Af C.O.Rosenius
....hver gren, som bærer frugt, den renser han ...
Joh. 15,2
Han renser den. Et ganske kort ord, men der er tale om en i høj grad følelig
og langvarig proces. Den gren derimod, som ikke bærer frugt, overlades til
sig selv. Den skal jo alligevel bare brændes til sidst. Men den, der bærer
frugt, den skal plejes. Den renser han.
Hvordan foregår nu det?
Det billede, Jesus har valgt, er uhyre lærerigt. Når gartneren renser, sker
det ikke med vand, men med skrabejern og kniv. Mos og tørre grene,
overflødige kviste og blade, som blot virker hæmmende på grenenes evne til
at bære frugt, renses bort.
Dette stemmer helt overens med de troendes erfaring. Mærker vi ikke ofte
denne gartners kniv? Mærker vi ikke, når vi hører Guds ord, hvordan det
tveæggede sværd trænger ind i vort indre og altid ved at ramme netop der,
hvor vi har vore ømmeste punkter?
Eller når vi har svigtet der, hvor Herren har sat os -været ligegyldige og
ulydige. Så mærker vi igen kniven!
Det er den omsorgsfulde vingårdsmand, der vandrer i sin vingård og sørger
for, at vi ikke en hel dag igennem får lov at være selvtilfredse. Altid lyde
Åndens tugtende tale i vort indre.
jørgen.
|