---

hejsa kandusser

jeg har brug for luft efter en ikke særlig behalig lørdag i vores hjem de af jer som kender mig ved at jeg har for skellige skavanker(handicaps) fruen og mig er blevet enig om at vi vil prøve at få børn min fammilie og omganskres er galde for det på vores vegne at vi nu er gået igang med projekt baby MEn min kære svigermor og fruens bror syntes at det er dårlig ide det er de også i deres gode ret til men i går var fruens bror og hans hustru ude for at se hvore hus da de komme bliv vi ovrfaldet vealt om vi nu var rigtig kloge jeg var jo mutihandicapet og vi ville ikke kunne passe på vores børn og det var fruen der ville stå med det store arb og så fik fruen også at vide at hun var bagud i sin udvikling det er fuen nu godt nok ikke men hun har altid haft en domminerne mor og en dito bror og der for er hun som hun er og jeg elsker hinde for at hun er sig selv
vi har bedt om at hendes bror ikke ringer til os for vi har brug for fred men han bliver ved med at ringe til fruen og det er ved at give hinde stress og ondt i maven hvad gør man ved sådan nogle tumper ? han er begynt at ringe med hemlig nummer fordi han ved vi ikke tager den
men folk omkring os som holder af os ved at de skal ringe med vis nummer for ellers tager vi den ikke syntes at de vil prøve at 1 styre vores og i særdels hed fruens liv 2 ødelægge forholdet mellen os 3 og de vil gerne vide alt om vores økonomi
fruen er på pension pga ledproblemer og kronisk migræne men alt i alt skal vi ikke klage dr er ander der har det være en os og jeg er ikke i tvili om at vi kan klare det vi bliver godt nok kaldt for egoister af fruens bror men sådan er det fruen er desvære ikke så stærk at kunne sige ordlig fra hun har nu skrevet et brev til dem nåå jo vi fik også at vide at hun brute gå på special skole og at vores barn vil blive tvangsfjernet og at de ikke havde tillide til at vi skulle passe deres unger hvad vi heller ikke har lyst til og at de hvis vi fik et barn nok ville være mere ude ved os fordi vi ikke kunne tage var på barnet jeg må ærlig indrømmet at jeg sage at det skal de ikke blande sige i for vi har ikke bedt om deres mening
når det var lige det luft jeg havde brug for og jo jeg kunne ikke holde min munde derfor er jeg heler ikke lige deres kop te for de jeg ikke er en de kan manipuler med

---

efter at have læst dit indlæg - så er min umiddelbare reaktion " se så at få det barn " !

Det lyder godt nok til at det er fruen der må tage det tunge - men det er vel i grunden ligemeget - i og med at sådan er det jo stort set i forvejen de fleste steder. (samt hos enlige mødre)

Et eller andet sted - der er filans mange steder hvor børn bor under kummerlige forhold og der er brug for hjælp - aflastning eller lign uden der bliver gjort noget. Det er i mine øjne langt værre end hvad din svigerfamilie synes om jeres lille plan.

held og lykke med det hele

---

Thyfoon..... Luk ørerne for den svigerfamilie, det er jo ikke den i er gift med. At i ønsker jer et
barn, er et helt naturligt ønske, så selvfølgelig også for jer. I skal nok blive gode forældre, lige-
gyldigtt om i har handicaps eller ej, det vigtigste er kærligheden til barnet.

Jeg syntes bestemt i skal fortsætte - projekt baby- skulle der opstå praktiske problemer, kan i få
hjælp.

Pøj pøj, op med humøret

---

Jeg kan både forstå dit behov for at få luft og MEGET af hvad det er dinne omgivelser tænker...

For at Lave en god løsning på et problem eller en konflikt, er det godt at kunne se det/den fra alle sider.

Du har med garanti, sammen med fruen, tænkt mange problemstillinger igennem, da det jo ikke er et let valg i har truffet. Det har taget jer tid at tænke igennem.

Dine omgiveler har jo ikke haft same tid til at tænke på om det er en god eller en dårlig beslutning i har truffet (er vel heller ikke deres valg/ansvar....).

Dog er det vel naturligt at ens venner bekymres sig lidt, på vores vegne om de valg vi træffer, gør vores liv lettere eller bare mere kompliceret...

Jeg vil ikke dømmer jer for om det i gør er godt eller skidt.

Men det er måske godt at tænke lidt over, hvorfor jeres omgivelser reagere negativt... Måske er det godt at tænke over
- hvilket arbejde det indbære at sætte børn i verden?
- hvordan det vil være for at barn at vokse op i jeres hjem?
- har i overskudet til at støtte opvæksten af et barn i mange år?

Måske der er lidt fornuft i andres bekymringer. Måske der er nopget fornuft i tænke en gang mere...

Men det og bliver jeres eget ansvar og jers egen beslutning. Hvis i kan stå inde for beslutningen og bære ansvaret der følger med, både jeres eget og for barnets opvækst. Vil jeg ønske jer det bedste frem over.

mvh Benjamin

---

Hej thyfoon !
Det lyder til at i finder jer i alt for meget, det din svorger gør er jo ren chikane.
Nu kender jeg jo ikke lige det daglige forhold til svigerfarmillien.
Men det kunne hjælpe gevaldigt hvis i satte dem stolen for døren.
Når svorger ringer så er det dig der tager telefonen.
Du siger:
1 Vi har ikke tid , vi har venner til spisning.
2 Desværre er vi på vej ud af døren, så vi har ikke tid nu.
3 Nej jeg kan ikke give dig din søster i røret, du gør hende ked af det !
4 Nej I kan ikke komme i aften, vi hygge os !
Osv.
Det var den milde 'stopklods'


Næste trin.
Få en telefonsvarer , optag ham og anmeld ham for chikane!
Skift telefonnummer , eller få et ekstra nummer, og undlad at sige det til nogen 'forkerte'

Næste skridt sætter splid i forholdet, nok især for din kone !
Bryd forbindelsen, med ordene.
Vi ønsker et bedre liv, og det kan i ikke hjælpe med , men snarer i mod !
Eller.
Vi ønsker ro i vores kommende famillieproject , kan i ikke være positive, så hold jer væk.!

Formoder at du har noget kontakt med kommuen, der må være en rådgiver I kan tale med.
Ellers bed om at få kontakt til en famillievejleder.
Hvis du har hjemmehjælp, så start der, da det sikkert så vil blive bragt videre.

Alle har ret til at få og have børn !

Ønsker jer held og lykke.
Venlig hilsen Jørgen

---

Først og fremmest, skal I ikke finde jer i, at familien på den måde prøver at styre jeres liv, såfremt de ikke har noget at ha' det i.

Jeg kender jer ikke og kan derfor ikke vurdere tingene, men alligevel sidder der et eller andet sted en lille tanke, om de gør det i en god mening, jeres helbredsmæssige situation taget i betragtning.

Du har forskellige handicaps skriver du, og konen : "fruen er på pension pga ledproblemer og kronisk migræne".

Det er et meget stort ansvar og ikke mindst et kæmpearbejde at have børn.

Ved pasning af små børn, kan det bare ikke nytte, at der måske er ting som farmand ikke kan klare, såfremt mor ligger brak med migræne.

Og ved migræneanfald, er det nok noget af det sidste man har overskud til, et vrælende, sultent barn, der skal trøstes, fodres, have skiftet ble og gives kærlig omsorg.

Når man tager med i betragtningerne om man skal ha' børn eller ej, skal man vide, at man i døgnets 24 timer og i mange år, skal være rustet til at tilsidesætte egne behov og helbredsproblemer til fordel for at ha' det overskud som små børn kræver.

Natmaden skriver:



Ja, men sådan burde det ikke være
Ikke lige møntet på dig og din kone, thyfoon....men generelt er der mange, som ALDRIG burde have lov til at sætte børn i verden.

Nu ved jeg så heller ikke hvilke handicaps og skavanker du f.eks. har, hvilket også er noget der for så vidt ikke angår nogen...men kun vil jeg sige, at såfremt der er tale om at nogen har arvelige handicaps eller arvelige sygdomme, bør folk ikke så meget som overveje at få børn.


Men hvis I helt realistisk har gennemtænkt det hele, også at børn ikke bare er noget man skal ha' ud fra egoistiske føleleser, og mener jer i stand til at have det overskud der skal til for at tage vare på et barn, ja så er der kun en ting at sige:

Held og lykke med det


mvh dova

---

Hej Thyfoon

Desværre er verden fuld af mennesker, der mener lige netop deres livsførsel er den rigtige. Det lader til at din svigerfamilie er lige netop den slags.

Jeg ved at familie ævl og kævl kan gøre livet surt for selv den største optimist. Især for din kone, hvis hun altid har været domineret af din svigermor.

Glem dem - klem på med "projekt baby".

Husk : Det bedste og mest dyrbare i kan give jeres barn er jeres TID. Kan i overskue det, skal alle de praktiske problemer nok blive løst hen af vejen.

Hilsen Dorte

---

hej alle sammen jo vi har tænk det igennem over næsten 2 år det er først det sidsts halve år at jeg er blevet parrart til det vi har haft hjælmhjælpen kommunen og lægen inde over og der er go 4 it på alle linjer min fammilie og vores fældes venner glæder sig og er parart til at hjælp hvis det skulle blive nødvendig de er heller ikke bange for det
ja det er mig som tager tlf nå den ringe og det i samråd med fruen og det er hun glad for vi overvejer også at skifte nummer
fruen ved godt at hun kommer til at tage det tunge læse og det er hun også indforstået med vi har virlig tænk alle situationerne igennem men der kan jo ske noget foruset og så må man tag det der fra
jeg skammer mig ikke over mine handicap selv om min svigerfamile gør det det jeg lider af er
diskoprolabs i ryggen så jeg gå ikke så godt og har styringsvbesvær med benen jeg bruger rollator jeg slås med inkontines pga nervnerne sider i klemme og så er jeg ordblind

grunde til hjemme hjælpe er jeg har svært ved at bukke mig og svært ved at komme op af sengen fruen er 1.5 m høj og vejer 45 kg og jeg er 1.95 og verjer 100 kg det er det enste tidspunk jeg for hjælp det er om morgen ellers klare vi selv vores hværedag ude ander form for hjælp

---

Det lyder jo godt at din familie og fælles venner vil hjælpe. Vil de også komme om natten når "fruen" ligger med migræne og du ligger i din seng og ikke kan komme op/ud af den før hjemmehjælpen kommer. Den lille baby hyler og skriger, "fruen" kan ikke holde det ud p. g. a. migrænen og du bliver fortvivlet da du ikke selv kan komme ud af sengen

Det er ikke for at male fanden på væggen, men i flere år er det et "job" i døgndrift at have et barn.

Jeg tror at du har fået luft, men du skal vide een ting:

Brugerne på kandu kan ikke vejlede dig og fruen medmindre de kender Jer privat.

Jeg har lidt på fornemmelsen at du søgte opbakning, det har du også fået af nogle brugere.

Det er ikke et deltidsjob at blive forældre, taler af egen erfaring

---

Det er jo de personer som betyder noget i den beslutning i tager.

Svigermor og broderen ville sikkert også brokke sig hvis i malede en væg i en anden farve end de syntes om.

Dette er ikke for eller mod, bare en betragtning.

---

hej ans det er også en af de ting vi har snakket om og vores løsning på det er at fruen tager sig af det selv om hun har migræne ind til jeg er kommet op

det er rart med opbakning men det er ikke det jeg søger det jeg søger er luft for minne fustrationer ved at svigerfamillien og svogeren er på den måde og evt hvad vi kan gøre

de er de kan holde af os eller de kan lade være

men vi ved godt det er 24 timeres arb men vi er klar til det og så må det llødes
hen a vejenvi ha tiden og kærligheden til den lille ny vi har haft lov til at passe vores venners børn og de er i alderen 0-2 år og selv om det var en weekend så gik det rimlig godt vi ville nemlig prøve at psseet par i den alder for at se om vi føldet at vi var klar den store opgave der er at være forælder

---

e,c det har du ret i

---

Fint at I har passet venners børn, det ville jeg også have foreslået.

Det tyder jo på at vennerne tror på Jer, men hvordan havde I det da børnene blev hentet efter en enkelt overnatning.

Var det en lettelse og I sagde puhaa nu kan vi slappe af.

Du skal svare ærligt, da venners børn altid er så søde, når man er "sluppet" af med dem

Prøv et par weekender mere, gerne i forlængelse af hinanden.

Du skal ikke tro at jeg er negativ, men det er et stort arbejde hver dag de næste mange år.

---

vi havde dem i 2 døgn og jeg må ærlig indrømme jeg savnet dem da de var kørt med ders forælder
hjem
ja det var hårdt men ikke så hårdt som jeg havde fryget vi bor i et villa kvt hvor der er mange børn og her har vi mulighed for at passe dem ungerne kommmer går i vores hjem og jeg er deres lege onkel jeg har været ude for at deres forælder ha kommet over og spurt om jeg vill putte ders pige for hun ville ikke i seng før onkel ras havde læst nathistorie og jeg glæder mig hver gang vi skal passe en af ungerne

---

Hvis du har tænkt over der i 2 år, som du selv skriver....
- hvorfor tror du så at din reager lidt anderledes end du ønsker.
Måske skal de have lidt tid til at forstå hvad det i har gang i...

Igen vil jeg gentage at det erikke alde bogstaver og sætninger på Kandu der indeholder visdom...
Nogen gange er der mest fornuft i at lytte til kritik i steder for skulder klap..

mvh Benjamin

---

At passe andres børn kan ikke sammenlignes med det at have egne børn, jo alt det praktiske kan
selvfølgelig godt, man kan selvfølgelig også godt have mange varme følelser for andres børn, men
er det ikke bare helt utroligt, at vi alle får helt præcis det dejligste barn af alle.

Når man passer andres børn, vil det aldig være på en anden måde, på en måde er det faktisk mere krævende end det at have andres børn. Så selvfølgelig er det en god ide, at prøve det af, ved at passe andres børn, men det er nu nemmest med de børn man kender 100%

Du og din kone har tiden/kærligheden til det at have et barn, det er der desværre rigtig mange der ikke har, de har nærmest fået børnene som en slags statussymbol, så på den led, er i næsten mere egnede end "raske" forældre.

Held og lykke med projektet

---

Jeg synes i skal tænke jer GODT om. [B]Rigtig[/B] godt om.
Tag evt en snak med jeres lokale børnefamilieteam om hvordan jeres situation vil se ud, HVIS i får børn. Om DE mener, at i er egnede som forældre. Jeg kunne desværre godt forestille mig, at "nogle" ville mene, at når man ikke er 100% selvhjulpen og er afhængig af andres hjælp til at komme op om morgenen, så er man ikke egnet som forældre.

Uanset hvor meget i har planlagt, tænkt alle mulige/ umulige situationer igennem, så er man ALDRIG fuldstændig forberedt på det at få et barn. Der vil altid være noget man ikke lige havde taget højde for... kolik fex.

Hvordan vil din kone klare, at bære barnet, hvis hun har led- problemer? Gennemgå selve graviditeten?

Jeg tror såmænd ikke din svigermor og svoger mener det ondt, de har måske en erfaring, der fortæller dem, at i vil få det meget meget svært og at det ikke er optimale forhold i kan tilbyde et nyt lille menneske.

---

Tak for svaret natmaden.(jørgen)

han ringet 8 gange på fruens mobil og hun tog den ikke 9 gang tager jeg den og han er helt oppe i skygerne over at jeg tager hendes tlf jeg siger til ham at vi er i byen og hygger os med vennerne og han gør sin søster ked af det om han dog ikke vil respkter det at hun ikke vil ha at han ringer ringer du igen må vi få et tilhold mod jer siden da har vi ikke høret fra ham

---

Glæder mig at I fik gjort noget !
Han ringer jo nok igen, og forhåbentlig, har han nu forstået, at det ikke er ham der bestemmer !
Ellers må I jo fortsætte , med noget mere i samme stil.
Men husk ikke at give efter i længden, det er jer to der er sammen, og ikke ham.

Jeg ønsker jer held og lykke med fortsættelsen.

Mvh. Jørgen.

---

Thyfoon, jeg har været igennem de samme tanker og overvejelser.
Jeg oplevede også menesker som tvivlede på om jeg kunne klare at få børn.
Alle tanker og al tvivl er blevet gjort til skamme.
Idag har jeg 3 meget velfungerende og dejlige, kærlige, socialt meget velfungerende, børn.
Jeg har nemlig haft tiden, kærligheden, og ikke mindst viljen, til at mine børn skulle have den allerbedste opvækst.
Vi har skam været igennem mange prøvelser og frustrationer, men vi er kommet igennem og er vokset ved dem.
Det har ikke været gnidningsløst, men fantastisk og er stadig en utrolig dejlig oplevelse.
Du skal vide, at du som handicappet forældre, er berettiget til at få ekstra hjælp, når nu i får en baby i huset.
Jeg har selv været med til at kæmpe for sagen,så hvis i får problemer i den retning, så henvend jer endelig til mig.
Ps.: er du medlem af RYK? www.ryk.dk

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.