|
| Problem med lydkort i "ny"/gammel PC Fra : backspike | Vist : 341 gange 250 point Dato : 04-01-03 23:35 |
|
Jeg har "arvet" en aflagt PC'er fra min arbejdsplads, og vilkårerne var: Ta' den som den er. Derfor må jeg søge support her.
Maskinen blev kun brugt til tekstbehandling og mail, så der var ikke noget lydkort i den. Det regnede jeg ikke for noget problem, da jeg bare ville flytte mit gamle (men udmærkede) SB AWE 32. Jeg flyttede også mit gamle Blaster Banshee-grafikkort. Det har virket fint i min gamle Pentium 166 med Windows 98SE.
Begge kort blev flyttet til den "ny" maskine (Pentium III 450), og Windows 98SE blev installeret...men så begyndte problemerne. Hver eneste gang Windows når til at skulle installere lydkortet fryser den totalt. Hvis jeg genstarter med lydkortet i, fryser den igen i opstarten. Hvis jeg fjerner lydkortet, starter Windows normalt, og alt (andet) virker perfekt. Jeg har prøvet 1.000 gange, og det varierer lidt, hvornår maskinen crasher, men den gør det med usvigelig sikkerhed før eller siden.
Jeg ved ikke, om det er relevant, men jeg har en ekstra parallel-port, som jeg prøvet at montere i det andet ISA-slot (lydkortet bruger det første), og det bliver simpelthen ikke opdaget af Windows og kan heller ikke findes manuelt.
Er der nogen, der på denne lidt løse baggrund kan komme i tanke om mulige årsager...og meget gerne løsninger? Maskinen er oprindeligt sat op til at arbejde i netværk, så måske er det noget i opsætningen (BIOS, hvad ved jeg...)
| |
| Kommentar Fra : Uffe29 |
Dato : 05-01-03 00:03 |
|
Prøv at gå ind ind i BIOS og tryk på "setup bios defaults" (hvis du har en sådan)
Jeg er ikke så meget til ældre computere og operativsystemmer men det kunne nemt afhjælpe en nyere pc men win 2000/XP
| |
| Kommentar Fra : backspike |
Dato : 05-01-03 14:49 |
|
Hej Ke'fir,
Tak for tippet. Det gjorde en forskel, men desværre ikke nok. Nu kom Windows tilsyneladende helskindet igennem installationen, og både midi og gameport blev installeret korrekt. Desværre manglede stadig den helt basale driver, så Windows stadig ikke havde nogen "Lydenhed". Dvs. kortet kunne nu afspille midi og styre joystick, men ikke andet. Årsagen blev angivet til at være manglende ell. forkert driver på dette punkt. Og når jeg efterfølgende forsøgte at installere driveren (har hentet seneste version på Creatives website) crashede Windows som sædvanligt.
Er der yderligere oplagte løsninger, eller må jeg opgive projektet?
| |
| Kommentar Fra : backspike |
Dato : 05-01-03 21:37 |
|
Hjælper ikke! BIOS har to defaults - Setup og Turbo. Ingen af den løser problemet. Pt. kører jeg med en manuel tildeling af IRQ 5 samt DMA 1 og 5 til gammel ISA. Der er et parameter som hedder "PnP OS installed", som kan sættes til Yes eller No. Hvad forskel gør det?
Som en supplerende oplysning kan jeg nævne, at jeg har opdaget, at Windows ikke genkender lydkortet som et AWE 32, men derimod som SB 16...som den så ikke kan installere en fungerende driver til. Hvis jeg via "Tilføj ny hardware" manuelt installerer AWE 32 får jeg bare at vide, at Windows ikke kan finde den tilhørende hardware. Samtidig bliver den ved med at "opdage" et SB 16 kort...som den så crasher i forsøget på at installere
Lugter det evt. af en ny installation af Windows, eller vil det ikke løse noget? Og er det sandsynligt, at alt vil gå meget bedre, hvis jeg køber et nyere PCI-kort (fx. SB 128 PCI)?
| |
| Accepteret svar Fra : Uffe29 | Modtaget 250 point Dato : 05-01-03 21:46 |
|
På http://intern.aub.dk/support/hardware/surecom.htm står der:
--------------------------------------------------------------------------------
BIOS-indstilling for PnP OS:
I din BIOS-opsætning under »PCI-configuration« findes sandsynligvis et punkt som hedder »PnP OS« eller »PnP OS installed«.
Vi vil anbefale at du sætter dette punkt til »off« uanset hvilket styresystem du har installeret på din computer.
Det medfølgende diagnosticeringsprogram er et DOS-program som kun kan køre i rent DOS-mode, ikke i en DOS-boks under Windows. Hvis du har PnP OS slået til kan du risikere, at dette diagnosticeringsprogram ikke kan finde dit netkort selvom det virker og er korrekt installeret.
Også hvis du kører Linux bør du sætte dette punkt til »off« (også selvom Linux er et PnP OS!).
På de fleste computere kommer du ind i BIOS-opsætningen ved at trykke på »Delete«-tasten under boot.
Ulempen ved at slå PnP OS fra i BIOS'en er, at flere PCI-enheder som deles om et IRQ ikke kan bruges samtidig i et DOS-vindue under Windows (noget man kun yderst sjældendt har brug for).
Hvis din computer tænder sig selv hele tiden efter at du har monteret netkort...
Nogle BIOS'er har en bug som bevirker, at computeren begynder at tænde sig selv med regelmæssige mellemrum efter at der er monteret netkort. Oplever du dette kan du nemt rette det ved at gå ind i BIOS'en som ovenfor beskrevet.
Her findes en menu hvor du indstiller din computers »power-management-setup«. På nogle maskiner findes den under »Advanced«. Her finder du et punkt som hedder noget med »Wake-on-LAN« eller »LAN-resume«. SLÅ DETTE PUNKT FRA og gem din BIOS-indstillinger som beskrevet på skærmen.
--------------------------------------------------------------------------------
så prøv atslå denne fra, ogse om det hjælper
| |
| Kommentar Fra : backspike |
Dato : 06-01-03 12:10 |
|
Men Windows fryser stadig...senest ved første genstart efter installation af driveren.
| |
| Kommentar Fra : Uffe29 |
Dato : 06-01-03 12:20 |
| | |
| Kommentar Fra : Uffe29 |
Dato : 13-01-03 22:56 |
|
Hej
Hvis du ikke har fået løst problemet/fået svar på spørgsmålet ville det være fint hvis du kunne deltage i dit eget spørgsmål, og skrive det.
Har du fået løst dit problem, så tag lige og luk det ved at acceptere svaret, eller tryk på "accepter som svar" over den kommentar som løste dit problem, eller var bedst medvirkende til dette.
Der er personer der sidder og går gamle spørgsmål igennem, og når der ikke er accepteret et svar, så spilder disse personer sin tid hvis du ikke har et problem mere
| |
| Kommentar Fra : Uffe29 |
Dato : 22-02-03 19:51 |
|
Hej
Hvis du ikke har fået løst problemet/fået svar på spørgsmålet ville det være fint hvis du kunne deltage i dit eget spørgsmål, og skrive det.
Har du fået løst dit problem, så tag lige og luk det ved at acceptere svaret, eller tryk på "accepter som svar" over den kommentar som løste dit problem, eller var bedst medvirkende til dette.
Der er personer der sidder og går gamle spørgsmål igennem, og når der ikke er accepteret et svar, så spilder disse personer sin tid hvis du ikke har et problem mere
| |
| Godkendelse af svar Fra : backspike |
Dato : 02-03-03 13:16 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|