---

Jeg har postet nogle sider fra Lars Stoltzes bog Internetret i
news:dk.binaer. Siderne omhandler spørgsmålet om en internetside er et
tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.

Venligst,

Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

In article <3bf67c7d$0$11597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>, Peter G C wrote:
> Jeg har postet nogle sider fra Lars Stoltzes bog Internetret i
> news:dk.binaer. Siderne omhandler spørgsmålet om en internetside er et
> tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.

jeg har aldrig helt forstået forskellen imellem de 2 begreber?


ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

"Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message
news:slrn9vd52q.7ul.bendtsen@brok.diku.dk...

[klip]

> jeg har aldrig helt forstået forskellen imellem de 2 begreber?

Du kan jo starte med at definere, hvad et tilbud er. Hvis du rammer forkert,
er der nok én der hjælper lidt på vej.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Jeg vil mene, at forskellen kan illustreres således:
1) tilbud: "den ytring der, der med forpligtende inhold inviterer til
gensidig forpligtelse", jf. Mads Bryde Andersen, Grundlæggende Aftaleret
p.112.
2) opfordring til tilbud: se eks. dommen U 1985.877 H "De billige fjernsyn",
hvor sondringen bliver beskrevet.

Luu Ha,
stud. jur.

"Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message
news:slrn9vd52q.7ul.bendtsen@brok.diku.dk...
> In article <3bf67c7d$0$11597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>, Peter G C
wrote:
> > Jeg har postet nogle sider fra Lars Stoltzes bog Internetret i
> > news:dk.binaer. Siderne omhandler spørgsmålet om en internetside er et
> > tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.
>
> jeg har aldrig helt forstået forskellen imellem de 2 begreber?
>
>
> ion++
>
> --
>
> Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
> "klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
> http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

Jon Bendtsen skrev:

>> news:dk.binaer. Siderne omhandler spørgsmålet om en internetside er et
>> tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.

>jeg har aldrig helt forstået forskellen imellem de 2 begreber?

Et tilbud binder tilbudsgiveren (på et nærmere bestemt
tidspunkt). Det gør en opfordring ikke.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <uupdvtkda9lglf2m232jd7jt6cqi1285jd@news.telia.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
> Jon Bendtsen skrev:
>
>>> news:dk.binaer. Siderne omhandler spørgsmålet om en internetside er et
>>> tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.
>
>>jeg har aldrig helt forstået forskellen imellem de 2 begreber?
>
> Et tilbud binder tilbudsgiveren (på et nærmere bestemt
> tidspunkt). Det gør en opfordring ikke.

Kan du give et exempel på en opfordring til at gøre et tilbud ??



ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

Scripsit bendtsen@diku.dk (Jon Bendtsen)
> Bertel Lund Hansen wrote:

> > Et tilbud binder tilbudsgiveren (på et nærmere bestemt
> > tidspunkt). Det gør en opfordring ikke.

> Kan du give et exempel på en opfordring til at gøre et tilbud ??

Den helt ligetil variant: Jeg går ind til en antikvitetshandler,
lægger arvesmykket fra min oldemors konfirmation på disken og siger
"Hvad vil du give for den her?",

Mindre ligetil variant: Antikmanden låner smykket et par dage for at
se på det i mikroskop. Jeg modtager et brev hvor der står "Jeg synes
- uden forbindtlighed - at det er 500 kr værd. Kom op i forretningen
i morgen, så ser vi på det". De magiske ord "uden forbindlighed" gør
ifølge aftalelovens §9 brevet til en opfording til at gøre tilbud i
stedet for et tilbud - så når jeg kommer op i forretningen og
forventer at få 500 kroner med jeg i stedet, kan det godt være han
har skiftet mening siden han sendte brevet, og ikke vil handle til den
pris.

Endnu mindre ligetil, men meget almindeligt: Tilbudsaviser og anden
reklame betragtes som "opfordring til at gøre tilbud" ikke som tilbud
i sig selv. Hvis de var tilbud, ville den handlende nemlig være
forpligtet overfor enhver der accepterer tilbuddet, uanset om han
allerede har solgt hele sin lagerbeholdning.

--
Henning Makholm "We're trying to get it into the
parts per billion range, but no luck still."

---

In article <yah8zd5j6wj.fsf@var.diku.dk>, Henning Makholm wrote:

okay, tak for exemplerne, det gav mening.


ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah8zd5j6wj.fsf@var.diku.dk...
> Endnu mindre ligetil, men meget almindeligt: Tilbudsaviser og anden
> reklame betragtes som "opfordring til at gøre tilbud" ikke som tilbud
> i sig selv. Hvis de var tilbud, ville den handlende nemlig være
> forpligtet overfor enhver der accepterer tilbuddet, uanset om han
> allerede har solgt hele sin lagerbeholdning.

Det var det eksempel jeg fik, da jeg engang fik forklaret forskellen.

Men hvad er det nu lige der gør, at tilbudsaviser kun er opfordring til
at gøre tilbud?
Jeg mener - et billede af en discman med teksten "SPAR 600 kr. 899,-
Se side 17" - det ligner da et tilbud, for mig...
På side 17 er der så det samme billede igen, nogle oplysninger om selv
varen, og så ellers de samme priser samt en førpris.

Det opfatter jeg da helt klart som et tilbud. Jeg kan forstå, hvis der
er udsolgt. Det er OK. Men hvis det kun er en opfordring til at gøre
tilbud, så kan jeg jo komme med 900 kr, og få at vide "jamen nu koster
den 1.200 kr.".

--
Mvh.

Niels Andersen

---

"Niels Andersen" <niels-usenet@myplace.dk> wrote in message
news:OvNJ7.1340$B4.296851@news000.worldonline.dk...

[klip]

> Men hvad er det nu lige der gør, at tilbudsaviser kun er opfordring til
> at gøre tilbud?

Som angivet tidligere i denne tråd er årsagen følgende:

Citat fra Makholm:

" Hvis de var tilbud, ville den handlende nemlig være
forpligtet overfor enhver der accepterer tilbuddet, uanset om han
allerede har solgt hele sin lagerbeholdning."

Hvis man tænker det igennem er det egentlig ikke helt dumt

Prøv at sætte dig i den handlendes sted: du udsender en reklame. Hvis det
var et tilbud og alle kunder kom til dig og accepterede tilbudet - da er der
indgået en bindende aftale. Du ville blive nødt til at opfylde alle
aftalerne fuldt ud. - du ville ikke overleve.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

"Peter G C" <pgc@mailme.dk> wrote in message
news:3bf7b478$0$11603$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> > Men hvad er det nu lige der gør, at tilbudsaviser kun er opfordring
til
> > at gøre tilbud?
> Som angivet tidligere i denne tråd er årsagen følgende:

Jaja, det har jeg forstået, og jeg kan godt se det retfærdige i det.

Jeg kan prøve på en anden måde:
Jeg sender et tilbud til en potentiel kunde. Det er bindende.
Jeg sender et tilbud til 100 potentielle kunder. Jeg kan kun levere til
10. Det er vel bindende?
Jeg sender et tilbud til 1 million potentielle kunder. Jeg kan kun
levere til 1000. Det er ikke bindende.

Hvad er forskellen? At man sender tilbud til mange mennesker? Hvor mange
er "mange"?
Eller er det fordi det er adresseløse forsendelser?

> Hvis man tænker det igennem er det egentlig ikke helt dumt

Nej, det er det skam ikke. Det er i hvert fald fint for de handlende.
Men hvis jeg sender 100 tilbud som i eksemplet ovenfor, og 20
accepterer, hvad så? Kan jeg så også sige, at godt nok er mit tilbud
bindende, men jeg kan ikke levere til så mange, synd for de sidste 10?

> Prøv at sætte dig i den handlendes sted: du udsender en reklame. Hvis
det
> var et tilbud og alle kunder kom til dig og accepterede tilbudet - da
er der
> indgået en bindende aftale. Du ville blive nødt til at opfylde alle
> aftalerne fuldt ud. - du ville ikke overleve.

Jeg kan som sagt sagtens se det fra de handlendes side. Jeg kan bare
ikke se, hvorfor de kan skrive "tilbud" med store bogstaver, og så er
det IKKE et tilbud. Men på den anden side, så er de fleste vel vant til
at reklamer er fyldt med løgn?
Hmm... Nah, den holder vist ikke. "Ja, jeg ved godt jeg lovede dig det.
Men enhver ved jo, at jeg er lystløgner, så det tæller ikke."

--
Mvh.

Niels Andersen

---

"Niels Andersen" <niels-usenet@myplace.dk> wrote in message
news:lBTJ7.1775$B4.382450@news000.worldonline.dk...

[klip]

> Hvad er forskellen? At man sender tilbud til mange mennesker? Hvor mange
> er "mange"?

Det er gode spørgsmål, og dine taleksempler viser, hvor svært det er at
foretage afgrænsningen.

> Eller er det fordi det er adresseløse forsendelser?

Måske.

[klip]

> Nej, det er det skam ikke. Det er i hvert fald fint for de handlende.
> Men hvis jeg sender 100 tilbud som i eksemplet ovenfor, og 20
> accepterer, hvad så? Kan jeg så også sige, at godt nok er mit tilbud
> bindende, men jeg kan ikke levere til så mange, synd for de sidste 10?

Det afhænger af tilbudets udformning, og hvilke forventninger man objektivt
set får af tilbudet.

[klip]

>
> Jeg kan som sagt sagtens se det fra de handlendes side. Jeg kan bare
> ikke se, hvorfor de kan skrive "tilbud" med store bogstaver, og så er
> det IKKE et tilbud. Men på den anden side, så er de fleste vel vant til
> at reklamer er fyldt med løgn?

Når der står tilbud i dag så tror alle jo, at det er fordi den pågældende
vare er billig.

> Hmm... Nah, den holder vist ikke. "Ja, jeg ved godt jeg lovede dig det.
> Men enhver ved jo, at jeg er lystløgner, så det tæller ikke."



/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Niels Andersen skrev:

>Jeg sender et tilbud til en potentiel kunde. Det er bindende.

Et tilbud er bindende. Det binder tilbudsgiver i det øjeblik det
er kommet til en modtagers kundskab.

>Jeg sender et tilbud til 100 potentielle kunder. Jeg kan kun levere til
>10. Det er vel bindende?

Ja.

>Jeg sender et tilbud til 1 million potentielle kunder. Jeg kan kun
>levere til 1000. Det er ikke bindende.

Jo.

>Hvad er forskellen?

Der er ingen.

Men en annonce i en reklameavis er ikke et tilbud.

Du efterlyser imidlertid en præcis afgrænsning. Hvis du har læst
Peters dokumenter og citater, vil du vide at den sag optager
juristerne og ikke er nogen nem sag. Det ligger imidlertid fast
at en annonce og en tv-reklame ikke er et tilbud.

>Nej, det er det skam ikke. Det er i hvert fald fint for de handlende.
>Men hvis jeg sender 100 tilbud som i eksemplet ovenfor, og 20
>accepterer, hvad så?

Så skal du levere varen til dem alle 20 til den anførte pris.

>Kan jeg så også sige, at godt nok er mit tilbud bindende,
>men jeg kan ikke levere til så mange, synd for de sidste 10?

Nej, det kan du ikke sige - jo, det kan du godt, men køberne har
krav på at få varen alligevel. Du kan sende et tilbud med en
notits om at der kun er 10 eksemplarer af varen. Det kan du mig
bekendt sende til så mange du vil.

Det vil lette diskussionen hvis du vil bruge "tilbud" når det er
det du mener, og "opfordring til tilbud" når det er det du mener
(og du er nødt til at skelne).

>Jeg kan som sagt sagtens se det fra de handlendes side. Jeg kan bare
>ikke se, hvorfor de kan skrive "tilbud" med store bogstaver, og så er
>det IKKE et tilbud.

Det skyldes at ordet "tilbud" ikke har juridisk gyldighed. Jeg
kunne også sige at det har en anden betydning i dagligsproget end
i juraen. Det er der mange ord der har, men de færreste af dem
bruges så de kan misforstås.

--
Bertel, Denmark

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:752gvt4ga59p7lf09o0k4vpjihbc7l7crk@news.cis.dfn.de...
> >Jeg sender et tilbud til 1 million potentielle kunder. Jeg kan kun
> >levere til 1000. Det er ikke bindende.
> Jo.

Hvad så hvis jeg skriver flere tilbud, illustrerer med en masse
farvebilleder, får det tryk på halvblank papir, og omdeler det til 1
million mennesker?
Er det ikke det supermarkeder mv. gør?

> Men en annonce i en reklameavis er ikke et tilbud.

Det er ellers det, der står som overskrift. :)

> Det vil lette diskussionen hvis du vil bruge "tilbud" når det er
> det du mener, og "opfordring til tilbud" når det er det du mener
> (og du er nødt til at skelne).

Jeg bruger ordet "tilbud", fordi det er det, vi snakker om. :)
Altså der står "tilbud" med store bogstaver. Hvornår er det så et
tilbud, og hvornår er det blot opfordring til tilbud?

> Det skyldes at ordet "tilbud" ikke har juridisk gyldighed. Jeg
> kunne også sige at det har en anden betydning i dagligsproget end
> i juraen. Det er der mange ord der har, men de færreste af dem
> bruges så de kan misforstås.

Nu nærmer vi os noget her. Man kan altså skrive "tilbud" med store
netto-gule bogstaver, og sige at det er ikke et juridisk tilbud, da
ordet rent faktisk er en form for slang for "prisnedsættelse".

Men når det er et supermarked eller lignende, så ved man altså at der
ikke er tale om et tilbud i ordets egentlig forstand, men blot at ønske
om at henlede opmærksomheden til en midlertidig prisnedsættelse. Dette
er bredt accepteret, og derfor kan man bruge det som overskrift i en
opfordring til at gøre tilbud, hvis man er et supermarked el. lign.

Jeg synes der er noget galt her. Men kan se den samme reklame/annonce i
et ugeblad, i en reklame man har fået ind af døren, i tv'et, på Internet
samt i butikken. Men nogle af stederne betyder det faktisk noget helt
andet end andre steder. Nogle steder er det nemlig et tilbud, andre
steder er det en opfordring til at gøre tilbud.
Jeg synes det er et af de punkter, hvor det ikke er nemt at være
almindelig forbruger i Danmark.

På den anden side er forskellen i denne sammenhæng vel meget sjældendt
afgørende for noget som helst.

Well, jeg undrer mig bare lidt... :)
Egentlig er der vel ikke mere at diskutere, så det er vel NRN og sikkert
også EOD. :)

--
Mvh.

Niels Andersen
NRN = No Reply Necessary, EOD = End Of Discussion

---

Niels Andersen skrev:

>Jeg bruger ordet "tilbud", fordi det er det, vi snakker om. :)
>Altså der står "tilbud" med store bogstaver. Hvornår er det så et
>tilbud, og hvornår er det blot opfordring til tilbud?

*Groft* sagt er det kun en opfordring hvis det henvender sig til
mange, men som du har set er det ikke muligt at sætte et konkret
tal på hvad mange er.

>Nu nærmer vi os noget her. Man kan altså skrive "tilbud" med store
>netto-gule bogstaver, og sige at det er ikke et juridisk tilbud, da
>ordet rent faktisk er en form for slang for "prisnedsættelse".

Netop. Der findes en konkret lovbestemmelse om ordet "garanti",
men der findes ikke noget tilsvarende for "tilbud".

>Jeg synes der er noget galt her. Men kan se den samme reklame/annonce i
>et ugeblad, i en reklame man har fået ind af døren, i tv'et, på Internet
>samt i butikken. Men nogle af stederne betyder det faktisk noget helt
>andet end andre steder.

Ja, hvad der f.eks. står i butikken (med eller uden ordet
"tilbud"), *er* et tilbud som man har krav på at kunne acceptere.

>Jeg synes det er et af de punkter, hvor det ikke er nemt at være
>almindelig forbruger i Danmark.

Hvor tit har du haft problemer med den slags?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:rhggvt8m7imr8lsm4jjf0jlldd44qhv4jd@news.cis.dfn.de...
> >Jeg synes det er et af de punkter, hvor det ikke er nemt at være
> >almindelig forbruger i Danmark.
> Hvor tit har du haft problemer med den slags?

Hvorfor klippede du dette væk? :)
> > På den anden side er forskellen i denne sammenhæng vel meget
sjældendt
> > afgørende for noget som helst.

I Danmark gør man jo meget ud af, at det skal være så nemt som muligt at
være forbruger.
Fx. var der for et stykke tid siden en masse snak om udtrykket "light".
Jeg kan ikke huske om det endte med lovgivning, men man skulle i hvert
fald kunne føle sig sikker på, at når der står "light" på et produkt,
skulle det være "lettere", end tilsvarende produkter *uden* påskriften
"light".

Det samme burde vel gælde med ordet "tilbud". Hvis der står "tilbud",
skal det være et tilbud.
Mht. prisnedsættelse, synes jeg danskerne skal opdrages til, at "tilbud"
ikke nødvendigvis er en prisnedsættelse, men blot et tilbud. :)

--
Mvh.

Niels Andersen

---

Niels Andersen skrev:

>Men hvad er det nu lige der gør, at tilbudsaviser kun er opfordring til
>at gøre tilbud?

At den er rettet mod mange personer. Henning forklarede det
ganske fint. Hvis det var et tilbud, ville forretningen være
forpligtet til at honorere krav fra alle de mennesker der
henvendte sig og ville acceptere tilbuddet - potentielt 5 mio.
kunder. Derfor er tilbudsaviser og hjemmesider kun opfordringer -
også selv om de evt. selv bruger ordet "tilbud".

Et skilt i en butiksrude ses ganske vist af mange mennesker, men
det betragtes rent juridisk som et tilbud, sikkert fordi det ikke
kan lade sig gøre for 5 mio. mennesker at se det på én gang.
Forhandleren kan pille skiltet ned når lageret er tømt. Han kan
ikke pille tilbudsavisen ned.

>Jeg mener - et billede af en discman med teksten "SPAR 600 kr. 899,-
>Se side 17" - det ligner da et tilbud, for mig...

Det er ikke annoncens udformning der er afgørende.

>Det opfatter jeg da helt klart som et tilbud.

Det kan godt være at ekspedienten også tror at det er et tilbud,
og som regel er det ligegyldigt. Men hvis du kommer og forlanger
en vare til en bestent pris, og der ikke er taget forbehold for
udsolgt lager i tilbudsavisen, så kan forhandleren afvise dig
alligevel.

>Men hvis det kun er en opfordring til at gøre
>tilbud, så kan jeg jo komme med 900 kr, og få at vide "jamen nu koster
>den 1.200 kr.".

Ja, og?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:nfdfvt8p4n6j6ptmupae9cnkkev475nm8n@news.telia.dk...

[klip]

> Derfor er tilbudsaviser og hjemmesider kun opfordringer -
> også selv om de evt. selv bruger ordet "tilbud".

Enig. Men for så vidt angår hjemmesider er sagen lidt anerledes. Der kan der
foreligge et tilbud. Har du læst artiklen, jeg har postet?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

In article <nfdfvt8p4n6j6ptmupae9cnkkev475nm8n@news.telia.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
> Niels Andersen skrev:



> Et skilt i en butiksrude ses ganske vist af mange mennesker, men
> det betragtes rent juridisk som et tilbud, sikkert fordi det ikke
> kan lade sig gøre for 5 mio. mennesker at se det på én gang.
> Forhandleren kan pille skiltet ned når lageret er tømt. Han kan
> ikke pille tilbudsavisen ned.

hvad så på hans hjemmeside, der kan han jo gøre det samme.



ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

"Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message
news:slrn9vfdrc.gje.bendtsen@brok.diku.dk...

[klip]

> hvad så på hans hjemmeside, der kan han jo gøre det samme.

Nemlig. Det er et af de mere afgørende momenter som man i den juridiske
teori mener taler for, at en hjemmeside kan være et egentligt tilbud, jf.
Stoltze i news:3bf67c26$0$11597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net (og formentlig
Karstofte http://www.jura.au.dk/privatret/sk.htm)

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

"Peter G C" <pgc@mailme.dk> wrote in message news:9t8dbi$cd$1@sunsite.dk...

[klip]

>
> Nemlig. Det er et af de mere afgørende momenter som man i den juridiske
> teori mener taler for, at en hjemmeside kan være et egentligt tilbud, jf.
> Stoltze i news:3bf67c26$0$11597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net (og
formentlig
> Karstofte http://www.jura.au.dk/privatret/sk.htm)

I samme retning Mads Bryde Andersen i It-retten
http://www.itretten.dk/bog/19/ (afsnit 19 2 a):

"I dansk juridisk litteratur er det den almindelige opfattelse, at
bestillingsinformation i reklamer, annoncer, kataloger og lign. alene skal
anses som opfordringer til at gøre tilbud. Se herved Lynge Andersen m.fl. :
Aftaler og mellemmænd (1997), s. 52, og GA s. 133. Omvendt er det
opfattelsen, at den annoncering, der sker ved skiltning i et
udstillingsvindue mv. i dag må betragtes som et tilbud, der som sådant
accepteres ved forbrugerens bestilling. Dette resultat er for dansk rets
vedkommende fastslået ved Højesterets domme i U 1985.877 H og U 1991.43 H.
Lindberg & Westman (1999), s. 54, antager ligeledes, at udbud fra en
hjemmeside i almindelighed må betragtes som en opfordring til at gøre
tilbud.
Diskussion
Ved vurderingen af, om en hjemmeside i almindelighed skal betragtes som en
butiksannoncering eller som et katalog, må der navnlig henses til, hvilke
forpligtelser dette vil udvirke for den erhvervsdrivende, og hvad der i
øvrigt vil være virkningen af at antage det ene eller det andet resultat. At
man i almindelighed antager, at produkt- og prisangivelser i salgskataloger
ikke skal anses for bindende tilbud, men alene som opfordringer hertil,
beror navnlig på ønsket om at beskytte den erhvervsdrivende i en situation,
hvor annonceringen ellers kunne fremkalde et uventet stort antal
aftaleskabende accept-henvendelser, som det ville være uforholdsmæssigt
bekosteligt at skulle honorere. Den erhvervsdrivendes praktiske muligheder
for at tilbagekalde tilbudet vil her være begrænset af, at kataloget nu
engang var trykt og udsendt. Men når tilbud afgives via hjemmesider er
situationen en anden, idet den erhvervsdrivende her vil have det i sin magt
øjeblikkeligt at ændre tilbudet, hvis der skulle vise sig at indløbe et
større antal accept-henvendelser end forudsat.
Udgangspunktet
Derfor må det formentlig antages at være gældende ret allerede i dag, at
hjemmeside-udbud af varer mv. må betragtes som tilbud, der altså accepteres
og skaber aftaleforpligtelser efter deres indhold, når forbrugerens accept
er kommet frem til den erhvervsdrivende i overensstemmelse med den
foreskrevne fremgangsmåde, jf. herom i næste afsnit. Der kan dog
argumenteres for et modsat resultat, jf. således Karstoft i J 2000.252 ff.,
der bl.a. henviser til CISG art. 14, stk. 2, og e-handelsdirektivets art.
11. Spørgsmålet er ikke afklaret i domspraksis. I den konkrete vurdering vil
det bl.a. spille ind, hvilke subjektive muligheder den for hjemmesiden
ansvarlige person havde for at tage højde for utilsigtede accept-meddelelser
på de afgivne tilbud.
Forbrugerklagenævnet har ved sin afgørelse i JÅF 1999.146, lagt til grund,
at en erhvervsdrivende, der via en hjemmeside havde tilbudt salg af ydelser
fra et web-hotel, dermed havde afgivet et forpligtende tilbud.
Modifikationer
Omvendt kan den erhvervsdrivende næppe være forpligtet af en accept, der
afgives på hjemmesiden under omstændigheder, hvor den erhvervsdrivende ikke
har haft mulighed for at opdatere hjemmesiden. Forestiller man sig, at
hjemmesiden for et supermarked tilbyder salg af gær, og at der som følge af
en konflikt på arbejdsmarkedet, der bliver en realitet i løbet af natten,
sker et stort antal bestillinger af gær, vil man ikke rimeligvis kunne
forlange af den erhvervsdrivende, at denne i løbet af natten har opdateret
hjemmesiden for at undgå for mange bestillinger. I sådanne, ekstreme,
tilfælde må den erhvervsdrivende dog efter omstændighederne kunne påberåbe
sig re integra-reglen i aftl. § 39, 2. pkt. Spillerummet for, hvad der
således er "muligt", må dog være forholdsvis snævert. Det forhold, at der
kommer et uventet stort antal accept-meddelelser, bør ikke i almindelighed
indebære, at den erhvervsdrivende kan frigøre sig fra den aftale, accepten
udvirker. Det må således tages i betragtning, at den erhvervsdrivende kan
undgå den slags situationer enten ad teknisk vej ved at spærre for
accept-kvitteringer fra og med det tidspunkt, varen er udsolgt eller
juridisk (ved at angive, at der indenfor bestemte tidsfrister alene vil
kunne leveres indenfor de grænser, der sættes af et eksisterende oplag). At
det vil være forbundet med særlige omkostninger for den erhvervsdrivende at
foretage en løbende opdatering af hjemmesiden med henblik på at melde varen
udsolgt, må i den forbindelse spille en mindre rolle. Det kan i øvrigt ikke
antages at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik at afgive
tilbud til almenheden fra Internet-hjemmesider uden løbende at opdatere
disse.
Klausuleringer
Hvis dette resultat antages, opstår herefter spørgsmålet, om den
erhvervsdrivende vil kunne klausulere sit "tilbud" således, at det i
juridisk henseende netop ikke skal betragtes som et bindende tilbud, men
alene som en opfordring til at gøre tilbud - f.eks. gennem klausuler herom
eller om, at ydelsen kun kan leveres "så længe lager haves" el.lign. Som
udgangspunkt må svaret på dette spørgsmål være ja. Ifølge § 1 i de nordiske
aftalelove er det klart, at reglerne om aftalers indgåelse i lovenes kapitel
1 kun kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet
(eller svaret herpå) eller af handelsbrug eller anden sædvane.
Modifikationer i dette resultat må dog gøres i tilfælde, hvor forbeholdet
ikke fremtræder med tilpas tydelighed. At skrive et forbehold om, at "Alle
tilbud på XYZ-firmas hjemmeside er først bindende, når de er accepteret af
XYZ" på en særlig undermenu med oplysninger "Om virksomheden" eller
"Almindelige forretningsbetingelser", er således næppe tilstrækkeligt, når
den almindelige bruger af hjemmesiden ikke kan forventes at studere sådanne
vilkår før aftaleindgåelsen.
Det kan ikke udelukkes, at de konklusioner, der er anført ovenfor i teksten,
må modificeres indenfor bestemte brancheområder, f.eks. på områder hvor der
indgås aftale efter auktionslignende vilkår, jf. ovenfor i afsnit 4.b om de
såkaldte online-auktionshuse. I øvrigt bemærkes, at de situationer, hvor den
erhvervsdrivende må formodes at løbe de største risici for
omkostningskrævende, uforudsete aftalebindinger, efter omstændighederne kan
løses efter obligationsrettens almindelige regler om umulighed og force
majeure"

Jeg vil på baggrund af den fremhævede litteratur i dag betragte en
hjemmeside som et tilbud.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>

> således er "muligt", må dog være forholdsvis snævert. Det forhold, at der
> kommer et uventet stort antal accept-meddelelser, bør ikke i almindelighed
> indebære, at den erhvervsdrivende kan frigøre sig fra den aftale, accepten
> udvirker. Det må således tages i betragtning, at den erhvervsdrivende kan
> undgå den slags situationer enten ad teknisk vej ved at spærre for
> accept-kvitteringer fra og med det tidspunkt, varen er udsolgt eller

Hm, det lyder skummelt. Svarer det ikke til at lade være med at tømme
sin postkasse fordi man frygter der ligger et brev med et påbud i den?

Når først accepten er nået så langt at sælgeren har mulighed for at
spærre for den, *er* den jo "kommet frem" og må derfor allerede da
binde ham.

> At det vil være forbundet med særlige omkostninger for den
> erhvervsdrivende at foretage en løbende opdatering af hjemmesiden
> med henblik på at melde varen udsolgt, må i den forbindelse spille
> en mindre rolle.

Men Bryde Andersen tager her slet ikke stilling til at idet den
håbefulde køber har ret til en rimelig betænkningstid, bliver man nødt
til at opdatere websiden et stykke tid FØR man får solgt sin
vare.

> Det kan i øvrigt ikke antages at være i overensstemmelse med god
> markedsføringsskik at afgive tilbud til almenheden fra
> Internet-hjemmesider uden løbende at opdatere disse.

Da "løbende" åbenbart her betyder "i forvejen" konkluderer vi at det
er dårlig markedsføringsskik ikke at eje en tidsmaskine.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

---

Henning Makholm skrev:

>> udvirker. Det må således tages i betragtning, at den erhvervsdrivende kan
>> undgå den slags situationer enten ad teknisk vej ved at spærre for
>> accept-kvitteringer fra og med det tidspunkt, varen er udsolgt eller

>Hm, det lyder skummelt. Svarer det ikke til at lade være med at tømme
>sin postkasse fordi man frygter der ligger et brev med et påbud i den?

Nej, Peter mener noget andet. Sælger kan skrive på hjemmesiden at
der først er en aftale i det øjeblik køber modtager en
ordrebekræftelse - in casu kaldet en acceptkvittering for at gøre
det hele sværere. Når der er udsolgt, holder han op med at sende
flere ordrebekræftelser.

Argumentationen er så at da dette er muligt, kan man betragte en
side uden et sådant forbehold som et 'rent' tilbud.

>Når først accepten er nået så langt at sælgeren har mulighed for at
>spærre for den, *er* den jo "kommet frem" og må derfor allerede da
>binde ham.

Korrekt - hvis han ikke har taget forbehold.

>Da "løbende" åbenbart her betyder "i forvejen" konkluderer vi at det
>er dårlig markedsføringsskik ikke at eje en tidsmaskine.

Der er ikke noget problem hvis der tages forbehold på
hjemmesiden, og det er i øvrigt normalt ikke svært at forstå hvad
"løbende opdatering" betyder.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk>
> Henning Makholm skrev:

> >> udvirker. Det må således tages i betragtning, at den erhvervsdrivende kan
> >> undgå den slags situationer enten ad teknisk vej ved at spærre for
> >> accept-kvitteringer fra og med det tidspunkt, varen er udsolgt eller

> >Hm, det lyder skummelt. Svarer det ikke til at lade være med at tømme
> >sin postkasse fordi man frygter der ligger et brev med et påbud i den?

> Nej, Peter mener noget andet. Sælger kan skrive på hjemmesiden at
> der først er en aftale i det øjeblik køber modtager en
> ordrebekræftelse

Ja, og i så fald er teksten på websiden jo netop ikke et tilbud, men
en opfordring til at gøre tilbud.

> Argumentationen er så at da dette er muligt, kan man betragte en
> side uden et sådant forbehold som et 'rent' tilbud.

Jeg forsøger at argumentere for at det aldrig giver mening at skrive
et tilbud på en webside uden sådan et forbehold.

> Der er ikke noget problem hvis der tages forbehold på hjemmesiden,

Mit problem er at jeg ikke kan se hvorfor det forbehold ikke kan være
lige så underforstået som det er i en tilbudsavis.

--
Henning Makholm "You have just inherited command of a regiment.
What are you going to do with your command, Mister?"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahherrfwce.fsf@gna.diku.dk...

[klip]

> Mit problem er at jeg ikke kan se hvorfor det forbehold ikke kan være
> lige så underforstået som det er i en tilbudsavis.

Du kan tilbagekalde tilbudet, så snart du har fået en accept.

Læs eventuel fremstillingen om "komme frem"-problemet i relation til e-mails
mm.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Mit problem er at jeg ikke kan se hvorfor det forbehold ikke kan være
> > lige så underforstået som det er i en tilbudsavis.

> Du kan tilbagekalde tilbudet, så snart du har fået en accept.

Er aftalelovnes §1 ("Tilbud og svar på tilbud er bindende for
afgiveren") blevet lavet om uden jeg har opdaget det?

> Læs eventuel fremstillingen om "komme frem"-problemet i relation til
> e-mails mm.

Kan du præcisere den reference lidt?

--
Henning Makholm "Man vælger jo selv sine forbilleder."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah4rnqzwr9.fsf@galar.diku.dk...

[klip]

> > Du kan tilbagekalde tilbudet, så snart du har fået en accept.
>
> Er aftalelovnes §1 ("Tilbud og svar på tilbud er bindende for
> afgiveren") blevet lavet om uden jeg har opdaget det?


Arh. Min formulering var dårlig. Når én køber har accepteret dit tilbud,
ændrer du hjemmesiden og der er ikke længere et tilbud.

[klip]

>
> Kan du præcisere den reference lidt?

www.itretten.dk - kig i indholdsfortegnelsen.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > > Du kan tilbagekalde tilbudet, så snart du har fået en accept.

> > Er aftalelovnes §1 ("Tilbud og svar på tilbud er bindende for
> > afgiveren") blevet lavet om uden jeg har opdaget det?

> Arh. Min formulering var dårlig. Når én køber har accepteret dit tilbud,
> ændrer du hjemmesiden og der er ikke længere et tilbud.

Det hjælper mig jo ikke meget hvis der er en anden køber der allerede
har set tilbuddet og er ved at reagere på det.

--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"

---

Henning Makholm skrev:

>Mit problem er at jeg ikke kan se hvorfor det forbehold ikke kan være
>lige så underforstået som det er i en tilbudsavis.

Det kan det også hvis man bliver enige om det, men modargumentet
er at det er nemt at fjerne netsiden på samme måde som det er
nemt at fjerne et butiksskilt.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahk7wng1n4.fsf@gna.diku.dk...

[klip]

>
> Hm, det lyder skummelt. Svarer det ikke til at lade være med at tømme
> sin postkasse fordi man frygter der ligger et brev med et påbud i den?
>
> Når først accepten er nået så langt at sælgeren har mulighed for at
> spærre for den, *er* den jo "kommet frem" og må derfor allerede da
> binde ham.

Selve debatten om at "komme frem" er en længere debat. Se www.itretten.dk

[klip]

> Men Bryde Andersen tager her slet ikke stilling til at idet den
> håbefulde køber har ret til en rimelig betænkningstid, bliver man nødt
> til at opdatere websiden et stykke tid FØR man får solgt sin
> vare.

Hvad skulle det indebære? Hvis køber tænker sig om er tilbudet jo ikke
accepteret.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>

> > Men Bryde Andersen tager her slet ikke stilling til at idet den
> > håbefulde køber har ret til en rimelig betænkningstid, bliver man nødt
> > til at opdatere websiden et stykke tid FØR man får solgt sin
> > vare.

> Hvad skulle det indebære? Hvis køber tænker sig om er tilbudet jo ikke
> accepteret.

Nej, men jeg har ikke lov til at trække mit tilbud tilbage mens køber
tænker sig om, så længe han holder sig inden for en rimelig
betænkningstid.

Konkret scenario:

10:00 Anders ser at jeg har en cykel til salg.
10:03 Anders beslutter sig for at købe min cykel.
10:04 Bjarne ser at jeg har en cykel til salg.
10:05 Jeg modtager Anders' email hvor han accepterer at købe min
cykel. Jeg fjerner straks salgsopslaget fra min webside.
Det får nu ikke opslaget til at forsvinde fra Bjarnes skærm,
for hans browser har jo allerede hentet det.
10:06 Bjarne beslutter sig for at købe min cykel.
10:07 Bjarnes accept af tilbuddet når frem til mig. Idet Bjarne har
accepteret inden for en rimelig betænkningstid (tre minutter
må falde indenfor enhver rimelig frist!), binder accepten
mig.

Jeg står nu med håret i postkassen fordi jeg pludselig skylder to
cykler væk men kun har en.

*Enhver* der sætter noget til slag på en webside kan komme ud for
denne situation. Derfor har *enhver* der sætter noget til salg på en
webside brug for at markere at "dette er ikke et tilbud, men en
opfordring til at gøre tilbud". Den *eneste* grund til at sådan en
markering *ikke* findes, må være sælger har *glemt* at sætte den på,
for der er ingen anden måde at beskytte sig mod at blive forpligtet
over evne.

--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah7ksmzwza.fsf@galar.diku.dk...

[klip]

>
> Nej, men jeg har ikke lov til at trække mit tilbud tilbage mens køber
> tænker sig om, så længe han holder sig inden for en rimelig
> betænkningstid.

Jeg tror nu også, at nogen skal sætte sig ind i problemstillingen om den
legale acceptfrist. Se evt. www.itretten.dk - jeg har ikke læst det.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah7ksmzwza.fsf@galar.diku.dk...
> *Enhver* der sætter noget til slag på en webside kan komme ud for
> denne situation. Derfor har *enhver* der sætter noget til salg på en
> webside brug for at markere at "dette er ikke et tilbud, men en
> opfordring til at gøre tilbud". Den *eneste* grund til at sådan en
> markering *ikke* findes, må være sælger har *glemt* at sætte den på,
> for der er ingen anden måde at beskytte sig mod at blive forpligtet
> over evne.

Hvad med at skrive "begrænset varelager", "kun 5 stk" eller noget i den
stil?

--
Mvh.

Niels Andersen

---

Scripsit "Niels Andersen" <niels-usenet@myplace.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Den *eneste* grund til at sådan en markering *ikke* findes, må
> > være sælger har *glemt* at sætte den på, for der er ingen anden
> > måde at beskytte sig mod at blive forpligtet over evne.

> Hvad med at skrive "begrænset varelager", "kun 5 stk" eller noget i den
> stil?

Læs havd jeg skriver.

--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."

---

Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> "Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message

> > hvad så på hans hjemmeside, der kan han jo gøre det samme.

> Nemlig. Det er et af de mere afgørende momenter som man i den juridiske
> teori mener taler for, at en hjemmeside kan være et egentligt tilbud,

Hm, jeg ville have det bedre med (og synes det var en klarere
retstilstand) hvis det kun er et tilbud når det er rettet til en
bestemt modpart. Men det er jo ikke mig der laver teorien.

Hvad nu hvis jeg sætter min cykel til salg på min hjemmeside: "Cykel
sælges, 2500 kroner, afhentes i Københavnsområdet"? Hvis det er et
tilbud vil jeg være forpligtet til at skaffe to cykler, hvis to
modparter accepterer det samtidig.

Selv om jeg piller mit opslag ned præcis jeg opdager at køber A har
accepteret, kan det jo godt være at køber B to minutter før har set
opslaget og i dette øjeblik er ved at skrive en accepterende email.
Hvis B ikke bruger mere end "rimelig betænkningstid" (aftl §3) til
at skrive sin accept, ender jeg med at være forpligtet overfor både
A og B.

Jeg kan selvfølgelig bruge "uden obligo"-trylleformlen, hvis jeg
kender det trick, men det virker mærkeligt at det skulle være
nødvendigt. Man kan jo forudse at et problem som mit kan opstå ved
*enhver* tilbudslignende meddelelse som er rettet til offentligheden i
almindelighed.

> jf. Stoltze i news:3bf67c26$0$11597$ba624c82@nntp01.dk.telia.net

Hm, findes ikke på min lokale newsserver.

--
Henning Makholm "Slip den panserraket og læg
dig på jorden med ansigtet nedad!"

---

In article <yahadxkgn6v.fsf@gna.diku.dk>, Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
>> "Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message



> Hvad nu hvis jeg sætter min cykel til salg på min hjemmeside: "Cykel
> sælges, 2500 kroner, afhentes i Københavnsområdet"? Hvis det er et
> tilbud vil jeg være forpligtet til at skaffe to cykler, hvis to
> modparter accepterer det samtidig.

Det kan de teknisk ikke gøre. Eller, det kan teknisk laves således
at der er udelelig adgang til den kritiske region (accept).


> Selv om jeg piller mit opslag ned præcis jeg opdager at køber A har
> accepteret, kan det jo godt være at køber B to minutter før har set
> opslaget og i dette øjeblik er ved at skrive en accepterende email.
> Hvis B ikke bruger mere end "rimelig betænkningstid" (aftl §3) til
> at skrive sin accept, ender jeg med at være forpligtet overfor både
> A og B.

nja, nu var det mere reelle webbutikker jeg tænkte på, hvor
der er styr over lagerbeholdningen, og du er i udelelig
adgang til at se lageret og beslutte dig til om du vil købe
den eller ej.



ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

Scripsit bendtsen@diku.dk (Jon Bendtsen)
> In article <yahadxkgn6v.fsf@gna.diku.dk>, Henning Makholm wrote:
> > Scripsit "Peter G C" <pgc@mailme.dk>
> >> "Jon Bendtsen" <bendtsen@diku.dk> wrote in message

> > Hvad nu hvis jeg sætter min cykel til salg på min hjemmeside: "Cykel
> > sælges, 2500 kroner, afhentes i Københavnsområdet"? Hvis det er et
> > tilbud vil jeg være forpligtet til at skaffe to cykler, hvis to
> > modparter accepterer det samtidig.

> Det kan de teknisk ikke gøre.

Rent teknisk kan de sagtens begge svare mens jeg ligger i min seng og
sover.

> Eller, det kan teknisk laves således at der er udelelig adgang til
> den kritiske region (accept).

Ikke med et almindeligt hjemmesidewebhotel. Man kan muligvis lave
noget script, så tilbuddet kun bliver vist en enkelt gang, indtil jeg
står op og tjekker at der ikke er kommet nogen accepterende emails, og
så giver serveren lov til at vise tilbuddet til een besøgende til. Men
sådan kommer det til at tage meget lang tid for mig at sælge cyklen -
de fleste folk der kigger på min hjemmeside er slet ikke interesseret
i at købe cykler.

> nja, nu var det mere reelle webbutikker jeg tænkte på, hvor
> der er styr over lagerbeholdningen, og du er i udelelig
> adgang til at se lageret

"Udelelig adgang" lader sig ikke gøre med en tilstandsløs protokol som
HTTP.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

---

In article <yah4rnsgmaf.fsf@gna.diku.dk>, Henning Makholm wrote:



> "Udelelig adgang" lader sig ikke gøre med en tilstandsløs protokol som
> HTTP.

Nu kører http jo over tcp, der har tilstande...

Omvendt må jeg indrømme at ved at tænke grundigt over
problemstillingen og alle måder denne kan være implementeret
på, så er jeg kommet frem til at webbutikker passer bedst
med "opfordring til at købe" og ikke et tilbud.



ion++

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder" og "ingen krydspost"
http://usenet.dk/netikette/quote.html

---

Scripsit bendtsen@diku.dk (Jon Bendtsen)
> In article <yah4rnsgmaf.fsf@gna.diku.dk>, Henning Makholm wrote:

> > "Udelelig adgang" lader sig ikke gøre med en tilstandsløs protokol som
> > HTTP.

> Nu kører http jo over tcp, der har tilstande...

Jo, men tcp-forbindelsen er lukket ned mens brugeren sidder og tænker
over prisen, så de tilstande er ikke relevante.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

---

On 18 Nov 2001 19:38:34 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Jo, men tcp-forbindelsen er lukket ned mens brugeren sidder og tænker
>over prisen, så de tilstande er ikke relevante.

Connection: Keep-Alive - og sådan kunne vores diskussion fortsætte.

Lad os ikke blande teknik ind i billedet på et niveau, der ikke er
relevant.

--
- Peter Brodersen

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahadxkgn6v.fsf@gna.diku.dk...
>
> Hvad nu hvis jeg sætter min cykel til salg på min hjemmeside: "Cykel
> sælges, 2500 kroner, afhentes i Københavnsområdet"? Hvis det er et
> tilbud vil jeg være forpligtet til at skaffe to cykler, hvis to
> modparter accepterer det samtidig.

Det ligger jo implicit i formuleringen, at der er et begrænset oplag.
Dermed skulle man mene, at der også ligger implicit, at der tages forbehold
for begrænset oplag, sådan som det er nævnt i de tekster, Peter har lagt
frem.

Sådan vil man ihvertfald i almindelighed forstå det...

/Per