/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Er alt gratis?
Fra : kartoffel88
Vist : 774 gange
81 point
Dato : 09-11-06 22:38

En gang for alle... ingen har til dato svaret mig, da ingen reelt har vidst det.
Jeg har endog spurgt flere selvstændige.

Når man har en virksomhed, så kan man vel trække alt hvad man køber fra i skat som virksomheden har brug for for at køre rundt.?

Det vil sige at køber jeg en fladskærm til 15.000 kr. til mit firma, er den faktisk gratis.

Lige bortset fra at jeg selvfølgelig allerede har betalt skat af de 15.000 kr. som jeg betaler med.

Nu er der sikkert en der skriver:

Intet i livet er gratis. Det er den folk plejer at komme med.
Men hvorfor er det ikke gratis når man kan trække det fra i skat?
Momsen kan man jo ogå trække fra.

Hvad nu hvis man har en fotohandler f.eks
Her kan man vel ikke trække et kamera fra, som man videresælger til kunder?
Det er vel kun hvis man selv bruger det i forretningen?

Hvad med en restaurant? kan de trækker kødet fra?
Kender en restaurant der bruger ca. 400.000 kr. om mdr. på kød, kan de rtækker det fra i skat?

 
 
Kommentar
Fra : e.c


Dato : 09-11-06 22:51

Citat
En gang for alle... ingen har til dato svaret mig, da ingen reelt har vidst det

Du har vel ikke spugt alle, så derfor ved du ikke med sikkerhed, at ingen ved det.
For nogen er det gratis.
Alting koster.
Fordi en betaling udsættes, er det ikke gratis.
Der er altid en som betaler for et eller andet, på en eller anden måde.


Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 09-11-06 23:06

Nej, fladskærmen er ikke gratis.
Firmaet skal have penge op af kassen, 15.000,-
Hvis ikke firmaet havde købt skærmen kunne ejeren få pengene (- skat) i overskud eller medarbejderne kunne få dem som løn (- skat).

Du skal betale skat af de penge du tager ud af firmaet, mens de penge som firmaet bruger til at få tingene til at køre rundt ikke skal betales skat af.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-11-06 23:07

At trække et produkt fra betyder ikke at det er gratis for det ville i realiteten være ensbetydende med, at skatteborgerne betalte firmaernes drift.
Først og fremmest taler man om et fradrags skatteværdi fordi fradraget ingen værdi vil have hvis firmaet ikke betaler skat fordi der ingen indtægt er.
Fradrag af momsen er mere direkte, men den der med at have et firma for at kunne trække ting fra, som man mere eller mindre anvender privat går ikke længere da Skat har sat regler op omkring hvornår et firma er hobby og hvornår det er egentligt erhverv.

Alt det her kan man i øvrigt ikke bare give et klart svar på fordi der er mange forskellige regler med undtagelser og hvad ved jeg, men en ting er sikkert og det er at du skal kunne godtgøre at tingene anvendes i firmaet for at de skal kunne fratrækkes.

Kommentar
Fra : kartoffel88


Dato : 09-11-06 23:07

Ja ingen af dem jeg har spurgt har svaret. Inklusiv dig, du siger bare at intet er gratis.
Det er det samme som alle andre jeg har spurgt har svaret

Accepteret svar
Fra : berpox

Modtaget 91 point
Dato : 09-11-06 23:07

Gratis? Næppe.

Trækker du så kr. 15.000 fra i den skattepligtige indtægt - ja så falder din skattepligtige indtægt - dvs. det er SKATTEVÆSENET (nu "skat") der får mindre (da kagen er blevet mindre) - men sælgeren af fladskærmen skal jo stadig have de 15.000 - og dem betaler dit firma.



Kommentar
Fra : kartoffel88


Dato : 09-11-06 23:08

Ups ovenstående var til E.C

Kommentar
Fra : kartoffel88


Dato : 09-11-06 23:12

Berpox:

Men jeg får vel de 15.000 kr. tilbage i fra skat over nogle år via mit fradrag?

SÅ den eneste der bruger penge på fladskærmen er vel Skat?

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 09-11-06 23:14

Nej, det er kun skatten på skærmen som skat betaler, den reele pris for skærmen betaler du.

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 09-11-06 23:14

Nu betaler skattevæsenet jo ikke 100% fordi du trækker det fra. Skatten er jo ikke 100%.

Og jo fotohanderen, der sælger et kamera, kan trække indkøbprisen fra i skat, men skal tilægge salgsprisen (ekskl.) moms til sin indtægt.

Jeg tror du skal tage dig et lille regnskabskursus, så vil alt blive klare for dig.

Ole P. Bielefeldt

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 09-11-06 23:15

Og du i mit sidste indlæg skulle være firmaet.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 09-11-06 23:17

Men du spørger samtidig med at du påstår at du kender svaret, da du ikke accepterer det svar du får.

Hvis jeg giver dig noget, og er glad for at du kan bruge det - så har du betalt med din tilfredshed.
Det kan ikke lade sig gøre at få noget gratis ved hjælp af skattevæsnet.
Hvis der snydes til ikke at betale............................det er ikke det samme som gratis.

Held og lykke med din idé.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 09-11-06 23:18

Nej - du er helt galt på den....

Eksempel:

Nettoomsætning 200.000
- vareforbrug 15.000 (f.eks. fladskærmen!)
= Bruttofortjeneste = 185.000
- en hel masse andre omkostninger 50.000

= Resultat før skat 135.000
- skat af årets resultat 40.000
=Årets resultat 95.000





Af ovenstående fremgår det klart, at det er firmaet der trækker vareforbruget ud af nettoomsætningen. Derved nedbringes virksomhedens overskud - altså den del af overskuddet der skal svares skat af. Men det ER altså virksomheden der betaler den fulde pris for varen.....

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-11-06 23:20

Når du får fradrag hos skat er det jo slet ikke på den enkelte ting, men man udregner din skattepligtige indtægt ved at trække udgifterne fra indtægterne, altså meget forenklet hvilket så betyder at du skal have en indkomst før du kan have et fradrag.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 09-11-06 23:46

Må jeg have lov til at anbefale bogen "Virksomhedsøkonomi"
isbn 87-13-03293-3

http://www.pensum.dk/pris/isbn-8713032933/?zone_name=ext

Læs bogen, selvom den er fra 1985, - og du vil vide meget mere......

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-11-06 04:16

Det kan næppe forklares bedre end berpox gør ovenover, det skulle da lige være om du gør over skudet op før du køber (for at se om du har råd) jeg bruger tallene fra berpox´s indlæg:
Indtægter 200.000
fradragsberettigede omkostninger
det er alt hvad du har købt for at få dine indtægter 50.000
----------
overskud 150.000
allerede her ser du at du har råd, og fladskærmen er fradragsberettiget 15.000
---------
skattepligtig indkomst 135.000
skat lad os gøre det nem 50% 67.500
havde du ikke købt fladskærmen skulle du betale 50% skat af 150.000 75.000
forskellen 7.500 er det skattefar=alle skatteydere betaler for at du kan have en fladskærm i din virksomhed, de sidste 50% skal du selv betale af din indkomst efter skat, så ikke gratis men halv pris


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-11-06 04:18

Det var mere overskuelig, før jeg klikkede på send

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 10-11-06 08:28

Citat
En gang for alle... ingen har til dato svaret mig, da ingen reelt har vidst det.

Det svar du gerne vil ha' findes måske slet ikke.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 10-11-06 11:14

o.v.n. >>> Tryk på knappen
http://www.kandu.dk/App_Themes/Normal/Images/Buttons/tools/documentview.gif
inden du sender, hvis du vil se hvordan dit indlæg ser ud

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 10-11-06 11:22

Kort og godt:

Det er IKKE gratis at købe f.eks. en fladskærm, ved at trække udgiften fra i nettoomsætningen. Virksomheden skal jo have pengene op af lommen for at betale varen.

MEN der gives lidt skatte-rabat (betales mindre i skat) HVIS der er penge (overskud) til at købe varen, idet den skattepligtige indkomst derved nedsættes.

Godkendelse af svar
Fra : kartoffel88


Dato : 11-11-06 00:26

Jeg tror jeg er ved at fatte det.

De ting man køber skal man ikke se som ting, men som en værdi.

SOm en værdi man kan trække ud af overskudet for at slippe for at betale skal af hele overskudet.

Køber jeg en ting til 50.000 og mit overskud er 100.000 betaler jeg kun skat af de 50.000 kr.

Dvs. at jeg har sparet 25.000 kr. hvis skatten var på 50%.

Men min fladskærm som jeg købte er fra min egen lomme, og dem har flasskærmsfirmaet jo fået.
Det er med andre ord ikke en fladskærm jeg har købt som jeg trækker fra, men det er værdien jeg trækker fra overskuddet INDEN jeg betaler skat af det.

JEG ER SKU MED )))))

Phew...

Det var vist en god blandning af jer allesammen der gav mig løsningen. Jeg har læst op og ned 20 gange.


E.C det var ikke ment som om jeg havde svaret fra start af, men det var nok mere irritation over ikke at fatte det. Beklager hvis jeg lød lidt påsåelig, jeg vidste jo godt at det ikke var gratis.



Kommentar
Fra : ampere


Dato : 11-11-06 09:33

Hej Kartoffel88

Også er der lige afskrivningsreglerne du skal huske - når du køber en ting (et aktiv) som ikke vedrører dit vareforbrug, så kan du kun straksafskrive det hvis det koster optil 11 t.kr - i modsat fald skal du afskrive det over fx. fire år - dvs 15.000/4 = 3.750 kr. hvilket svarer til en skattebesparelse på 1050 kr. ved en virksomhedsskat på 28%....Du sparer altså IKKE 15.000 kr i skat fordi du har et indkøb på 15.000 kr - du sparer 15.000*28% = 4200 kr. i skat hvis du kun betaler virksomheds- eller selskabsskat.

Ampere



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 11-11-06 10:44

Grænsen for straksafskrivning er kr. 11.300 i 2006



Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 17-11-06 13:08

Citat
Det kan ikke lade sig gøre at få noget gratis ved hjælp af skattevæsnet.

Jo da, fx. udsættelse med betaling af skat.
Det er vel osse et af de få steder (bortset fra familien) hvor man kan låne penge rentefrit.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste