---

Ville bae høre om der var nogen der viste om der foregår nogen form for indsamling i dag.

---

Ikke så vidt jeg ved, men det kunne jo være kvarterets børn der har taget forskud på Halloween ?

Drala

---

lige her hvis nogen samler på point

---

Tak for svaret drala.
Det tager jeg for gode ord, mente heller ikke der har været noget om det i Nyhederne.

---

ohh ja drala - de tager forskud på halloween mange steder

---

gad vide hvad den næste amerikaniserede dag bliver her i lille DK ?????

---

Ja der er mange der render rundt og rasler guf m.m.

---

Måske vores 5.juni bliver skiftet ud så vi kan fejre den på den 4.juli istedet ?

---

der indsamles jo også - så bare se at komme i kirke

---

skulle såmænd ikke undre mig drala

for i øvrigt er halloween ikke før den 31 oktober - men de unger er vel sendt ud i beskæftigelse så forældrene kan få fred

---

Danskerne har d. 1 nov.tidligere fejret Allehelgensdag eller eller Allesjælesaften.... så det er ikke helt soloamerikansk

---

Den havde jeg selv svedt ud, troede ikke det var en ''dille'' herhjemme.
Det næste ? 4 Juli - men der har vi jo Rebild Bakker. Hvilket ganske vist ikke er Landsdækkende.

---

Ja som jeg skrev har de nok taget forskud på glæderne, det er nok efter devisen først til mølle får flest mønter eller guf.
Der har dog ikke været nogen her endnu.... Det klarer jeg nok

---

Mener da, at der på et tidspunkt var lidt festligheder omkring den Dato også.
Ligesom Morten´s aften, med gås og anden hygge.

---

jeps det skrev klumme jo

---

http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=7914

---

Allehelgensdag = Morten´s aften, vidste jeg ikke.

---

Allehelgen er ikke en helt ny foreteelse...

Allehelgen og oldkirken

Allehelgensdag er den første november, og aftenen forinden, altså 31.10 er derfor Allehelgensaften. Dagen blev indført ca. 610 af pave Bonifacius den Fjerde til minde om alle de helgener, der ikke har en egen dag

I 998 blev dagen efter - 2. november - gjort til mindefest for almindelige døde af Gregor den Femte. Den 2. november kaldes derfor også Allesjælesdag. På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv. hjælpe de afdøde i skærsilden. Også folkelige trosforestillinger, som kendes i katolske lande i dag, tog denne tråd op, bl.a. i madtraditioner. I fx. Italien, Frankrig og Belgien spiste man særlige allehelgensmåltider, bl.a. kold mad for at svale de afdøde i skærsilden, eller hirsegrød, - med en bemærkning om, at ligeså mange korn der spistes -ligeså mange sjæle ville man frelse. I Estland varmede man badstuen op for de afdøde gæster man ventede. De danske døde kom ikke på allehelgensbesøg. Herhjemme opfattede man julen som en periode, hvor afdøde var motiverede for at forlade gravene for at se til den levende familie.

Mindedag for reformationen
Efter reformationen blev dagene slået sammen som mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. Dagen beholdt til en vis grad sin position i den protestantiske kirke, men nu med et lidt ændret indhold, idet den også blev en slags mindedag for reformationen. Det var på Allehelgensaften 1517, at Luther slog sine berømte teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, og dermed indvarslede reformationen.

Bondens Allehelgen?

Allehelgen var ikke en betydelig dag i bondens festkalender. Og genfærd var der ikke mange af....

Som helligdag blev Allehelgensdag afskaffet ved Struensees helligdagsreform af 26 oktober 1770, men dagen har aldrig haft nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed. Fx er danske genfærd aldrig blevet opfattet som særligt aktive til Allehelgen.

1. november blev skiftedag
Til gengæld havde dagen en anden betydning, idet det i en periode var skiftedag, dvs. den dag hvor tjenestefolk flyttede til en ny plads, og dagen blev opfattet som vinterens første dag. At man skiftede 1. maj og 1. november blev fastslået i en forordning d. 25. marts 1791, tidligere havde efterårets skiftedag ligget til Mikkelsdag, dvs. 29. september. Allehelgensgilder omtales kun meget sjældent, men dagen har været brugt til varsler, fx. om hvorvidt der kunne ventes en streng vinter eller ej. Den, der ønskede at tage varslet, skulle gå ud i skoven og hugge en spån af et bøge- eller birketræ. Var spånen tør, ville vinteren blive mild, var den fugtig, varslede det derimod en hård vinter.

IAH

---

mortens aften er den 10 november

---

Mortensdag er den 11 november. derfor er det Mortensaften den 10.

Hvem er Morten?

Morten - eller "Morten Bisp" som han også kaldes er vort hjemlige navn på den hellige Sankt Martin af Tours

Mortens helgendag er den 11. november, hvorfor aftenen inden kaldes "Mortens aften". Morten er en fordanskning af navnet Martin.

Den hellige Martin var angiveligt født omkring 316, og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig gik han ind i den romerske hær, og tjente i den galliske garde under Konstantin den Anden. Som 18-årig blev han døbt og forlod hæren, for bl.a. at blive missionær i Illyrien, og levede derefter en tid som eremit. I 361 grundlagde Martin sit første kloster i Gallien ( i Ligegé) og udstrakte sit missionsfelt til også at omfatte egnene ved Donau. Martin, der også kaldes "Galliens apostel" blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen, i øvrigt som den første, der ikke også samtidigt var martyr.
Der findes en lang række legender om Sankt Martin. Bl.a. at han engang var i stand til at stille en tagbrand i et hus, således at flammerne blev båret væk af vinden, at han kurerede en spedalsk gennem et kys, at han opvakte personer fra de døde, etc.

En anden af de kendte Martin-legender handler om, hvordan den hellige mand engang foran byen Amiens porte mødte en tigger. Med sit sværd kløvede Martin sin kappe, og delte den den med den forarmede mand. Om natten fik han et syn, hvor Jesus viste sig iført den halve kappe. Den mest berømte legende er dog nok den, der handler om, hvordan han gemte sig i en gåsesti for ikke at blive valgt til biskop, og det er dén, der forbinder ham med den nutidige Mortensaften.

Hvorfor skal man have andesteg Mortensaften?

Den mest berømte Martinslegende er uden tvivl den, der handler om, hvordan han fik sit embede som biskop

Den meget hellige - men også ydmyge - Sankt Martin var ikke interesseret i denne forfremmelse, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem - og tvunget til at blive biskop. Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at dekretere en straf over de irriterende gæs, nemlig at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem.

Fra 1500-tallets Köln kendes en beretning om Martinsgås, som nævner stegen som en overordentlig - og på det tidspunkt gammel - lækkerbidsken. Gåsen står på bordet som hovedret, sprødstegt, og fykdt med æbler, rosiner og kastanier.

Da en gås imidlertid er et både temmeligt stort og dyrt måltid, er den her til lands efterhånden blevet erstattet af den både mindre og billigere and.

IAH

---

Til at blive sulten af.
Flot indlæg iah.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.