---

En stangmagnet har en nordpol og en sydpol. Når man sender strøm igennem en ledning, dannes der et magnetfelt udenom. Men hvor er nord- og sydpol? Hvis de da eksisterer.

---

Ja, der er nord og syd:

http://www.ahorn.dk/base/elhtm/magnet2/magnet2.htm

---

Det var et rigtig godt spørgsmål.
I min gamle lærebog står der at magnetisme er et kildefrit felt, men dt er noget sludder. Lissom at det er et paradox, at der løber strøm i en ledning, der er kortsluttet om et varierende magnetfelt.
Men hvis du prøver feltet af med et kompas, vil du opleve, at kompassets nordpol vil pege højre om den strømførende ledning, når du kigger i strømmens retning. altså hvis du betragter strømretning og magnetfeltretning sammen, vil de danne en højreskrue (én med retgevind). Det kaldes inden for fysikken "proptrækkerreglen".
I et elektrisk kredsløb ender spændingen jo også med at blive 0 (nul), når du kommer tilbage til udgangspunktet.
Dit problem ligner en en kortsluttet vinding på en transformer. Der kan du ikke måle spænding nogen steder, selv om der kan løbe en hulens masse strøm, som smækker sikringer eller hele landsdele.
mvh
pbp

---

Nej det er korrekt at magnetfelter er kildefri.

Hvis du prøver at skære nordpolen af en stangmagnet, vil du opdage at du bare får en mindre magnet med en ny både nord og sydpol. De steder hvor magnetfeltet går ud af et stykke jern kalder vi traditionelt nordpol, og der hvor det går ind kalder vi sydpol. inde i jernet fortsætter feltet .

Magnetfeltet er med andre ord altid i lukkede ringe uden en begyndelse eller ende. Der findes i virkeligheden ikke magetisk ladning på samme måde som den elektriske. For det elektriske felt kan hidhøre fra reelle ladninger. I så fald er det et kildefelt, som udgår fra positiv ladning og ender på negativ ladning.

Dermed ikke sagt at der ikke findes elektriske hvirvelfelter

---

Jeg skrev, at det kildefri var noget sludder, fordi man skal have en energi koncentreret for at kunne konstatere magnetisme. Transor's eksempel med den overskårne stangmagnet illustrerer det fint, for hvis man laver en stangmagnet ved at svejse en stump neodym-bor-jern-klump i hver ende af en stang af udglødet kemisk rent jern og så magnetiserer hele arrangementet, så har man noget, der kan saves i tre stykker, hvoraf det midterste er umagnetisk. Dets B*H-produkt er 0 (nul), indeholder ingen magnetisk energi, mens enderne begge har et stort B*H-produkt. Kilden er enten en permanentmagnet eller en "magnetomotorisk kraft", altså nogen Ampere*vindinger
Men det er sandt, at alle parallellerne til elektrostatikken svigter afgørende når vi skal til at lede efter en magnetisk ladning, en enhedspol.

Til Jonas_999: En nordpol og en sydpol får du lissåsnart du holder et stykke magnetiserbart materiale (blødt jern, ferrit, karbonyljern mm.) ind i feltet. Hvis du stikker den strømførende ledning lodret gennem et vandret liggende papir eller pap og drysser jernspåner på, kan du se, at feltretningen - cirkulær - nok så nydeligt viser sig med ledningen som centrum

---

Tak for svaret BertelBrander.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.