitet, som tiltalte havde levet under).
(981) Bestemmelsen er efter Krabbe uanvendelig, hvor den pgl overhovedet
ikke har kendt forholdet, men anderledes Hurwitz: Sp d 447. Om § 279's
vildfarelsesbegreb, se P Rørdam i JUR 1960 301.
(982) Der må hertil kræves, at der foretaget en disposition af den
pågældende, jf derimod den blotte undladelse af at opkræve en betaling,
Krabbe 680, jf herved Waaben: Sp d 122. Om retspraksis vedr bl a
forsikringsbedrageri og socialt bedrageri, se Nis Jul Clausen og Lars
Schjødt i U 1999 B 207U 1999 B 207-213.
(983) Herved tænkes ikke blot på fuldmagtsforhold, værgeforhold o l, men
også på det forhold, at en urigtig forklaring i en retssag medfører en for
den forklarende gunstig dom, se i øvrigt om betydningen af denne formulering
Kirchheiner i NTfS 1941 30-34, Komm II 391. Se domme om procesbedrageri U
1933 280 H, U 1956 879U 1956 879, U 1975 266U 1975 266 (formået en anden til
at møde for sig til udtagelse af blodprøve i faderskabssag. Forsøg på
bedrageri. Tillige straffet for § 174, idet den anden havde fået overladt
tiltaltes sygesikringsbevis, som forevistes som legitimation). Se endv note
ad § 158, stk 1, »retten« om falsk forklaring for voldgiftsret.
(984) Til formuen henregnes i alm kun de goder, hvorpå den pgl har et
retligt krav; svigagtig opnåelse af ændring i et testamente, som ikke er
gjort uigenkaldeligt, skulle derfor ikke kunne straffes som bedrageri. I
grovere tilfælde må man dog sikkert også kunne ramme sådanne forhold som
bedrageri. Hvis der som vederlag for en ydelse gives en anden ydelse, hvorom
der er givet svigagtige oplysninger, vil der ikke kunne straffes for
bedrageri, hvis der ikke foreligger et misforhold mellem ydelsernes værdi,
jf Krabbe 680-682, Hurwitz: Sp d 456-57. Waaben: Sp d 127 og Komm II 389.
Med hensyn til formuetabet kræves formentlig kun en faktisk usikkerhed,
hvorfor der kan straffes for fuldbyrdet forbrydelse, selv om genstanden pga
svigen kan søges tilbage. Se herom navnlig Hurwitz: Sp d 454 og Waaben:
Forsæt 278. Se herved U 1982 667U 1982 667 om kravene til tabsrisikoen ved
bedrageri hhv underslæb mht betroede midler. Se endvidere Peter Rørdam i U
1963 B 41-53, hvor retspraksis gennemgås, herunder også en række utrykte
afgørelser, hvorefter man ved afgrænsning af kriteriet formuetab som et
vejledende moment lægger vægt på, om der er handlet i strid med en
almindelig redelighedsnorm, navnlig om der er udvist en systematisk uredelig
adfærd. Hvis der ved hjælp af svigen er opnået stiftelse af en forpligtelse,
vil der muligvis derimod kun kunne straffes for forsøg, hvis forpligtelsen
bliver ugyldig pga svigen, jf herved aftaleloven § 30 med bemærkninger,
Krabbe 680 og VLT 1955 235. Mht spørgsmålet om at ligestille en vis
økonomisk risiko med tab, se JUR 1957 17 (49).
Bedrageritilfældene kan inddeles efter forskellige typiske
fremtrædelsesformer, hvortil kommer nogle mere enkeltstående tilfælde. Se
nærmere Hurwitz: Sp d 461, Waaben: Sp d 126 ff og Komm II 393 f. Se tillige
Peter Rørdam i U 1963 B 41.
Mangler ved det solgte: Der kræves vildledende oplysninger væsentlig udover
alm »anprisning« og ved fortielser, at manglen har været »skjult«. I
retspraksis foreligger mange tilfælde, hvor varer er solgt under urigtige
betegnelser, se f eks U 1941 430 (kunsthonning solgt som ægte honning), U
1933 1138 (dårlige cigarer angivet som kendte mærker), HRT 1942 572 (varer,
der ikke svarede til prøve), utrykt ØLD 1948-04-07 (hjemmelavet likør solgt
i beværtning på flasker med etiketter for orig mærker - frif, da kunderne
ikke havde lagt vægt på likørmærket), JD 1948 249 (ved hjælp af falske
etiketter solgt lyst øl for pilsnerøl mv), se mht de 2 sidstnævnte domme
tillige note ad § 176, stk, »uberettiget«. Om skjulte mangler ved husdyr se
Hurwitz: Husdyrvoldgift 1942, s 100. HRT 1936 105 (solgt bil af anden model
og med højere kilometertal end angivet). Om malerisvindel se U 1964 561U
1964 561 (kunsthandler i stort antal tilf omsat værdiløse efterligninger af
kendte kunstneres malerier under foregivende af, at de var ægte, udbytte
70.000 kr - fgl i 2 år), U 1970 348U 1970 348 (salg efter 3 forgæves forsøg
af kopi af litografi af Toulouse-Lautrec som værende ægte, for 200.000 kr -
fgl i 1 år 6 mdr), U 1992 65U 1992 65 (forsøg på bedrageri ved salg af bil
med ejendomsforbehold, der senere viste sig at være ugyldigt).
Kreditbedrageri, dvs opnåelse af lån eller kredit på grundlag af vildledende
oplysninger om væsentlige forudsætninger for kreditten, se U 1973 636U 1973
636 H (købt benzin for 16.000 kr på kreditkort uden vilje eller evne til at
betale), U 1933 615 (udstedt pantebrev i fast ejendom, som var stillet til
tvangsauktion pga restancer), U 1967 577U 1967 577 (opnået lån på 75 kr hos
forsorgsselskabet under foregivende af at have tabt tegnebog), U 1967 596U
1967 596 (opnået eksportkredit i bank ved at have fremkaldt og udnyttet
vildfarelser hos banken mht firmaets ordrebeholdning). - Smh § 298, nr 1,
der foreskriver straf i tilsvarende tilfælde, hvor (risikoen for)
formuetabet kun kan tilregnes pgl som uagtsomt. Denne best anvendt i JD 1937
131 (urigtig status, tab 5.000 kr - betænkeligt at antage, at pgl havde
været klar over, at der ville påføres kreditor yderl tab), U 1937 1004
(urigtig status, som pgl fik indtryk af ikke blev tillagt synderlig vægt,
havde ikke fuldtud været klar over sin insolvens). U 1988 980U 1988 980.
U 1999 1264/2U 1999 1264/2 (da tiltalte alene ved forevisning af sit BG
Bank-hævekort på posthuset havde anmodet om udbetaling fra sin dækningsløse
konto, var udbetalingen ikke sket ved udnyttelse af en vildfarelse hos Post
Danmark, med hensyn til, hvor meget der indestod på hans konto, idet Post
Danmarks udbetalinger efter samarbejdet med BG Bank skulle sidestilles med
udbetalinger, som BG Bank selv foretager; tiltalte frifundet for bedrageri).
Hotel- og restaurationssvindel, dvs tilfælde, hvor pgl har opnået logi,
fortæring, befordring mv uden evne eller vilje til at betale, se f eks U
1952 1022U 1952 1022. Hvis der ikke forelå forsæt til at unddrage sig
betaling, da ydelsen blev modtaget, kan § 298, nr 3, evt finde anvendelse.
Svig ved tegning af forsikring o l tilf, hvor ydelsen er uden værdi eller
uden interesse for den pgl. Se U 1938 792 (tegnet forskellige forsikringer
under angivelse af urigtige oplysninger om, hvad de pgl skrev under på -
anført at de pgl ingen brug havde for forsikringerne), VLT 1939 (tilsvarende
afgørelse), se endv Peter Rørdam i U 1963 41U 1963 41, der refererer
praksis, herunder utrykt landsretspraksis. - Se endv om tegning af
abonnement på vagt- og patruljetjeneste, hvor pgl savnede evne og vilje til
at præstere ydelsen U 1969 821U 1969 821 (16 tilf - fgl i 60 dg og frak af
retten til at indgå sådanne aftaler). Se endv om spm Komm II 394.
Assurancesvig, hvor en forsikringsydelse opnås udbetalt ved svigagtige
oplysninger, se f eks U 1979 529U 1979 529 H (anmeldt motorcykel som
stjålet - 21.700 kr - fgsl i 3 mdr (dissens for bet dom)), U 1982 518U 1982
518 H (båd anmeldt stjålet - forsøg mht 60.000 kr - 6 mdrs fgsl ubetinget),
U 1973 832U 1973 832 H (i forb med overtrædelse af § 181, stk 2, forsøgt at
få udbetalt 57.000 kr i erstatning for indbo og driftstab, selvom skaden kun
var på 16.000 kr, samt fået udbetalt 800 kr for effekter, der ikke var
brændt. Tillige forsøg på skyldnersvig ved proforma pantsætning af
ejendommen - fgl i 3 år), U 1975 1062U 1975 1062 H (anmeldt bilskade på 2300
kr, der var indtruffet før forsikringstegningen, tillige underslæb - fgl i 3
mdr betinget), U 1975 1063U 1975 1063 H (anmeldt fingeret indbrudstyveri og
fået udbetalt 30.000 kr, tillige toldovertrædelse. Fgl i 4 mdr), U 1971 760U
1971 760 H (anmeldt tyveri for 17.000 kr til forsikringsselskab og politi og
udfærdiget falsk faktura - fgl i 6 mdr), U 1969 296U 1969 296 H (anmeldt
skade på 5.000 kr vedr en ikke-kaskoforsikret bil som vedr en anden bil, der
var forsikret - fgl i 4 mdr og bøde 5.000 kr), U 1965 488U 1965 488 H
(anmeldt pengekasse med 10.000 kr stjålet til politi og forsikringsselskab -
fgl i 4 mdr efter § 165 og § 279), U 1992 251U 1992 251 H (anmeldt en
bortskaffet bil som stjålet og indgivet skadesanmeldelse om tyveri af bilen
til et forsikringsselskab, påført forsikringsselskabet tab på kr 73.000,
fængsel 4 mdr), U 1993 503U 1993 503 (lign sag, forsikringsselskabets tab på
67.000 kr, efter at bilen var bragt til veje. Fængsel i 5 mdr betinget med
vilkår om samfundstjeneste i 80 timer (dissens for ubetinget frihedsstraf)),
U 1996 420U 1996 420 H (falsk anmeldelse og bedrageri ved urigtigt at have
anmeldt sin bil som stjålet, skønt han selv havde foranlediget den
bortskaffet, og derved påført to forsikringsselskaber et samlet tab på
164.000 kr; der forelå ikke ganske særlige forhold, der kunne begrunde
anvendelse af betinget straf, herunder heller ikke med vilkår om
samfundstjeneste eller i form af delvis betinget straf; fængsel i 5
måneder), U 1996 422U 1996 422 H (19-årig gjort sig skyldig i falsk
anmeldelse og forsøg på bedrageri ved urigtigt at have anmeldt sin bil til
en værdi af mindst 75.000 kr som stjålet, skønt han selv havde foranlediget
den bortskaffet, og en da 20-årig gjort sig skyldig i forsøg på bedrageri
ved at have medvirket til at »skrælle« bilen og skubbe den i en havn;
navnlig under hensyn til de tiltaltes alder på gerningstidspunktet og
oplysningerne om deres gode personlige forhold forsvarligt at gøre en del af
straffene betinget). Om assurancesvig i forb med brandstiftelse se i øvrigt
§ 181, stk 2, med noter.
Ægteskabssvindel, dvs økonomisk udnyttelse under falsk løfte om ægteskab, se
U 1968 615U 1968 615 (gift mand gennem 16 år modtaget 200.000 kr, heraf dog
70.000 kr forældet - fgl i 3 år).
Socialbedragerier, hvor sociale ydelser opnås svigagtigt, se J Vedsted
Hansen i U 1986 B 329 ff, Ib Henricsson og Palle Eli Jensen i JUR 1988 97 ff
samt fra praksis U 1964 704U 1964 704 H (66-årig mand, 5.000 kr - fgl i 3
mdr ubet), U 1965 105U 1965 105 (ægtefæller på 66 og 61 år, 3.000 kr - fgl i
60 dg ubet). I nyeste højesteretspraksis anvendes i et vist omfang betinget
straf, se U 1970 637U 1970 637 H (40-årig mand, 2.000 kr), U 1970 639U 1970
639 H (27-årig mand, 3.500 kr), U 1971 95U 1971 95 H (21-årig kvinde opnået
581 kr uberettiget i sygedagpenge), U 1974 874U 1974 874 (25-årig mand -
5500 kr. Tillige § 161. Fgl i 3 mdr betinget), U 1976 166U 1976 166 H
(37-årig H og 38-årig M fik udbetalt 41.000 ved at afgive erklæring om, at
samlivet mellem dem var ophørt - Fgl i 6 mdr), U 1979 815U 1979 815
(studerende havde opnået bistandshjælp, idet han urigtigt angav at være
frameldt universitetet. Frif, da der ikke forelå oplysninger om, at studiet
for T i den pågældende periode var primært i forhold til erhvervsabejde i
normalt omfang), U 1996 346U 1996 346 (udlændings socialbedrageri for 77.000
kr ved angivelse af falsk identitet som statsborger i EU-medlemsstat, der
har ret til ophold her i landet), U 1996 1114U 1996 1114 (arbejdsløs modtog
arbejdsløshedsunderstøttelse, selv om han opholdt sig på ferie i udlandet i
2 mdr - betinget dom).
Bedrageri i forb med offentlige afgifts- og tilskudsordninger, se U 1966
696U 1966 696 H (urigtige indberetninger fra slagteri, hvorved der unddroges
hjemmemarkedsafgift 23.000 kr - betinget dom og tillægsbøde), U 1969 980U
1969 980 H (mejeriejer opnået 2,9 mill kr for meget i tilskud ved urigtige
angivelser - fgl i 4 år), U 1981 368U 1981 368 (speciallæges bedrageri over
for sygesikringen - 125.000 kr - fgsl i 8 mdr samt rettighedsfrakendelse).
Checkmisbrug - forsætligt svigagtigt overtræk på kontoen - straffes som
mandatsvig, hvis banken er forpligtet til at indløse checkene i henhold til
aftale mellem pengeinstitutterne, ellers som bedrageri, se herom nærmere
Lyngsø i JUR 1967 489, Grønborg i JUR 1968 133, Lyngsø i JUR 1968 201 og
Mogens Munch i U 1974 B 217.
Andre tilfælde: Se f eks U 1970 254U 1970 254 (cykelryttere indgik aftaler
om udfaldet i totalisatorløb), U 1956 259U 1956 259 H (fik kammerat til at
afgive blodprøve i faderskabssag - frif, da ej omfattet af tiltalen). Se
endv foranstående note. U 1995 113U 1995 113 (for underslæb og bedrageri
idømt fængsel i ét år og frakendt retten til at drive inkassovirksomhed i 3
år), U 1997 722U 1997 722 H (tiltalte, der var indkøbsansvarlig på en skole,
havde givet en medtiltalts selskab lov til at købe edb-udstyr i skolens
navn; ikke anset som medvirken til bedrageri, at den medtiltalte uden
tiltaltes vidende i en periode havde fortsat indkøbene, der løbende blev
bestilt af medtiltalte, i skolens navn, da der ikke var grundlag for at
fastslå, at tiltalte havde haft forsæt hertil).
|