/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Sommerhus killing
Fra : Birgitte32
Vist : 719 gange
100 point
Dato : 22-08-06 17:02

Vi bor lige i nærheden af et stort sommerhus område ved Sønder Bork, og sent i går aftes hørte vi en bil køre ind i vores indkørsel, en bildør smække, og derefter kørte bilen væk igen. 5 min efter stod der den sødeste lille han killing uden for vores dør og jamrede. Den er ikke mere end allerhøjest 4 mdr gammel. Jeg har i midlertid 2 ældre orientalere, og de er absolut ikke glade for den lille han mis.
I går aftes lavede jeg en kasse med en uldtrøje i til den, som den har sovet i ovre i vores udhus. Men hvad gør vi? Hvordan og hvor kommer man af med sådan en lille størrelse. Jeg nænner jo ikke bare at lade den gå rundt uden for, og vi har jo allerede begået fejlen at give den mad og tage den ind, så den går nok ikke bare et andet sted hen.
Er der nogen der kender et internat el.lign, der evt ville kunne aftage den hurtigst muligt? Vi bor som sagt i VestJylland ved Sønder Bork.

På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 22-08-06 17:15


For pokker hvor kan jeg blive vred/ked når jeg hører sådan noget. Folk lærer det åbenbart aldrig.

Prøv at tage kontakt til kattens værn

http://www.kattens-vaern.dk/

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-08-06 17:16

Det bedste er at finde et kattehjem. ring evt til falck, det kan være de ved hvor der er et. Eller dyrenes værn. Kan godt forstå dig, det er da også super synd.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 22-08-06 17:18

http://www.kattens-vaern.dk/ du kunne jo ringe hertil for at se om de kender et sted i nærheden af jer.

FØJ for den lede med sådan nogen mennesker der bare hygger sig med en killing og efterlader den

Accepteret svar
Fra : bublebee

Modtaget 110 point
Dato : 22-08-06 17:19
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 22-08-06 17:23

falck er nok den bedste udvej - godt nok bliver katten aflivet men men men - bedre end en uvis skæbne

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 22-08-06 17:26

Jeg er også helt ulykkelig på missens vejne. Den er absolut ikke over 4 mdr - nærmere lige omkring eller under 3, og den er møgbeskidt. Jeg har det lidt svært ved det, da jeg ikke kan/vil beholde den, men heller ikke vil at der skal ske noget med den, eller den bare skal et sted hen, hvor de afliver den. Den er utrolig sød og kælen, men virker også lidt forskræmt. Den hvæser og sprutter, når den ser mine andre katte hehe Men jeg må prøve Kattens Værn i morgen - der er heldigvis en afdeling i Herning.

Jeg forstår bare ikke, at folk kan være så hjerteløse.


(holder lige spørgsmålet åbent en times tid - kunne jo være, der var nogen i området, der så det og gerne ville tage sig godt af den lille mis.)

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 22-08-06 17:28

så krydser jeg fingre for at nogen forbarmer sig over den lille mis +++++++++++++++++++

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 22-08-06 17:29

ps... skriv sedler og hæng op i omegnen - det går måske lige akkurat nogen og savner et kæledyr

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-08-06 17:30

Falck er bestemt ikke den bedste udvej.
Aflever katten på et af kattens værns internater hvor det vil blive vurderet om katten kan formidles efter neutralisering.
http://www.kattens-vaern.dk/?side=29

Jeg er selv teknisk redaktør på hjemmesiden for et af disse internater, hvor mine egne katte også kommer fra og jeg ser mange dårlige historier der ender godt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-08-06 17:34

Hvis det er nord for Varde du bor kan jeg godt se, at det er lidt besværligt da det er et internatfattigt område, men kontakt hellere Dyrenes Beskyttelse eller Kattens Værn så den får en chance.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 22-08-06 17:47

Ja, det er utroligt, hvad folk kan få sig selv til, for at spare lidt penge. De kunne have afleveret katten på et internat mod at betale 4-500 kr. Men det er da altid noget, at de er kørt hen til dig, og smide den af. De har åbenbart vidst, at du ikke bare ville lade den gå "for lud og koldt vand". Mange ville bare have kørt den langt væk og så smidt den af - eller druknet den i en sæk. Mulighederne for uansvarlige og egoistiske mennesker er mange.

Men det er dejligt, at du har taget dig af den lille mis. Når du afleverer den på et internat, skal den nok få et godt hjem. Folk, der køber deres kat på internat, er folk, der er villige til at behandle dyret ordentligt. Ellers kunne de bare købe en tilfældig killing for en dåse kattemad. At sælge killinger for en dåse kattemad eller en halvtredser er næsten lige så slemt som at smide katten af hos dig.

Dyrenes beskyttelse har nok temmelig mange flere internater end kattens værn har.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-08-06 17:52

Ja DB har næsten dobbelt så mange internatersom KV, men flere modtager dog kun hunde.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-08-06 17:56

Som nævnt, kattens værn eller dyrenes beskyttelse

MEN....du må under ingen omstændigheder fortælle, at du har goivet dyret mad..for så risikerer du at få at vide, at du derved er blevet ejer af en kat

En kat der fodres anses ikke for at være nødstedet, med foderværtens ansvar.


mvh dova

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-08-06 18:45

ja håber du finder ud af noget. du må meget gerne vente med at lukke spørgsmålet til vi får at vide hvad der sker med den lille misser.

men ja prøv at ringe til kattesn værn, dyrenes beskyttelse og sådan.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 22-08-06 19:51

Kontakt et internat, Kattens værn eller inges kattehjem eller hvad de nu hedder.
Når katten er så ung er der en god chance for at at den kan blive videreformidlet, det er ofte svære for de ældre katte der er havnet der.
De vil samtidig sørge for at den bliver undersøgt og øremærket, neutraliseret, vacineret og givet ormekur inden den sælges for et nedsat beløb iforhold til hvad det koster når man selv går til dyrlæge og får de nævnte ting gjort.
Giv den et nus fra mig.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-08-06 20:09

Har helt ondt af det lille kræ. Hvor kan folk dog være ubetænksomme altså.

Vi tog også en vildkat til os sidste år. det krævede en del arbejde at vinde hendes tillid, for tror hun har været mishandlet en gang. Men idag er hun en dejlig og kælen kat, omend lidt nervøs ind imellem.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 22-08-06 20:14

Det er da utroligt så mange følelser sådan et lille kræ kan sætte gang i. Jeg ringede først til en mand her i nærheden, der stod listet i telefonbogen som værende ansvarlig for Dyrenes Værn her i området .. Beskeden var der, at eftersom de i øjeblikket drukner i sommerhuskatte, så var det bedste han kunne tilbyde os, at vi kørte til dyrlægen og fik den aflivet på hans regning!! Det er en fin og sød lille mis og gu' sørme nej om den bare skal aflives! Så ringede jeg til Dyrenes Beskyttelse i Brande, som var dybt forfærdet over, den besked jeg havde fået, da det er en, de samarbejder med .. Så han er nu på vej herned fra Brande for at hente den og tage sig pænt af den.

I mellemtiden har vi så fundet ud af, at den bestemt ikke er renlig - den har lige over tisset og skidt i min seng, så nu er jeg ved at vaske dyner, imens jeg venter på, at mis bliver afhentet. Jeg ved ikke, om den bare var bange, og besluttede sig for at gøre det der, da mine to orientalere sidder og brummer på den anden side af døren hehe Men mis er skam ikke bange af sig - jeg nåede lige at fange den i luften, da den var ved at hoppe hvæsende og spruttende på min 17 årige hankat, der ville have ædt den levende

Men der kom en god slutning på denne ulykkelige sag. Tænk sig, at nogle mennesker kan være så hjerteløse! Men nu får mis forhåbenlig et godt hjem, og jeg skal nok give ham en masse klem og nuseri fra jer alle - tusind tak for hjælpen og omsorgen

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-08-06 22:49

det er jeg super glad for at høre. nu skal den nok få sig et godt hjem og nogle der vil tage sig godt af den.

Og ja den var nu sikkert bare bange da den tissede i din seng, måske bange og nervøs.

Men er glad for at der er sådan nogle venlige sjæle her i dagens danmark som tager sig lidt af de stakkels små dyr.

Endnu engang - er glad for at høre der kom en god afslutning på dette.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 22-08-06 22:57

Birgitte..ååh.dejligt at høre..du er bare en kvinde med et kæmpe hjerte..tak fordi du er som du er

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 23-08-06 00:38

Der kunne bare ikke blive tale om, at den skulle aflives. Man smidder da ikke bare dyr ud. Mis er blevet hentet, og faldt i søvn i transportkassen med det samme. Det har nok været nogle begivenhedsrige døgn for det lille pus.
Men igen - tak for alle jeres forslag og søde tanker til en lille mis, der var helt alene i verden, men nu forhåbenligt får en rar familie

Godkendelse af svar
Fra : Birgitte32


Dato : 23-08-06 00:44

Point går til bublebee, da vi endte op med en flink mand fra Dyrenes Beskyttelse. Måtte betale 200 kr for at han tog den med, men de penge var vist godt givet ud, og er intet at sammenligne med deres udgifter på dyrlæge, ormekur, neutralisering, videreformidling osv.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 23-08-06 11:39

Ja det er fair nok med 200 kr. Men dem der satte den af ville nok ikke give de penge ud. Der findes godt nok nogle frygtelige mennesker rundt omkring.

men tak for pointene. Bedste tanker til den lille mis.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste