/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Piratkopier - hvorfor?
Fra : berpox
Vist : 947 gange
100 point
Dato : 22-01-07 18:48

Pritakopier - hvorfor?

Ja, jeg spørger hvordan det kan være, at så mange synes det er helt okay at downloade software med tilhørende cracks, downloade musik- og film etc. uden at betale for varerne.

Går I også ned i tøjbutikken og tager et par bukser med hjem uden at betale?
Eller går I bare hjem fra frisøren, uden at betale, efter endt arbejde?

Vil I så ikke føle Jer snydt, hvis arbejdsgiveren ikke betalte for din arbejdsindsats?

Det kan godt være I synes softwaren/musikken/filmen m.v. er for dyre.
Men det er da bare ærgerligt!
Jeg synes også at både B&O anlæg og Volvo XC90'ere er for dyre - bare ærgerligt! Enten må jeg spare op, eller også må jeg undvære.

Om man så synes det er rimelige priser varerne sælges til er en helt anden sag. Men man kan jo lade være med at købe, hvis man synes det er for dyrt......

Puha - så fik jeg lidt luft!

mvh berpox

 
 
Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 22-01-07 19:23


Moralen kan godt sammenlignes med et at stjæle i en forretning, men metoden kan langt fra.

Det er alt for nemt at downloade fra nettet.... derfor

Jeg har selv gjort det utallige gange, men da piratgruppen dukkede op, turde jeg ikke mere, og køber i stedet de melodier som jeg bare må eje, det er sjældent jeg køber en hel cd, der er som regel kun nogle numre jeg bryder mig om, så det at man kan købe et nr. for kr. 8 og have en ren samvittighed, er nu det bedste

Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 22-01-07 19:27

berpox

Hvor må det være dejlig for dig at få taget trykket af ballonen

Jeg ønsker dig et bedre liv fremover



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 22-01-07 19:40

paperboy - jeg har skam et fint liv, så det behøver du ikke bekymre dig om

Men prøv at forklare dig i stedet for det intetsigende indlæg du kom med. Hvorfor synes DU det er ok bare at piratkopiere/downloade, og dermed snyde rettighedshaverne for betaling?



Kommentar
Fra : ziggy99


Dato : 22-01-07 22:51

Ja, det er godt med lidt luft....

Jeg downloadermest koncertoptagelser der ikke er tilgængelige på anden vis,men nødvendige i min samling og meget vel i dårlig kvalitet.

Hvid der udkommer en ny cd med mine faroriter køber jeg cdén samme dag den udekommer og hvis der er en japansk udgave tilgængelig, jamen så køber jeg også den direkte eller via en mellemhandler fra det pågældende land fordi jeg ønsker den originale udgave som samlerobjekt.

Jeg her nylig været i Thailand og der købte jeg fine cder med flotte covers og tryk for 15 kr. pr. stk. fordi jeg ved at mine venner kan lide Black eyed Pears, Justin Timberlake og anden ligende metervarebras, men jeg ved også at disse kunstnere er glemt i morgen og de har tjent de millioner af dollars som de har brug for....


Det er en kendt sag, at populære kunstnere tjener fedt nok på turnerer og Tv-optrædender....så

Har forøvrigt betalt fuld pris på pc-stillet Broken Sword, men har man tid og kan vente kan man sikkert nakke det billigere på nettet... ellers haar jeg ingen skrupler..at all

Ziggy99


Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 22-01-07 22:58

nu sammenlignes dre med at stjæle f.eks tøj.. så må man jo spørge om du tar højde for børnearbejde når du handler f.eks tøj???
Nogen der så dem som vadede rundt i klorvand til livet for at blege de hvide trøjer som vi skal købe i vores butikker??
tænker du over at vi udlukker de aferikanske lande fra at eksportere deres vare til europa, ellers kunne vi ikke opretholde vores høje leve standard.. ( se programmet " den dyre støtte " )
Se der var sq nogen mere alvorligt problemer end sådan et latterligt spørgsmål om copyright.

Tilbage til spørgsmålet
Jeg downloader IKKE film/musik/prg.
Ja jeg ser og får film hentet fra nettet..Nej min samvitighed har det ikke dårligt.
Jeg køber alt mit musik, fordi jeg godt vil støtte kunstnerne, nej jeg vil ikke støtte en filmindustri som giver løninger i stilen af 100mil. dollar. til en enkelt skuespiller...

Det dækker vist det meste

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 22-01-07 23:31

Hvis det er 4 håndklæder for 60kr i Jysk - ja, så går jeg udenom.
Hvis det er Tøj & Sko's billige T-shirts - ja, så undgår jeg helt butikken.
Hvis det er Bilka's tøjafdeling i det hele taget - ja så undgår jeg også den.
INGEN kan producere miljø- og arbejdsmiljømæssigt til de priser, inkl. transport og fortjeneste, med mindre der er tale om kraftigt underbetalte arbejdere - og endda i visse tilfælde børnearbejdere, samt miljøsvineri. Og ja, jeg så udsendelsen om de indiske arbejdere der badede i kemikalier.
Afskyeligt.

Desværre er det vanskeligt at afgøre om en Boss skjorte, et par Levis bukser, eller andre mærkevarer er produceret under lignende, eller forsvarlige forhold. Jeg kan jo kun gætte.

Mht. bl.a. afrikanske eksportmuligheder der begrænses af WTO's protektionistiske grundidé - jamen, der kan jeg da kun bakke op om at WTO i sin nuværende form burde blive nedlagt øjeblikkeligt. WTO er kun til fordel for de højt industrialiserede lande, og skaber en skæv fordeling af goderne verden over.

... men det har jo ikke en pind med tyveri at gøre.

Du kan også sige, at McDonalds har tjent de milliarder de skulle tjene - og så bare kræve gratis burgere fra nu af. Det er jo en subjektiv vurdering. Ejerne synes sikkert ikke de har tjent nok.

Hvad med vores store hjemlige industrier: Novo, Lego, Grundfos, Danfoss, Bang og Olufsen, FL Smidth, Lundbeck osv.... har de også tjent for meget? Så meget at det er helt OK at Lego plagieres, Grundfos pumper kina-kopieres, og Lundbeck's produkter piratkopieres til det egyptiske marked.

Tyveri er nu en gang tyveri. Og det uanset om det er download af musik til en værdi af 18 kr, et computerspil til 400kr, eller en habitjakke til 1200kr.

...iøvrigt kan jeg da godt forstå filmindustrien - hvis 100mio. i løn til en bestemt skuespiller kan indbringe det 10-dobbelte, så er det da en god forretning.

Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 23-01-07 00:07

sødeste Berpox

Jeg mener ikke, at have tilkendegivet min sympati for hverken det ene eller det andet.

Nej søde ven, jeg mente som bare over, at du tilsyneladende havde et behov for at komme af med din utilfredshed.
Det ser efterfølgende ud til du ikke er sluppet af med det hele.

Jeg glæder mig så på dine vegne, over at du har et fint liv. Jeg er sikker på, det bliver endnu finere, når du er sluppet af med al den indestængte vrede, du tilsyneladende bærer rundt på.

Jeg er nu lidt ked af, at du mener mit indlæg var intetsigende, når jeg nu havde lavet indlægget i den ånd, at du skulle få det bedre.

Daffer lige så stille videre i livet.............................. hygge



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 23-01-07 00:42

OK paperboy - no bad feelings Men jeg bad jo egentlig kun om årsager til at så mange synes det er helt okay at downloade software med tilhørende cracks eller downloade musik- og film etc. uden at betale for varerne.

Men det er nok fordi det er for nemt, som Olesen-50 var inde på. Eller hvad?


Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-01-07 02:47

Citat
Jeg køber alt mit musik, fordi jeg godt vil støtte kunstnerne, nej jeg vil ikke støtte en filmindustri som giver løninger i stilen af 100mil. dollar. til en enkelt skuespiller...


Så musikere vil du støtte, men ikke skuespillere?

Det ville være nemt at tale om moral og dobbeltmoral, men i ovenstående sætning mangler jeg logik?????

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 23-01-07 02:54

Jeg er helt afklaret omkring det her.

Jeg mener, at bruge cracket software, er dybt forkasteligt. Programmører bruger ofte måneder og år på at udvikle software, og så kan folk ikke vise dem den respekt, at betale den for deres arbejde.

Når det drejer sig om musik og film industrien, har jeg det noget anderledes. Lige siden kassettebåndet og videomaskinen blev opfundet, har de klynket og jamret sig. Vi har lige siden lystigt kopieret både musik og film. Vi lånte film og musik af hinanden, og optog det, og sådan har det været lige siden. Hvorfor ? Fordi musik er noget vi DELER. Det er noget vi opfatter som "allemandseje". Er industrien og kunstnerne blevet mindre fede af det ? Nej vel . Ja ja, jeg ved godt det også er tyveri, og jeg er sikkert dobbeltmoralsk, men det vil jeg altså skide højt og flot på.

I dag er det bare halvdårlige mp3 og Divx kopier der ligger og flyder rundt omkring på nettet. Ikke noget jeg selv gider bruge tid og energi på at ligge og hente ned. At nogle gider, kan jeg ikke have det fjerneste ondt i røven af. Jeg vil have den ægte vare i ordentligt kvalitet, med originale covers, indlagte tekster og billeder osv. En gang imellem kan jeg dog hygge mig med at hente nogle gamle public domain film, og nogle ulicenserede japanske anime tegnefilm, men det er også alt.

Og industrien taber ikke en fis af betydning på det. De kan komme med nogle store tal, med mange millioner, men de glemmer bare at indregne, at salget faktisk også bliver fremmet af det, idet mange faktisk køber musikken/filmene, når de har hørt/set det. Dem der ikke køber, de ville ellers bare optage fra fjernsynet, eller låne og overspille. Formentligt ville mange af dem sikkert aldrig købe det alligevel, hvis de ikke kunne få det gratis, så det kan man også lige regne ind i deres såkaldte "tab".

Industriens seneste stunt med sagen om AllofMP3 var hovedet på sømmet. De kan rende mig i røven, og hvis ikke det var fordi at man får virus og spyware ved fildeling, ville jeg ski anbefale enhver, bare at hente løs .

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-07 03:27

Ulovlig kopieret materiale er ulovligt kopieret materiale fordi ...det er ulovligt at distribuere 'ting', som falder ind under loven om ophavsret. Det er ikke ens egen ejendom og dermed også ulovligt at hente disse 'ting'.

Dvs. enten er man tyv eller også er man hæler.

Sjovt nok er rigtigt mange af de som hyler op om, at de unge i ungdomshuset krænker den private ejendomsret og bare ska' ta' og skrubbe af, ellers er det iorden at politiet giver dem en afklapsning, også de som samtidig har deres computer fyldt op med 'stjålet' materiale.

..og hvor ved jeg så det fra? Tjoeh... jeg laver support på deres computere

Selv er jeg et rent dydsmønster og har intet, hverken musik eller programmer liggende, som jeg ikke enten har købt eller indhentet tilladelse til at bruge.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-07 03:41

stl_s -> Dine argumenter om at:
Citat
Programmører bruger ofte måneder og år på at udvikle software, og så kan folk ikke vise dem den respekt, at betale den for deres arbejde.


..gælder altså også både billedkunstnere, filmskabere, komponister og udøvende musikere.

Noget helt andet er at jeg finder det forkasteligt, at man som udgiver kan tage sig så godt betalt for 'det samme' arbejde adskillige gange. Det svarer lidt til at man skulle betale de håndværkere som har bygget det hus man bor i, hver gang man gik ind ad døren ...hvilket rent faktisk er tilfældet (husleje til ejeren el. skat af ejerboligen), mens gæster kan komme gratis på besøg. Præcis som man betaler for en CD, mens andre gratis kan være med på 'en lytter'. Når først et værk er købt og betalt, så burde muligheden for indtjening stoppe dér.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-01-07 07:58

Du må skam også gerne spille musik for dine gæster selvom de ikke betaler husleje, du må bare ikke brænde en kopi og give dem med hjem.

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 23-01-07 08:47

Jeg gider ikke at købe en cd, for at finde ud af at den ikke falder i min smag.

Så jeg henter gladeligt skiven på nettet og gennemlytter den. Hvis den er god, så går jeg ned og køber den. Hvis den ikke er god, så ryger den ud igen.

Vh Claus

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-01-07 09:18

fluffyclaus >>>

Hvordan køber du vin???????????????

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 23-01-07 09:29

-> Kortoververden

Jeg forstår fint hvor du vil hen, men synes dog spørgsmålet er irelevant. Hvis jeg havde muligheden for at smage vinen først ville jeg til enhver tid gøre det!

Af samme årsag handler jeg i Elgiganten. Jeg har købt fladskærm derude der ikke levede op til mine forventninger. det ville normalt bare være ærgeligt, men de har 30 dages ombytningsret så jeg smuttede bare derud og byttede rundt til en jeg er fuldt tilfreds med

vh Claus

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-07 09:34

fluffyclaus -> Man kan som regel gennemlytte en del af de numre der ligger på en CD ved hjælp af en service hos TDC. Her kan du f.eks. lytte til alle numrene med Edie Brickell:

http://musik.tdconline.dk/servlets/2452306090224Dispatch/19/call?htmltemplate=./artist/viewartist.htm&artistid=747384

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-07 09:39

Kortoververden -> Faktisk må man også gerne tage en kopi med til fest hos kammeraterne og sammen lytte til musikken, bare man tager CD'en med hjem igen. Præcis som man må afspille den i bilen, sommerhuset, eller på stranden. (..så længe man ikke tager entré for en sådan offentlig fremførelse af værket eller på anden måde bruger det i erhversmæssig sammenhæng).

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-01-07 09:52

molokyle

Operanten i det du skriver er:
Citat
bare man tager CD'en med hjem igen


Og dermed er der ikke tale om distribution, du må også gerne tage isterninger med fra din lejede lejligheds vandforsyning, men du må ikke føre en vandledning over og forsyne naboerne

Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 100 point
Dato : 23-01-07 10:04

Problemet er lidt større end som så......

Lad mig lige slå fast at jeg absolut IKKE er tilhænger af "crackede" programmer.....

Hvad download af musik og programmer angår, kan det jo beskues fra en anden vinkel.

Hvis min nabo køber den boremaskine jeg gerne ville have, er det jo nemt (og lovligt) at låne hans når jeg kan.
Musikken min nabo køber har så den finurlighed at den lader sig kopiere - det gør boremaskinen ikke - men hvad er egentlig forskellen.....

Programmer (og alt andet) der hentes på nettet med crack er jo i forvejen normalt allerede kopier.

EEN har jo købt originalen fra start....

Det er nettet der skal have skylden.......

AL internet skulle forbrugsbetales hvis du vil den slags til livs.....

Alt andet her i livet "kan lånes" lovligt - hvorfor ikke musik og programmer ?????

Det meste bliver alligevel smidt ud efter en kort periode - enten fordi der kommer nyt ellen man alligevel ikke bryder sig om musikken....

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-01-07 10:08

Du køber jo ikke originalen når du køber et stykke musik eller en film, du køber BRUGSRETTEN, og altså ikke videresalgsretten

Kommentar
Fra : refi


Dato : 23-01-07 10:17

Citat
videresalgsretten



Det er jo noget helt andet......

Vi taler vel ikke om at lave en forretning ud af det

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-01-07 10:24

refi -> Kunstnerne tjener på ordningen. Distributionsselskaberne tjener på deres forretning. Begge tjener de godt. Statens indtjening forgår via CODA: http://www.copydan.dk/Om_COPY-DAN.aspx ..de tjener også godt.

Penge er magt og det er 'magten' som bestemmer.

Derfor er der ingen tegn i hverken sol eller måne på, at forholdene ændres

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : refi


Dato : 23-01-07 10:38

At forholdene aldrig ændres er vi da enige om.....

Men det var vel ikke det der var spørgerens formål med spørgsmålet.....

Vel mere HVORFOR det er som det er...

Musik og film er jo kun en del af problemet......

Programmer er garanteret lige så stor en bid af kagen.....

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 06-02-07 22:51

Tja - det er jo nok svært at finde en endegyldig konklusion på spørgsmålet, da det vist er tydeligt for enhver, at vi grundlæggende er delt i to lejre:

1) Dem der betaler for de varer (den software, musik, film etc.) som de ønsker at bruge.
2) Dem der synes det er helt okay, at rettighedshaverne eller deres repræsentanter ikke får det de skal have jævnfør licensbetingelser, royalties, lovgivning osv.

3) Og så er der dem der ikke rigtig kan bestemme sig. Hvis det er en forholdsvis ukendt kunstner der ikke tjener så meget, så vil man gerne betale. Er det et stort firma der står bag, ja så er det åbenbart helt okay at "stjæle med arme og ben" ... at det er let at kopiere, er ikke ensbetydende med at det er lovligt.

Det er også let at køre for stærkt - men ulovligt.
Og husk på, at køb af en licens netop er køb af en brugsret. Det er ikke et køb af et ejerskab.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 06-02-07 23:35

Det er jo ikke meget anderledes end at de "fleste" i DK sikkert også går ind for at det er iorden at "snyde" i skat.....

MEN DE STORE - De må ikke

Eneste mulighed for at stoppe ulovlig download osv. er at gøre ORIGINALERNE copisikre UDEN UNDTAGELSE....

Det gælder både musik,film og programmer.....

Internettet er kommet for at blive, så det kan vi ikke ændre.....

Afstanden til naboen, der har det jeg gerne vil "låne" er blevet mindre.....

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-02-07 07:54

De som snyder i skat, told og moms er de samme som mener, at kontanthjælps-og dagpengemodtagere får for meget udbetalt i overlevelseshjælp.

Hvordan kan jeg vide dét?

Tjoeh.. samme muligheder har folk på overførselsindkomst nemlig ikke

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : berpox


Dato : 06-03-07 06:26

Tak for svaret refi.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste