|
|
 | Accepteret svar
Fra :  Luisss  | 
Modtaget 110 point
Dato : 05-01-07 14:45 |
|
Spegesilden og Aalen.
Et Aar, da Spegesild var noget dyre, faldt det Molboerne tungt at skaffe sig denne Kost, som de om Vinteren saa gjerne gad haft. De raadsloge derfor om, hvorledes de skulde mage det saaledes, at de ikke ad Aare vare nødt til at kjøbe denne dyre Vare. En, som havde Ord for at være den kløgtigste, mente da, at, ligesaavel som den ferske Sild kunde yngle i Vand, maatte fornuftigvis ogsaa Spegesilden kunde det. Han raadede dem derfor, at de en gang for alle skulde kjøbe en Tønde Spegesild i Aarhus og kaste dem i Gadekjæret, saa kunde de siden, naar Silden havde ynglet, hvert Aar trække saamange som de lystede. Dette raad hugede dem alle, og straks rejste nogle af dem til Aarhus og kjøbte Sildene, som saa bleve kastede i Kjæret, for at de kunde yngle i Ro til næste Aar. Man da de nu Aaret efter kom med deres Fiskevod for at fiske Spegesild, kunde de, hvormegen Umage de end gjorde sig, ikke faa en eneste fat. Imidlertid fik de dog langt om længe en stor fed Aal i Voddet. Da de saa den, sluttede de straks alle, at det var Tyven, der havde fortæret deres Spegesild, følgelig vare de ogsaa enige i, at den burde dø den pinligste og haardeste Død. Men hvad Straf skulde det væreP Nogle vilde have den brændt, andre vilde have den hængt, nogle vilde piske den ihjel, andre skjærde den i Stykker og saaledes videre. Endelig traadte en gammel Molbo frem, som en Gang havde været nær ved at drukne, og eftersom han ikke havde fundet Behag i at opholde sig ret længe i det salte Vand, troede han, at det forholdt sig ligesaa med Aalen. Han raadede dem derfor, at de skulde drage ud paa det vide Hav og drukne den der. Dette Raad holdt de alle for godt, hvorfore de satte sig i en Baad og roede langt langt ud med Aalen, paa det at den skulde kunde svømme i Land. Da de nu varew komne saa langt ud, som de syntes passende, satte de den i Vandet. Aalen, som imod sin Natur saa længe havde været paa tørt Land, glædede sig ved at komme i sit Element igjen og spillede derfor med Halen, saasnart den var kommen i Vandet. Da den gamle Molbo bled dette var, sagde han til de andre: "Ser I, hvor haard Døden er at gaa paa, siden han vrider sig saa ynkelig!"
Lidt gammeldags sprog, men til at forstå :)
| |
|
Spegesilden og Aalen.
Et Aar, da Spegesild var noget dyre, faldt det Molboerne tungt at skaffe sig denne Kost, som de om Vinteren saa gjerne gad haft. De raadsloge derfor om, hvorledes de skulde mage det saaledes, at de ikke ad Aare vare nødt til at kjøbe denne dyre Vare. En, som havde Ord for at være den kløgtigste, mente da, at, ligesaavel som den ferske Sild kunde yngle i Vand, maatte fornuftigvis ogsaa Spegesilden kunde det. Han raadede dem derfor, at de en gang for alle skulde kjøbe en Tønde Spegesild i Aarhus og kaste dem i Gadekjæret, saa kunde de siden, naar Silden havde ynglet, hvert Aar trække saamange som de lystede. Dette raad hugede dem alle, og straks rejste nogle af dem til Aarhus og kjøbte Sildene, som saa bleve kastede i Kjæret, for at de kunde yngle i Ro til næste Aar. Man da de nu Aaret efter kom med deres Fiskevod for at fiske Spegesild, kunde de, hvormegen Umage de end gjorde sig, ikke faa en eneste fat. Imidlertid fik de dog langt om længe en stor fed Aal i Voddet. Da de saa den, sluttede de straks alle, at det var Tyven, der havde fortæret deres Spegesild, følgelig vare de ogsaa enige i, at den burde dø den pinligste og haardeste Død. Men hvad Straf skulde det væreP Nogle vilde have den brændt, andre vilde have den hængt, nogle vilde piske den ihjel, andre skjærde den i Stykker og saaledes videre. Endelig traadte en gammel Molbo frem, som en Gang havde været nær ved at drukne, og eftersom han ikke havde fundet Behag i at opholde sig ret længe i det salte Vand, troede han, at det forholdt sig ligesaa med Aalen. Han raadede dem derfor, at de skulde drage ud paa det vide Hav og drukne den der. Dette Raad holdt de alle for godt, hvorfore de satte sig i en Baad og roede langt langt ud med Aalen, paa det at den skulde kunde svømme i Land. Da de nu varew komne saa langt ud, som de syntes passende, satte de den i Vandet. Aalen, som imod sin Natur saa længe havde været paa tørt Land, glædede sig ved at komme i sit Element igjen og spillede derfor med Halen, saasnart den var kommen i Vandet. Da den gamle Molbo bled dette var, sagde han til de andre: "Ser I, hvor haard Døden er at gaa paa, siden han vrider sig saa ynkelig!"
Mvh Cirkelinedk
Fundet på siden: http://www.attaenkesig.dk/molbo5.html
| |
 | Kommentar
Fra : ans  |
Dato : 05-01-07 14:55 |
|
Ja det må være den om spegesilden, her er den oversat til "dansk"
Citat
De ynglende spegesild
Molboerne elskede spegesild med snaps. Men silden skulle hentes i store tønder helt inde i Århus. Derfor fik de en god ide. Hvad med at få dem til at yngle, så kunne man spare turen til Århus og bruge pengene til noget andet. Man satte derfor tønden ud i gadekæret for at få spegesildene til at yngle. Stor var spændingen, da man næste år ville se, hvor mange spegesild der var i gadekæret. Til alles undren fandt de ikke én eneste spegesild. Til gengæld fangede de en stor fed ål. "-Det er synderen, dén har ædt dem, lad os straffe den.
Den skyldige skulle dømmes til døden. En gammel Molbo kunne huske, hvor slemt det havde været da han engang var ved at drukne; - det er værre end at blive hængt! mente han. Så de sejlede ud og smed ålen i havet, og den vred sig som var den i den største pine. - Det var den rette straf- udbrød de i samlet flok. |
og der er flere molbohistorier på denne side
http://www.danskkultur.dk/txt/humol.htm
| |
 | Godkendelse af svar
Fra : karenD |
Dato : 05-01-07 15:11 |
|
Tak for svaret Luisss, du var først på aftrækkeren...
Venlig hilsen karenD og søn
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|