|
| Kat - dement Fra : ans | Vist : 4448 gange 100 point Dato : 22-08-06 20:48 |
|
Min gamle kat på 15 år har været væk siden den 11. august i år.
Jeg har et spinkelt håb om at han holder til lige i nærheden.
Mit håb skyldes en opringning i dag fra en venlig dame, som tror at hun har haft min kat på besøg den sidste uge.
Den går ind i hendes hus ,det ligner ikke min kat at gøre det. Den er meget sky og vil ikke kæle med fremmede når den er hjemme, så gemmer den sig.
Hun har selv 2 katte. "Min kat" spiser det kattemad, der er stillet frem, lægger sig til at sove i en kattekurv (det er så kun sket en gang, og det var i går)
Hun troede først, at det har en af hendes egne katte, der lå der, men fandt ud af at det var det ikke. Katten blev lukket ud.
Hun vil nu holde øje med den "fremmede" kat og ringe til mig hvis den kommer tilbage, så jeg kan se om det er min kat.
Det var så en lille forhistorie.
Mit spørgsmål er:
"Kan en kat blive senil/dement og ikke finde hjem. Ikke finde de afmærkninger den har sat. Her er tale om en meget kort tur på ca. 20 meter. Det viste sig at den dame der ringede til mig i dag, at vores grunde støder sammen i et hjørne. Jeg bor på en koteletgrund og det gør hun også, men ikke på samme vej, så vi har ikke talt sammen før i dag."
Jeg savner jo min kat og håber, et spinkelt håb, at det er min kat. hun har haft på besøg. Samt at den kommer tilbage til hende.
Hilsen ans
| |
|
Hvorfor din gamle kat er gået i byen ved jeg ikke; men katte kan vist få de samme sygdomme som mennesker - så måske er den blevet lidt dement.
Jeg skriver bare for at sige, at jeg føler med dig.
Vi krydser fingre for at det er din kat, der hygger sig hos naboen.
| |
| Kommentar Fra : Baxon7 |
Dato : 22-08-06 20:57 |
|
davs...
kat er meget selvstændigt...nogengang kan sker det...
min ven har en hus..en gang imellem kommer der fremmede kat i hans hus..
og nap mad...ja,kan godt være muligt med senil...alle dyr kan få senil eller lave en overasket
som ikke er normalt..hvis det ske kun en gang som du siger..så er det normalt...jeg tror din kat
forfølge andre kat som nys men mad var der så din kat nap lækkert mad???
15 år er meget for en kat...tja,være roligt..det er normalt..nok ikke skyldes senil..
og godaften..
baxon7
| |
|
awww stakkels ans Jo, katte kan sagtens blive demente .. Jeg så engang et program om det, og da jeg selv har en gammel orientaler på 17 år, der er lidt små dement, så var dette program meget nyttigt. Jeg kan ikke huske, hvad det hed, eller hvor det blev sendt, men de fortalte, at bliver en kat så gammel, at den begynder at blive lidt små dement, så er det bla meget vigtigt, at katten har sin egen kurv, der står i nærheden af de mest fornødne ting - så som mad, vand osv, da den godt kan "blive væk", hvis den går for langt væk fra sin kurv. Det kan jeg også se på min egen. Engang imellem får han forvildet sig op på 1. salen, og så sidder han bare og skriger, indtil man henter ham. Tit og ofte opdager han slet ikke at man er der, før man tager ham op. Men ud over det, så er han ganske frisk - kan sagtens gå rundt i stue etagen, og lidt uden for døren uden at blive "væk" for sig selv. Så din kat er sikkert lige i nærheden - tæt nok på til at det stadig er nogen lunde kendte omgivelser, men måske alligevel for langt væk til at den helt kan finde hjem.
Jeg håber meget, at du finder din kat - uvisheden er altid det værste.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 22-08-06 21:45 |
|
Nej, en kat kan ikke blive direkte senil, men den kan selvfølgelig blive alderssvækket på sanserne eller syg, og den historie Birgitte32 foretæller om sin gamle kat, lyder mere som en gammel kat der´ser og hører dårligt.
Men en kat kan blive skræmt hjemmefra, så den ikke skal særlig langt væk før den ikke kan finde tilbage.
Eller der kan være et eller andet forandret der gør, at den ikke tør gå helt hjem, men holder sig i nærheden.
Det lyder dog lidt utroligt såfremt den ikke skulle kunne finde hjem fra en næsten tilstødende grund.
Nu ved jeg ikke hvor kælen din kat er til daglig og hvor nært forhold du har til den, men mange katte også meget gamle katte, kan pludselig vælge at forlade hjemmet helt frivilligt og af uvisse årsager.
Men forhåbentlig dukker den op igen, om ikke andet så hos damen, sådan at du kan få vished....der er ikke noget værre end når ens dyr forsvinder og man ikke ved hvad og om der er hændt dem noget.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : miritdk |
Dato : 22-08-06 23:44 |
|
ans... føler med dig - men har du mulighed for at komme omkring ved den nabos hus vil katten måske komme frem fra sit skjul ved lyden af din stemme. Når den viser interesse for mad og et rart sovested er der håb (hvis det er din kat)
Hvis naboen kender navnet kan hun muligvis også få den til at komme frem - katte er trods alt nysgerrige - og er den lidt ude af den skal den findes. (bedst med kendte stemmer - lyde og lugte dog)
Håber din kat kommer hjem igen meget snart !
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 23-08-06 00:09 |
|
Ja, jeg kan godt komme rundt om "naboens" hus. Det vil hun ikke have noget i mod. Men jeg frygter at den ikke kommer tilbage til det hus. Da hun opdagede at det ikke var hendes kat, der lå i kurven, så gemte katten sig under hendes seng. Hun jagede den ud ved hjælp af en "pind"
Men det værste, det er ikke at vide hvad der er blevet af katten.
dova
Når katten er/var hjemme var den meget kælen og vant til at blive nusset af dem, den kendte.
Det var en ude/inde kat. Den var altid inde om natten.
Jeg tror den er blevet jaget bort af en ræv (måske)
Ja man gør sig mange tanker, men den er efterlyst der hvor jeg kan efterlyse den. Der er sat opslag op.
Jeg håber bare at den bliver fundet på den ene eller anden måde, så jeg får vished om hvad, der er sket med den.
| |
| Kommentar Fra : mulberry |
Dato : 23-08-06 09:39 |
|
Den kan sagtent miste orienteringen, der skal bare en forskrækkelse til og fx hvis det har regnet kan duftmærker bliver udvisket. At den så også er gammel kan også betyde at den ikke har så meget energi til at finde ud af det. Det er også meget normalt at katte der kan mærke at det lakker mod enden søger et ensomt sted at dø, eller gerne vil være meget i fred for andre,nogen siger det er for at skåne dens ejere/kære.
Jeg ved at det er en meget stessende oplevelse måske kan sådan en hjælpe.
http://www.talmeddyr.dk/
| |
|
Kære Ans,
Nu venter vi bare på at du slutter denne triste historie med at skrive, at katen er kommet hjem igen efter sin "midtvejskrise".
Venlig hilsen
Flemming
| |
| Accepteret svar Fra : Natravnen | Modtaget 100 point Dato : 25-08-06 04:08 |
|
Du skriver, du har efterlyst din kat, hvor du kunne.
Har du også hørt de omkringliggende dyrlæger, om de har fået katten indleveret, opsat sedler i butikkerne i nærheden og stemt dørklokker i nabolaget?
Det er også en god idé at tale med kvarterets børn og vise dem et billede af katten og udlove en dusør. Det plejer at kunne få sådanne størrelser til at bruge øjnene. Brug også lokalavisen og lokalradioen.
På www.dyrenesbeskyttelse.dk og www.dyrenettet.dk kan du se under Fremlysninger, om nogen har fundet din kat, og du kan også selv efterlyse den - evt. med billede - begge stederne.
PS: Ellers har Dova ret i sin kommentar. Katte får svækkede sanser, kan blive urenlige, men direkte senile, nej.
Krydser fingre for, at din kat kommer hjem, eller at du i det mindste får vished om, hvad der er sket med den. Pøj, pøj!
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 01-09-06 20:44 |
|
Min kat er ikke fundet/kommet hjem
Det værste er ikke at vide hvad der er blevet af den, men jeg lukker spørgsmålet.
Tak Natravnen for dine links, men den var ikke der.
| |
| Godkendelse af svar Fra : ans |
Dato : 01-09-06 20:50 |
|
Tak for svaret Natravnen.
Jeg har gjort stort set alt de du skriver, men uden held.
Det er svært at leve med ikke at vide, hvad, der er sket. Håber stadig på at en eller anden vil ringe og fortælle at han/hun har fundet den.
Hilsen ans
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|