/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Vandvarmer størrelse
Fra : Vix1
Vist : 2951 gange
50 point
Dato : 05-11-06 13:41

Vi har en diskussion her i huset der går på om vores vandvarmer ( der er tilsluttet vores oliefyr) er stor nok når vores nye badeværelse er færdigt- der bliver nemlig badekar. Vandvarmeren er 60 L er der nogen der har erfaring med det ?




 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 05-11-06 13:47

Jeg vil anbefale 300 liter minimum.
To personer kan klare sig med mindre.

Accepteret svar
Fra : mcloud

Modtaget 60 point
Dato : 05-11-06 13:55

Hej Vix1
Der er en gammel gylden tommelfingerregel der siger at en familie på 2 voksne og 2 børn skal kunne klare sig med 11o liter.
Håber det kan skyde dig frem til det du søger.
mvh
mcloud--- blikkenslager

Kommentar
Fra : dova


Dato : 05-11-06 14:10

60 liter er for lille til et badekar.

Jeg har en 110 liters, og den må absolut ikke blive mindre til karbad, hvis altså der skal mere end en bundsjat i karret


mvh dova

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 05-11-06 14:14

Med en rigtig god spiral (højtydende) er 100 - 120 liter normalt nok. Ved flittig anvendelse af kar og ikke for høje temperaturer i kedlen ville jeg vælge 150 - 200 liter.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 05-11-06 14:16

Ved anvendelse af kappevandvarmer og mulighed for overførsel af 7 -9 kW er 150 liter rigelig.

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 05-11-06 16:30

Vi anvender en 150L vandtank sammen med vores oliefyr. (30 år gammel, ny brænder)

I følge manualen kan den levere 4 bad a 150liter 40C varmt vand (ind vand 8C) inden for en time.
Vi har installeret en spa som kræver 220liter 40C vand.

Hvis vi bruger radiatorer (shunte 40C), og har 65C i vandbeholderen kan 2 mennesker tage en lynbad/skylle og fylde spa´en, så er der heller ikke mere varmt vand.
Gøres det samme uden cirkulationspumpe til radiatorer, er der masser varmt vand.

Vi kigger lidt efter en ny varmtvandbeholder/oliefyr, og jeg kan se at man kan få nogen lunde de samme specifikationer med en 100l tank, med et moderne oliefyr, som f.eks. kan lukke for shunten/radiatorerne når der trækkes meget varmt brugsvand.

Så min erfaring er:
150liter vandtank er ok til badekar/spa
eller
100liter vandtank , med et nyt/moderne oliefyr.

Så 60 liter er nok lige i underkanten, men det kommer lidt an på hvormange Kw din brænder kan levere.
Er det en stor brænder kan du sagtens klare dig med en 60L tank, det kommer også an på om du har 90C varmt vand eller 60C i din beholder.

Hvis i ikke ønsker at investere i en større tank, kan man jo skrue din op på 90C, 30 min før man skal i karbad, og så skrue ned bagefter.

Det kan jo komme an på en prøve. Haveslangen ud af vinduet, og se hvad der sker - det koster ikke ret meget i forhold til at købe/investere i en forkert tank



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-11-06 17:55

90 grader på det varme vand er god medicin, hvis vandvarmeren er lidt kneben i størrelse, MEN det går kun, hvis man bor et sted med blødt vand. Ved hårdt vand får man slammet beholderen til med kedelsten ganske hurtigt, hvis man går over 60 grader. Så hvis din kommune ikke ligger i bødtvandsområdet, må du nok investere i den lidt større af de foreslåede.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-11-06 17:57

Men kan problemets løsning ikke afvente afprøvningen af karret? If it works, don't fix it!

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 06-11-06 13:02

160 liter er løsningen.

Jeg havde en 110 liter før - der var ALDRIG varmt vand nok til at skylle efter når man havde været i karbad....

Også ved morgenbadningen - hvis man er mere end 3 pers. der gerne vil i et behageligt bad om morgenen (altså lige få lov et øjeblik at gå i stå under bruserens varme stråler), så er 110 liter også i underkanten.....





Godkendelse af svar
Fra : Vix1


Dato : 06-11-06 13:09

Tak for svaret mcloud.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste