Denne kunne jeg ikke finde tekst & noder til, så jeg lånte, lyttede & skrev:
Når bare man har det godt
Jeg så den grønne skov, og jeg gik ind i’en
der mødte jeg det flinke lille pindsvin.
Jeg hørte først en dyb og dæmpet snøften
så pusled det i bladene i grøften.
Så så jeg fyren klar mod græssets grønhed
og sagde Hr. Pindsvin, De er ingen skønhed.
Han svared rolig med en venlig grynten
Ooh, hvad rolle spiller faktisk også pynten.
Når bare man har det godt
ja, bare man har det godt
gør det så noget, man ikke er så pæn – hva’.
Når bare man har det godt
ja, bare man har det godt
gør det så noget, man ikke er så pæn .
Jeg ved et pindsvin godt kan være prikken
og lege nålepude og bli’ stikken.
Men fyren her var venlig hele tiden
hvorfor han var så glad, forstod jeg siden.
Hr. Pindsvin kaldte i en munter tone
fra solbærbusken svarede hans kone
og fire børn kom frem fra deres gemmer
de sang i kor med rene, klare stemmer.
Når bare vi har det godt
ja, bare vi har det godt
gør det så noget, vi ikke er så smuk-ke.
Når bare vi har det godt
ja, bare vi har det godt
gør det så noget, vi ikke er så smuk-ke.
De’r mange mennesker, der kan gå og sukke
fordi de syn’s de ikke selv er smukke.
En smule grimhed spiller ingen rolle
når bare ikke hjerterne er kolde.
To øjne der er levende og varme
kan gi’ en grimrian en masse charme.
Det hjælper ikke spor med suk og snøften
næh syng som grissebasserne i grøften.
Når bare man har det godt
ja, bare man har det godt
gør det så noget, man ikke er så pæn.
Når bare man har det godt
ja, bare man har det godt
gør det så noget, man ikke er så pæn.
(Hans-Ole Nielsen - Peter Mynthe
Arr.: J Grauengård & J. Mogensen)
