/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Når kunden ikke vil betale...
Fra : Henrik Dvoracek


Dato : 17-11-01 10:20

Davs Jura,

Jeg har et problem, som der nok er mange der har haft i tidens løb.

Jeg har lavet en aftale med en virksomhed, om at skulle yde noget
konsulentbistand til denne virksomhed. Vi har aftalt en timepris og et ca.
estimat på hvor lang tid jeg skulle bruge på opgaven.

Jeg har sendt 4 fakturaer til virksomheden der alle er blevet betalt
rettidigt, den sidste dog en uges tid for sent.


NU KOMMER PROBLEMET:
Efter at jeg skrev at opgaven "næsten" var løst og jeg har afsendt den
sidste del af opgaven til virksomheden, vil de ikke betale (ca. 20K incl.
moms). De 20k er fordelt på 2 fakturaer. Den ene har været forfalden i 1
måned og den anden har været forfalden i 14 dage. Jeg har pr. brev høfligt
rykket om pengene, 2 gange, uden nogen reaktion overhovedet.

Nu modtager jeg et brev om at de ikke vil betale fakturaerne, da de synes at
det er for dyrt, og at de har fået for lidt "valuta for pengene"...

De har haft over 1½ måned (for den første faktura´s vedkommende) til at gøre
indsigelser, samt modtaget 2 rykkere (uden reaktion).

Jeg har udført det arbejde jeg har udfaktureret - hverken mere eller mindre,
så moralsk har jeg udført opgaven og har ret til mine penge.

-Hvad skal jeg gøre?
-Er der ikke nogle regler for hvor hvornår en faktura er "accepteret"?
(det kan da ikke være rigtigt at man bare kan lade være med at betale og så
gøre indsigelser så sent)
-Skal jeg sende sagen til inkasso...?
-Hvis Ja - er der nogle der kender et sted?

I første omgang tænkte jeg årh.. så s.... være med det, men nu er jeg blevet
stædig, ellers er det for nemt at komme udenom.


Jeg håber på svar!


-------
Med venlig hilsen
Henrik Dvoracek

http://www.supplier.dk
- Stedet, hvor leverandører og kunder mødes!



 
 
Jakob Paikin (17-11-2001)
Kommentar
Fra : Jakob Paikin


Dato : 17-11-01 10:36

On Sat, 17 Nov 2001 10:19:49 +0100, "Henrik Dvoracek" <hd@supplier.dk>
wrote:

>-Hvad skal jeg gøre?

Finde en advokat og få vurderet mulighederne for at anlægge en
retssag.

Hvis kunden direkte har meddelt, at de ikke vil betale pga.
utilfredshed, hjælper det ikke med flere rykkere. Et inkassofirma vil
også være hjælpeløse, da de ikke kan gøre andet end at rykke (de kan
ikke anlægge retssag).

>-Er der ikke nogle regler for hvor hvornår en faktura er "accepteret"?
>(det kan da ikke være rigtigt at man bare kan lade være med at betale og så
>gøre indsigelser så sent)

De korte tidsperioder du taler om (1 hhv. ½ måned) giver dig ingen
hjælp. Hvis fakturaerne var måske 1 år gamle kunne man _MÅSKE_
diskutere passivitet.

>-Skal jeg sende sagen til inkasso...?

Jf. ovenfor vil det ikke give noget reelt resultat. Medmindre du
tænker på advokatinkasso (der dog i en situation som din ikke vil være
egentlig inkasso, da der er indsigelser i sagen).

>-Hvis Ja - er der nogle der kender et sted?

Du er - naturligvis - velkommen til at kontakte mig på mit arbejde

Første skirdt vil - uanset om det er mit eller et andet advokatkontor
du vælger - være at gennemgå sagen nærmere, for at kunne vurdere din
risiko for at tabe sagen.

Det vil jo være dårlig rådgivning at anlægge en sag, hvis der - af en
eller anden grund - skulle vise sig at være en stor risiko.

Mvh
--
Jakob Paikin, advokatfuldmægtig
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
www.dklaw.dk

Peter G C (17-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-11-01 10:43

"Henrik Dvoracek" <hd@supplier.dk> wrote in message
news:fZpJ7.641$B4.132459@news000.worldonline.dk...

[klip]

> -Hvad skal jeg gøre?

Du sender et venligt og høfligt brev, hvor du henviser til det aftalte og
til, at der er tale om regningsarbejde - dvs. time for time-arbejde. Du gør
opmærksom på, at den lovede kvalitet er leveret. Du giver kunden en frist på
ca. 8 dage til at betale.

Kommer pengene ikke sender du sagen til inkasso hos en advokat - f.eks.
www.advokatgruppen.dk (ja, jeg arbejder der).

/Peter

--
http://www.grauslund.com/
Nyt juridisk, elektonisk og gratis tidsskrift på http://www.rettid.dk



Kasper (17-11-2001)
Kommentar
Fra : Kasper


Dato : 17-11-01 11:50

On Sat, 17 Nov 2001 10:42:45 +0100, "Peter G C" <pgc@mailme.dk> wrote:

>Du sender et venligt og høfligt brev, hvor du henviser til det aftalte og
>til, at der er tale om regningsarbejde - dvs. time for time-arbejde. Du gør
>opmærksom på, at den lovede kvalitet er leveret. Du giver kunden en frist på
>ca. 8 dage til at betale.

Det ville nok osse være en god idé at nævne, at hvis betalingen ikke
er faldet inden da, vil de høre fra din advokat.

--
Kasper

E-mail: rbb at rocketmail.com

alexbo (17-11-2001)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 17-11-01 20:08


"Henrik Dvoracek" <hd@supplier.dk> skrev

> Jeg har lavet en aftale med en virksomhed, om at skulle yde noget
> konsulentbistand til denne virksomhed. Vi har aftalt en timepris og
et ca.
> estimat på hvor lang tid jeg skulle bruge på opgaven.

> Nu modtager jeg et brev om at de ikke vil betale fakturaerne, da de
synes at
> det er for dyrt, og at de har fået for lidt "valuta for pengene"...
Er der overensstemmelse mellem disse to ting, estimatet og den
endelige faktura?

> Jeg har udført det arbejde jeg har udfaktureret - hverken mere eller
mindre,
> så moralsk har jeg udført opgaven og har ret til mine penge.
Moralsk?, har firmaet fået den vare de var stillet i udsigt?.

Hvis svaret er ja til begge, så er en advokat løsningen.
Hvis ikke så må du have fat i firmaet, for mere præcist at vide hvad
de er utilfredse med.
Det ville forøvrigt være en god ide under alle omstændigheder.

mvh
Alex Christensen





Henrik Dvoracek (20-11-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Dvoracek


Dato : 20-11-01 13:12

[SNIP]
> Hvis svaret er ja til begge, så er en advokat løsningen.
> Hvis ikke så må du have fat i firmaet, for mere præcist at vide hvad
> de er utilfredse med.
> Det ville forøvrigt være en god ide under alle omstændigheder.
>
> mvh
> Alex Christensen
-----

Mange tak for hjælpen - allesammen! - nu må vi se hvad der sker!

Jeg ved ihvertfald hvor jeg kan finde en god advokat


-------
Med venlig hilsen
Henrik Dvoracek

http://www.supplier.dk
- Stedet, hvor leverandører og kunder mødes!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408615
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste