/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Afløbsrørføring hos underboen?
Fra : KrillerK
Vist : 3004 gange
20 point
Dato : 14-12-06 16:14

Kære forum

Jeg skal til at opføre et helt nyt badeværelse i min andelslejlighed, hvor der i forvejen ikke er badeværelse. Det nye badeværelse skal opføres, hvor der idag er køkken og Wc der skal slås sammen.
Badeværelset skal bygges op som et tungtbadeværelse, hvor der bliver støbt op mellem det eksisterende bjælkelag osv.

Min ønskede placering af gulvafløb og wc, vil betyde at fra de nye afløb skal føres nye afløbsrør, under loftet i min underboes køkken, wc og gang, til faldstammerne.

Mit spørgsmål lyder på om jeg har ret til dette?
Og findes der evt. nogle love, krav, normer eller lignende der beskriver dette?

Det vil være rart med lidt baggrundsviden omkring hvad der er tilladt og ikke tilladt før jeg snakker med min underbo.

venlig hilsen
KrillerK

 
 
Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 14-12-06 17:11

har ingen dokumentation, men dem vi solgte vores gamle lejlihed havde samme planer..faktisk mente de at der ingen problem var i at det lignede lort nede hos underboen. De kunne jo bare sænke loftet hvis det var et problem..

Det blev ikke lavet..hehe..

Jeg er 99% sikker på at hvis din underbo ikke vil, så bliver det ikke til noget..du kan jo ikke be dem om at finde sig i at du roder rundt nede ved dem, fordi du vil ha nyt toilet..
Men..du kan måske med lidt snilde snakke dem til rette,så de går med til det.. måske skal du gi dem et nyt loft, så rørene bliver gemt..


Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-12-06 18:10

Nej, det har du bestemt ikke ret til.

Du kan ikke på nogen måde kræve at få lov til at pådutte din underbo noget som helst m.h.t. indretning, ombygning eller etablering af rør i hans lejlighed.

Det vil faktisk svare til, at hvis du boede i hus, mente du kunne bygge en garage i naboens have.

Ejendomsretten og ret til at bestemme over den er ukrænkelig.

Citat
tungtbadeværelse, hvor der bliver støbt op mellem det eksisterende bjælkelag osv.


Er heller ikke sikker på, du ville kunne opnå byggetilladelse til det, såfremt underboen ville acceptere at hans lofter kom til at ligne en jungle af rørføringer.



mvh dova

Kommentar
Fra : KrillerK


Dato : 14-12-06 18:59

Hej Dova.

Hvorfor mener du ikke at jeg ville kunne opnå byggetilladelse til at opføre et tungtbadeværelse?

Princippet i gulvopbygningen:
- Mineraluld placeret på indskudsbrædder.
- Støbeunderlag iform af 22mm krydsfiner på lægter der er sømmet på de eksisterende bjælker.
- Diffusionsåben beklædning.
- 60 mm beton m. 7mm armering pr. 140mm.
- Vådrumsmembran.
- Afretningslag.
- Fleksibelklæber.
- 7mm Gulvklinker med fleksible mørtelfuger.

Mig bekendt er det den mest sikre metode og efter hvad jeg har hørt den metode Kbh´s Kommune helst ser benyttet ved opbygningen af helt nye badeværelser.
Men tager jeg fejl?

Vh

Kommentar
Fra : scarlets


Dato : 14-12-06 19:08

Hvad med at hæve gulvet, så du får det rette fald uden at genere nogen ? Det er nemt, hvis der er en bare rimelig loftshøjde.
Og hvorfor ikke lave det let ?
Make it simple !

Accepteret svar
Fra : berpox

Modtaget 20 point
Dato : 14-12-06 19:44

Her kan du se hvordan frederiksberg kommune håndterer den slags sager:
http://www.frederiksberg.dk/upload/v_bad_ansoeger_002.pdf

- der kræves en skriftlig tilladelse fra underboen (pkt. 3) - dette understøtter blot alle synspunkter om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Du kan med andre ord ikke KRÆVE at en underbo går med til den slags......så find en anden løsning hvis ikke du kan købe dig til en god løsning med din underbo.

Husk på, at det i sig selv kan rumme en værdiforringelse for din underbo med sænkede lofter der skal skjule dine installationer.... det kan jo ændre en lejligheds karakter betragteligt ved den slags indgreb, og det er måske ikke lige interessant for alle.



Kommentar
Fra : sverola


Dato : 14-12-06 20:21

Nu har jeg ikke set en tegning af dit nuværende /evt kommende badeværelse. Men det må da kunne lade sig gøre at lægge dine nye rør i bjælkelaget og støpen ved evt at hæve dit gulv en smule og så bruge den gamle faldstamme . Du får selvfølgelig et trin op til badet men det vænner man sig hurtigt til.
Det du beskriver som gulv er udmærket men jeg synes nu at der skulle lægges varme i gulvet hvis der skal være fliser men smag og behag...Prøv at forestille dig din nabo som skal bo i ufrivillig byggerod i mange uger .... Jeg tror ikke at jeg ville have stået model til dette -men men....

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 14-12-06 21:03

Fra Danmarks Riges Grundlov:

Citat
§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.




Godkendelse af svar
Fra : KrillerK


Dato : 17-12-06 09:11

Tak for svaret berpox.
God hjemmeside du henviser til, det er rart med lidt retningslinier.
vh

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste