"Rune & Stinne" <3r@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9u0o2b$2q1i$1@news.cybercity.dk...
> PANIK..!!
>
> Nu nærmer julen sig jo og jeg vil traditionen tro bage brunkager, jeg har
> desværre fået forlagt min ellers så gode opskrift
> Det er en opskrift jeg har fra et ugebladstillæg, jeg husker ikke hvilket,
> men tror det er Ude og Hjemme fra midt 90'erne.
> Kagerne indeholder mandler, sukat og sirup - mere husker jeg desværre
ikke,
> er der mon nogen der kan hjælpe?? Ellers er jeg bange for det ikke bliver
> rigtig jul i år *SUK*
>
> Mvh
> Stinne
>
Jeg fandt denne her i gemmerne.
Brunkager
Ca 350 kager
750 g sirup
250 g smør
200 g sukker
1 kg mel
15 g potaske udrørt i vand
15 g kanel
10 g stødt nelliker
10 g kardemomme
100 g mandler
100 g sukat
50 g reven pommeranskal
lidt reven citronskal
I en ikke alt for stor gryde blandes sirup, fedtstof og sukker. Der røres
godt rundt, mens det forsigtigt bringes i kog. Gryden tages så af ilden og
blandingen afkøles lidt, før mel, potaske og krydderierne tilsættes sammen
med de skoldede, smuttede og groft hakkede mandler, den finthakkede sukat,
den revne pomeranskal samt den revne citronskal.
Dejen æltes godt sammen, til den er blank, og stilles hen i 1 - 2 dage på et
lunt sted.
Dejen rulles så i stænger og stilles koldt. Den skæres i tynde skiver, og
kagerne lægges på en smurt plade, hvor de pensles, inden bagningen i ovnen
ved 175 grader i 8 - 10 min. Inden bagning kan hver kage evt. pyntes med en
flækket mandel.
Hilsen
Kim Juul
----------------
bager-kim@mail.dk
Besøg min side om bager og konditorfaget
www.bager-kim.dk