/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12863
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
HVIS() Syntax i Excel
Fra : Hoegh
Vist : 1489 gange
200 point
Dato : 29-01-07 10:53

Hej
Jeg sidder og leger lidt med HVIS i Excel. Hvis kan indsætte tekst eller tal hvis et givent kritierie er opfyldt. Så vidt jeg kan se kan dette kriterie kun være tal. Altså hvis A1 =< 15 eller noget lign. Det jeg har brug for er et kriterie der skælner mellem bogstaver Altså jeg vil gerne kunne skrive =HVIS(A1=A;30000;0)

Kan man det? (eller Ecxel brokker dig ihvertfald)

Endnu en krølle er at jeg vil gerne have Ecxel til at tjekke om der står A, B eller C i celle A1, B1 og C1. Kan Ecxel klare denne krølle?

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 29-01-07 11:16

Tekst skal omgives af "tekst" - altså uden ordet tekst.

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 11:27

Uddybning af Bille1948's svar: =HVIS(A1="A";30000;0)

Og angående din krølle:

=HVIS(ELLER(A1="A";B1="B";C1="C");30000;0)
giver 30000 hvis et af værdierne er opfylt, hvis ingen er opfyldt vises 0.

Mvh
Ivan

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 11:37

Yderligere vedr. din krølle:

=HVIS(OG(A1="A";B1="B";C1="C");30000;0)
giver kun 30000 hvis alle værdier er opfyldt, ellers 0.

Du kan lave utallige kombinationer alt efter hvad du har behov for.

Opbyg altid din formel i mindre stykker, og når det så virker fylder du mere på:

Eksempel:
=OG(A1="A";B1="B";C1="C")
giver værdien SAND når alle værdier er påfyldt, ellers FALSK

Så udvider du med din HVIS sætning ved at indsætte teksten HVIS( mellem = og OG, samt tilføje
;30000;0) til sidst i sætningen.

Starter du med at lave en kompliceret sætning, kan det være svært at se hvor fejlen er.


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 12:27

Hej IBM

Det ser rigtig fint ud
Jeg er kommet i tanke om en krølle mere..jeg vil gerne have skrevet noget forskelligt alt efter om det er A, B, eller C = 30000, 40000, 50000

har prøvet med denne:

=HVIS(ELLER(Udvalgte!Q69="A";Udvalgte!R69="B";Udvalgte!S69="C");("A"=30000;"B"=40000;"C"50000);0)

Men virker ikke?

Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 12:39

hmm, der mangler så et = mellem "C" og 50000, men det hjælper heller ikke

Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 12:51

Nyt forsøg

Har prøvet med denne:

=HVIS(ELLER(Udvalgte!Q69="A";Udvalgte!R69="B";Udvalgte!S69="C");HVIS(ELLER("A"=30000;"B"=40000;"C"=50000));0)

men det virker heller ikke?

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 12:53

For det første har du fejl med paranteser og semikolon, men det ændre umiddelbart ikke noget.

Men hvad er funktionen "Udvalgte!", den kan jeg umiddelbart ikke finde i min udgave af Excel 2000.
Hvilken udgave af Excel benytter du?


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 12:55

Udvalgte er bare at det er celler i et andet ark end der hvor der skal skrives formel, det kunne have heddet ARK1

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 13:07

Som jeg skrev tidligere, "Keep It Simple" - indtil du mestrer funktionen, så kan den altid udvides.
Så benyt de gamle celler A1, B1, C1 og i samme ark!!!!

Og så skriver du:

Jeg er kommet i tanke om en krølle mere..jeg vil gerne have skrevet noget forskelligt alt efter om det er A, B, eller C = 30000, 40000, 50000

Hvad nu hvis A1=A og B1=B, hvad skal der så skrives????


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 13:20

Så benyt de gamle celler A1, B1, C1 og i samme ark!!!!
Hvad mener du med ovenstående?

Hvad nu hvis A1=A og B1=B, hvad skal der så skrives????
Det jeg har brug for er at Excel i arket Udvalgte ser efter om der i kolonne Q, R, S står A, B eller C..fx:

Q | R | S |
1 A
2 B
3 C

I et andet ark skal der i en given celle skrives 30000 hvis der ud for 1 står A, 40000 hvis der står B og 50000 hvis der står C

Er det mere forståligt?

Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 13:33

Nå, den skriver det ikke i nyhedsgruppen med de mellemrum man har sat ind.
Illustrationen i midten skulle være en gengivelse af regnearket, derfor skulle Q, R, S være lige længere ude til højre og A skulle stå i Q1, B i R2, og C i S3.
Pointen er at der for hver række fx 1 kan stå A i Q1 eller B i R1, eller C i S1


Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 13:42

Hvorfor ikke bruge de samme felter, som du starter dit spørgsmål med:

"Endnu en krølle er at jeg vil gerne have Ecxel til at tjekke om der står A, B eller C i celle A1, B1 og C1." - så lad os holde os til de 3 celler fra spørgsmål 1, og i samme ark.

og:

"Det jeg har brug for er at Excel i arket Udvalgte ser efter om der i kolonne Q, R, S står A, B eller C..fx:

Q | R | S |
1 A
2 B
3 C

I et andet ark skal der i en given celle skrives 30000 hvis der ud for 1 står A, 40000 hvis der står B og 50000 hvis der står C

Er det mere forståligt?" - NEJ!!!

Så vidt jeg forstår din forklaring har du nu 3 kolonner og 3 rækker, som kan udfyldes med A,B eller C. - Det giver jo pludselig 9 kombinationer.

Hvad hvis der nu både er udfyldt med et A og et B, skal der så stå 30000 eller 40000, eller et det summen 30000+40000=70000.

Kom med en forklaring om hvad du skal bruge det til, da det efterhånden kommer til at ligne en programmerings opgave/makro.






Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 13:45

Jeg har lige set din sidste forklaring:

"Nå, den skriver det ikke i nyhedsgruppen med de mellemrum man har sat ind.
Illustrationen i midten skulle være en gengivelse af regnearket, derfor skulle Q, R, S være lige længere ude til højre og A skulle stå i Q1, B i R2, og C i S3.
Pointen er at der for hver række fx 1 kan stå A i Q1 eller B i R1, eller C i S1"

Men det ændrer ikke ret meget - hvorfor ikke bibeholde de gamle celler A1, B1 og C1.
Og spørgsmålet er stadig, hvad hvis A1=A og B1=B, hvilken værdi skal så skrives???


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 13:52

Ud for hver række kan der kun stå A ELLER B ELLER C, dvs at hvis der står fx A i kolonne Q, er cellerne tomme i kolonne R og S.

Det jeg sidder med et en masse ark der på tværs indeholder de samme oplysninger. Det jeg er i færd med er, at gøre procennen nemmere, så man ikke skal skrive den samme oplysning 2 gange, men at Excel automatisk fylder nogle celler ud, når der bliver skrevet samme oplysning et andet sted.

A, B og C kategorier på størrelser der hænger sammen med hvilke beløb der skal sættes ind. Er størrelsen fx B skal der skrives et beløb på 40000. I stedet for at notere disse 40000 2 steder er jeg interesseret i at når jeg skriver 40000 i det ene ark, skrives det automatisk i et andet ark.

Ved ikke om det bliver for kompliceret, men hvis det kunne lade sig gøre ville det være rigtig smart og spare meget tid.

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 14:16

Du bør benytte en tabelfunktion, når du ønsker at vælge mellem flere værdier:

=LOPSLAG(D13;A13:B15;2) er i mit eksempel indsat i celle D14 og i Celle D13 indtaster jeg enten A, B eller C, og resultatet vises derefter i D14.

Tabellen er oprettet i området A13:B15, hvor kolonne A 13-15 er udfyldt med A, B og C, og kolonne B 13-15 er udfyldt med 30000, 40000 og 50000.

I praksis kan tabellen oprettes i et selvstændigt ark.
Bemærk, værdien A, B eller C skal indtastes det samme sted.

Tabeller er væsentlig nemmere at vedligeholde, hvis du ønsker nye værdier f.eks. 35000, 45000 og 55000.
Indholdet i den første kolonne A, skal altid være i stigende orden.


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 14:24

Problemet er at jeg indtaster A, B eller C i 3 forskellige kolonner, fordi hvert bogstav har hver sin kolonneoverskrift (etiket)

A = lille
B = gens
C = stor

Derfor er det ikke et spørgsmål om, om jeg skriver A, B eller C i en celle, men hvilken kolonne jeg skriver i.

I første kolonne kan der kun stå et A, i anden kolonne kan der kun stå et B og i kolonne 3 kan der kun stå et C.
Opgaven går ud på at finde frem til hvor der står noget, og om der står A,B eller C





Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 14:34

Jeg vender tilbage senere (i aften), jeg har desværre nogle opgaver jeg skal have løst.


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 14:41

Det i orden, jeg må også videre. Det er vist en stor opgave jeg er gået i gang med at se på.
Men tak for hjælpen

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 16:23

Du siger:

"Problemet er at jeg indtaster A, B eller C i 3 forskellige kolonner, fordi hvert bogstav har hver sin kolonneoverskrift (etiket)

A = lille
B = gens
C = stor

Derfor er det ikke et spørgsmål om, om jeg skriver A, B eller C i en celle, men hvilken kolonne jeg skriver i."

Ikke for at rette på din opfattelse, men hvordan er du sikker på, at der kun skrives A, B eller C i de rigtige celler?

Men OK, det er dit valg:

Men her er løsningen, og så ikke flere yderligere spørgsmål i dette punkt:
=HVIS(A1="A";30000;HVIS(B1="B";40000;HVIS(C1="C";50000)))

Du må selv tilrette de forskellige referencer.

Forklaring til løsningen:
Med HVIS(A1="A";30000;x.....x betyder, at hvis A1="A" vises 30000 ellers udføres næste test
x....x = HVIS(B1="B";40000;x....x betyder, at hvis A!<>"A" og B1="B" vises 40000 ellers udføres næste test
x....x = HVIS(C1="C";50000))) og det betyder, at vis A1 og B1 ikke er udfyldt med henholdsvis "A" eller "B" og C1="C" vises 50000 ellers teksten "FALSK".

Er alle 3 felter udfyldt med A, B og C vises kun værdien for A=30000.

Jeg kan kun anbefale dig, at anskaffe nogle bøger om Excel, samt benytte hjælpefunktionerne og så gennemarbejde funktionerne efter "KISS-systemet".

Mvh
Ivan




Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 18:22

Ikke for at rette på din opfattelse, men hvordan er du sikker på, at der kun skrives A, B eller C i de rigtige celler?
A, B og C er noge jeg manuelt indtaster, hvis det er det du spørger om...meget svært at forstå hinanden over det her.

Sidder ikke på arbejde mere, på prøver dit forslag en dag, men tror stadig vi snakker forbi hinanden..


Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 19:40

Du siger:

"Ikke for at rette på din opfattelse, men hvordan er du sikker på, at der kun skrives A, B eller C i de rigtige celler?"

Det er op til brugeren, at indtaste rigtigt og det er det jeg påpeger - jeg har igennem mine mange år med EDB oftest konstateret - at de fleste fejl er "Fejl 40" - d.v.s. bruger fejl, 40 cm fra skærmen.
Og det er derfor jeg ville anbefale løsningen med kun et indtastningsfelt.

Men med den sidste løsning vil der fremkomme FALSK hvis ingen af de 3 felter er udfyldt med minimum et af de 3 rigtige værdier (A, B eller C).


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 20:10

Jeg har prøvet din forklaring:

=HVIS(A1="A";30000;HVIS(B1="B";40000;HVIS(C1="C";50000)))

Men heller ikke dette virker. Den kan kun finde ud af at teste for de 30000

Jeg har også prøvet med en løsning der ser sådan ud:

=HVIS(Ark1!B2:D2="A";30000*(ELLER(Ark1!B2:D2="B";40000*(ELLER(Ark1!B2:D2="C";50000)))))

Det skulle være meningen at den tester for om der i celle B2 til D2 står A, B, C og henholdvis indsætte et af de 3 tal når et givent bogstav forekommer, men ligemeget hjælper det.

Det er vist bare for indviklet, og det havde helt sikkert været MEGEThurtigere bare at skrive de 30000, 40000 og 50000 manuelt Men det var et forsøg værd.

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 20:24

Den virker perfekt hos mig:

"Jeg har prøvet din forklaring:

=HVIS(A1="A";30000;HVIS(B1="B";40000;HVIS(C1="C";50000)))

Men heller ikke dette virker. Den kan kun finde ud af at teste for de 30000 "

Hvad har du skrevet i celle A1, B1, C1 ?


Accepteret svar
Fra : IBM760

Modtaget 200 point
Dato : 29-01-07 20:35

"Jeg har også prøvet med en løsning der ser sådan ud:

=HVIS(Ark1!B2:D2="A";30000*(ELLER(Ark1!B2:D2="B";40000*(ELLER(Ark1!B2:D2="C";50000)))))

Det skulle være meningen at den tester for om der i celle B2 til D2 står A, B, C og henholdvis indsætte et af de 3 tal når et givent bogstav forekommer, men ligemeget hjælper det.

Det er vist bare for indviklet, og det havde helt sikkert været MEGEThurtigere bare at skrive de 30000, 40000 og 50000 manuelt Men det var et forsøg værd."

Ved at skrive B2:D2 ufvælger du et område og hvis kan kun teste på en enkelt celle.
Og hvad skal "*" bruges til?

En HVIS funktion kan teste mod forskellige værdier og hvis betingelsen opfyldes er udsagnet SAND eller FALSK.

Det jeg gør i min formel er,
først at teste om A1=A hvis SAND skrives 30000,
hvis ikke testes næste HVIS B1=B hvis SAND skrives 40000,
ellers teste sidste HVIS C!!=C hvis SAND skrives 50000 ellers FALSK.

Har du ikke bare korrigeret/indtastet min formel forkert???


Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 20:42

Nu virker det lige pludselig, hmm er ikke helt selv med, men har endda fået den til at tjekke i et ark og skrive resultat i et andet (altså det vi snakke om tidligere med Udvalgte1!


Godkendelse af svar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 20:45

Tak for svaret IBM760.

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 20:49

Så har vi vist også trukket det spørgsmål langt nok. - Tak for point.

Men husk, gør det simpelt - det skal ikke meget til før det går galt når man forsøger med flere ark.
Når den enkle funtion fungerer, kan man så begynde at tilføje/rette felt-ref. og ark-oplysninger.

Mvh
Ivan

Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 20:50

Du skulle vel ikke tilfældigvis vide om der findes en funktion der kan, hvad skal man kalde det, hmm sammenkæde indholdet af 2 celler. Jeg kender =, altså hvis man skriver torsdag i celle A1 og skriver =A1 i celle B1, så skrives der også tordag i celle B1 aoutomatisk. Det er altså indholdet af celle A1 der styrer indholdet af celle B1. Jeg vil gerne finde en funktion der kan klare at jeg ændre indholdet af celle B1 og så ændres indholdet af celle A1 samtidig. De er altså kædes sammen, så det er ligemeget i hvilken celle man indtaster/retter data, så rettes det også i modsatte.

Fik du den ??

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 29-01-07 20:53

Synes du ikke, at du bør oprette den som et nyt spørgsmål.

Her har du allerede fået svar på 3 spørgsmål + lidt ekstra.

Mvh
Ivan

Kommentar
Fra : Hoegh


Dato : 29-01-07 20:56

Det gør jeg, nu havde jeg jo bare fat i den lange ende med en super-ekspert. Men jeg skal ikke forstyre mere. Tak for hjælpen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste