Eksem. Og et barn født med eksem.
Du kan vokse dig fra det. Det gør de fleste. Men hvis du skal leve hele dit
liv med det, er det din evne til at leve med det, lindre det, forstå det og
forsones med tilstanden, der betyder noget for din livskvalitet.
Lægen fortæller hvad du allerede ved. Du må lære at leve med det, hvis ikke
du vokser fra det. Det samme gælder for dit barn. Det vides ikke hvad
problemet kommer af, men det er arveligt. Mange ting vil du i løbet af dit
liv opdage kan gøre din tilstand værre. Der er skrevet bøger om det og de
kan være til stor hjælp, hvis du har overskud til at læse dem og indrette
dit liv efter de råd som forekommer dig vigtige. Det har jeg selv gjort.
Steroid, salve og fugtighedscreme. Om og om igen. Det er tre følgesvende,
som både hjælper og driller dig på din vej. Steroid heler og dæmper huden
glat, men samtidig vil du efter mange år ikke være i stand til at vide noget
om din tilstand. Den kan være meget værre end du selv drømmer om fordi
hormonmedicinen har dæmpet og skjult sandheden for dig.
Den nødvendige behandling var i mange år for mig og min dreng,
steroidsalve.
For to år siden kunne jeg ikke smøre mig ud af problemerne mere. Hverken på
mig selv eller drengen. Mange med svær eksem kender det. En dag bredte det
sig til steder, som ellers havde været rimelig pæne. Sår og betændelser var
ikke til at styre. Antibiotika og svampemidler blev den midlertidige udvej,
men kroppen kunne næsten ikke holde til mere medicin, kløe, mangel på søvn,
frustrationer og tilsyneladende håbløshed. Psykisk sammenbrud,
langtidssygemeldning med føgende afsked var en del af dette kaos. Drengen
havde mange forsømmelser i skolen på grund af sine sår der ikke kunne tåle
vinterkulden. Den personlige og den samfundsmæssige pris var høj.
I den situation er en solrig sommer ved en god badestrand ikke at foragte.
Det kom til at ændre mit liv da min hudlæge foreslog, at jeg skulle tage på
klimabehandlingsrejse til Israel med min dreng. Jeg tog glad og spændt imod
dette tilbud fra min læge. Og to måneder senere sad vi i en Kibbutz ved Det
døde Hav. Behandlingen bestod i solbadning fra 9-16 hver dag, afbrudt af en
tur i Det døde Hav, hvis huden var hel nok til at klare det. Kuren var
smertefuld og anstrengende især for et barn på 6 år, men som ved et mirakel
heledes vores hud næsten helt op i løbet af den måned opholdet varede.
Opholdet foregik i maj 1999. Resultatet holdt frem til oktober 1999.
Vinteren blev slem med sår og meget eksem. Marts 2000 fik vi bevilliget
endnu et ophold som førte til de samme gode resultater. Resultatet holdt
denne gang frem til november 2000. For ikke at få en ligeså rædselsfuld
vinter igen rejste vi 14 dage på ferie til Det Røde Hav i Ægypten i december
2000. Min dreng har aldrig hele sit liv været så hel på denne årstid som nu.
Ingen af os har brugt steroeidprodukter siden vores første ophold i Israel
for snart 2 år siden. Jeg takker tit min hudlæge for at have været
medvirkende til denne positive udvikling i vores families liv.
Psoriasispatienter har i mange år haft glæde af klimabehandling i Israel.
Vores hudlæger og hudafdelinger på hospitalerne visiterer patienter til
denne behandling. Jeg er bekendt med at andre hudlæger end min egen har
sendt patienter med svær eksem til klimabehandling ved Det Døde Hav, men det
er vist ikke ret almindeligt. Behandlingen er udviklet sammen med læger,
sygeplejersker og psoriasispatienter igennem en række år. Den er således
måske mere velegnet overfor psoriasis end eksem, om end den virker overfor
eksem også. Det kunne være interessant at udvikle en klimabehandling rettet
mod eksem og få behandlingen institutionaliseret på samme måde som den er
for psoriasispatienter.
Det er min umiddelbare opfattelse at eksempatienter ikke har brug for det
meget stærke saltvand(33%) i Det døde Hav. Det er nemlig ikke muligt at bade
i det før efter en vis heling af sår, idet det svier for meget. De
|