Her er lidt mere om netparty-sagen - sjovt nok er der nu jurister
der mener, at det er sagsøgeren der kan risikere ikke at få
sagsomkostninger
Det bliver rigtigt spændende at følge sagen....
Klipet fra Politikens Nyhedsbrev:
FORÆLDRE I OPRØR OVER PIRATSAG
Stort set ingen af forældrene til de 320 unge, der blev snuppet i
en razzia for tre uger siden, har accepteret et forlig med
AntiPiratGruppen.
Af Lars Dahlager
Alice Hansen er vred. Meget vred, faktisk. Hun er nemlig en af de
godt 320, der har modtaget et forligsbrev fra AntiPiratGruppen, en
gruppe, der på vegne af musikbranchen, filmbranchen og
computerspilsbranchen forsøger at retsforfølge piratkopiering i
Danmark.
Alices søn, Janus, var en af de drenge, der blev snuppet i en
ransagning af netpartyet Connect #12. AntiPiratGruppen havde
undercover-agenter til stede til arrangementet og indsamlede
beviser mod de 320 deltagere, der havde sat deres computere sammen
i netvæk for at spille computerspil og udveksle filer med hinanden.
Mange af filerne var ulovligt kopierede film og musikstykker, viser
AntiPiratGruppens bevismateriale.
Hvad Janus har gjort, er ikke klart. Ifølge ham selv ikke noget som
helst. Og Alice kan ikke få at vide, hvilke beviser
AntiPiratGruppen skulle lige inde med mod hendes søn. Alligevel
skal sønnen og hun - ifølge brevet - underskrive på 'tro og love',
hvor meget drengen har piratkopieret, at han siden hen har slettet
filerne, og at han aldrig vil gøre det mere. I brevet er der en tom
linje, hvor AntiPiratGruppen så kan skrive det erstatningsbeløb, de
finder rimeligt, ind. Det er en blankocheck, mener hun.
»Budskabet er hørt, uden at de behøver at slå drengene oven i
hovedet.
Der må være sager med mere gods, som de kunne gå efter - de her
drenge har jo ikke tjent penge på at sælge tingene«, siger Alice,
der nu vil organisere så mange forældre som muligt.
KRAV PÅ 140.000 KRONER
I AntiPiratGruppen betragter man ellers forligserklæringen som et
venligt tilbud, en udstrakt hånd, og man er overrasket over, at kun
ti af deltagerne på Connect #12 endnu har underskrevet og indsendt
forliget. De resterende 310 har indtil 1. december til at
underskrive og fremsende erklæringen.
»Det, der er så forbandet, er jo, at når man er god her i livet, så
bliver man misforstået. Det her er en udstrakt hånd til forældrene.
De kan slippe med måske 2.000-3.000 kroner ved at underskrive
erklæringen.
I modsat fald kan det blive dyrt. Jeg sidder f.eks. med en sag i
hånden, hvor vores krav er 140.000 kroner. Dertil kommer
advokatsalærer og flere års usikkerhed. Han kan, hvis han indgår
forlig, slippe med 20.000 kroner«, siger Niels M. Andersen, der er
advokat for AntiPiratGruppen. Han fastslår, at alle, der ikke
underskriver forligsbrevet, og som AntiPiratGruppen kan finde
beviser imod, vil blive slæbt i retten.
»Grunden til, at vi har fået så få erklæringer, er nok, at en del
'kloge' jurister har skabt forvirring ved at anbefale, at man
skrotter brevene. Men de gør forældrene en kæmpe bjørnetjeneste«.
Niels M. Andersen tænker blandt andet på professor i it-ret, Mads
Bryde Andersen, der har udtalt i medierne, at han aldrig ville
underskrive sådan en erklæring. Han støttes af jurist Peter Lind
Nielsen fra advokatfirmaet Bender.dk, der er specialiseret i it-
ret. Lind Nielsen har fået adskillige henvendelser fra forældre,
der ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig til brevet.
»Man må som forældre kunne kræve, at AntiPiratGruppen klart
dokumenterer, hvordan de har gjort et krav op. Man kan ikke
afpresse sig til et erstatningsbeløb ved at sige: Enten betaler du
det her beløb i blinde, eller også fører vi en retssag mod dig, og
så skal vi nok dokumentere, hvad I har gjort. Jeg kan ikke
anbefale, at folk selv oplyser, hvad de har lavet - det må den, der
anklager, gøre«, siger han.
Hvis AntiPiratGruppen ikke dokumentere, hvad de egentlig anklager
hver enkelt deltager for, kan gruppen få et problem i en retssag, i
hvert fald med at få de anklagede til at betale sagsomkostningerne.
»I retten ville jeg sige: Mine klienter har forsøgt at få
oplysninger om, hvad de er anklaget for. Hvis vi havde haft disse
oplysninger, så havde vi haft noget at tage stilling til, og så
havde vi accepteret forliget«, siger Lind Nielsen. Retssagen kunne
altså have været undgået, hvad dommerne ikke vil se mildt på.
Derfor mener Lind Nielsen ikke, at sagsøger ville kunne få en
tiltalt til at skulle betale sagsomkostningerne. Men retssagen
ville dog formentlig fortsætte alligevel, siger han.
Lind Nielsen er tøvende, når han skal råde forældrene til de 320
deltagere.
»Hvis man har fået et krav mod sig på 10.000 kroner, men poden
indrømmer, at han eddermame havde for meget mere end det på
harddisken, så bør man betale pengene og løbe skrigende bort«,
siger han. Men ellers mener han, at de 320 unge og deres forældre
skal forlange, at AntiPiratGruppen dokumenterer, hvad de har af
beviser, og hvordan de har opgjort et krav.
»Det svarer jo til, at en kreditor mener, at jeg skylder ham penge
for nogle varer, jeg har købt. Når jeg så beder ham om at udpensle,
hvilke varer det er, så siger han: Det må du selv vide. Hvis man så
insisterer og siger: Jamen, hvilke varer er det, svarer han: Det må
du selv vide - vi ses i retten. Det er ikke en rimelig måde at gøre
det på«, siger han.
IKKE TIL STEDE
Udover de godt 320, der har modtaget det famøse brev, fik tre
deltagere i Connect #12 konfiskeret deres computere og står nu
anklaget for omfattende piratvirksomhed. Ifølge advokat Niels M.
Andersen havde den ene dreng 2.590 musiknumre på sin harddisk og 18
videofilm. Den anden havde 1.477 numre og 19 film. Begge drenge er
blevet mødt med et erstatningskrav på mere end 100.000 kroner, men
i øjeblikket er AntiPiratGruppen ved at indgå forlig med to af
drengene, der begge er 17 år gamle. Beløbet kan meget vel ende i
nærheden af de 20.000 kroner, der er det højeste beløb, man kan
komme til at betale, hvis man underskriver tro og love-erklæringen.
Omfanget af den tredje drengs piratkopiering ved AntiPiratGruppen
ikke noget om. Advokaten til Rasmus, som den tredje hedder, mener
nemlig, at konfiskeringen og afhøringen var ulovlig. Rasmus er 14
og dermed under den kriminelle lavalder. Og så må man ikke afhøres
eller tilbageholdes, uden at ens værge (typisk forældrene) er til
stede. Ifølge Niels M. Andersen kunne de ikke få fat i forældrene,
og derfor blev Rasmus hverken tilbageholdt eller afhørt - faktisk
bestemte advokaterne, at Rasmus teknisk set slet ikke 'var til
stede', og lod alle hans interesser varetage af en beskikket
advokat.
»Det gjorde vi, netop fordi han var fjorten«, siger Niels M.
Andersen.
Den beskrivelse harmonerer dårligt med 14-årige Rasmus' version af
hændelserne den dag. Han var - i den grad - til stede i den tre-
timers periode, hvor han sad i et rum sammen med fogeden, to af
fogedens folk og to advokater fra AntiPiratGruppen.
»De spurgte, hvor jeg boede, og så sagde de, at mine forældre boede
for langt væk til, at det kunne betale sig at tage kontakt til dem,
for de kunne alligevel ikke nå herned. De bad slet ikke om
telefonnummeret til mine forældre«, siger han.
»Da den beskikkede advokat kom, sagde han til mig, at jeg var der,
som om jeg ikke var til stede«, siger Rasmus. Derefter blev der
læst en slags anklageskrift op over for den beskikkede advokat og
Rasmus, der 'ikke var til stede'.
»Jeg følte mig tilbageholdt«, siger han. Og det er ifølge hans
advokat Per Overbeck slet ikke lovligt, når man som Rasmus er 14 år
- der skal være en værge til stede. Overbeck skal på torsdag for
fogedretten for at få erklæret fogedforretningen for ulovlig. Han
har også kæret sagen til landsretten.
--
B-)
Købes: Originalt (gratis) analog-kort til DR2 & TV2-Zulu
Ting til salg:
http://www.go.to/salg
Stop den urimelige afgift på IT-udstyr!
http://www.stopcopydan.dk